HJERNESKADE OG PSYKOFARMAKA

-Facebook-link->
10.januar 2018


Når der søges på ”hjerneskade og psykofarmaka” dukker der en meget oplysende artikel af Peter Gøtzsche op, http://www.deadlymedicines.dk/fup-eller-fakta-om-psykofarmaka/ (cash), hvori der bl.a. står: ”Dyrestudier tyder på, at medicinen kan fremkalde varige hjerneskader”. Det er en påstand, der ikke er imødegået, og den er så gammel som psykofarmakaen selv, og som derfor ekskommunikeres fra det gode selskab af psykiatere og medicinproducenter.
I daglig tale, tales der derfor - når det omtales - om ”bivirkninger”, eventuelt ”varige bivirkninger”, som det kan være nødvendigt at tage med for en vellykket medicinsk behandling!

VIGGOS ROTTER
Måske er det derfor at ”Viggos rotter” aldrig så dagens lys, og derfor at Viggo henslæbte de bedste år i sit liv på arbejdsløshedskurser. Viggo var ellers en lovende ung lægestuderende, der var i gang med et Ph.d. projekt om lykkepiller og indlæring hos rotter, men lige meget hvordan han vendte og drejede sine empiriske resultater, så viste de, at lykkepillen begrænsede rottens potentiale til nysgerrighed (:eksplorativ adfærd), og at denne ikke kom tilbage ved medicin fratag. Den overordnede konklusion var derfor ”skade på centralnervesystemet”, altså hjerneskade. Men denne konklusion huede ikke den vejledende professor på Rigshospitalet, der ikke ville godkende projektet. I dag bor Viggo i et kolonihavehus og ernærer sig som taxachauffør.

HJERNESKADE SOM BETINGELSE FOR HJÆLP TIL MERE HJERNESKADE
Men hvad med alle de i dag, der allerede har en hjerneskade, fra en ulykke eller fra fødslen, eller hvor sygdom som schleurose, autisme, parkinson, alzheimer mv. kommer til? De viser sig alle Igennem skader på centralnervesystemet. Bruges der psykofarmaka til behandling af disse? Ja. I stort set alle tilfælde, hvor man er institutionsanbragt, er der psykofarmaka ind oven. Det gælder også hovedparten af ældre på plejehjem. Og der, hvor det er tilfældet, at man ikke er på psykofarmaka, finder man en meget ressourcestærk familie bag!

DEN DAGLIGE TVANG TIL PSYKOFARMAKA
Hvad betyder dette i praksis? At hjerneskadede behandles med hjerneskadende medicin, og hvor der ikke allerede er indtruffet en hjerneskade, skabes den gennem psykofarmakaen. Og for enhver udskrivning af et præparat, tikker der en belønning ind hos psykiateren for hans anstrengelser, selv når psykiateren allerede er aflønnet igennem sit ansættelsesforhold. 
Og hvem giver så patienterne medicinen? Det gør plejepersonalet på psykiaterens anvisninger, og følger de ikke den, er de forhenværende personale. Faktisk begynder ens status som forhenværende medarbejder, hvis man i et uoverlagt øjeblik, kommer til at lufte sin kritik af den massive medicinering med psykofarmaka. Så er man ikke længere pålideligt personale!

For de anbragte på institutioner, er det en hel anden sag. Alle deres handlinger tolkes ind i et sygdomsbillede, og bivirkningerne ved deres medicin, ses efterhånden som selve sygdommen, der så kræver mere og mere medicinering. Væk er personen, som regel også uroligt sovende 15-16 timer i døgnet. Og med udsigt til et væsentlig kortere liv end andre, ca. 23 år mindre, da medicinen slider kroppens indre organer op. Ikke desto mindre viser undersøgelser, at ikke-medicinerede patienter, set i et livsforløb, er væsentlig mindre plejekrævende end medicinerede patienter, og udgifterne dertil meget mindre, og med bedre livskvalitet til følge.

AFGIFTNING AF PSYKIATRIEN
Hvorfor sker det så ikke, at man afgifter psykiatrien? Fordi det hele er bygget op om medicinering, og om de rutiner, som medicineringen skaber. Lige fra bumsen på forsorgshjem, der dagligt tilbydes det, ellers kan man skride, til anbragte, der grundet sygdom ikke kan klare sig selv. Her er selve medicineringen den egentlige behandling, og den kan heller ikke være andet, grundet medicinens uberegnelige effekt, hvor der mere kan tales om et nervesystem, end om en person, der er gået i forgiftet selvsving – og hvad kan man pædagogisk gøre her? Ingenting, andet end at lukke og åbne døre efter behag, spærre inde og lukke ud, kalde på flere plejere, skifte ble og rydde op når patienter med jævne mellemrum er gået amok, og ellers hente mere medicin fra medicinskabet.

Hvad kan socialrådgivere, der er med til at foranstalte den hele sociale ramme, gøre hertil? Ingenting. De kan jo ikke blande sig i lægens/psykiaterens behandling. Og de gør det stort set heller aldrig. Til gengæld er socialrådgivere flittige brugere af lægekonsulenter, der anbefaler, at det er noget psykisk, som man skal behandles for, udløser en diagnose. Kontanthjælpsmodtageren betaler med lidt irreversibel hjerneskade, som tiden går, for man kan ikke få mere i kontanthjælp, og dermed passe sin diagnose, spiser man ikke jævnlig den ordinerede psykofarmaka.

Man tror det er løgn, men der er nyligt opfundet en pille, der kan tjekke om man nu har ”husket” at tage sin medicin, jf. https://jyllands-posten.dk/…/revolutionerende-ny-pille-godk…. (cash). Den skal nok blive flittig brugt. Det er samme model som med insulin og blodsukker, der har gjort Novo Nordisk til en gigant. Nu er det muligt at sikre, at psykofarmaka også indtages, og ikke bare købes og smides væk – trods dens hjerneskadende effekt.

ALLE VEJE ENDER …...
Så alle veje ender i pillen, i psykofarmakaen. Selv i de nu planlagte medicinfrie afdelinger, der snart skal åbne, er der medicin som nødvendig dimension. Medicinen hedder ”clozapin”, se http://www.psykiatriavisen.dk/…/psykiater-faar-penge-fra-m…/ (cash).
Det er et gammelt neuroleptika, mest kendt under betegnelsen ”Leponex” med omtalen ”et slutstadie-produkt, man virkelig skal holde sig fra”!
Modsat op til jul, hvor de fleste kriminalfilm ender lykkeligt på den ene eller den anden led, er der ingen lykke at spore her. Trods nærmest massebevægelser på nettet, hvor berørte og ødelagte af psykofarmaka mm., slår sig sammen til kamp for bedre forhold, udbygges den kemiske psykiatri i det daglige, i stadigt flere af systemets furer. ”Vågn til kamp” bliver der kaldt, mens medicintåger samtidig synes at sænke sig over stadigt flere.

MEDICINSK CANNABIS
På et område er psykiatrien på røven, eller har en ladeport, der kan sparkes ind. Det er, at medicinsk cannabis, er meget anvendelig til ned- og udtrapning af en stor del af psykofarmakologiske produkter. Dette gælder især ved anvendelse af cbd-cannabinoler. Thc, og større eller mindre cbd mængde, hører derimod hjemme i forhold til at styrke centralnervesystemet, og de sygdomme, der kan lokaliseres her.

Her kan alle være med, men alle må også i dag starte med den flade tallerken, for dels er cannabis kriminelt, dels hvem stoler man på omkring præparater, og endelig hvor skal man så få dem fra? 
Når det så lykkes for en at komme i gang – og det kræver penge, modsat psykofarmakaen der meget ofte er gratis ved afhentning - så viser det sig, at det er meget svært at stå alene med det, og at holde orienteringen, og at der ret beset er brug for en rådgivningsproces igennem. Nøjagtigt som det i sin tid skete, at man havde et problem, eller opførte sig problematisk, og blev slået ned med psykofarmaka, frem for med omsorg, pleje, næstekærlighed og solidaritet. Men hvor er denne praktiske rådgivningsproces, som de fleste har brug for, i dag?

Den er desværre kun på nettet, på Facebook

/Kalle