STUDENTERHUS-SAGEN. Kritisk Psykologi Kalle Birck-Madsen Gaderummet

SLAGET OM STUDENTERHUSET -

eller om en kamp der først lige er begyndt!

- Studenteroplæg 5.december 1993.

En forårsdag i marts 1989 sad der tre personer til et Husgruppemøde i Studenterhuset. De to var fra Regnbuen, den tredje var en nysgerrig ny studerende. Det var godt nok få, så mange vi var - blev der tænkt af de fremmødte. Nu måtte der ske noget. Vi kan ikke længere vente på, at Bertel Haarder bruger skuffeplads et nyt og 5.år på at sylte det allerede færdige aktstykke, der tillader Universitetet aktivt at støtte Studenterhus-ideen. Og vi kan heller ikke længere forsvare at følge Universitetets krav om at holde lav profil, for ikke at tirre Undervisningsministeriet for meget.

ET SAMMENTRÆF OG EN SEJR

Og så kom der et sælsomt sammentræf. Husgruppemødet - der fungerede både som det ugentlig stormøde og ugentlige bestyrelsesmøde - besluttede at gøre to ting. For det første at udforme en skriftlig studenterhusvision - endnu een! - og at sende denne rundt til Undervisningsminister Bertel Haarder, til Rektor Ove Nathan, til Studenterrådet, til Moderate Studenter, til Det Internationale Kontor og flere andre. For det andet kunne Husgruppemødet se en parallel Studenterhus-sag ude i byen, nemlig hussagen for BZ-erne i Baldersgade. Her tøvede Socialdemokraterne med deres afgørende tilsagn, selv om de længe-længe havde lovet det. Det blev derfor besluttet at skrive en støtteerklæring til BZ-erne. Erklæringen sluttes af med følgende: "Et samfund, der ikke levner plads for alternativer og kritik er dødt". Støtteerklæringen blev - ligesom brevet til Undervisningsministeren, Rektor mv. - underskrevet af bestyrelsen/husgruppen og så de fremmødtes underskrifter. Link til støtteerklæing, der blev fulgt op af PSykologisk og Filosofisk Fagråd, og Bumzen beskriver deres situation. Og møde i Studenterhuset.

Det tog lidt tid for BZ-erne inden de fik deres hus. Men de fik det. I tilfældet Studenterhuset gik der 3 måneder - ud over de i forvejen 4 år - før Bertel Haarder svarede med ordene: "Jeg har efter nogen overvejelse besluttet, at jeg ikke vil modsætte mig, at Universitetet inden for sin ramme afsætter penge til et studenterhus, når blot der sker en ligelig behandling af de studenterhusgrupper, der kunne tænkes at ville benytte studenterhuset"(26.juni 1989). Brevet kom en tirsdag, hvor der var een til Husgruppemøde - en fra Regnbuen - og straks blev der ringet rundt. Men underlig nok var mange gamle aktive pas på det. De var selvfølgelig glade for, at det endelig var lykkedes, men selv var dé færdige med huset. De ord, der brændte sig mest fast fra de, der ikke orkede en sejrsfest, var: "Huset hviler på en for stor bureaukratisk hæmsko, og jeg orker ikke længere at bruge mere frivillig arbejdskraft til at bygge og bygge og bygge op, for bare at se det falde sammen igen". Bureaukrati-referencen gik til Universitetet, der så udmærket - og suverænt i 1984 eller før - selv havde kunne beslutte, at Universitetet ønskede et Studenterhus, hvad det altså ikke havde gjort.

TJALDEN UDEN KVITTERING.

Nu kommer så en episode fra "sejrsfesten", som de færreste nok har hørt. Ikke fordi den nogen sinde har været hemmelig, tvært imod, men fordi der var så få, der havde holdt ud og holdt af Studenterhuset, nu da nyheden kom og blev spredt. Episoden er, at der ud af Studenterhusets kapital på 200,-kr - tjent ind på en kaffemaskine i cafeen, en café, der var åbent ca. en måned i starten af hvert semester, for så at gå ned igen af mangel på arbejdskraft - blev trukket 100,-kr ud til indkøb af hash. Desværre tænke køberen ikke på at få en kvittering! Men "DEN FEDE" blev nu røget alligevel med ganske stort velbehag. Vi syntes den var fortjent.

Så hvis det er disse 100,-kr, der er kernen i diverse beskyldninger mod Studenterhuset for lal eller politisk arbejde på skatteydernes regning[7], så er det historisk ukorrekt. Der går nemlig endnu tre år - det er i 1992 - før Studenterhuset for første gang tilsåes nogen økonomiske midler overhovedet. Inden da skulle alt, selv lyspærer og lokumspapir, komme fra, hvad en enkelt lille kaffemaskine kunne tjene ind, eller hvad nogen stjal fra Universitetets egne lokummer. Og desuden har huset indtil da ikke kunnet overleve uden, at de enkelte aktivister selv afholdt alle omkostninger til deres aktiviteter. Kun i ekstreme situationer var der et lille overskud fra den altid tilkalkede kaffemaskine.

NYE MULIGHEDER

Med Haarders accept i sommeren 1989 åbnede der sig nye muligheder. Ikke overfor Universitetet, som nye husaktivister fejlagtigt troede - for først ville Universitetet have en stor plan for hele huset, og da denne plan kom, så bare en lille plan for noget af huset - og dette frem-og-tilbage tog næsten tre år. Og hvis ikke det var fordi en enkelt polit-studerende blev så stædig og harm over, at Universitetet blev ved med at løbe fra deres løfter, at han blev ved og ved, så ville der næppe været kommet nogen plan overhovedet.

Et hus, der vokser, og et hus, der sætter sig for at være et åbent hus, støder også på alle de opgaver, problemer og konflikter, som dets omgivelser lever i kraft af. Og derudover må huset også kunne reproducere sig selv gennem de perspektiver, det sætter på løsning af egne, samfundsmæssigt formidlede opgaver.

Den første grundlæggende konflikt indfandt sig: skulle huset opdeles efter lokaliteter, således at hver enkelt gruppe suverænt havde sit privatareal som andre i huset ikke kunne gøre krav på, eller skulle huset udvikles som et fælles hus, hvor alle lokaliteter blev gjort funktionsorienterede, og dermed fælles for de, der havde brug for denne funktion til deres aktivitet. Regnbuen kæmpede - ikke alene, men i kraft af et flertal, og i kraft af titusindvis af frivillige arbejdstimer til renovering af Studenterhuset - for det funktionsorienerede hus, idet dette bedst kunne sikre rum til nye studerende og nye aktivitetsgrupper. Med den første model ville huset også blive et - i fælles forstand - lukket hus, fyldt op af de allerede eksisterende grupper, som nye så privat måtte indrette sig efter.

ET TANKEEKSPERIMENT.

Det er kun et tankeeksperiment værdigt at gisne om, at konflikten - der beskrives i næste afsnit - kunne have formet sig væsensmæssigt anderledes, hvis Universitetet - eller statsadministrationen generelt - havde vist sig samarbejdslysten overfor et Studenterhus fuld af græsrødder og andre idealister. Alt andet lige har Universitetet en negativ "rolle" i, at Ekstra Bladet, som den mest borgerlige opportunistiske strømning overhovedet, har kunnet leve af at skabe en historie, hvis eneste resultat er en undertrykkelse af "græsrødder for demokrati".

EN KONFLIKT:

I ovenstående konfliktperiode - årene 1989-91, der også kan kaldes en "revolutionsperiode" i kraft af, at demokratiet også stadfæstes arbejdsdelt som basis-økonomi - kom der en særlig person til huset. Denne person vidste godt - sagde han senere - hvad det var der foregik i Studenterhuset, og særligt viste han, hvad Regnbuen var for en størrelse. Alt dette kunne han nu godt have fortalt på husgruppemøderne allerede fra starten, for på disse møder handlede det kun om, at sådan nogle, der læste Information (:Læs Regnbue-folk) var "venstre-fascister", at "han selv var anarko-syndikalist", og senere blev det til, at "sådan nogen som jer (:læs Regnbue-folk), I ville klynge mig op i den nærmeste Lygtepæl". Så var tonen ligesom slået an. Og inden længe var Regnbuen og dets personer "Stalinistiske psyko-strissere". Alt dette efter personens egne ord, og parallelt med følgende:

I "revolutionsperioden" kom personen også med alt muligt andet - selv voldstrusler fra ham mod andre husaktivister blev ikke taget alvorligt. Det synes heller ikke at virke forstyrrende ind på flertallet af studenterhusaktivister, at alle møder i huset gik i kludder, fordi personen hævdede at de "kristne og de fremmede" som huset også var, som alle andre - "havde ødelagt den danske folkesjæl". Men en dag skulle hagekorset rehabiliteres. Det blev for meget. Og særligt blev det for meget for Regnbuen som faglig fløj i huset.

SKRID!

Og der blev sagt stop, skrid, gå ud og træk luft, se dog at "mht. hagekorset, så er 30-erne og 40-er foregået, og det er historisk og menneskeligt illegitimt, og først tusinder af års gang fra da af, der samtidig bærer dets forvolte smerte på den menneskelige eksistens som et indre forhold af kollektiv smerte alle mennesker og verden imellem kan nogen sinde gribe så dybt, at mennesker i offentlighed kan dvæle i dets eksistens igen. Denne fremtid er fjern og uden nogen som helst aktuel betydning. Kun at nazismen som magt er sket og det må aldrig glemmes, har betydning for den fremtidens historie, der kan og skal skrives fra i dag af. At bruge hagekorset i sammenhæng med fjendebilleder vil endvidere aldrig mere være muligt i lyset af menneskelig respekt for livet - for er der noget livet handler om, så er det livet selv"(fra åbent brev i Studenterhuset 27.11.91).

Ovenstående kommunist-nazi-konflikt kom Studenterhuset først igennem i september 1993. Den social-nationalistiske side fik en sidste advarsel: stop hån og hetz, ellers eksklusion. Dette skete at par uger før, at alle de 100 skudsikre veste - også een med rektors juridiske konsulent Lars-Erik Allin i - var inde og vende i Studenterhuset. Og fordi de intet fandt, havde de ganske enkelte brug for "våben" for at legitimere deres nærvær. Psykologisk er dette en såkaldt "projektiv identifikation" af politietaten mod, hvad den enkelte betjent er blevet sat op til at være bange for at træde i møde: aktive græsrodsdemokrater - og notabene: disse projektive identifikationer er der mange af for tiden, Christiania, Ungeren, Børnehuset, eller de Autonome mfl. generelt Og resultaterne udeblev da heller ikke: Regnbuen og Studerende Mod Racisme smides ud af Studenterhuset pga. deres "rolle ifm. slagvåbnene", og på den anden side går det ud over SolBjergSelSkaBet/Yggdrasill pga. en "rolle ifm. pressen".

HVAD GIK GALT?

Men hvad er galt med en rolle ifm. pressen - altså "lys på sagen" eller pressens aktivitet som den fjerde legitime statsmagt - og er der noget specielt galt ved at ligge inde med "slagvåben", som enhver original forinden ikke havde nødig at tvivle på var der - der skal et meget lille hus til, før der ikke er noget at slå med. Så hvorfor egentlig skride til udsmidning af nogen som helst via pressens og politiets "bestormeriske rolle"? Der er dog det galt, at en statsmagt ikke kan have, at der er en "fysisk magt" i nogen som helst offentlig bygning! Mange vestrefløjsorganisationer, der ud fra egne erfaringer med anti-racistisk arbejde, støtter selv at ligge inde med slagvåben, støtter ret, men de glemmer, at staten er ligeglad med dem - sålænge de altså er uden for staten selv, og så længe de ikke udgør en trussel for det borgerlige demokrati, der netop stopper ved selvsamme borgerlige stats beskyttelse af "privatejendommen", hvilket også er nationens grænse.

DØMT TIL LUKNING.

Derfor var Studenterhuslukningen dømt til at ske: huset var både en social og faglig magt, der havde vist at kunne sejle op mod, at disrespekt mod mennesker skulle blive norm, og huset havde vokset sig så kvalificeret, at det samtidig ville forsvare sig mod udefrakommende angreb, hvis eneste formål var destruktion, krig og ødelæggelse som værdi. Hvad værre er næsten kun, at Studenterhusets mange personer gjorde det på regelret demokratisk måde. Så måtte der nærmest sættes ind med noget.

PERSONLIG INDIFFERENS - OG DOG!

Personligt er jeg indifferent overfor Studenterhussagen. Jeg har været medlem af Studenterhusets bestyrelse i perioden op til 1987. Siden har jeg som kandidat været aktivist i Rådgivningsgruppen Regnbuen, hvor jeg har nøjes med de praktiske og faglige problemstillinger, også rettet mod Universitets stadige forsøg på at snyde Studenterhuset i porten. Jeg har så mange dårlige erfaringer med Universitetets "rolle" som Studenterhusstøtte, at jeg nærmest er glad for den nye Styrelseslov, men enormt ked af, at "den gamle" døde, før den blev ført helt ud i livet. Min tanke er her, at de så udskælte "gamle 68-ere", der siges at sidde på magten, de var og er så få, at den akademiske ligegyldighed - liberalismen i dette ords negative betydning som "sig selv nok" - vandt over livet, og over den socialrealisme, som det fælles liv i enhver skumring vokser ud af.

MÅ OPRØRET BEGYNDE.

Jeg skal slutte mit indlæg med at advare, nu hvor Studenterhuset er lukket, for at genåbne under en eller anden form: Jeg skal advare mod gamle kommercielle interesser i Studenterhuset, nemlig mod udliciteringen af cafeen, evt. fordi den ikke længere kan køre, nu hvor det "fagpolitiske" er udgrænset, og mod inddragelse til Universitetsadministration af nogen af de 7 små lokaler på l.ste sal. Denne "omformningsmodel" - med altings død - er nemlig brugt efter Studenterhuskampen i Århus, år 1991. Tvært imod må Universitetet nu gi` den fra 1984 lovede råderet over såvel 2. og 3.sal i den nuværende bygning i Købmagergade 52, samt tilgang til lokalerne i nr. 50. Økonomisk er dette en detalje i småtingsafdelingen - men det er så også den detalje, der så åbenbart viser hvor meget universitetet, eller den politiske ledelse i samfundet, med hvad de påskønner værdien af studentens selvstændige aktivitet. Studenterhuset har da også med rette søgt om mere lokaleplads i flere år - og dette er, om noget, stridens kerne, internt på Københavns Universitet. Alle må da vide, at det er umuligt at tage ordentligt vare på konflikter om for lidt plads for 30.000 studerende, på Studenterhusets nuværende 1400 kmm!! - om så Studenterhuset lå så attraktivt som oven på Rundetårn!

STRIDENS KERNE.

Efter 8 års studenteraktivitet, herunder besættelse af Bispbetorvsannekset i 1982 og i 1984, kom det i 1984 til, at Universitetet indvilligede i, at en forhandlingsgruppe fra Studenterrådet fik en nøgle i hånden. Nøglen passede til det sted i Købmagergade nr.52, stuen og første sal, hvor Studenterhuset i København siden har udviklet sig. Universitetet gjorde imidlertid overdragelsen af huset betinget af, at forhandlingsgruppen skilte sig ud fra Studenterrådet. Ellers ville det kunne "tirre den borgerlige regering"! Studenterrådet lod sig kyse. Det accepterede. Og en selvstændig forhandlingsgruppen for "Foreningen Studenterhuset" udarbejdede endnu engang sit forslag om det, de studerende hele tiden havde kæmpet for: et basisdemokratisk hus eller "Fælles sag under fælles tag". Den allerede eksisterende og meget detaljerede plan for Bispbetorvsannekset blev skrinlagt, og man lavede en ny for hele Købmagergade 50 og 52. Med i købet måtte Studenterhusforeningen dog tage, at det nu hvilede på en intern splittelse i studenterfronten, idet mange fortsat mente, man skulle have stået fast på Bispbetorvsannnekset, fordi det var det ideelle studenterhus, og dét alle havde kæmpet for. Jeg fatter i dag stadig ikke - ud over økonomiske grunde - at nogen på Universitetet havde denne nedtrykkende holdning til de aktive studenterkræfter som ordentlig socialpolitisk faktor. Desuden havnede "det nye studenterhus" i Købmagergade direkte i den interne splittelse mellem de eksisterende studenterorganisationer, Studenterrådet på den ene side og de Moderate og Konservative Studenter på den anden side. Og hvis der ikke allerede var gået fløjpolitik i det, så kom det. Studenterhusets udspil - vedtægter der stadfæstede det basis-demokratiske niveau i form af en kollektiv egen ledelse - blev også efterfølgende forkastet af Universitetet, der i stedet foreslog nogle almindelige foreningsvedtægter med ansvarlige enkeltpersoner i toppen. Disse blev snart accepteret af en splittet og træt bestyrelsesgruppe i 1984/85 - dog mest for at få fred til at åbne og arbejde med huset for alle. Personligt lykkedes det mig aldrig at forstå ovenstående fagpolitiske ineffektivitet blandt højtuddannede og højtlønnede på universitetet, der først helt stoppede, da Studenterhuset blev lukket hin dag i oktober 1993. Jeg forventede - naivt - at administrationens ledelse kunne kigge ud over egen snæver særinteresse, nu hvor de arbejdede, hvor de gjorde; - men processen har lært mig meget om bureaukrati og om den særlige figur heri, der lever på andres bekostning. Ærlig talt tror jeg aldrig, at Universitetet ønskede at få et Studenterhus. Jeg tror de håbede, at det ikke var lykkedes for idealisterne og græsrødderne derhenne i Købmagergade nr. 52, at holde liv i huset.

Det var endeløse korridorforhandlinger, der intet ordentligt førte med sig - slet ikke da Universitetet efterfølgende aktivt lagde Studenterhussagen over i Undervisningsministeriets regi, hvor den samlede støv i Haarders skuffe indtil l989. Man kan sige, at Universitetets splittelsespolitik var lykkedes, og dets restriktive studenterpolitik gået igennem - for selv om Studenterhuset internt holdt fast i de basis-demokratiske principper, så stod huset bare ulige svagt udadtil overfor Universitetet.

Jeg synes derfor mere - fremfor nye korridorforhandlinger - at der er mest ræson i, at studerende både i Århus og København skal ta` sig deres eget hus, på deres egne præmisser, igen. Også fordi Universitetets sidste handling, med jurist Lars-Erik Allin i spidsen, har skabt en dyb splittelse i studentermassen mellem en faglig orientering og en social - og med de foretagne eksklusioner og suspensioner, primært i det faglige miljø, så dyb en splittelse, at Studenterhusets nuværende legitimitet overfor den samlede studentermasse reelt i fare. Uden aktive studerende intet studenterhus. Må oprøret begynde!

HAD TIL DE BZ-AUTONOME BAG AFLYTNING?

- Presse-oplæg 22.december 1993.

Hvis opgøret med de `autonome` er årsag til aflytningen af Hans Gammeltoft Hansen, er aflytningsskandalen af et meget større omfang end hidtil antaget. Det nyligt lukkede Studenterhus ved Københavns Universitet må antages overvåget, aflyttet og muligvis infiltreret på samme konto.

Universitetets jurist Lars-Erik Allin udtalte efter politiets razzia i Studenterhuset d.20.oktober 1993, at den var sat i værk, fordi han ikke havde kunnet se Ekstra Bladets oplysninger om "illegal politisk virksomhed" overhørig. Allin undlod at nævne, at han allerede sommeren 1992 havde alle Ekstra Bladets oplysninger, blandt andet oplysninger om den psykologiske rådgivning Regnbuen som bagmænd for "flere væbnede bankrøverier"! Oplysninger som disse figurerede i breve, som en navngiven person fra gruppen SolbjergSelskabet - en okkult loge - i Studenterhuset sendte til såvel Rektoratet, Allin personligt og politiet. Breve Allin arkiverede, men undlod at journalisere. Hvorfor greb Allin og politiet ikke ind allerede dengang i 1992? Det er som med aflytningen af Gammeltoft Hansen tilbage i 1986. Det afsløres først af Allin i 1993, kort tid efter Studenterhusrazziaen, hvor Allin presses til at træde frem og erkende sig som "ulovlig indtrænger og mikrofonfjerner". Allin er med andre ord lidt sen i det - og han handler ikke selv, "nogen" får ham til det!

Statsadvokat Erik Merlung, der er i gang med at undersøge aflytningen af Gammeltoft Hansen, bør være opmærksom på, hvem disse "nogen" er, som får Allin til at handle også i Studenterhussagen. Indtil nu kender vi kun en afdød major Jørgen Hansen fra Forsvarets Efterretningstjeneste og en indtil videre ukendt teleteknikker "Thomsen", der hjælper Allin med sin handling. Men lur fanden! De "nogen", der tilskynder Allin til at handle i Studenterhussagen, har tilsyneladende også forbindelse til Forsvarets Efterretningstjeneste. Brevskriveren fra SolbjergSelskabet, der informerer Allin, oplyste da han kom til Studenterhuset i 1990/91, at han havde arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og i følge andre fra samme gruppe med kodearbejde. Han "oplyste" endvidere, at han var "en højtklassificeret militærperson, der var udstyret med retten til at dræbe, når nogen kom på tværs af hans og rigets sikkerhed". Samme person fortalte også udtrykkeligt senere, at han før han kom så udmærket kendte til Regnbuens eksistens. Han entré i huset var også på den måde, at han mente at vide, at sådan nogen som regnbue-folk, der læste Information, var "venstrefascister", der ville "klynge sådan nogen som ham op i den nærmeste lygtepæl". Hans forhold til socialister, humanister og selvforvaltende fristeder var yderst anstrengt.

1.AKT.

Det er en kendt sag i Studenterhuset, at huset har været meget præget af indbrud. Nogle indbrud i 1988-90 var imidlertid atypiske. Papirer blev som det eneste rodet igennem, og ingen værdier fjernes. Ligeså var der op til 1992 flere indbrud indefra. Ingen yderdøre led overlast, men mellemdøre brydes op. Dette er også den periode, hvor røveriet i Købmagergade fylder medierne, for så senere at blive til Blekingegade-sagen. Og det ligeledes i denne periode, at Studenterhuset markerer sig som "fristed", et perspektiv der blev tydeligt, da Studenterhuset i marts 1989 skrev en støtteerklæring til BZ-erne i Baldersgade, idet deres fristed var truet.

I foråret 1992 er der en aktion fra Studerende Mod Racisme mod et strøg-diskotek, der åbenlyst udøver racisme, men aktionen går i vasken. Politiet var tilstede, da man nåede frem, og dørmændene advaret på forhånd. Og det på trods af, at kun planlæggerne kendte til stedet, før det en time forinden blev nævnt til de fremmødte aktivister. I 1992 bliver vi også opmærksom på, at der med sikkerhed forsvinder papirer fra Regnbuen. Nogle af disse dukker senere op i hænderne på den okkulte loge. Og samtidig er det, at Allin aktivt begynder at gå imod Regnbuen.

Til billedet af Studenterhuset hører også, at huset ligger på kanten mellem universitet og samfund, og at det har været en central del af dets identitet at arbejde med dette forhold: at invitere samfundet ind og selv gå ud i samfundet, dér hvor der var brændende problemstillinger. De fagligt arbejdende og anti-racistiske grupper har haft fokus på et selvfølgeligt, men indholdsmæssigt samarbejde med andre "autonome" grupper indenfor og udenfor Universitetet. Ikke på grund af udefra kommende personer, som Ekstra Bladet påstår, men fordi man har taget spørgsmålet om demokrati og en ordentlig verden at vokse op i alvorligt, og som genstand for politiske arbejde. Med razziaen i Studenterhuset ville man åbenbart søge at knække dette arbejde.

Efter lukningen af Studenterhuset lykkes det endvidere Allin, med korridoroplysninger om PKK-forbindelser og deltagelse i PKK-træningslejr, at presse Studenterhuset bestyrelse - og Studenterrådet - til at udelukke de hermed belastede grupper, Regnbuen og Studerende Mod Racisme. Allin oplyste at have sine oplysninger fra politiet og det svenske sikkerhedspoliti SÄPO. Kendt er også, at Allin internt på Universitetet tidligere har brøstet sig på PET-kontakter.

Er Studenterhuset også blevet overvåget, aflyttet og muligvis infiltreret? Meget taler for det. Men så man også blive klam på vegne af brugerne af psykologisk rådgivning i Studenterhuset. Brugere, der med rette måtte forvente og kræve, at ingen ud over rådgiverne, der har tavshedspligt, hørte med. Har der været overvågning er det igen et eklatant brud - for der er intet hold i `autonome ulovligheder` i Studenterhuset - på Regeringserklæringen fra 30.september 1968 om, at "registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed".

Men er der i givet fald noget motiv til ulovlig overvågning af Studenterhuset? Ja, der er faktisk et meget centralt motiv, et motiv som også Ole Damkjær blotlægger i Information d.10.december. Det omhandler, at da Politiets Efterretningstjeneste (PET) - trods ønske om udvidelse - fik indskrænket deres generelle muligheder for efterforskning i forbindelse med opgøret med de autonome BZ-ere tilbage i 1983, så har Københavns Politi eller enkeltmedlemmer af korpset fået "nogen" til at anbringe en mikrofon i Gammeltoft Hansens telefon. Filosofien i denne "BZ-autonom-teori" hos Ole Damkjær er, at Gammeltoft Hansen af den daværende justitsminister Erik Ninn Hansen, politiet og anklagemyndigheden blev opfattet som en slags femte-kolonne-mand, af værste slags for han kom fra de samme kredse, han talte imod!

2.DEN AKT.

Siden Allin trådte frem og erkendte sig som "ulovlig indtrænger og mikrofonfjerner" på Gammeltoft Hansens kontor har det svirret med teorier om baggrunden og bagmændene for aflytningen. Ekstra Bladet, der bragte historien frem, har nævnt det israelske efterretningsvæsen, idet den "flygtningevenlige" Gammeltoft Hansen må have været dem en torn i øjet. Han kunne pleje kontakt med lyssky palæstinensiske asylsøgere! Nu kan både denne Mossad-teori og BZ-autonom-teorien dog være sande. Baggrunden for aflytningen af Gammeltoft Hansen kan komme fra personer eller grupperinger, der har forestillet sig eller er stødt på overlap mellem udenlandske og indenlandske "befrielsesbevægelser", hvilket FE på et tidspunkt ikke kan undgå at støde på "informationer" om, hvis og når det finder sted. Og et sådant `overlap som baggrund` for overvågning er ikke bare grebet ud af luften. Blekingegade-sagen havde et element af dette. De autonome er også internationale i deres handlerum. Og er netop dette overlap baggrunden, så er aktøren i overvågningssagerne "de fælles fjender" af militant socialistisk internationale. Og `militant` forstået som forsvar mod overgreb, nødværge, civil ulydighed og i tilfælde af, at `ret bliver til uret` ved at perspektivet om "det gode liv" sættes ud af kraft via magtstræb, også modstandsret.

Er baggrunden for aflytningen af Gammeltoft Hansen således dirigeret i perspektivet at knække både udenlandske og indenlandske "befrielsesbevægelser" på samme tid, så er det set før. Der går en rød tråd af ulovlig overvågning, aflytning og infiltrering af venstreorienterede grupper fra Vietnambevægelsens start i 1960-erne og op igennem 70-erne, hvor højre-radikale nationale grupperinger i og omkring efterretningsvæsenerne har været involveret. Og mikrofonen på Gammeltoft Hansens kontor fortæller konkret, at det er fortsat op igennem 80-erne. Det har der så også været gode grunde hertil, for de BZ-autonome har gennem 80-erne udviklet sig til en stadig stærkere anti-racistisk og anti-fasicistisk kraft, ud fra eget anti-kapitalistiske og selvbestemt socialistiske perspektiv. Også Studenterhuset har været del af dette `autonome` perspektiv. Men hermed har Studenterhuset så åbenbart også placeret sig i søgelyset for diverse suspekte efterretningsvæseners mere eller mindre irreelle forestillinger om, hvad de mon laver "derinde i Studenterhuset".

Den hermed fremsatte teori om de "fælles fjender" sætter yderligere fokus på, om retssikkerheden i dag også er, som den bør være. Eller om politiet, efterretningsvæsenerne og højre-radikale nationale kræfter er ved at blive en parastat i staten. Og en paraenhed, der blindt og magtmæssigt handler selv og uden for demokratisk kontrol. Meget taler for det sidste. Både Uropatruljens rolle i eskaleringen af voldelige konflikter med de autonome, politiets rolle på Christiania der nærmest alene er et angreb på en alternativ livsstil, samt politiets stress-strategi overfor de enkelte narkomaner, med drastisk flere narkodødsfald og færre fængslede narkobagmænd til følge. Og endelig at politiet måtte mene at have baglandet så meget i orden, at det aggressivt og blindt kunne skyde ind i den menneskemasse, der demonstrede den 18.maj 1993 på Sankt Hans Torv - for så bagefter drastisk og bevidst at lyve omkring både selve skudepisoderne og antal sårede betjente. Alt fra politiet foregår på dette område efterhånden efter devisen "går den, så går den".

3.JE AKT.

Indenfor teorien om de "fælles fjender" er det muligt at diskutere det i pressen mest stillede spørgsmål: eksisterede mikrofonen overhovedet på Gammeltoft Hansens kontor, eller har mikrofonens fjerner, Allin, diktet hele historien selv. Til at svare herpå skal jeg antage, at Allin har været inde på Gammeltoft Hansens kontor med den indtil videre ukendte person "Thomsen". Allins indgang og følgeskab kan nemlig kontrolleres hos Slotsvagten, der åbnede dørene for Allin. Hvis det er på major Jørgen Hansens foranledning, så må mikrofonen antages anbragt af personer fra PET og/eller Mossad; hvis ikke, så er den placeret af personer fra Allins eget bagland, og "Thomsen" vil sandsynligvis være en med Allin fortrolig person, og mest sandsynligt også den person, der fortæller Allin om aflytningen. Endvidere kan mikrofonen plantes af "Thomsen", samtidig med den fjernes. Om Allin udsættes for dette mulige plot fra "Thomsens" side, eller om Allin konstruerer en fjernet mikrofon - i tilfældet af ingen mikrofon - for dermed at legitime sin uretmæssige indtrængen på Gammeltoft Hansens kontor, er imidlertid ikke dét afgørende. Afgørende er i alle mulige tilfælde, at "Thomsen" nu har en "klemme" på Allin, en klemme skabt af Allin egenrådige handling, og en "klemme", der vokser for hver dag han ikke går til sine foresatte og afslører sin handlen og den eventuelle mikrofon. Dette er så årsagen til Allins `sene handlen` og `ej handlen på eget initiativ`. Allin har efterfølgende indrømmet, at han tøvede med sin "Thomsen"-kontakt. Han øjnede en "fælde". Han øjnede ret. Det blev en fælde! Billedet vendte sig om! "Thomsen" med eventuelle flere kunne til enhver tid bede Allin om "tjenester", når og hvis de fik brug for det.

Nu hævder Ekstra Bladet at have arbejdet med aflytningshistorien siden sidste sommer. Og det tror jeg er rigtigt. Og jeg tror også, at der siden sidste sommer har ligget et intenst pres på Lars-Erik Allin om en "tjeneste", en klemme ud i det gangsteragtige, om at handle i forhold til Studenterhuset på ganske bestemt måde. Studenterhuset var nemlig på daværende tidspunkt skueplads for et internt opgør, der endte med at en person fra gruppen SolBjergSelSkaBet blev gået fra huset. Denne person er den tidligere nævnte brevskriver til Rektoratet, Allin personligt og politiet!

Ekstra Bladet - der bragte såvel Studenterhuset og aflytningsskandalen frem i offentligheden - har på eet punkt en ganske særskilt rolle. Der er personoverlap mellem den okkulte gruppe SolbjergSelskabet i Studenterhuset og Ekstra Bladet, repræsenteret ved en tegner på Ekstra Bladet. Denne tegner udfoldede efteråret 1992, i egenskab af bestyrelsesmedlem i Studenterhuset og i forlængelse af, at brevskriveren var blevet gået fra huset, en heftig aktivitet for at få flere regnbue-folk smidt ud af huset, og som i tilfældet brevskriveren, på konstruerede anklager. Hans bestræbelse lykkedes ikke. Dokumentationsgruppen Demos har siden afsløret, at denne tegner fra Ekstra Bladet er - eller har været - medlem nummer B-273 af det danske nazistparti!

Det er yderst tænkeligt, at Ekstra Bladets journalister, Anders-Peter Mathiasen og Jacob Jull, støder på at Allin kan presses af personer fra den okkulte gruppe i Studenterhuset. De deler så også interesse i at knække mulige `autonome socialister og humanister`. Ikke bare een historie om Studenterhuset, der godt kan være en and, men to historier ligger forude. Mao.: at hvis Ekstra Bladet ville blæse en Studenterhussag op, så ville der kunne handles til en næste historie om aflytning på Universitetet. Studenterhuset blev en prøveballon for Ekstra Bladet.

Det påfaldende i historien om Studenterhuset fra brevskriverens entré i 1990/91 og frem, at jo mere de fagligt aktive i huset, og det var primært socialister og humanister - de nu udelukkede - aktivt og demokratisk gik imod lusk, disrespekt og ran som noget legitimt fra okkult side, jo mere fik de samtidig Allin på nakken. En åben indberetning fra en gruppe husaktivister sommerende 1992, en indberetning Regnbuen var drivende i fandt sted, om uregelmæssigheder og udbredt disrespekt mod anderledes tænkende i Studenterhuset førte til, at Allin lukkede for husets driftsstøtte, og ukommenteret udtalte, at "Regnbuen hører ikke hjemme i huset". Ligeledes lukkede Allin egenrådigt for driftsstøtten i sommeren 1993 med henvisning til "Regnbuen". Og det på trods af, at Allin er vidende om, at kilden til alle uregelmæssigheder peger væk fra Regnbuen, og direkte hen imod den okkulte loge. Allin handler så åbenbart mod bedre vidende - med mindre han er presset til anden side, eller med mindre han med andre "involverede" deler et autonom-had! Allin var endvidere så aktiv i Studenterhuslukningen, at han personligt - og ulovligt - beslaglagde papirer fra Regnbuen og Studerende Mod Racisme. Og da de efter 10 dage endelig blev udleveret, så var det iøjenfaldende, at papirerne fra brevskriveren i den okkulte loge ikke længere eksisterede i materialet. Desuden var der rodet rundt på indholdet i nogle af de breve Regnbuen havde skrevet til personer, der d.18.maj 1993 var blevet skudt ned af politiet på Sankt Hans Torv. Regnbuen tilbød psykologhjælp til at bearbejde overgrebet.

Det er også påfaldende i historien om Studenterhuset, at huset stormes af politiet kun to uger efter, at huset for første gang i nyere historie stod helt sammen om en at sige fra til okkult disrespekt mod andre og husets værdier.

4.DE AKT.

Medens det tilsyneladende ikke bekymrer offentligheden, at samtlige anklager mod Regnbuen og Studerende Mod Racisme er konstrueret usande, er det indenfor studenterkredse kaldt "ondsindet sladder" at fremhæve Ekstra Bladets tegner - det omtalte bestyrelsesmedlem i Studenterhuset - som (tidligere?) nazist. Men nazismens figur i Studenterhuset kan dog ikke afvises. Den gåede brevskriver fra den okkulte gruppe ønskede dé fakto med vold og drabstrusler at fremme sit projekt om "hagekorsets rehabilitering". Hagekorset skulle endvidere rehabiliteres i billedet af, at "de fremmede og de kristne havde ødelagt den danske folkesjæl" og at "socialisterne / kommunisterne var fjenden". De grupper og personer, der aktivt sagde nej til dette "hagekorsprojekt", karakteriserede brevskriveren i sine breve som "kriminelle", "voldelige", "udemokratiske", "terror-grupper" mv.. Og det er uden for enhver tvivl, at det er disse breve, Ekstra Bladet nærmest direkte skriver af til sin reportage om "Terrorist-rede i Studenterhuset" mere end et år senere.

TÆPPEFALD ELLER EFTERSPIL.

Jeg tror ikke den omtalte hagekorsforherligende brevskriver fra den okkulte loge, SolbjergSelskabet, er den ukendte "Thomsen". Men hans entré i huset, hans væremåde og udtalelser, og mange formodede oplysninger internt om venstrefløjen - hvor det var åbenlyst at dem kunne han ikke have fra egen interne venstrefløjsaktivitet - og hans loge- og efterretningsbaggrund, alt dette peger i retning af bestilt virksomhed overfor bestemte aktiviteter i Studenterhuset, en virksomhed med kontakt til informationer af belastende karakter om Allin. Brevskriverens rænkespil mod faglige anti-racister i Studenterhuset lykkedes så ikke ved egen kraft, men så kan man åbenbart passende presse Allin til at spille med. Og Allin var til at presse. Var der ikke noget særligt på spil, så ville eventuelle uregelmæssigheder - hvad aflåste og offentligt kendte slagvåben kan være i Studenterhuset - blive søgt ordnet i mindelighed, hvad Allin som mangeårig Studenterhus-ansvarlig selv måtte have en naturlig interesse i. Alligevel var Allin med til at blæse det op som en skandale. Mest ubehageligt er det dog, at den okkulte brevskriver fra sin start af i Studenterhuset formår at få flere og flere til at handle på konstrueret usand information om socialister og humanisters handlen. Og rart er det heller ikke, at samme konstruerede usandheder findes og genfindes også i Nazisternes og i Den Danske Forenings telefonaviser. Man behøver blot at tjekke med artiklen "Uvæsenet i Studenterhuset" i Universitetsavisen nr.19, 1993.

Er der - som også blotlagt - denne meget tætte "gangster"-forbindelse mellem okkulte personer i Studenterhuset og aflytningsskandalen på Universitetet, så ligger det ligefor, at Allins forklaring er usand på det punkt, at han får sine oplysninger om aflytning fra nu afdøde major Jørgen Hansen. For fik han dem derfra, kunne Allin uden problemer gå til sine foresatte på Universitetet. Det gjorde Allin ikke, og "major Hansen"-forklaringen kan være Allins ønske om at "lukke tilbage". I så tilfælde er baggrunden for aflytningen at finde i højre-radikale, nationalistiske grupperinger i Allins eget bagland, der er et net af forskellige loger og skytteforeninger, og hvis aktivitet udmærket, også uden Allins vidende, kan strække sig tys-agtigt langt ind i FE og PET. Og et bagland Allin med aflytningen af Gammeltoft Hansen opfatter er gået over stregen. Meget taler for at Allin får sine oplysninger fra dette social-nationale bagland. Sammenhængen mellem Studenterhuset - de okkulte personers hagekorsforherligende aktivitet - og aflytningen styrker også, at baglandet for aflytningen er dette. Og så en lille detalje: Sikkerhedsafdeling E, der forestår afhøringen af undertegnede og en anden regnbue-aktivist for deres "rolle ifm. slagvåben", gjorde to specielle ting i denne forbindelse: for det første at læse op af Ekstra Bladets reportage med ordene "Når det står i Ekstra Bladet, må det være sandt", og for det andet forvekslede og nedskrev den mest aktive kriminalkommisær i forhørsprotokollen en udtalelse om "fascistisk" aktivitet mod Studenterhuset til "patriotisk". Pudsigt, for det er sådan den hagekorsforherligende person fra SolbjergSelskabet, brevskriveren, opfatter sin egen rolle - og pudsigt er også, at vi skulle afhøres til synet af det Israelske flag på kommisærens kontor!

Teorien om de "fælles fjender" behøver imidlertid ikke en konkret mikrofon for at være sand. Den er sand i sig selv i kraft af, at statsmagten i det borgerlige demokrati har en implicit interesse i at beskytte sig mod revolutionær virksomhed, lige meget hvilket fløj, dette måtte komme fra. Dog vil uskadeliggørelsen af organiserede og autonome venstrefløjsgrupper stå først for på grund af deres anti-kapitalistiske indfaldsvinkel, militante eller ej. Det yderste højre er derimod langt hen ad vejen selv en slags forbundsfælle for politietaten, og dette i kraft af dets selviscenesættelse af den menneskelige underordning under staten gennem en "fra oven af og ned" holdning til medmennesket. Og selv om det yderste højre også altid har været mere krigsliderlig og mere våben- og sprængstof-fikserede - til beskyttelse af nationens grænser! - så er der alligevel bedre plads til dem i det borgerlige demokrati, end hvad der organisk nogen sinde kan finde plads indenfor en venstrefløj, hvor det moralske er til stede selv i dennes yderste led. Til gengæld vil jeg også sætte grænsen mellem legitime bevægelser og ilegitime, kriminelle og terroristiske grupper på henholdsvis eksistensen eller fraværet af et moralsk forhold til medmennesket. Et moralsk forhold er også identisk med forfægtelse af en demokratisk norm - fraværet identisk med tyranni, despoti og diktatur. De `autonome`i Studenterhuset - og beslægtede autonomt arbejdende - har altid stået for det første. Og med rette længe opprioriteret det anti-racistiske arbejde, for det sidste vokser tilsyneladende bare mere og mere vildt.

Og hvordan det vokser - og lader sig stoppe - dét står også og falder med, hvad "Thomsens" bagland egentlig er? Jeg tror Allin ved det. Og derfor vil han ikke fortælle det - derfor mistænkes han med rette for at snakke udenom.

Rådgivningsgruppen Regnbuen
Solidaritetshuset
Griffenfeldsgade 41
2200 København N.
35-37.86.58

TIL PRESSENÆVNET
POSTHUSGADE 3
1213 KØBENHAVN K.

Nørrebro 27.juni 1994.

VEDR. PRESSENÆVNETS KENDELSE I SAGEN "RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN MOD EKSTRA BLADET", SAG. NR. 76/1993, 21.JANUAR 1994 [9].

Pressenævnet har i sin kendelse af 21.januar 1994 i sagen "Rådgivningsgruppen Regnbuen mod Ekstra Bladet" ikke fundet grundlag for at kritisere Ekstra Bladet. Og som det ordret hedder i Pressenævnets udtalelse: "Ekstra Bladet har i sin artikelserie videregivet klagerens hovedsynspunkter på grundlag af udtalelser fra repræsentanter på grundlag af udtalelser for klageren i nogle TV-indslag og i telefaxen, som blev udsendt den 21. oktober 1993. Fremstillingen af hovedsynspunkterne er ikke blevet bestridt af klageren. Uanset den upræcise oplysning om gruppens brug af falske navne finder pressenævnet herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet i denne sag"(Pressenævnet, s.7).

Af denne udtalelse fremgår det tydeligt og præcist, at Pressenævnet alene henholder til reaktionerne dagene efter (de to TV-indslag og en pressemeddelelse fra klager/undertegnede) på Ekstra Bladets oprindelige artikel fra d.20.oktober 1993. Men på ingen måde tager selvstændig stilling til denne, andet end at spørge Ekstra Bladet selv, om dets oprindelige oplysninger er korrekte - hvilket endvidere fører til, at Pressenævnet selv videregiver falske oplysninger (herom senere). Vi finder derfor Pressenævnet udtalelse mangelfuld og direkte vildledende. Og at dette må føre til, at Pressenævnet tager sagen op igen. Og dette må vi bede om.

Inden vi i det følgende skal kommentere den oprindelige artikel fra Ekstra Bladet d.20.oktober 1993, skal følgende tre kommentarer gøres til Pressenævnets udtalelse:

KOMMENTARER TIL PRESSENÆVNETS MANGELFULDE OG DIREKTE VILDLEDENDE UDTALELSE.

1 - Når Pressenævnet skriver, at "fremstillingen af hovedsynspunkterne .. ikke er .. blevet bestridt af klageren", så er dette ikke rigtigt. Nu er der mange hovedsynspunkter i Ekstra Bladets oprindelige artikel - brug af falske navne (Ekstra Bladet d.20.oktober, blandt andet s.4 og s.6), at misbruge Studenterhuset til illegal politisk virksomhed (blandt andet s.4), ikke at være legale studerende og at fuske sig til at stemme på generalforsamling (blandt andet s.6), misbrug af økonomiske midler (blandt andet s.6), at have kriminelle udenlandske terrorkontakter (blandt andet s.7) og herunder slet skjult henvisning til direkte delagtighed i politimord og bankrøveri (blandt andet Lederen d.20.oktober), at chikane uskyldige medstuderende (blandt andet s.7), at være våbenøvene og -brugende (specielt d.22.oktober, s.8), men de centrerer sig alle ind efter, at vi skulle have "forladt demokratiet"(Ekstra Bladets Leder fra 20.oktober 1993). Men vores pressemeddelelsen fra os af 21.oktober 1993 er dog et langt forsvar for den demokratiske platform, og også en beskrivelse af, hvordan vi selv har handlet demokratisk gennem hele Studenterhusets historie. Ekstra Bladets falske og konstruerede oplysninger - og det gælder samtlige ovenstående, som hele Ekstra Bladets artikelserie bygger på, og som skal sørge for at give et billede af det modsatte - skal senere tilbagevises konkret.

Eksistensen af de 9 slagvåben i Studenterhuset ændrer desuden intet ved vores demokratiske platform; dels har slagvåbnenes eksistens i huset intet med Regnbuen at gøre, men med mordtrusler mod oplægsholdere i arrangementer forestået af Studerende Mod Racisme; dels var der et flertal blandt studenterhusaktive for relevansen af at måtte tænke sikkerhed i forbindelse med anti-racistiske arrangementer. Vedlagt referat af det sidste stormøde, hvor sikkerhedsproblemet blev diskuteret (Mappe G2/bilag 1), og det skal præciseres, at flertallet også gjaldt de fremmødte bestyrelsesmedlemmer: Birgitte, Karsten og Cathrine overfor Elisabeth og Jacob.

2 - Pressenævnet skriver: "Uanset den upræcise oplysning om gruppens brug af falske navne finder Pressenævnet herefter ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet i denne sag"(s.7). Og Pressenævnet henholder sig her endvidere til, at "Ekstra Bladet d.20. oktober oplyste, at "man var blevet bekendt med, at et stort antal falske navne havde udløst den offentlige støtte". Den 22. oktober blev denne oplysning til dels berigtiget. Oplysningen beroede i følge Ekstra Bladet på stavefejl i Regnbuens og en sympatiserende gruppes medlemslister"(Pressenævnets kendelse s.5). Heroverfor må det siges: Der er ingen falske navne i Regnbuens medlemsliste, men dog to stavefejl i Studenterhusets liste over medlemmerne i Studerende Mod Racisme, hvilket dog ikke kan lastes Studerende Mod Racisme - men dog heller ikke Studenterhuset, idet listen var en tjekliste, hvad der udtrykkeligt var angivet på selve mellemslisten. I mappe g2/bilag 2 (Notat vedr. Ekstra Bladets påstand om brug af falske navne i Studenterhuset) er Ekstra Bladets påstand om brug af falske navne nærmere analyseret, og konklusionen fra dette papir af 13.marts 1994 skal også gengives her: "Ekstra Bladet har sammenlignet Studenterhusets medlemsliste og matrikler fra Københavns Universitet, og bevidst løgnagtigt fremstillet, ikke bare et groft fordrejet, men et direkte usandt billede af det faktiske resultat af sammenligningen"(Mappe G2/bilag 2, s.7). I en senere udtalelse fra Københavns Universitet/Studieadministrationen - i et svar til Registertilsynet - oplyses endvidere følgende: "Vedrørende udleveringen af oplysninger til Ekstra Bladet skal det oplyses, at Ekstra Bladet søgte om aktindsigt i sagen vedrørende Studenterhuset, og som led i denne aktindsigt har universitetet sammenholdt de medlemslister fra Studenterhuset, som Ekstra Bladet præsenterede universitetet for, med de offentligt tilgængelige valglister over stemmeberettigede til valg på universitetet. Der er således i denne sag ikke tale om videregivelse af oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige"(jvf. Mappe G2/bilag 3, s.1-2). Om Ekstra Bladet har kontrolleret navne på ulovlig vis via matriklen, som meget taler for - jvf. Mappe G2/bilag 2 - eller om det er sket på legal vis, som hævdet af Studieadministrationen - jvf. Mappe G2/bilag 3 - kommer i dette tilfælde ud på eet: De falske navne, hvad angår Regnbuen, kan kun komme gennem en bevidst løgnagtig konstruktion fra Ekstra Bladets side. Så når det kan skrives, at oplysningen om, at et stort antal falske navne havde udløst offentlig støtte, er "tildels berigtiget" d.22. oktober i Ekstra Bladet, er det stadig en grov fordrejning - som åbenbart kan bringes videre, dog nu med Pressenævnets billigelse.

Problemet om Ekstra Bladets usande - og ikke "upræcise" som Pressenævnet henholder sig til (s.7) - oplysning om falske navne for specielt Regnbuen - og som Pressenævnet ikke finder det værd at påpege, står dog yderst centralt i Ekstra Bladets tilgang til at konstruere diverse yderligere falske beskyldninger. Vi citerer fra Ekstra Bladet d.20.oktober - en passus Pressenævnet i sin udtalelse går helt udenom at kommentere: "I følge Ekstra Bladet reagerede Københavns Universitet, fordi man - ved selvstændige undersøgelser - fik dokumenteret, at Studenterhuset ikke er den åbne ejendom, som man ellers var blevet garanteret. Tvært imod var man bekendt med, at et stort antal falske navne havde udløst den offentlige støtte, og vidste nu, at `autonome` grupper havde den reelle magt over Studenterhuset"(s.4). Ekstra Bladet usande påstand åbner mao. direkte op for yderligere "logiske følgeslutninger" a la: falske navne, så også uretmæssig brug af eller tilgang til tilståede midler, og når falske navne kan lade sig gøre, må de der betjener sig heraf have en magt over andre, over huset, til at betjene sig heraf. Ekstra Bladet skaber altså med sin usande oplysning en egen sneboldeffekt, som det uretmæssig kan drive hvor hen det vil, uden omkostninger for det selv. Og dér, hvor Ekstra Bladet ville hen, var så åbenbart at konnektere kriminalitet og magtmisbrug (terror) til begrebet "autonom". Eller stillet op på en anden måde: uden den usande oplysning om falske navne, ville og kunne Ekstra Bladets hetzende forehavende ikke skabes - for slagvåbnenes eksistens i Studenterhuset var jo offentligheden kendt i forvejen gennem Studenterhusets Husavis, hvad Ekstra Bladet også selv indrømmer.

3 - Pressenævnet citerer Ekstra Bladet fra d.22.oktober 1993, dels gennem en overskrift med "Studenter-psykologer kammer over i tvangsforestillinger - anklager rektor Ove Nathan for nazisme", dels gennem dele af artiklen, hvori der blandt andet står: " Den autonome, militante psykolog-gruppe Regnbuen .. beskyldte i går rektor Ove Nathan og Ekstra Bladet for i fællesskab at stå i ledtog med fascister og nazister. .. (Og i en telefax) .. fortæller de blandt andet, at alle studenter faktisk er autonome ..". I pressenævnets udtalelse citeres Ekstra Bladet endvidere for følgende udtalelse: "(Ekstra) Bladet mener, at man roligt kan bruge udtrykket "Kammer over i tvangstanker", når Regnbuen anbringer Ove Nathan i ledtog med fascister og nazister, som gruppen efter bladets opfattelse ser overalt i det danske samfund"(Pressenævnet, s.6n).

Den telefax, der henvises til, må vi gå ud fra, at Pressenævnet har (men dog vedlagt som Mappe G2/bilag 4), kan på ingen måde udlægges som Ekstra Bladet gør. Vi beskylder ikke Nathan for at stå i ledtog med nazisme - så ville vi heller ikke udtrykke respekt for hans virke, hvad vi også gør i pressemeddelelsen (s.3) - men for at se "sig blind" for (s.1n), hvor problemer kommer fra, og dermed lade sig bruge af personer med højre-radikale synspunkter. Vi skriver endda også i pressemeddelelsen, at det lader til - for at forstå Nathans handling - at der er indblandet "upålidelige embedspersoner med private aktier i sagen"(s.3), hvilket jo viste at være ganske sandt: Nathans daværende fortrolige medarbejder - jurist Lars-Erik Allin - blev jo knap en måned efter Studenterhussagen fældet af en påstand om en skjult mikrofon på Hans Gammeltoft Hansens daværende kontor på København Universitet, og senere kom så også sagen omkring illegitim udlevering af matrikellister til Politiets Efterretningstjeneste. Har Nathan været noget, i følge vores pressemeddelelse, som vi ikke selv udtrykkeligt formulerer, så er det slet ikke nazist eller fascist eller i ledtog med sådanne - der er intet belæg for denne udlægning - men en "nyttig idiot" for andres upålidelige og skjulte interesser. Så det er mere Ekstra Bladet, der kammer over i "tvangstanker" over, hvad Regnbuen er for en gruppe. Ekstra Bladets overskrift har da heller ikke dækning hverken i pressemeddelelsen, eller dét fra denne, som citeres i Ekstra Bladet, hvorfor Pressenævnet kommer til at sætte sig ind i sit eget regelsæt, specielt på punktet videregivelse af "Korrekte meddelelser", punkt 6 om, at "Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse."(Pressenævnets folder om "Hvor, hvornår, hvordan og om hvad kan de klage, hvis de mener at have været udsat for dårlig behandling i pressen", s.7). Vi finder Ekstra Bladets handling her som en klar overtrædelse af god presseskik, og undres over, hvordan Pressenævnet med alle tilgængelige oplysning foran sig, kan lade dette slippe af sted. Det samme gælder, hvor Ekstra Bladet skriver, at vi i telefaxen/pressemeddelelsen fortæller, at "alle studenter faktisk er autonome". Hvad vi fortæller er dog noget ganske andet, og vi citerer: "Vi ser ingen modsætning mellem autonom og student, for autonom betyder selvstyrende, på egne kræfter beroende arbejde. .."(Pressemeddelelsen af 21.oktober 1993, s.2, jvf. Mappe G2/bilag 4). Dét ikke at se nogen modsætning, er sgu da langt fra det samme som at udtale sig substantielt om, hvad alle studerende er - hvad vi heller ikke på nogen måde gør. Vi udtaler os om os selv som studenter!

Ekstra Bladet overtræder her - for os at se - klart to punkter i Pressenævnets folder om "God Presseskik", afsnit A om "Korrekte meddelelser": dels punkt 1, idet der ikke - heller ikke her - videregives "korrekt og hurtig information"; dels punkt 5, idet det ikke gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer".

Vi skal senere kommentere en meget meget grovere manipulation fra Ekstra Bladets side, nemlig påstanden om at øve i våbenbrug med storkalibrerede automatvåben! Og blot her nævne, at enten er Ekstra Bladets journalister ude af stand til at læse indenad - og det er slemt nok for en journalist og dem der må bære følgerne heraf - eller også overser de, at afsnit A, punkt 3 om "God Presseskik" omhandlende, at oplysninger, som kan være skadevoldende mv., skal prøves i en særlig grad, også gælder for deres egen, åbenbart store indre svinehund.

OM VORES OPRINDELIGE ANMODNING OM INDGRIBEN OVERFOR EKSTRA BLADET.

Pressenævnet lader sine udtalelser om Ekstra Bladets "start-artikel" fra d.20.oktober (:"Terrorist-rede på Universitetet) kommentere alene af Ekstra Bladet selv. Og går dermed ikke ind i det mest centrale punkt i vores anmodning, at det som sådan omhandler, at "artiklerne er overordentligt fejlagtige og fordrejede. Hovedparten af de bragte oplysninger er fejlagtige - og en del heraf bringes mod bedre vidende", at journalisterne "ikke har ønsket at kontrollere oplysninger", før de brugte dem, og at det nærmest alene er "et privat hævntogt med det sigte at skade særligt rådgivningsgruppen Regnbuen", samt at "Ekstra Bladet har startet en art heksejagt mod Studenterhuset generelt og mod Regnbuen i særlig grad". Og vi nævner også navne på to personer, der kan have interesse i dette - ud over selvfølgelig de journalister, der konkret har lagt spalteplads til. Vi skriver endvidere til slut i vores anmodning: "At nævne bare tilnærmelsesvist alle de fordrejninger, uunderbyggede tilstande og direkte løgne, der indgår i Ekstra Bladets omtale af denne sag vil overskride rammerne for denne henvendelse. .. (Men) .. undertegnede står selvfølgelig til rådighed for oplysninger om dokumentation af urigtigheder af de hetzende påstande fremført i Ekstra Bladet, samt for henvisning til mindst en person, der er blevet fejlciteret".

Hvorfor, vil vi gerne spørge, retter Pressenævnet ikke videre henvendelse til os, inden de afgør sagen? Så havde det måske været muligt, at Pressenævnet selv havde undgået at viderebringe bevidst fordrejede udsagn. I det mindste må Pressenævnet henvise os til det sted, hvor vi i følge Ekstra Bladet, "i følge ..(vores).. egne skrifter føler sig i slægt med bl.a. Rote Arme Fraktion"(Pressenævnets udtalelse s.6-7). Dette skrift eller skrifter vil vi gerne se, for vi må gå ud fra, at Pressenævnet har stiftet bekendtskab med det eller de skrifter, som der aktivt henvises til - for det bliver brugt til at "berettige .. udtrykket "terrorister""(Pressenævnet, s.6) om os. Og når vi har fået det, set det, i tilfældet at det eksisterer, så vil vi meget gerne diskutere, hvad der måtte stå. Det skulle jo nødigt ende som i Tyskland op gennem 70-erne - hvor det gik helt galt - at såvel de borgerlige og de socialistiske personer, der gik ind i at analyse, hvad i de konkret sociale og samfundsmæssige betingelser, der skabte terrorisme, for dermed at kunne foregribe terror i at opstå, selv blev slået i hartkorn med terrorister, også selv om de udtrykkeligt tog afstand fra en terroristisk strategi.

Eller er det virkeligt sådan, at Pressenævnet har stillet sig tilfreds med en bekræftelse fra Ekstra Bladets side, at deres egne oplysninger er rigtige - blot fordi de allerede er skrevet i Ekstra Bladet?!

Vi skal her henvise til Pressenævnets folder, specielt til afsnit A i Reglernes Indhold, omhandlende "Korrekte meddelelser", idet vi samlet finder samtlige 7 punkter overtrådt. Vi skal specielt fremhæve punkt 2, der omhandler at "kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt".

Til belysning af dette punkt 2 har vi vedlagt en række smædebreve (Mappe G2/bilag 5), skrevet af samme person, Per Åstrup Olsen, der også endte med at blive erklæret uønsket i Studenterhuset pga. dem. I Mappe G2/bilag 5 er også den "grundlov" - The Law of the Strong - som Per Åstrup Olsen har skrevet under på sammen med okkultisten Aleister Crowley, og hvori personens ret til at dræbe sine modstandere er formuleret. Vi citerer fra denne Book 77: "Man has the right to kill those who would thwart these rights - the slaves shall serve". Med en sådan grundlov for en person - eller for flere personer - vil et hvilket som helst hus, den eller de befinder sig i, få problemer, upåagtet hvad andre i samme hus måtte vælge at gøre, medmindre de gør sig til slaver. Og det var selvfølgelig også en mulighed, som Regnbuen, Studerende Mod Racisme, andre grupper og enkeltpersoner i Studenterhuset kunne have valgt, men selvfølgelig gjorde vi - og de fleste andre - ikke dette. Men ved ikke at gøre det, men tvært imod sige Nej til en styreform gennem tyranni, despoti og diktatur, så er det også, at et sådant Nej af tyrannen, despoten og diktatoren kan udlægges som angreb - selvom angrebet ret beset starter med en person, der gør Crowley Book 77 til sin grundlov. Det svarer til, at en kvinde, der siger Nej til tilbudet om et samleje, udlægges som angriber af manden! Sygt, totalitært og sexistisk, og udenfor enhver rimelig menneskelig ret. Men ovenstående nævnes for at gøre opmærksomt på det forhold, at alt i Ekstra Bladets artikler er skrevet med os som den "angribende part" - et forhold der kunne have været afvist, hvis der var blevet anvendt bare lidt af den kildekritiske sans, som journalister er forpligtiget til under udførelse af deres arbejde.

Selv med en stor skepsis mht., hvorfra Ekstra Bladets journalister har sit kildemateriale, så er det umuligt at afvise den 99-procent-agtige lighed med Ekstra Bladets artikel fra d.20.oktober 1993. Det eneste, der ikke er med fra smædebrevene, er beskyldningen for hash-rygning, men den rimer også dårligt for journalister, når etiketten "Terrorisme" skal markedsføres. Men ellers er alt dér.

Det er smædebreve, som også Universitetet og politiet har. Og havde der været noget ved anklagerne, blandt andet bankrøveri, så havde politiet nok grebet ind sidste sommer/efterår, hvor de udformes og offentliggøres. I denne sammenhæng var Regnbuen også til advokat mhp en injuriesag, men dette blev opgivet ud fra argumentet, at en injuriesag sjældent står mål med anstrengelserne. Ligeså var Regnbuen hos politiet for at anmelde tyveri af papirer, men da papirerne alligevel var offentligt tilgængelige, så blev det valgt ikke at fremme en tyverianmeldelse. To taktiske fejl fra Regnbuens side! - men hvis ikke det er en overtrædelse af god presseskik, fra Ekstra Bladets side, ved ikke i et sådant oplagt tilfælde ikke at agte kritisk sans overfor sine kilder, når disse er præget af personlig interesse eller skadevoldende hensigt (jvf. afsnit A, punkt 2 i Pressenævnets egen folder), så bør Pressenævnet nedlægge sig selv, for så er alt god presseskik.

I Pressenævnets udtalelse bruges de første 6 sider - af 7! - på en simpel gennemgang af Ekstra Bladets artikler, og det sluttes af med Ekstra Bladets udtalelse om klagen (side 6), hvorefter Pressenævnet slutter af med ikke at finde grundlag for nogen kritik.

I det følgende skal Ekstra Bladets artikler kommenteres nærmest afsnit for afsnit, hvilket også er en kommentar til de forhold, som Pressenævnet selv trækker frem - og kun lader Ekstra Bladet kommentere.

SPECIFIKKE KOMMENTARER TIL EKSTRA BLADETS ARTIKLER, DAG FOR DAG.

EB, onsdag d. 20. oktober:

"Spiseseddel": "EKSTRA BLADET afslører TERRORIST-REDE PÅ UNIVERSITETET".

Forsidetekst: "EKSTRA BLADET afslører TERRORIST-REDE PÅ UNIVERSITETET" .

Kommentar: Der er hverken i dagens EKSTRA BLADET eller senere fundet beviser på, at Regnbuen eller andre med lovformelig tilknytning til Studenterhuset har med terrorisme at gøre. Tværtimod er en terroristisk strategi som holdnings- og handleform uforenelig med Regnbuens praksis, der er en friheds- og kærlighedsbestræbelse for livet, og Regnbuen har altid vendt sig mod terror, idet det betyder en styreform via angst, ufrihed og vold. Denne holdning deles af Studerende Mod Racisme.

Side 1: Forsidebilledet viser en maskeret person, der med en handske på hånden giver fotografen/systemet fingeren. Og teksten er: "Ekstra Bladet afslører TERRORIST-REDE PÅ UNIVERSITETET".

Kommentar: Billedet er et falsum, hvad studenterhuset angår. Dette er også senere indrømmet af Ekstra Bladets ene journalist, Anders Peter Mathiasen. Men han har hidtil ikke ønsket at berigtige dette.

Side 4 / artiklen: "Kun en halv time efter at de sidste aktivister havde forladt ejendommen klokken 1.30 - med store tasker på deres cykler - brød politiet ind .."; og midterste billede i højre side, der har underteksten "Kun en halv time før politiet slog til, forlod de sidste aktivister bygningen. Her er det Kalle Birck-Madsen og en ung kvinde, der cykler væk".

Kommentar: Der er kun een stor taske; den er på cyklen til venstre i billedet - og den indeholdt vasketøj. Den anden taske er en almindelig studierygsæk. Det inkrimineres, at der er noget fordækt ved at medbringe tasker.

Leder: Overskrift "Revolutionshuset".

Kommentar: Regnbuen arbejder indenfor Studenterhusets vedtægter, omhandlende "at virke for skabelsen af et tværfagligt, studentersocialt og -kulturelt tilbud til de studerende ved Københavns Universitet .. på adressen Købmagergade 50-52. Huset arbejder aktivt både indadtil og udadtil i forhold til sine omgivelser for et åbent og demokratisk samfund". Regnbuen har i denne forbindelse været aktiv og drivende i arbejdet med, at ovenstående "demokratiplatform" på demokratisk vis er blevet indført i vedtægterne, hvilket skete på ordinær generalforsamling 26.september 1992. Det skal endvidere bemærkes, at Regnbuens opfattelse af, hvad et demokrati i sidste ende indebærer, dét er et demokrati også over de samfundsmæssige produktionsmidler, dvs. den fuldstændige demokratisering af det samfundsmæssige liv, hvor enhver har råderet over egne relevante livsbetingelser. Argument: kun gennem den fuldstændige demokratisering kan der tages forsvarlig vare på jordens ressourcer og alle menneskers ret til et værdigt liv. I Regnbuen "revolutionsopfattelse" indgår ikke terror, men derimod demokratisk omvæltning af de bestående forhold, hvorved det kan komme til gennemsætningen af et "reguleret samfund"(Gramsci), hvor der ikke er antagonistiske modsigelser mellem det at være et privatmenneske og en offentlig person, mellem samfundsmæssig produktion og privat tilegnelse af den fælles rigdom.

Leder: "FROMHED STYRKER RIGERNE har Chr. IV skinhelligt skrevet på Rundetårns facade. I skyggen af Rundetårn ligger Studenterhuset. Det er hverken præget af fromhed eller et ønske om at styrke rigerne. Tværtimod. Det eneste fællesskab med Chr. IV er skinhelligheden. I STUDENTERHUSET har `studerende`, hvad enten de har været indskrevet, færdiguddannede eller blot været tilfældige forbipasserende, haft deres muntre liv på skatteydernes bekostning. De har talt om revolution og væbnet kamp og modstand og modmagt og imperialisme og øvet sig i våbenbrug og indført kontrol og eksklusioner og sanktioner for en dårligt vasket trappe. De har moret sig og leget rigtige revolutionære, og folk, der har tænkt eller ment anderledes, er blevet presset ud, eller er gået af sig selv. Det er til at forstå".

Kommentar: Hvad andre demokrater i Studenterhuset udtrykker, er deres sag. Fra Regnbuens side ser vi ikke fromhed og ønsket om at styrke rigerne som relevant i den nuværende tid, hvor nationalstaten er under pres, fordi den som fastlåst form ikke magter den nødvendige internationalisering, blandt andet presset frem af universalisering af informationsteknologien, på fredelig demokratisk vis. Dette standpunkt ligger fuldt inden for Studenterhusets formålsparagraf. Ekstra Bladets tekst er derfor insinuerende, idet Ekstra Bladet lægger deres eget ydre standpunkt - Rundetårns-analogien" - ned over Studenterhuset, for så bag efter at bebrejde Studenterhuset, at det ikke er som skrevet på Rundetårn.

Hvad angår, at " studenter .. har haft deres muntre liv på skatteydernes bekostning", så er dette en direkte fejludlægning af de faktiske forhold (jvf. også Mappe G2/bilag 6: "Notat om Ekstra Bladets beskyldning om misbrug af økonomiske midler i Studenterhuset"). Studenterhusets café er åben på hverdage, og der er livemusik en til to gange ugentlig, men alt arbejde, på nær cafe-bestyreren og en sekretær, foregår ved frivillig arbejdskraft. Igennem dette arbejde har huset tjent penge ind til vedligeholdelse og forbedringer. Det er så rigtigt at Studenterhuset modtager et tilskud på kr. 371.000,- - foreløbig bevilget for 1992, 93 og 94 - men dette omhandler tilskud til opbygning af Studenterhuset, idet huset har været uden andre økonomiske midler end de gennem, frivilligt arbejde indtjente i årene 1984-91, og huset var i en miserabel tilstand, da det blev overgivet til Foreningen Studenterhuset i 1984. Så der er ikke blevet talt om "revolution og væbnet kamp ..." på skatteydernes bekostning. Men mange i Studenterhuset læser aviser og følger med i verdens problemer, og her kan der læses om "revolutioner" mv. Ekstra Bladet skriver også selv om "revolutioner", senest ifm. kampen om Det Hvide Hus i Moskva i oktober 1993. Og studenter taler - som alle andre mennesker - om, hvad der måtte stå i aviser!

Udsagnet "øvet sig i våbenbrug" må være en reference til TaiChi-gruppen i Studenterhuset - en anerkendt sport over det ganske rige og verden - for andet er Regnbuen ikke vidende om, men dog heller ikke delagtighed i - ingen i Regnbuen er med i TaiChi-gruppen. Når så EKSTRA BLADET samme dag i en artikel på side 6 hierarkiserer TaiChi-gruppen under rubrikken "undertrykte interne grupper", så viser det absurde sig, idet noget legalt til anden side tilskrives Regnbuen på følgende måde: "En gruppe, der diskuterer den væbnede modstand mod samfundet, og som mobber og chikanerer rigtige studerende væk".

Udsagnet "indført kontrol og eksklusioner og sanktioner for en dårligt vasket trappe" er en falsk konstruktion, hvad Regnbuen - og Studenterhuset - angår. Regnbuen har legalt arbejdet på at indføre og præcisere på vedtægtsniveau, at der er en eksklusionsparagraf og en lovformelig procedure at følge, såfremt brugen af en sådan paragraf er relevant. Alle foreninger har en sådan paragraf - og de fleste foreninger endda mere detaljerede end hvad fremgår af Studenterhusets vedtægter (Mappe G2/bilag 18) og husorden (Mappe G2/bilag 19). I husets historie er én person blevet ekskluderet af Bestyrelsen - den omtalte sandsynlige kilde i skriftlig forstand for Ekstra Bladet, Per Åstrup Olsen - og her var to af bestyrelsesmedlemmerne også med i Regnbuen, men beslutningen var enstemmig.

Udsagnet "sanktioner for en dårligt vasket trappe" er frit opfundet. Gruppen Yggdrasill har haft svært ved at rydde op efter sig, og har oprydningsmæssigt været et problem for andre i huset, for repræsentantskabet og bestyrelsen. Men at `vaske nogen trappe` har aldrig været et anliggende, der kunne påtales: den fælles interne rengøringsordning for aktivitetsgrupper i Studenterhuset angår kun rum og gange på 1.sal!

Udsagnet "de har moret sig og leget rigtige revolutionære, og folk der har tænkt eller ment anderledes, er blevet presset ud, eller er gået selv", der ligeledes har adresse til regnbue-aktivister, kan vi ikke genkende. Det er for en alvorlig sag at lege med en revolution, og har Regnbuen leget i huset har det været med malerpensler og værktøj til indretning af rum. Ingen, der har tænkt eller ment anderledes er blevet presset ud, men der er stillet krav til, at man som person i huset behandler det fælles hus ordentligt, fx. ikke at være i huset for at håne eller fornedre andre, ikke lyve, huske at rydde op og låse døre, når man går. Er nogen presset ud af huset af disse grunde, er det fordi man ikke har villet Studenterhuset på den måde, at man selvfølgelig skal passe på og ordentlig tage vare på en statsejendom.

Leder: "Studenterhuset har spillet en vigtig rolle for den kommende revolution. Det er her, eliten er blevet hærdet, det er her proletariatets spydspids har skærpet sig til den kommende kamp".

Kommentar: Har Studenterhuset spillet en rolle for den kommende revolution, er det som demokratisk funderet modmagt til gryende racistisk og fascistisk aktivitet, bredt i samfundet og internationalt. Og er der en elite, der er blevet hærdet, så må det være fascistiske organisationer, som vi i Regnbuen endnu ikke kender til. Begreberne "elite" og "proletariat" leder desuden tanken hen på Lenins revolutionsopfattelse, men her er Regnbuens standpunkt, at den med Lenin forbundne Oktoberrevolution i 1917, snarere endte med at resultere i en passiv revolution - hvad Stalin gjorde sig central i, hvorved at nogle magthavere med tiden udskiftedes med andre, fremfor hvad der er Regnbuens tanke om en revolutionær nødvendighed: etableringen af et samfund uden strukturelt magtbasere magthavere. Dette revolutionssyn er endvidere et opgør med nationalstaten, til fordel for det frie og universelle samkvem alle mennesker imellem. Denne opfattelse er ikke et brud med Lenins revolutionsopfattelse, men en videreførelse af Lenins menneskelige intentioner.

Leder: "En revolution er ikke er teselskab, og et par domme for bankrøveri er en driftsomkostning. Desuden er der mindst 100 meter til Købmagergade posthus, selvom den åndelige afstand er mindre". Andetsteds (Ekstra Bladet, samme dag, s.6) uddybes dette: "Huset i Købmagergade styres i virkeligheden af en lille gruppe militante, intolerante og stærkt venstreorienterede psykologer, der dyrker en s

ærlig interesse for både Baader-Mainhoff-gruppen og Blekingegade-banden".

Kommentar: Dommere for bankrøvere må referere til "Den Røde bande", men denne har Regnbuen ikke aktier i, hverken som nogen enkeltpersoner eller som gruppe. Hvad angår Blekingegade-banden, så gælder det samme. Disse grupper må svare for sig selv. Og Ekstra Bladets insinuationer om samarbejde eller personoverlap er frit opfundet. Som teksterne er skrevet i Ekstra Bladet antydes det endvidere kraftigt - hvad der ikke er tilfældet - at det er Regnbue-medlemmer, der har domme for bankrøveri eller tilknytning til røveriet på Købmagergade posthus, som Blekingegade-banden blev dømt for.

Leder: "Københavns Universitet har været passivt, selv om det havde al mulig lejlighed til at kontrollere, hvad der foregik i lokalerne. Der var jo anledning til at gå eksklusionerne i sømmene".

Kommentar: For det første er der i Studenterhusets historie kun tale om én eksklusion, effektueret egenhændigt af bestyrelse, da den fik tilgang til (endnu) et smædebrev fra Per Åstrup Olsen med løgnagtige oplysninger om regnbue-aktivister, sendt til Universitetet v/ fuldmægtig Lars-Erik Allin (Brev af Ult. Aug. 1992 e.v., jvf. Mappe G2/bilag 5). Der er dét forhold her, at Allin vælger at arkivere brevet uden at journalisere det. Det figurerer nemlig ikke i Universitets arkivoversigt. Hvorfor ikke, må man spørge? Samtidig oplæses brevets indhold af Pelle Buhl - der er bestyrelsesmedlem og Per Åstrup Olsens medgruppeaktivist - men brevet nægtes samtidig udleveret til bestyrelsen, huset og de folk det angår. Regnbue-aktivister arbejder herefter for at Studenterhuset tager kontakt til Universitetet, men der er udbredt modvilje: man kan jo støde Allin og Universitetet (jvf. her Mappe G2/bilag 19, der er en kopi af en håndskreven note om at afstå fra henvendelse fra et bestyrelsesmedlem fra Debat-Forum, overbragt til Regnbuen, hvor det for bestyrelsesmedlemmet fra Debat-Forum åbenbart er ligegyldigt, om man udspreder falske og kriminelle anklager mod andre!). Det lykkes efter en del måneder at blive enige om, at det er relevant at få brevet udleveret, hvilket lykkes - hvad der fører til bestyrelsens eksklusion af Per Astrup Olsen, hvad den efterfølgende generalforsamling bakker op omkring.

Det må dog undre, at Universitetet v/Allin ikke kontakter Studenterhuset, samt politiet, da han modtog brevet - for anklagerne er alvorlige: bankrøvere og hærværk. Men som Ekstra Bladets artikler er udformet, så er dette brev klart et centralt dokument i Ekstra Bladets kildemateriale. Der er bare dét, at de angivne anklager mod regnbue-aktivister er falske, de er konstruerede.

Leder: "De røde bander i huset lader os kolde. Det er tilfredsstillende, at den hårde kerne kun består af en halv snes personer".

Kommentar: Der er ingen "røde bander" i huset. Der er derimod folk med politisk forskelligt ståsted, herunder også kommunister og socialister. Ekstra Bladets ord er ren McCarthyisme - og dette er som bekendt den totale intolerance mod anderledes tænkende, specielt kommunister og socialister. Så terror - i det omfang den eksisterer i denne sag - kommer fra Ekstra Bladet med slæng - eller omvendt - idet disse foregiver at stille sig over interessemodsigelser, mellem samfundsgrupper og/eller nationer, og fra dette standpunkt at begrave de i sidste instans økonomisk funderede materielle modsigelser. Som argumentationsmetode er ovenstående en central figur i fascismen, og denne tager vi skarp afstand fra, idet den er udemokratisk og voldsfremmende - og historisk tidligere endte blandt andet denne argumentationsmetode som bekendt i "Il Duce" og "Der Führer" og krig mod indre og ydere fjender som samfundenes og nationernes sammenhængskraft. Det synes vi Ekstra må huske!

Leder: "Fløjene forsøger at forberede og hidse befolkningen op til voldshandlinger".

Kommentar: Regnbuen hidser ikke op til noget som helst. Regnbuen maner til besindighed og klarsyn, så endnu en krig, født og skabt af fascistisk aktivitet kan undgås og om nødvendigt imødegås. Dette er stik modsat Ekstra Bladet i denne sag.

Leder: "I et demokrati kan vold ikke undskyldes, for vold er modsætningen til demokrati - til samtale, kompromis og forlig. Her handler det ikke om højre eller venstre, men om demokrati eller et autoritært system. Det er ingen tilfældighed, at hundrede tusinde tyske kommunister uden besvær fandt sig til rette hos nazisterne. de var i virkeligheden åndsfæller. Vi ved ikke hvor langt de revolutionære kammerater i Studenterhuset er parate til at gå. Vi ved heller ikke, om de står til højre eller til venstre, for det er meningsløst, når man har forladt demokratiet. Men de skal ud af klappen!"

Kommentar: Ekstra Bladet har ret til at mene, at vold er modsætningen til demokrati - men det holder ikke. Der foregår megen vold i demokratiet navn: enhver nationalstat holdes oppe gennem et voldsmonopol. Regnbuen ser derimod modsætningen til vold som kærlighed: demokratiet må opprioritere kærligheden, hvilket socio-økonomisk gøres ved en gennemgribende demokratisering, så ingen havner i at måtte bruge vold som middel til noget som helst.

Når Ekstra Bladet derfor paralleliserer vold og autoritært system, så må det mene, at det nuværende system er autoritært. Og her ligger vi da også på linie med Ekstra Bladet: et system bygget på pengemagt er autoritært. Men denne vej kan Ekstra Bladet ikke se. Tværtimod gentager Ekstra Bladet det borgerlige samfunds "vaske-sine-egne-hænder-af-på-andre"-tese, at der ingen forskel er på nazister og kommunister. Og udsagnet at "hundrede tusinde kommunister uden besvær fandt sig godt til rette hos nazisterne. De var i virkeligheden åndsfæller", er en uhyrlig og fejlagtig påstand. Så når Ekstra Bladet vasker sine hænder overfor "fløjene", så gør Ekstra Bladet det ved at stille sig over dem, hvilket også var, hvad nazisterne gjorde, idet de operere gennem en ren ideologisk omformning af den samfundsmæssige overbygning, således at alt kommunikation og handlen foregik fra oven af og ned. Derfor er det heller ikke underligt - men katastrofalt for et demokrati - at Ekstra Bladet i sin journalistiske tilgang til Studenterhuset betjener sig af et argumentationsperspektiv, der er yderst centralt i etableringen af totalitære regimer. Dette går så også igen på det punkt, hvor Ekstra Bladet finder det inkriminerende, at Regnbuen beskæftiger sig med gadekampene d.18.maj 1993. Ekstra Bladet roses da også i nazisternes telefonavis for sin studenterhus-bedrift. Men vigtigt at huske: nazismen blev, af alle grunde, dømt kriminel ved Nürnbergprocesserne, og der blev i forlængelse heraf udformet et charter, der bandt alle lande til at forhindre at denne "kriminalitet" kunne få lov at vokse frem igen. Ekstra Bladet er også omfattet heraf!

Leder: "Vi ved ikke, om de står til højre eller venstre, for det er meningsløst, når man har forladt demokratiet".

Kommentar: Regnbuen ved godt, hvor den står. Den står i demokratiet, som forsvarer og udvider heraf. Men når man stiller sig som nazisterne gjorde det med deres national-socialisme, så er fløje også meningsløse. Man anerkender nemlig kun sin egen rå magt som kontrol over enhver horisontal meningsudvekslende og -handlende menneskeligt kollektiv.

Ekstra Bladets totalitære argumentationsmetode og -perspektiv skinner her tydeligt igennem, for andre steder i Ekstra Bladets tekst placeres vi på den yderste venstrefløj - at være "stærkt venstreorienterede psykologer" - og det er lidt svært at forstå Ekstra Bladets modsigelsesfuldhed på anden vis, end at venstreorienterede ikke er demokrater. Og der er ikke langt fra dette standpunkt til også at ville indføre sanktioner overfor venstreorienterede, a la kommunist-interneringen under krigen.

Side 4 / artiklen: " ... Ove Nathan frygtede, at Studenterhuset gennem længere tid er blevet misbrugt til illegal politisk virksomhed".

Kommentar: Hvilket misbrug i og af Studenterhuset fra Regnbuens side? Og hvad omhandler det? Vi er ikke vidende om at have lagt navn som gruppe eller enkeltpersoner til noget sådant.

Side 4: Undertekst til artikel: "Kriminalpolitiet lukkede tidligt i morges Studenterhuset på Købmagergade i København efter anmodning fra rektor Ove Nathan". Og teksterne i artiklen: "Studenterhuset i Købmagergade blev tidligt i morges lukket og ransaget af politiet"; " .. med det resultat, at kriminalpolitiet i nat blev bedt om at gribe ind og ransage og lukke huset".

Kommentar: Politiet lukkede ikke Studenterhuset - det gjorde suverænt rektor Ove Nathan v/ Lars-Erik Allin. Rigtigt er det faktuelle forhold, at politiet "ransagede Studenterhuset".

Side 4 / artikel: "De oplysninger, der forelå, var så alvorlige, at universitetet ikke følte, man selv kunne klare sagen. Det var nødvendigt, at politiet hjalp til, sagde en fåmælt Lars Erik Allin, juridisk fuldmægtig for rektor Ove Nathan ..".

Kommentar: Hvilke oplysninger forelå der? Tidligere i artiklen er kun nævnt: 1 - misbrug af huset til illegal politisk virksomhed, og denne påstand efterlades ubesvaret; 2 - at der er fundet slagvåben i huset - men at disse har været dér var alment kendt: det havde været diskuteret om sådanne fortsat kunne være i huset, så sent som på Stormødet i april (jvf. Mappe G2/bilag 1), samt i Husavisen nr.8, april 1993. Stormødet i maj 1993 endte op i, at 3 talte imod - heraf 2 bestyrelsesmedlemmer - 1 mente der skulle søges andre veje, og 6 mente problemet var reelt nok - heraf 3 bestyrelsesmedlemmer. Desuden ender mødet med: a) at Studerende Mod racisme må fremme diskussionen om sikkerhed bredt i huset, "at holde et møde"; b) at de må tages "op på generalforsamlingen"(jvf. Mappe G2/bilag 8).

Både a og b fremsættes af bestyrelsesmedlemmer, der ikke har noget med hverken Regnbuen eller Studerende Mod Racisme at gøre.

Side 6-7: Underoverskriften "skjulte slag- og stikvåben finansieret af Københavns Universitet".

Kommentar: At både slag- og stikvåben skulle være finansieret af Københavns Universitet er grebet ud af den blå luft. Desuden er - og var - der intet belæg for tilstedeværelse af stikvåben. Politiet fandt 8 kabler og et vandrør - slagvåben - i Regnbuens aflåste gruppeskab. Tilstedeværelse af disse kommenteres nærmere senere.

Side 6-7: Studenterhuset angives som det "reelle hjem" for Kalle Birck-Madsen. Og der fortsættes med følgende: "Kalle Birck-Madsen bor på det nærmeste i Købmagergade 52, hvor han har sit private kammer på første sal".

Kommentar: Studenterhuset er ikke Kalles reelle hjem, men et sted, hvor han som mange andre bidrager til udviklingen af rådgivningens praksis ved at deltage i dens arbejde. Der er heller intet "privat kammer på første sal". Derimod er der et lille lokale, som nærmest kun bruges af Regnbuen som gruppe - og bruges til rådgivningssamtaler.

At personer fra Regnbuen i perioder er meget i huset omhandler desuden pres fra mange kriseramte, der søger rådgivning, og ingen andre steder har at gå hen. I dette pres indgår også, at mange fra Studenterhusets andre grupper trækker på rådgivningens ressourcer. Så sent som i marts 1993 skrev Regnbuen til Undervisningsminister Ole Vig Jensen om det rådgivningspres, som Regnbuen i det daglige stod overfor (Husavisen nr.7, 1993, jvf. Mappe G2/bilag 7) .

Side 6-7: "For at blive medlem og godkendt som aktivist i Regnbuen, skal man f.eks. kunne redegøre for sit positive forhold til begreber som `autonom` og `militant`".

Kommentar: Der er ingen i Regnbuen, der stilles overfor nogen som helst tjekliste, der skal svarer positivt på. Det eneste, der er, er kravet om at rette sin aktivitet ind mod en faglig og videnskabelig omgang med de opgaver, man støder på som aktivist i rådgivningen, og generelt i Studenterhuset. Brevet, der henvises til, blev desuden skrevet af et gammelt medlem af Regnbuen, til egen og gruppemæssig diskussion - dette dokumenteres og kommenteres også senere.

Side 6-7: "Forrige weekend (dvs. 8.-10. oktober) var Studenterhuset vært for en fest, hvor kun meget få af de faste brugere - for ikke at nævne studerende ved Københavns Universitet - havde adgang. Da mødtes omkring fyrre centrale skikkelser fra Københavns illegale undergrundsmiljø til en fest under devisen `Anti-fascistisk weekend-seminar`. De medbragte deres egen spiritus og købte i øvrigt deres øl til indkøbspris i Studenterhuset bar. De blev betjent af folk, der til daglig er aktive i Regnbuen, og kunne danse til live-musik fra et otte mand stort orkester. Sandsynligvis var der også ved denne lejlighed bevæbnede vagter til stede. Det har været reglen ved tidligere `anti-racistiske møder`, at der er indkaldt `kammerater` fra Antifascistisk Aktion. Parate til at forsvare vennerne med slag- og kastevåben".

Kommentar: Det er ganske legitimt, at der til aktiviteter af faglig studenterrelevans kan lånes lokaler i Studenterhusets. Og det er grebet ud af den blå luft, at det skulle være personer fra det "illegale undergrundsmiljø". Der er endvidere helt legalt både at medbringe egne fornødenheder respektive at købe øl og vand til aktivistpris i baren, når sådanne arrangementer afholdes. Desforuden var der ej nogen særskilt betjening af folk fra Regnbuen, men de personer fra Studerende Mod Racisme, som deltog i arrangementet, og som i det daglige kom i huset, viste selvfølgelig nye til rette mht. barforhold, toiletter mv..

"Bevæbnede vagter" kender vi ikke til - ej heller til nogen regel herom. Og overhovedet er alt, hvad angår sikkerhed mod at blive overfaldet af racister, fascister og nazister knyttet til Studerende Mod Racisme, og ikke til Regnbuen, idet Studerende Mod Racisme nærmest bare i kraft af deres eksistens realistisk må frygte at blive udsat for overgreb fra anti-demokrater.

Side 6: Den indrammede blok nederst på siden bærer overskriften "Terror-finansiering". Og der optræder beløbet 1.5 million kr., der gives til Studenterhuset, der igen er delt op i tre dele: en øvre del - udefra kommende ledende grupper: Den Røde Bande og AFA - en mellemdel - ledende interne grupper: Regnbuen og Studerende Mod Racisme - og en nedre del - undertrykte interne grupper: Rock, Dans, Tai-chi, KØKS, KFS, Yggdrasill, Moderate studenter, Internationale studenter, Debatforum.

Kommentar: Hvor tallet 1.5 million kommer fra, det ved kun Ekstra Bladet. Hierarkiet mellem grupperne er udokumenteret. Desuden er grupperne Iranske Studerende Råd, Anarkistisk Forum og Skakgruppen ikke taget med. Udelades disse fordi de strider mod, hvad Ekstra Bladet vil konstruere/antyde. Grupperne har nemlig et positivt forhold til Regnbuen og til Studerende Mod Racisme. Gruppen Elfenbenstårnet er også udeladt, men denne ville næppe heller kunne stille sig på dét af Ekstra Bladet ønskede standpunkt, at Regnbuen og Studerende Mod Racisme er roden til al ondt. Desuden er Moderate studenter ikke en gruppe i huset - men de er så åbenbart taget med, fordi man forestiller sig, at de på grund af deres erklærede borgerlige observans vil kunne fremkomme med udsagn mod socialisterne og kommunisterne i Regnbuen og i Studerende Mod Racisme. Foto-gruppen er også glemt i opstillingen, men er dette fordi, at Ekstra Bladet tror, at der er noget at udsætte på dem? Og derfor skal den udelades! Er foto-gruppen en af Ekstra Bladets kilder, og derfor holdt udenfor? Det er fx. kendt, at foto-gruppen har mange medlemmer, men kun en meget meget lille aktivitet ud over deres egen. Det er der ikke noget "kriminelt", så længe man overholder vedtægter og husorden, men det lave aktivitetsniveau ift størrelse vil sikkert kunne bruges af nogen til noget beskidt noget - hvis man ellers skal følge Ekstra Bladets tankegang.

De "udefra kommende grupper" har heller ikke noget at skulle have sagt i huset, og "de ledende interne grupper" har ikke mere indflydelse end nogen som helst andre grupper.

Side 7: Delartiklen med overskriften "MOPPET UD". Det postuleres først, at Regnbuen og Studerende Mod Racisme kører hetz mod andre folk, og herefter kommer følgende: "Og hvis der er nogen, der har brug for psykiatrisk hjælp, så er det nok Regnbuen selv, siger jurastuderende Jonas Christoffersen".

Kommentar: Dette vil vi gerne have dokumenteret: både hetzen og behovet for psykiatrisk hjælp.

Side 6-7: "Regnbuens få folk fylder massivt i Studenterhusets mødelokaler. Denne uge er typisk. Her har Regnbuen på forhånd sat sig på halvfjerds procent af de planlagte arrangementer i huset". "Og nu hvor vi skriver oktober, er det stadig gadekampene 18. maj, der præger dagsordener".

Kommentar: Regnbuen søger - som alle andre grupper - om tilståelse af lokaleplads i starten af hvert semester. For efterårssemesteret 1993 er ugentligt tilstået 7 timer i Værkstedet, 24 timer i Det Røde Rum (plus tilgang 2 gange 4 timer, hvis andre ikke bruger det), samt tilgang til et lille rum, der i snit bruges 10 timer om ugen. Samlet er dette, ud fra at første salen i Studenterhuset har 6 grupperum, og rummene kan bruges fra kl 8 til 22 hver hverdag: 7/80; 24/80 (respektive 32/80); 10/80; 0/80; 0/80; og 0/80, hvilket er lig med 15% - modsat de 70% som Ekstra Bladet postulerer. Og opgjort ift. hele huset - kælderlokaler der bruges, stuen med cafeen og øverum, og så første salen - så er procenten nede på 6-7 stykker.

At gadekampene d.18.maj skulle præge dagsordenen, må stå for Ekstra Bladets egen retning. Men selvfølgelig - ligesom aviser gør det - beskæftiger Regnbuen sig også med dét, der er på den politiske, sociale, kulturelle eller andre sfærers dagsorden.

Side 6-7: Underteksten: "Studenterhus afsløret som tilholdssted for revolutionære grupper - skjulte slag- og stikvåben finansieret af Københavns Universitet". Og i artikelteksten: "Ekstra Bladet kan i dag afsløre en dækadresse for hemmelig, militant aktivitet, hvor det hører til dagens orden at diskutere voldelig omvæltning af samfundet". I artikelteksten gentages det, at der er "et opsigtsvækkende fund af slag- og stikvåben i Studenterhuset, Købmagergade 52, ..som.. bekræfter, at alle midler er endevendt under diskussionerne".

Kommentar: Der er intet at afsløre, hvad angår Regnbuen, for det har været åbent at Regnbuen arbejder blandt andet for en revolutionær forandring af den bestående "miserable tilstand"(Marx). Jvf. Studenterhusets folder for 1993, hvor også Regnbuen - som alle andre grupper - præsenterer sig. Der er således intet hold i nogen "dækadresse" for noget som helst. Og at knytte Regnbuen, revolution og skjulte slag- og stikvåben sammen, dét har ikke bund i Regnbuens virke.

Det er tidligere nævnt, men det skal gentages, at der ikke blev fundet stikvåben. Og hvad angår slagvåbnene - de 8 telekabler og et vandrør - så er det proportionsforvrængende at kalde det et "opsigtsvækkende fund". Historien er en anden, nemlig at deres eksistens i Studenterhuset allerede var offentligheden bekendt, idet Studenterhusets sikkerhedsproblem ifm. faren for nynazistiske overfald på offentlige anti-racistiske møder, med Studerende Mod Racisme som arrangør, har været diskuteret i Studenterhusets husavis så tidligt som i april 1993. Problemet om sikkerhed blev efterfølgende også diskuteret på et Stormøde i Studenterhuset d.11.maj 1993 - og diskuteret som et anliggende for Studerende Mod Racisme ifm. tilfælde af overfald på anti-racistiske arrangementer, og som nødværge i tidsrummet indtil politiet kunne nå frem.

Det skal tilføjes, at Studenterhuset - via bestyrelsesmedlem Birgitte Ernst, der er med i såvel Regnbuen som Studerende Mod Racisme - har anmodet Universitetet dels om indsættelse af panserglas i de store vinduesarealer i cafeen - dette blev afslået! Ligeledes blev øget brandsikkerhed i form af flere brandspande, opsætning af skumslukkere, brandtæpper og opsætning af nødudgangsbelysning ved flugtveje afslået. Brandtilsynet har da også ved gennemgang af Studenterhuset i 1992 rettet et stærk kritik mod Studenterhusets manglende brandsikring - men det tog alligevel eet år før Universitetet ønskede at forholde sig til kritikken, og dette da man ikke længere kunne komme udenom at skulle overholde de forskriftsmæssige myndighedskrav - men i skrivende stund er kravene endnu ikke opfyldt, arbejdet med brandsikring er end ikke påbegyndt. Meget bekvemt blev Studenterhuset lukket ligesom man stod overfor en lovliggørelse. Studenterhuset har været i bygningen siden 1984! Det skal også nævnes, at Studenterhuset gennem mange mange år bad om indsættelsen af et systemnøglekompleks i Studenterhuset, men uden held, og dette på trods af, at huset var plaget af indbrud, også indefra, af hærværk af nazistisk art, og af interne tyverier fra specielt Regnbuens interne boks (papirer, opgaver, breve, disketter og bøger blev stjålet). I foråret 1993 blev Studenterhuset også - af vagtpersonalet fra Slotsholmen - gjort opmærksomt på, at der var blevet skåret ned på vagttjenesten, og at Studenterhuset fik mindre end det var berettiget til.

Universitetet har mao. et meget stort ansvar for, at Studenterhusets problemer omkring sikkerhed generelt og sikkerhed specifikt til demokratisk at ytre anti-racistiske holdninger har kunnet udvikle sig derhen, hvor de nærmest blev til uløselige interne konflikter. Universitetets manglende vilje til at støtte op om Studenterhuset har uden tvivl medført et yderligere internt pres - med skærpede konflikter til følge - mht. ordentlige løsning af Studenterhusets mange opgaver.

Alligevel lykkedes det - specielt gennem aktivitet fra Regnbuen og Studerende Mod Racisme - at komme igennem alle konflikter på en demokratisk måde. Desuden lykkedes det også via Regnbuen at få inddraget Arbejdstilsynet i København i skabelsen af en bæredygtig løsning af sikkerhedsproblemer i Studenterhusets café. Dette arbejde stod foran sin begyndelse. Men alt dette er der ikke et ord om i Ekstra Bladets artikler - men det passer jo heller ikke ind i det billede, der ønskes skabt.

side 6-7: "Ekstra Bladet har gennem de sidste uger benyttet både almindelige og ualmindelige journalistiske metoder til at danne sig et billede af Studenterhusets aktiviteter".

Kommentar: Så er det måske Ekstra Bladet der er bagmanden bag, at der forsvinder - stjæles - papirer fra regnbuens interne poststativ!

Side 4 / artikel: "I følge Ekstra Bladet reagerede Københavns Universitet, fordi man - ved selvstændige undersøgelser - fik dokumenteret, at Studenterhuset ikke er den åbne ejendom, som man ellers er blevet garanteret. Tvært imod var man bekendt med, at et stort antal falske navne havde udløst den offentlige støtte, og vidste nu, at `autonome` grupper havde den reelle magt over Studenterhuset".

Kommentar: Hvilke undersøgelser, Universitetet har gjort ved vi ikke. Men vi ved at der er forsvundet papirer fra Regnbuens boks og dueslag. Der er ikke noget her - eller i Regnbuens generelle virksomhed - der støtter noget ulovligt, eller at Studenterhuset ikke er et åbent hus. Studenterhuset har som andre foreninger og institutioner vedtægter og husorden, der fastsætter, hvad huset kan bruges til, og hvordan brugere skal forholde sig til stedet. Kernepunktet i disse er det åbne og demokratiske, udadtil og indadtil. Personer eller gruppers brud på vedtægter medfører - som alle andre steder - sanktioner af den ene eller anden form - men selvfølgelig ikke i modsætning til vedtægternes bestemmelse om det åbne eller det demokratiske. Det skal bemærkes, at omtalte passus fra vedtægterne er demokratisk indført, særligt gennem Regnbuens initiativ, og dette for at sikre så forsvarlig en brug som muligt af statsejendommen, hvori Studenterhuset har til huse.

Mht. falske navne, så er der ingen - hvad også Studenterhuset har godtgjort overfor Universitetet (jvf. tidligere, samt Mappe G2/bilag 2). Denne problemstilling synes at opstå, fordi Ekstra Bladet har brugt en intern tjekliste - optrykt i Husavisen nr.7/1993, vedlagt Mappe G2/bilag 2 - og den var internt, fordi den skulle bruges til tjek af, om navne var stavet korrekt, om der var angivet korrekt gruppetilhørsforhold osv., og dette var udtrykkeligt markeret indledningsvist i teksten. At citere: " .. opfordre til at man checker nedenstående liste over de husaktive, om man selv eller kender nogen som ikke er med på listen". At udelade dette kan kun opfattes som en bevidst grov manipulation fra Ekstra Bladets side.

Mht. `autonome` grupper, så er Regnbuen defineret som autonom tilbage i 1982, hvor definitionen er "selvstyrende, på egne kræfter beroende arbejde". Dette står på ingen måde i modsætning til Studenterhusets formålsparagraf om åbent demokrati, udadtil og indadtil, for dette formål er også Regnbuens. Vi er ikke vidende om andre gruppers egen selvforståelse og om de har en defineret på det arbejdsniveau, dér hvor begrebet om autonomi er relevant for Regnbuen som psykologisk rådgivning, nemlig som arbejdsmetode og som etisk norm omhandlende at kunne handle selv, ikke skubbe andre foran sig, ikke gemme sig bag andre. Derfor henviser vi ikke eget ansvar eller delagtighed for noget, til anden side - og vi forventer også det samme tilbage. Med et sådant organisationsprincip er vi sårbare, hvis nogen gruppe som enkeltperson på forhånd har et motiv, der bevidst holdes tilbage, dvs. er lukket, til fordel for enten konflikt eller samarbejde på et andet motivniveau. Mht. `autonome` grupper, dvs. grupper i flertal, så må andre grupper i Studenterhuset svare for sig, mht. om de også går ind under begrebet `autonom`.

Mht. at "`autonome` grupper havde den reelle magt over Studenterhuset ..", så er det grebet ud af luften. Bestyrelsen, der er demokratisk valgt på Studenterhusets ordinære generalforsamlinger i februar/marts og september måneder hver år, har til enhver tid "Magten", hvis dette ord endelig skal bruges. I bestyrelsen sad sidste år to fra Regnbuen, tidligere år har der kun siddet een, og efter generalforsamlingen i september 1993 sad der kun een fra Regnbuen.

Bestyrelsens antal er på 8 personer.

Side 6-7: "Det vakte en del intern uro, da en ansat i huset tidligere på året fandt våbnene under en trappe i huset, men både Regnbuens folk og medlemmer af `Studerende Mod Racisme` (SMR) fik banket de urolige elementer på plads med lange forklaringer om risikoen for nazistiske angreb".

Kommentar: Det var ikke en ansat person, der fandt de efterladte slagvåben, men en aktivist i huset. Denne aktivist skrev senere om sit fund og om sin holdning til sikkerhedsproblemet i forbindelse med anti-racistiske arrangementer i huset. Også studerende fra Studerende Mod Racisme svarede. Ingen blev i diskussionen banket på plads, men et bestyrelsesmedlem - Jacob (jvf. Mappe G2/bilag 1), der for øvrigt personligt ikke brød sig om slagvåben - foreslog, at sikkerhedsproblemet blev taget op på en generalforsamling, hvad han så glemte. Desuden: Bombemordet i Søllerødgade var "ikke en lang forklaring om risikoen for nazistiske angreb" - det var et sådant!

Endvidere var det ikke kun personer fra Regnbuen eller Studerende Mod Racisme, der mente at en sådan trussel var reel. Også personer fra andre grupper - herunder et bestyrelsesmedlem, tilknyttet cafe-gruppen - havde denne holdning. Og faktisk var der et reelt flertal for denne holdning, på det stormøde hvor sikkerhed blev diskuteret. Jvf. tidligere.

Side 6-7: "Huset i Købmagergade styres i virkeligheden af en lille gruppe militante, intolerante og stærkt venstreorienterede psykologer, der dyrker en særlig interesse for både Baader-Meinhof-gruppen og Blekingegadebanden. En gruppe, der diskuterer den væbnede modstand mod samfundet, og som mobber og chikanerer rigtige studerende væk". Og: "Denne gruppe hedder ´Regnbuen´ og består officielt af seksten folk, der kun med megen god vilje selv kan kaldes studerende".

Kommentar: Studenterhuset er ikke styret af Regnbuen eller andre grupper, men igennem halvårlige generalforsamlinger, en valgt bestyrelse der mødes ugentlig, et rådgivende repræsentantskab og et vejledende stormøde, der mødes en gang om måneden. Regnbuen opfylder blot sin forpligtigelse overfor Studenterhusets formålsparagraf ved at overholde at møde op til møder, medvirke til at der er nok personer til bestyrelsesarbejdet osv. osv., ganske som alle de andre grupper.

Regnbuen dyrker ikke en særlig interesse for "Baader-Meinhof-gruppen og Blekingegadebanden". Regnbuen interesserer sig for alt i hele samfundet, for at forbedre det.

Vi finder os ikke "intolerante" - tværtimod, og dette fordi vi er "stærkt venstreorienterede". Vores egne ord er dog at være socialister og/eller kommunister.

Og mht. at "moppe og chikanere rigtige studerende væk", så har dette intet på sig. Regnbuen søger altid at nærme sig dén indholdsmæssige side af enhver problemstilling, modsat at blive i en overfladeform. Men vi kan ikke anerkende, at rigtige studerende kun er studerende, der er apolitiske eller tilhører højrefløjen.

Regnbuens medlemmer kan også uden "god vilje" kaldes studerende. De er for 8 ud af 9 alle studerende, og adskiller sig ikke fra andre grupper i huset på anden måde, end at der i de andre grupper i huset procentvis er færre studerende (Jvf. også Mappe G2/bilag 2).

Side 6-7: "Af Regnbuens officielle medlemmer er det kun ni, der har et reelt og aktivt forhold til Københavns Universitet. En fjerdedel har aldrig haft det. Men de har alligevel fusket sig til stemmeret på Studenterhusets generalforsamling".

Kommentar: Regnbuens antal aktivister varierer fra semester til semester, afhængig af alle mulige forhold, som fx. opgavepres, lønarbejde osv.. I Regnbuen skelner vi mellem aktive og personer på orlov, hvis de ikke har tid til at deltage i det almindelig arbejde i rådgivningen, men hvor der er interesse i, på et senere tidspunkt, at vende tilbage. Vores antal er altid angivet i Studenterhuset folder, der udgives en gang om året (jvf. Mappe G2/bilag 9 for Regnbuens indlæg) - og Regnbuens antal aktive medlemmer har altid stemt overens med det faktiske antal. Og der er ingen, der har fusket sig til stemmeret.

Side 6-7: I forbindelse med Regnbuens brug af lokalerne i Studenterhuset: "Og nu, hvor vi skriver oktober, er det stadig gadekampene 18. maj, der præger dagsordenen".

Kommentar: Hvor ved Ekstra Bladet dette fra, og hvad er hensigten med denne tilskrivning af noget, som man ikke ved noget om. Desuden er det ikke forbudt at beskæftige sig med, hvad der måtte ske af hændelser i København. Det gør Ekstra Bladet jo selv - men ytringsfriheden skal måske ikke gælde de personer - os fx. - som har en anden politisk holdning end Ekstra Bladets!

Side 7: Delartiklen med overskriften "MOBBET UD" har teksten: "Klimaet i det såkaldte studenterhus har igennem flere år være anstrengt, intrigant og hæsligt. Den hårde kerne i huset har nødtvungent accepteret, at andre også havde lov at komme de. Mens det daglige liv blev forpestet af magtkampe og krav om udsmidning og eksklusion".

Kommentar: Det er rigtigt, at klimaet har været dårligt, men det er ikke Regnbuen eller Studerende Mod Racisme, der har båret brænde til dette bål. Der er derimod personer fra SolbjergSelskabet og dens senere overgang til gruppen Yggdrasill. Personer herfra er kommet med hån, disrespekt, løgne, hetz mod anderledes tænkende (de kristne, de fremmede, socialisterne og kommunisterne) end dem selv. Det er også fra SolbjergSelskabet v/ Per Åstrup Olsen, der er kommet voldstrusler (jvf. også Mappe G2/bilag 12, og Per Åstrup Olsens grundlov fra Book 77, citeret tidligere, jvf. også Mappe G2/bilag 5), og - og om noget er voldstrusler "mobning". Regnbuen og Studerende Mod Racisme har modsat dette søgt at holde huset åbent for alle, der ville have et åbent hus - modsat disse gruppers (SolbjergSelskabet og Yggdrasills) intention. Så det er falsk at skrive noget om "nødtvungent accept" af flere i huset. Det modsatte er tilfældet. Rart med stadigt flere studerende.

Side 7: Delartiklen med overskriften "MOBBET UD" har teksten: "Den hårde kerne fra Regnbuen har officielt hånet debatforeningen for at bære silkeslips og bruge dyr fransk parfume: - Jeg har aldrig følt mig velkommen, men vi blev tålt, fordi de skulle bruge nogle medlemmer. Og når du kommer i dét hus, bliver du drænet for energi, fordi du skal sidde en hel aften - fra klokken otte til over midnat - og diskutere petitesser, siger Jonas Christoffersen. Nu holder Debat-forum sig væk. Det samme gør Kristelig Forening for Studenter, der med sine firs medlemmer ellers talte godt i statistikken. De blev udsat for massiv kritik, fordi medlemmerne ikke ubetinget havde lyst til at være vagtfolk eller dørvogtere. Og da de først på året trak sig, blev der hånligt skrevet i husets officielle referat: Hele resten af huset er strakt til jorden af sorg og forbitrelse, da KFS altid har været et farverigt og særegent indslag i husarbejdet".

Kommentar: Det er rigtigt, at en person fra Regnbuen har kritiseret Debatforum, men dette omhandler en kritik for ikke engang at kunne rydde op efter sig efter to henvendelser - samtidig med at de ikke havde andet til hån til overs for de folk, der reelt gjorde det, herunder folk fra Regnbuen. Hvis man føler sig uvelkommen i huset, fordi man ikke ønsker at rydde op efter sig, så er det ikke Regnbuens problem, men et problem mellem den enkelte og hele huset. Desuden er Debatforum ikke holdt op, men gruppen kører på vågeblus, fordi de fleste medlemmer fra foråret 1993 fik nok at gøre med at skulle bestå bestemte meget krævende eksamener. Dette vågeblus, som legitim handleform, støttede Regnbuen såvel på bestyrelsesniveau, repræsentantskabsniveau og på Stormøder.

Desuden er der en forhistorie mht. Debat-forum og almindelige studenterhusaktivister, og også en forhistorie mellem Debat-forum og de studenterhusaktivister, der var humanister eller socialister. Den første forhistorie er, at da Debat-forum kom til Studenterhuset i 1990-91, da var der en gammel lovning fra Universitetet om rengøring, men Universitetet var ikke i praksis gået ind på den. Denne lovning blev nærmest brugt af Debat-forum til at undlade at rydde op efter sig selv, selv om de godt vidste, at det ikke var Universitetet, der havde ryddet op efter dem, når de kom næste gang, men derimod andre folk fra huset. Den anden forhistorie - omhandlende Debat-forum og humanister/socialister - tager form, da personer fra Regnbuen tager initiativ til og starter en husavis op. Dette har været en længe ønsket og savnet ting i Studenterhuset. I første nummer bringes så et historisk dokument fra husets lange historie. Dokumentet er centralt, idet det opsummerer husets historie fra dets begyndelse, det angiver også hvor huset er henne i forhold til Universitetet, og det fremdrager endeligt nogle perspektiver for huset, som huset indenfor en vis tid skal tage stilling til, vælge imellem. Dokumentet var endvidere det afgørende dokument i en forhandling med universitetet i 1990. Til næste nummer af Husavisen har - formanden, vist nok, fra Debat-forum - et indlæg, hvor det at bringe dokumentet i Husavisen blev sat i sammenhæng med dem og baglandet for dem, der lavede Husavisen, nemlig regnbue-aktivister, på den måde, at personen fra Debatforum mente, at de var "termitter" og at de gjorde stor skade på huset, og overhovedet at dét, at de var, dét var ødelæggende (s.8 i Husavisen nr. 2, august 1992, jvf. Mappe G2/bilag 16). Sikken en måde Debatforums medlemmer møder nye initiativer på, og behandler dem, der har gjort det muligt, at Debat-forum overhovedet havde et Studenterhus at vokse ind i.

De lange møder - der refereres til - er eet møde om måneden, stormødet. Dette møde er der end ikke mødepligt til - det er der derimod til repræsentantskabsmøder, ligeledes en gang om måneden, men kun to timer, fra 18-20. At møderne skulle trække ud er ikke specielt Regnbuens anliggende, men alle de, der kommer til møderne, og de mange opgaver, der ofte er at tage vare på.

At Regnbuen - og Studerende Mod Racisme - kun har tålt Debatforum, fordi disse grupper havde behov for medlemmer, har intet på sig. Studenterhuset som sådan har behov for medlemmer, og de aktive medlemsværgere til selve huset er cafeen og Studenterhusets bestyrelse.

Kritikken mod KFS var ikke massiv, men enkelte - og ingen fra Regnbuen og Studerende Mod Racisme - mente at alle skulle tage fælles tjanser i baren. Det var specielt cafegruppen, der kørte frem med aktiveringskrav omkring cafeen. Men fælles blev besluttet, at KFS kunne gøre noget andet end café.

Regnbuens forhold til KFS har - modsat måske andre grupper i huset - altid været præget af respekt. Og vi syntes det var ærgerligt, at de besluttede at flytte et andet sted hen, men deres beslutning omhandlede ikke specielt problemer med deltagelse i cafe-arbejdet, men det at blive forstyrret af andre, der gik igennem cafe-lokalet, når de holdt møde.

Side 7: Delartiklen med overskriften "MOBBET UD" har teksten: "En anden gruppe, Yggdrasill, er gennem lange perioder blevet beskyldt for at være fascister og nazister, der skulle ekskluderes. Årsagen er, at de har holdt foredrag om Hagekorsets historie, og blandt andet fortalt, at det er et tusind år gammelt nordisk tegn. I følge anti-fascisterne var dette nok til en årelang strid, hvor man har krævet gruppen smidt ud og tilmed bedt om rektor Ove Nathans hjælp. Denne konflikt medført, at Universitetet sidste år stoppede den økonomiske støtte til huset, og først startede igen, da man havde fået løfte om, at stridighederne var slut, og at Regnbuens leder Kalle Birck-Madsen ikke havde mere at sige. Dette var et tomt løfte. Den benhårde magister er stadig Studenterhusets uofficielle leder".

Kommentar: Yggdrasill er kun lidt over et år gammel som gruppe. Og vi er ikke vidende om, om og hvordan de har det med hagekorset. Problemet er ikke Yggdrasill - hvor den eneste konflikt her har været, at Yggdrasill repræsentantskabsmedlem ikke har ville deltage i den fælles rengøring på behørig vis.

Problemet var derimod SolbjergSelskabet, og denne gruppes brug af hagekorset i billedet af, at "de kristne og de fremmede havde ødelagt den danske folkesjæl", og at "kommunisterne/socialisterne var fjenden". Dette blev der sagt NEJ til fra Regnbuens side. Vi mente ikke at dette var en legitim interesse, som Studenterhuset kunne eller skulle rumme.

Mht. konflikten omkring personer fra SolbjergSelskabet, så var det ikke kun Regnbuen eller Studerende Mod Racisme, der havde denne konflikt. Det var en konflikt med mange andre, fra andre grupper også. Men de to grupper var aktive i, at der blev taget kontakt til Universitetet for en løsning. Selve løsningen - udformningen af nye vedtægter og udarbejdelsen af en Fællesudtalelse (jvf. Mappe G2/bilag 17 for "Fællesudtalelsen", og for en personlig kommentar til denne fra en regnbue-aktivist) - var Regnbuen drivende i. Begge blev vedtaget på ordinær generalforsamling i efteråret 1992. Så kravet om at Kalle Birck-Madsen "ikke havde mere at sige", det er grebet ud af luften. Som C-medlem var hans rettigheder lig alle andre C-medlemmer.

Det skal også tilføjes, at ingen stillede krav om, at SolbjergSelskabet skulle smides ud af huset.

For yderligere analyse af SolbjergSelskabet, jvf. Mappe G2/bilag 10, 11, 12 og 13[10], men specielt bilag 12 om "Studehandler med djævlen".

Side 6-7: Overskriften "TERRORIST-REDE PÅ UNIVERSITETET", et billede, der viser 4 maskede personer med en rød fane, som vejende over Studenterhuset, samt tegningen nederst på side 6, hvor der opstilles et hierarki mellem grupperne i Studenterhuset.

Kommentar: Billedet er ikke fra Studenterhuset, og viser heller ikke studenterhusmedlemmer, men dets brug er klar nok: Det drejer sig om at insinuere en terrormagt over Studenterhuset af bestemte "udefra kommende grupper" og "ledende interne grupper" overfor "undertrykte interne grupper". Det påståede hierarki eksisterer ikke. Og Ekstra Bladet blev også senere nødt til at trække tilbage, at de "udefra kommende grupper" har haft del i nogen økonomiske midler.

***

Hvad angår kommentarer til Ekstra Bladets artikler de efterfølgende dage - fra d.21.oktober 1993 og frem - så skal disse kun gives summarisk. Falske, fordrejede osv. osv. kommenteres kun, hvis de er nye.

***

EKSTRA BLADET, TORSDAG D. 21. OKTOBER:

Side 4: "De mellem ti og seksten mennesker (i Regnbuen) sidder på hovedparten af alle faste møder i Studenterhuset. Der går næppe en dag uden mødeaktiviteter, og hver onsdag booker de sig således fast ind i to mødelokaler i op til et halvt døgn. Der er tale om en meget skæv fordeling af husets faciliteter".

Kommentar: Det er urigtigt at vi skulle sidde på nogen som helst møder. Men vi sørger for at overholde vores forpligtigelser mht. at møde frem til de møder, hvor der er mødepligt, hvilket gælder Repræsentantskabet den første tirsdag i hver måned, mellem kl.18 og 20.

Desuden er det også Regnbuen og Studerende Mod Racismes anliggende at arbejde for, at der er tilstrækkeligt med personer til bestyrelsesarbejdet, og til de faste og løbende pligter og arbejdsopgaver i huset.

Hvad angår lokalebrug i Studenterhuset, så er det normen - og et krav fra bestyrelsen - at aktivitetsgrupper i huset booker sig fast ind i huset lokaler. Kun eksterne grupper skal søge fra gang til gang. Lokaler fordeles i starten af hvert semester efter indsendte lokaleønsker fra alle grupper. Bestyrelsen varetager herefter den nærmere lokalefordeling og den løbende koordination. Og i 9 ud af 10 tilfælde har Regnbuen - når et ønske om afholdelse af enkeltstående arrangementer har kollideret med Regnbuens allerede givne lokaletilladelse - fundet en anden lokaleløsning. Andre grupper i Studenterhuset har typisk været meget mere ubøjelige - de har bare stået på deres givne ret, og stået der ufleksibelt. Den nærmere brug af lokaler er kommenteret tidligere.

Side 4: Først skriver EKSTRA BLADET om at grupper trækker sig pga. Regnbuen, og herefter: "Samtidig kommer der også langt færre internationale studenter, selv om det netop er de fremmede studenters tilstedeværelse, der har været en vigtig grund til, at universitetet giver 375.00 kroner til Studenterhuset om året. Ekstra Bladet er bekendt med, at netop udfrysningen af `International Forening` var en af årsagerne til, at universitetsledelsen havde fået nok".

Kommentar: Det er urigtigt, at der kommer færre fra Internationale Studenter. Faktisk kommer der flere og flere, og der er proppet - og det har der altid været - i cafeen hver onsdag, når der er International Café. På det sidste var IF også begyndt at mødes på 1.ste salen efter den officielle åbning fra 20-24. Der er ingen udfrysning af IF, men en tvist omkring, hvordan indrette Værkstedet på første sal, så dets brug som mødelokale ikke fjernes på grund af gennemgang til et nyindrettet kontor bagerst på første salen. Indrettelsen af dette kontor - blandt til IF - er blevet fremmet særskilt af Regnbuen og Studerende Mod Racisme, der også har lagt knofedt til.

Hidtil har Regnbuen holdt sine fællesmøder i Værkstedet hver onsdag, hvilket også har indbefattet telefontid, hvor henvendelser om rådgivning kunne rettes, samt modtagelse af nye brugere af rådgivningen. Dette tidsrum er opgivet i Studenterhusets semesterfolder. Og af den grund kunne Regnbuen ikke bare skifte lokale, eller forblive i Værkstedet som gennemgangsrum, fra den ene dag til den anden.

Er der en sandhed mellem Regnbuen og International Forening, så er det den, at Universitetet greb en lokaletvist mellem dem til et forsøg på at få Regnbuen ud af Studenterhuset. Og grunden er nærliggende: at Regnbuen er besværlig for Universitetet, idet Regnbuen som en gammel gruppe i huset kendte til og kunne huske alle Universitetets aftaler med Studenterhuset gennem tiderne, og at Regnbuen søgte at holde Universitetet fast på disse; og/eller måske grunden skal søges i udemokratiske, højre-radikale kræfter, der nærer et særligt had til socialister og kommunister! Desuden var lokaletvisten for længst løst, da Studenterhuset blev stormet. Den blev løst ved at anskaffe en yderlige telefon, så Regnbuen kunne have sin kontortid i et andet lokale end Værkstedet.

Netop her viser det sig også, at der er andre motiver - blandt andet en intern lokaletvist - til at hænge de politisk aktive grupper i huset ud, andet end mistanken for slagvåben, som alle også forinden havde kunnet læse om i Husavisen, april 1993, jvf. Mappe G2/bilag 8.

Side 5: Tekst under billede: " ... Studenterhuset, som `Regnbue`-folkene sad effektivt på".

Kommentar: Hvad er beviset? Desuden var det ikke Regnbuen, der sad effektivt på huset. Det var - hvis nogen overhovedet sad på noget - primært musikgrupperne, idet deres øvevirksomhed i det bageste rum i stueetagen og i kælderen fyldte også de tilstødende etager med så megen "støj", at der ikke kunne holdes møder samtidig med dem, i hvert fald ikke den slags møder, hvor det var muligt at tænke egne tanker også. Problemet med musikgrupperne var et gammelt problem i huset, et problem omhandlende manglende økonomi til ordentlig lydisolering. Regnbuen havde da også en særskilt aftale med bands i kælderen om ikke at øve onsdage mellem 17-22 i vores fællesmødetid, idet det gjorde brugen af Værkstedet umulig. Og det var der forståelse for.

Side 5: Artiklen med "Regnbuen er militant" har underoverskriften: "Interne papirer dokumenterer militant ideologi i Studenterhuset". Og i selve teksten: " .. at den psykologiske gruppe `Regnbuen` opfatter sig selv både militant og autonom. Derfor har aktivister i `Regnbuen` både mundtligt og skriftligt udspurgt eventuelle nye medlemmer om deres personlige holdning til begreberne `autonom` og `militant`. Og senere: "For halvanden måned siden modtog `Regnbuen` en besvarelse fra en person, der ønskede at komme med i samarbejdet. .... Vedkommende person, der ikke underskrev sig med navn, men brugte en kode, forsøgte at redde ansigt, ved at sammenligne dagens autonome med de sabotører, der kæmpede mod nazismen under 2. verdenskrig. .... Ekstra Bladet ved ikke med sikkerhed, om denne person blev godkendt som medlem af `Regnbuen`, men det er sandsynligvis sket".

Kommentar: Regnbuen er ikke militant - Regnbuen er autonom! Og Regnbuen udspørger ikke, hverken mundtligt eller skriftligt, medlemmer om deres ideologi. Tværtimod arbejder vi på at afskaffe ideologiske forestillinger, til fordel for videnskabelige. Og det er dette videnskabelige sigte, der er sammenhængskraften i rådgivningen - ellers kan man heller ikke etisk forsvare at arbejde for eller med andre mennesker på en menneskeværdig måde.

Vi har heller ikke modtaget en besvarelse fra en person, der ønskede at komme med i arbejdet. Personen er med i arbejdet - og har været det i snart 3 år. Desuden skrev han sin analyse af begreberne autonom og militant på egen foranledning. Så personen har heller ikke brug for noget til at "redde ansigt med", og der kan derfor heller ikke tales om at blive "godkendt" på et sådant, af Ekstra Bladet konstrueret fiktivt, grundlag. At skrive oplæg - som personen gjorde - dét har han gjort før om andre emner, ligesom andre gør det. Overhovedet er det at skrive oplæg, at analyse, en central del af Regnbuens arbejde.

Personen underskrev sig heller ikke med kode. Det er hans underskrift - som den altid ser ud! (jvf. Mappe G2/bilag 15 for dét papir, som Ekstra Bladet refererer til). Men vi må også spørge til, hvor Ekstra Bladet har dette papir fra - det er nemlig uretmæssigt fjernet fra vores interne poststativ. Og som sådan at betragte som hælervare.

Side 4: Studenterrådet beskrives som gennem flere år at have "afholdt sig fra at benytte Studenterhuset. ... Københavns største studenterbevægelse har altså længe holdt diskret afstand til Købmagergade".

Kommentar: Regnbuen er den gruppe, der mest har arbejdet for at engagere Studenterrådet i Studenterhuset - medens mange andre i huset er pas på Studenterrådet - men fordi der ikke var opbakning til en repræsentation på fire til een for Studenterrådet ift. Moderate, så valgte Studenterrådet at tøve med sin deltagelse. Men der har været en observatør i bestyrelsen det sidste år.

EKSTRA BLADET, FREDAG D.22. OKTOBER:

Side 8: ".. Birck-Madsen og Jønssons udtalelser i TV2 Lorry onsdag aften, hvor de for åben skærm indrømmede, at de var ansvarlige for tilstedeværelsen af slagvåbnene i Studenterhuset ..".

Kommentar: Nej. Der blev ikke udtalte noget ansvar for tilstedeværelsen af slagvåben. Men vi stod ved at have kendskab til slagvåbnenes eksistens i Studenterhuset - ligesom mange mange andre fra Studenterhuset kunne (jvf. udskrifterne fra TV2-Lorry, Mappe G2/bilag 15).

Side 8: Ekstra Bladet bringer en del af et referat fra et Stormøde: " ... Der vil undervejs i mødet blive demonstreret både slag-stik- og kastevåben, samt blive affyret skarpe skud med storkalibrerede automatvåben". Og nede i teksten: "Ordene faldt, medens der var repræsentanter for blandt andet de kristne grupper i huset. Og de famøse sætninger, er for få uger siden blevet trukket tilbage".

Kommentar: Ordene er aldrig blevet sagt - og hvad har det med sagen at gøre, at de skulle have været sagt, medens de kristne var til stede. Ordene er referentens egen joke, og han var ikke fra Regnbuen - og det udelades, at første kommentar til referatet - af Anne Jønsson fra Regnbuen - da det skulle godkendes på det næste møde, var, at det skulle påpeges, at det var en joke. Så ikke totale tåber gik hen og troede på det. Men det skete altså alligevel! At det eksplicit også skal opfattes som en joke er da også med i det næste referat.

Mht. den falske påstand om stikvåben, så er denne kommenteret tidligere. Det gælder også, at der vil blive "demonstreret slag-stik- og kastevåben, samt blive affyret skarpe skud med storkalibreret automatvåben".

Side: Overskriften lyder: " ´VI SKYDER MED AUTOMATVÅBEN´". Og den efterfølgende tekst er: "Jesper Lund og Anne Jønsson er begge psykologistuderende ved Københavns Universitet, mens Kalle Birck-Madsen er magister i psykologi med eksamen fra 1987. Jesper Lund og Anne Jønsson, der også er medlemmer af den autonome gruppe, Studerende Mod Racisme, forsvarede sig med, at våbnene skulle bruges til at beskytte sig imod fascister. I Tv-udsendelsen gav de begge udtryk for, at væbnet kamp var ét af de midler, man kunne bruge for at tage kampen op mod det etablerede system. Når de bliver afhørt, skal de også forklare om et mystisk referat, der i sommer blev udsendt fra repræsentantskabsmødet tirsdag d.1.juni".

Kommentar: Referatets joke-indhold er allerede kommenteret. Men det skal tilføjes, at det er groft proportionsforvrængende at skrive om et "mystisk referat", idet referater altid sættes op på offentligt tilgængelige opslagstavler i Studenterhuset, så den fordækthed, der postuleres, eksisterer kun i de involverede journalisters eget indre sind. Det svarer til den "leg", som meget forsmåede børn kan finde på: først at stjæle noget, og så bagefter at ville have opmærksomhed på, at de har været så dygtige selv at finde det!

Men i sin helhed er ovenstående sammensætningen mellem overskrift og indhold i Ekstra Bladets tekst groft manipulerende. Og den manipulative logik kan beskrives på følgende måde:

Det handler om at finde forskellige brikker, at lave lidt om på dem, og så bringe dem i en sammenhæng, så de kommer til at betyde noget helt andet. Til sidst finder man så på en overskrift, som læseren har i baghovedet, mens vedkommende læser teksten.

Brikkerne i eksemplet er følgende:

1) Aktivisterne i Regnbuen har forklaret, at der var blevet bragt kabelstykker til Studenterhuset, fordi man frygtede overfald fra nazister.

2) I en Tv-udsendelse blev to aktivister fra Regnbuen spurgt, om de troede på væbnet revolution, hvortil de svarede, at en revolution er tiltrængt, om end ikke i syne, samt at hvis det en dag skulle komme dertil, ville det nok ikke være muligt at gennemføre den uden at gribe til våben.

3) I et referat fra et møde i Studenterhuset blev der for sjov skrevet, at der på næste møde ville blive demonstreret skarpe skud med storkalibrerede våben. På det efterfølgende møde blev det taget til referat, at joken skulle stryges af referatet.

Disse tre brikker blandes nu sammen, således at man ikke kan se, om der tales om kabler eller de ikke-eksisterende automatvåben, og rubrikken gives en opfundet overskrift, der sættes i citationstegn, så det ser ud som om det er noget, regnbueaktivister selv har hævdet. Og vupti: Regnbuen har bevæbnet sig med automatvåben, som de skyder med, og vil bruge til at gennemføre en væbnet revolution.

Det skal kommenteres, at Ekstra Bladets referatet af, hvad der blev sagt i TV-udsendelsen - "at væbnet kamp var ét af de midler, man kunne bruge for at tage kampen op mod det etablerede system" - dét er der ikke dækning for i TV-udsendelsen overhovedet (jvf. Mappe G2/bilag 15, udskriften TV2-Lorry, torsdag d.21.oktober, kl.19,30). Hvad der siges er: for det første ikke at ville finde sig i de grænser, der på forhånd er sat fra oven; for det andet siges der, at det ikke står klart nu, hvilke midler, man må tage i brug, dette må afhænge af den historiske udvikling; og for det tredje, at "Altså, jeg vil ikke afvise, at jeg tager våben i hånd en dag. Altså på samme måde som det er der vel ingen i den danske hær, der vil afvise. Altså der er nogen ting man vil kæmpe for og der er nogen situationer, hvor nogen midler er rimelige, og andre midler ikke er rimelige. Og altså, terror mener jeg aldrig nogen sinde kan blive rimelig, men at bruge .. skal man sige fysisk magt. Nå men det kan godt være, at det bliver rimeligt og nødvendigt en dag. Det .. men altså jeg kan altså ikke se den fremtid .. nærme sig, hvor det er sådan tingene står". Der udtales mao. intet om en aktiv intention om, at ville bruge væbnet kamp som et middel, men alene en åbenhed for fysisk magt, om end den fremtid, der gør dette rimelig og nødvendig, den udtrykkes eksplicit ikke at kunne ses i fremtiden.

EKSTRA BLADET, TIRSDAG D.26. OKTOBER:

Side ?: ".. at autonome grupper havde overtaget magten i Studenterhuset i Købmagergade 52".

Kommentar: Udokumenteret påstand.

EKSTRA BLADET, FREDAG D.29. OKTOBER:

Side ?: I sidste uge udtalte de (dvs. Anne Jønsson, Kalle Birck-Madsen og Jesper Lund) for åben skærm, at de havde anskaffet sig våben, og de forsvarede militante, revolutionære midler til at styrte det eksisterende samfund".

Kommentar: Nej. Det blev netop udtalt, at vi ikke havde anskaffet slagvåben (jvf. udskrifterne fra TV2-Lorry, Mappe G2/bilag 15). Og heller ingen har udtalt, at de går ind for eller ønsker at gøre brug af vold til at omstyrte samfundet (jvf. også kommentaren til Ekstra Bladet d.22.oktober). Tværtimod tages der eksplicit afstand fra terrorisme, idet dette er at styre gennem angst, og dermed gennem menneskers underkastelse sig vold og voldstrusler.

SLUT PÅ GENNEMGANG AF EKSTRA BLADETS ARTIKLER.

Det er ikke så svært at sammenfatte ovenstående kommentarer til Ekstra Bladet. Men det er omfattende. Ekstra Bladet har brugt følgende journalistiske midler:

1 - Udokumenterede påstande til almindelig miskreditering af vores arbejde.

2 - Bevidst videregivelse af fejlagtige og fordrejede udsagn om faktiske forhold.

3 - Brug af fjendebilleder som journalistisk middel til (egen private?) hetz.

4 - Insinuerende udlægning af faktiske hændelsesforløb.

5 - Uvederhæftig omgang med papirer, uretmæssigt fjernet (stjålet?) fra rådgivningens interne poststativ i Studenterhuset.

6 - Bevidst udeladelse af relevante omstændigheder af betydning for en korrekt gengi-

velse af faktiske omstændigheder i Studenterhusets interne liv.

7 - Inkriminerende sammensætning af layout, billeder og tekst.

Det er OK at pressen, i dette tilfælde Ekstra Bladet er dybt kritiske overfor, hvad vi laver som gruppe, men at bruge ovenstående midler - og dermed den kæde af usande postulater, som er nævnt i punkt 1 i afsnittet "Kommentarer til Pressenævnets mangelfulde og direkte vildledende udtalelser" - dét er ikke nogen som helst presse værdig.

Vi forventer derfor, at Pressenævnet selv må have en interesse i at åbne/videreføre sag nr.76/1993. Og også denne gang står vi selvfølgelig til rådighed med yderligere oplysninger og dokumentation.

Rådgivningsgruppen Regnbuen

[1]Se bilag 9 for de første dages presseomtale.

[2]Jvf. Statsadvokaten for Sjælland: "Beretning - vedrørende mine undersøgelser af de begivenheder, der beskrives i Ekstra Bladets artikel af 12.november 1993 om den påståede afbrydelse af en aflytning mod Hans Gammeltoft-Hansen i 1986", Afgivet den 12. september 1994 til Justitsministeren.

[3]Udskrift af dombogen for Københavns Byret 12. Afdeling, 12.september 1994.

[4]Udskrift af Østre Landsrets dombog, 10. Afdeling, 11.august 1995.

[5]For en oversigt over det samlede materiale ifm. Studenterhus-sagen, se Bilag 8: Mappe A`1-A`3, D2a-D2d, G1-G2, G´1- G`4.

[6]Denne er oprindeligt trykt i Mads Kering: "De autonome - en bog om og af den autonome bevægelse", Autonomt Forlag 1994.

[7]Der er beskyldningen om økonomisk bedrageri, der refereres til.

[8]Se Per Åstrup Olsens artikel i bilag 9, s.xci.

[9]Dette er den anden skrivelse til Pressenævnet. Den ender med at blive afvist - ligesom første skrivelse! De bilag, der refereres til i denne tekst, er udeladt i denne opsætning, men kan findes i Regnbuens arkiv i Mappe G2: "Kritiske psykologer: Presse, advokat, registertilsynet mm.", maj 1994 - august 1994.

[10]Det er disse fire artikler, der er optrykt i denne Stencilsamling.

STUDENTERHUS-SAGEN 1993

avisklip 1982-87 - lovning på lovning -
men i 1989 sagde undervisningsministeren "ja" !

Indledning:

SLAGET OM STUDENTERHUSET -

ET SAMMENTRÆF OG EN SEJR

TJALDEN UDEN KVITTERING.

NYE MULIGHEDER

ET TANKEEKSPERIMENT.

EN KONFLIKT:

SKRID!

HVAD GIK GALT?

DØMT TIL LUKNING.

PERSONLIG INDIFFERENS - OG DOG!

MÅ OPRØRET BEGYNDE.

STRIDENS KERNE.

OM STUDEHANDLER MED DJÆVLEN.

VÆRDILADEDE UDTRYK SOM ARGUMENTATION.

HALLUCINATION OG PROJEKTION.

KABLERNE SOM TERROR?

MED VOLD OG MAGT KRIMINEL.

DEN ANKLAGEDE SOM ANKLAGER!

EN FEJL, ELLER OK MED "NOGET" FASCISTISK/NAZISTISK?

PROBLEMET.

MAGTEN TÆT PÅ KROPPEN: FORSVAR ELLER UNDERKASTELSE?

HAD TIL DE BZ-AUTONOME BAG AFLYTNING?

1.AKT.

2.DEN AKT.

3.JE AKT.

4.DE AKT.

TÆPPEFALD ELLER EFTERSPIL.

VEDR. PRESSENÆVNETS KENDELSE I SAGEN "RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN MOD EKSTRA BLADET", SAG. NR. 76/1993, 21.JANUAR 1994 [9].

KOMMENTARER TIL PRESSENÆVNETS MANGELFULDE OG DIREKTE VILDLEDENDE UDTALELSE.

OM VORES OPRINDELIGE ANMODNING OM INDGRIBEN OVERFOR EKSTRA BLADET.

SPECIFIKKE KOMMENTARER TIL EKSTRA BLADETS ARTIKLER, DAG FOR DAG.

VEDR. PRESSENÆVNETS KENDELSE I SAGEN "RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN MOD EKSTRA BLADET", SAG. NR. 76/1993, 21.JANUAR 1994[9].

VEDR. PRESSENÆVNETS KENDELSE I SAGEN "RÅDGIVNINGSGRUPPEN REGNBUEN MOD EKSTRA BLADET", SAG. NR. 76/1993, 21.JANUAR 1994 [9].