Nov. 2011

1. Analysegenstande: tavle - model - forum for kritisk psykologi
2. Analyseovergange: Modellen <-- Tavlen; Forum for Kritisk Psykologi <-- Modellen
3. Analyseudgangspunkt i tilnærmelsen til empirien
4. Fra ståsted i analysen til standpunkt i tavlen
4a. Tavlens tilførelse analysen
4b. Modellens tilførelse analysen
4c. Relationer mellem tavle og model, og mellem empiri og analysemateriale
5. Forholdet mellem empiri og materiale
5d. Empiri -- materiale. At gennemløbe empirien og analysematerialet igen
5e. Fra forsker-ståsted til tavlens analytiske standpunkt
6. Opsamling af teoretisk indfaldsvinkel
6f. Forskersubjektets analytiske udgangspunkt i tavlens standpunkt og standpunktet for tavlen - forskersubjektets redskaber og arbejdsenheder

Der synes ikke i materialet angivet nogen logisk forbindelse mellem model og tavle, fra modellens side. Modellen kommer ind som et ”referende tredje”, som tavlen ikke kan ses uden, i hvert fald ikke i selvforståelsen af tavlen - på nuværende analysetidspunkt! 'Tavlen' må således ses som en mulighedstype i modellen, men der kan ikke sluttes den anden vej, at 'tavlen' kommer fra de 'modeller', der er tilgængelige.

Modellen kan anvendes i en tankeproces og psykisk akt, men bidrager som model ikke med mere end den allerede har i sig. En model kan dog også føres direke ned i praksis, i en session som en ’tavle’, og den kan ses som eksploerende lige dette problem, eller den giver det en konteksttualisering, eller den kan gennem sin indførelse, identificere en anden problemakse som praksis må rette sig ind efter. Her er der ikke langt fra model til tavle. Alle modeller kan gøres til tavler - som de er.

Praksis i tavlen kan ikke reduceres til modellen, og heller ikke til modellens indhold. Overhovedet i udvælgelsen af en model, sker der en indre billeddannende proces, en selektionsproces, der peger på nogen modeller, der ikke alle er entydige overfor problemet,  udelukker andre, eller det efterspurgte findes ikke! Selv med en funden model, skal den først vise sin værdi i praksis – gennem dens indførelse - igennem sin berøring til den praksis, som den udtaler sig om, og som den gennem sin udtale forandrer, ikke når eller gennem sin berøring, destruerer.

Det kan være at praksis er forbi, før en model af rette art findes.

1. Analysegenstande: tavle – model - forum

Disse er analyseret her 16_Problemets indgangsformer - modellen og FfKP endnu ikke bestemt!

2. Analyseovergange: Modellen <-- Tavlen; Forum for Kritisk Psykologi <-- Modellen 

3. Analyseudgangspunkt i tilnærmelse til emprien

Analyseform: ’Forum for Kritisk Psykologi’ – ’model’ – ’tavle’.
Analyseindhold: ’Det terapeutiske rum’.

4. Fra ståsted i analysen til standpunkt i tavlen

Analysens byggesten ind i empirien fuld skærm / forside

a. Tavlen
b Modellen
c. Relationer mellem tavle og model og mellem empri og analysemateriale - med tavlen som repræsenterende brugerforløb og modellen som repræsenterende den teoretiske indfaldsvinkel til forløbets konkrete praksis og gennemførelse.

4a. Tavlens tilførelse til analysen

4b. Modellens tilførelse analysen

4c. Relationer mellem tavle og model og mellem empri og analysemateriale

5. Forholdet mellem empiri og materiale

Noter

x - en ny tidsakse - den kommer frem ved 2.den runde efter modeller og typografier. Den fører samtidig forskersubjektet ind i midten mellem model og tavle, hvorfra de empirisk oprindeligt kommer. Det er en overgang fra forskerståsted, til tavlens standpunkt, i den grad tavlens transformationsproces fra udgangspunkt til grundlag, lader sig bestemme ud fra sig selv. Det omhandler at koble sig på den proces, som tavlens indførelse i empirien fremviser. Den er oprindeligt "tilført" empirien, i et konkret brugerforløb.
Momentet heri er ét af de ønskede mål for analysen at komme tættere på, menneskers livsproblemer som de bevæger sig, allerede inden selve mødet med en definerende instans.

y - en ny analysedimension - at have den teoretiske indfaldsvinkel med i begrebets form. Dette er mit før-begreb, hvorigennem jeg nærmer mig min empiriske genstand. Jeg har måttet danne mig før-begreber på flere områder. Sammenhængen må fremgå af analysen.
Jeg har hidtil - for min egen overskueligheds skyld - allerede lavet oversigter over de enkelte oplæg, og delvis de ny modeller o.a. der kommer til, men det har ikke kunnet systematiseres, og det er blevet dobbeltarbejde. Men her indgår det i selve analysen. Det angår den 'interne integritet'. Her får jeg også de relationer, som mit 'overblik' må strukturere sig ind efter. Det skal præsentere overgangen mellem den 'teoretiske indfaldsvinkel'og "analysens grundlag' på et et givent tidspunkt.

z- Jeg kan ikke rejse længere ind i det nye moment - aktuelt det terapeutiske rum - med mindre jeg gør mig mine antagelser klare, nærmest som et værktøj og en allerede pakket værktøjskasse, jeg kan have i min ryksæk. Men! Jeg har forskellige hængepartier, bl.a. hvad en 'model', en 'figur' og et 'objekt' egentlig er. Og så sniger jeg mig også uden om 'billedet'.

ad x. Udfærdigelse af de 2 analysemodeller, der resterer i punkt 1.
ad y. Opsamling af teori, jf. punk 2
ad z. Udfærdigelse af et begreb for 'billedet', som jeg går frem med, jf. punkt 3

5d. Empiri -- materiale. At gennemløbe empirien og analysematerialet igen

6. Opsamling af teoretisk indfaldsvinkel

Det angår de antagelser, der indtil nu er gjort i forbindelse med tilnærmelsen til de empriske materiale. Disse antagelser må kunne være tilgængelig i begrebets form, de må må være tilstrækkelig tydelige, og de må kunne relateres til emprien og dens omsættelse til analysemateriale - ellers har de ikke noget med analysen at gøre, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

6f. Forskersubjektets analytiske udgangspunkt i tavlens standpunkt og standpunktet for tavlen - forskersubjektets redskaber og arbejdsenheder

Med ovenstående er det mulig skridt for skridt, at gå fra vores udgangspunkt - interessen i tavlen og tavlen som genstand for analyse - til tavlens egne genstande og genstandsformer. Jeg nærmer mig gennem mine teoretiske og praktiske antagelser, som må kvalificeres igennem analysen, fra mit nuværende ståsted i tavlen, til etableringen af standpunktet for tavlen. Mine antagelser er mit 'førbegreb' om tavlen, som min analyse så at sige løber igennem, i hensigten at danne et videnskabeligt begreb.

Mit føbegreb består af mine begreber, deres sammenhænge, og mine billeder. Analysen skrider fremad fra begreb til begreb og fra billede til billede. I problemstillingen - repæsenteret med en firkant, en cirkel igennem og retningen ud - udspiller min analyse sig. Jeg vil kunne gå ud og ind i dens enkelte elementer, og tilbage, eller på kryds og tværs, afhængig af, om jeg - i min stræben - samtidig kan bruge mine forudsætninger, til at bygge elementernes struktur og indholdsformer op, ellers har jeg ingen relationer, at bevæge mig igennem, eller nærmere 'gå'. 'Billedet' har en stor plads her, både det psykologiske billede, og det ydre billede som objekt for anskuelse - som figuren, stregen, tegningen, modellen, maleriet, panoramaet, orkestret og skulpturen. Analysen må nærmere fortælle om 'billedets' betydning.

De billeder og billedformer, som analysen etablerer, samles i 'analytiske billeder', og indordnes i analysen ud fra deres opkomsthistorie. Analysebilleder kan umiddelbart inddeles i fire elementtyper:

0.1 Illustration
1.- Modeller indført i analysen, tilføres som 'modelskitse'
2.- Nye 'analysebilleder' konceptualiseres som 'modeludkast'
3.- Typografielementer - empiriens mindste-enheder

I 'Illustration' placeres de 'billeder', der ikke umiddelbart lader sig indplacere i de 3 hovedformer. Elementet med 'illustrationer', vil således hen ad vejen skulle kvalificeres gennem analysen, som det også må være tilfældet for de tre hovedtyper, jf. omplaceringen til "Element af denne art - uden at være det", som allerede eksisterer i typografi-elementer. Den samlede oversigt er i
4. Analytiske billeder i analysen - samlet overblik på et givent tidspunkt

Hoved for analytiske billeder fra modellens empiriside 20111205_Modeller og deres art - oversigt teoretiske modeller.

Samlet danner de analytiske billeder, der indføres i analysen, samtidig en analytisk form i analysen. Hvordan de så end inddeles ud fra deres opkomsthistorie, er deres positionering og indhold i analysen til diskussion, samtidig med at de også refererer til eget oprindeligt materiale. Denne form skal kaldes 'modellens analytiske form' for modellen's, og 'tavlens analytiske form' for tavlens vedkommende. Formens hidtidige udformning, for modellens vedkommende, er de ovenstående 4 elementtyper.

Når der kommer mere til 'tavlen, må en lignende begrebsnøgle etableres for 'tavlens analytiske form', set fra den empiriske side. Det kan ikke antages at den følger ovenstående, der relaterer sig til problemstillingens teoretiske indfaldsvinkel. Men det kan antages, at der fremkommer en ny form, en analytisk form, også på tavlens side.

top

Ud fra hidtidig analyse, kan modellen analytiske form nu tydeliggøres - mens tavlen må vente. Tavlens analytiske form er markeret nedenfor i punkt "6f Tavlen - analytisk form", idet den analytiske har forrang for modellen. Modellens analytiske form, er angivet nedenfor i punkt "6f Model - analytisk form".

Problemstilling
--> <--

6f Tavle. Analytisk form for tavlen i analysens overgangen mellem empiri og materiale

6f Model. Analytisk form for modellen i analysens overgang mellem empiri og materiale

Modellens analytiske form fremkommer i sin overgang fra 3e til 5f, i indførelsen af analyseelementer fra den historiske empiri, der har modelkarakter, og hvis ikke, så billedkarakter. Formen består af 4 elementtyper: illustration, modeludkast, modelskitse og typografielement.