14_Kpc. Historie, løbende opsamling          Forside


2011-03-01 Start. Indledning, formål og mål, empirisk genstandsfelt og teoretisk indfaldsvinkel
2011-10-31 Fase 1. Indføring af typografi
2011-12-05 Fase 2. Modeller organiseres
2011-12-11 Fase 3. Teoribygning af tavle
2012-02-15 Fase 4. Klipning af tavler
2012-06-01 Fase 5. Opsamling af første rejse gennem empirien. Tre index til analyse, og tre index til fremstilling af tavleinformation.
2016-12-30 Fase 6. Opsamling af brugermateriale
2017-05-23 Fase 7. Opsamling af hidtidig analyse og praksisarbejde. Og en tilbagevenden til modellen


2011-03-01 Starten på 'kpc' fuld skærm          Forside

'kpc' er startet 1.marts 2011. Det sker gennem udformningen af 'index.html', bestående af 4 frames, med hver sit indhold. Alle links i kpc tænkes opbygget som link til dokumenter indenfor kpc som et lukket mappesystem. Link der peger ud af kpc, er link til andet materiale på Gaderummets hjemmeside, eller til en kopi - et cash-billede - fra en anden internetside. Dette for at sikre analysens interne og externe integritet.

Modeller - kpcyderstvenstre 2011-03-01.html
Tavler - kpcleft 2011-03-01.html
Sanselige objekter - 2011-03-01 kpctop.html
Indhold - index 2011-03-01.html (startdokument "Billededannelse og samfundsliv").

Forud gik et længere praktisk arbejde med at scanne empirisk materiale fra rådgivningen Regnbuen og Gaderummet. Det var endnu én af mange runder, der gennem årene var taget med det.


Det startede i sidste runde med et behov for at finde viden om nogle problemstillinger, jeg tidligere havde arbejdet med, og som jeg til stadighed havde svært ved at bestemme, og gribe på en mere eller mindre entydig måde.

Jeg vidste, at jeg var stødt på problemstillingerne før, og som nogle jeg havde tegnet på en brugertavle, men jeg kunne ikke helt stedfæste dem, og når jeg bladrede rundt i materialet, var der flere tavler, som hver især sagde noget men aldrig helt om det samme, om det jeg ledte efter. Jeg opdagede at jeg aldrig kunne finde dét, jeg ledte efter. Helt anderledes var dette på området af modeller. Her kunne jeg altid finde den model, og dens stedfæstelse, som jeg havde behov for, men her kan en problemstilling kun relateres til en allerede kendt form, som i forvejen indgår i den psykologiske arbejdsvirksomhed. Hvis modellen på adækvat vis spejler problemstillingen, er problemet nok "løst" teoretisk, men der er ikke kommet ny viden til praksis. Problemstillingen er sat ind i en ramme, men er stadig i sin empiriske egenart uløst. Teorie bliver til praksis, fremfor praksis som den bevidst foregrebne virksomhed.

I min tilbagevendende søgen efter tavler med problemstillinger, jeg efterlyste, blev det efterhånden klart, at der ikke fandtes en særlig type eller en standarttype, jeg kunne gøre til mit søgekriterium. En problemstilling indeholder flere elementer, og de kan hver især eller samlet, beskrives og afbilledes. Men når en problemstilling er problematisk, er elementer og deres sammenhæng, selv at se som problematiske. Der kan ikke "bare" søges efter dem, og på hvad de måtte afsløre af information, når de lokaliseres. Samtidig kan der heller ikke søges på selve det manglende, det uløste! Og skulle det findes, er problemet det samme, som når en model adækvat spejler problemet, men ikke konkret bidrager med ny viden til dets forandring.

Jeg endte op med, at jeg aldrig blev klogere af at bladre i det empiriske og teoretiske materiale, samtidig med at jeg mente at vide, at der lå viden heri, som var relevant eller væsentlig at få frem, angående det 'uløste'. Det havde det været i tidligere situationer.
Når jeg relativerede mine problemstillinger til anden praksis, psykologisk eller psykiatrisk, kunne jeg lede lige så forgæves efter det endelige svar. Jeg kunne blive klogere på problemstillingen, men når den praktiske eller teoretiske konsekvens skal trækkes, skal den samtidig i alle tilfælde kunne begrundes igennem det konkret uløste, jeg står i, der skal gøre løselig. Jeg begyndte at lede efter en form, hvor både det jeg sad inde med - og som jeg ikke kunne overskue - og den viden uden om mig, som var tilgængelig, og som jeg havde brug for - men i et andet sprog - at de kunne træde i relation til hinanden. At det ikke længere skulle være en ufuldstændig forgæves psykiske akt at "søge to steder, igen og igen", for at sammensætte et svar - der kunne være trukket i en automat! - men at kunne arbejde gennem en platform, som hele tiden kunne udbygges med erfaringer fra sidste problemstilling.

En artikel af Leontjev - Billedets psykologi / .htm - fangede igen min opmærksomhed. Som med et andet værk - 1977 Leontjev. Virksomhed - bevidsthed - peronlighed, Med noter Kalle. Sputnik 1983 - kunne den læses gennem et utal af vinkler, som når nogen gik tabt - nærmest i ens egen opfatterum, af de enkelte elementer, der blev fremstillet i analysen - var der ingen mening, eller materialet blev livløs. "Billedet" Leontjev skrev om i "Psychologie des Abbilds"- som er den tyske titel - synes at slå tilbage i min psyke, som et udvekslingsforhold, der kun momentvis var tilgængelig. Ikke en indskydelse eller en tanke, som når der spørges til deres opkomst, så er der ingen eller en forklaring, men her et fænomen, som var lige så blivende i bevidstheden som dets kommende fravær. Det var samtidig et fænomen udenfor den meditative verden, eller en verden påvirket af stoffer eller af rene eller beskidte briller, og hvor fravær af moralitet, normalitet og irrationalitet herskede, samtidig med at den udtrykte sin egen indre orden. Den var temporær tilgængelig, ikke som fortid, men som aktualitet. Den var uden retning, men i tid og rum, og dermed alligevel et særligt materielt udvekslingsforhold. Som betydning, er den af samfundsmæssig art, den er af rum og natur, hverken fri eller bundet, men i det mindste et menneskeligt udvekslingsforhold.
(Note. Muligvis en 'modalitet', et begreb og et virkelighedsforhold, jeg ikke kan percipere eller koncipere, i mit opfatterum. Jeg kræver ikke, at jeg skal kunne tegne det, for at forstå det eller tage det ind, men det er som kan jeg ikke i billedets form, nærmest, forestille mig det, så er det uden for mit greb herom. Og det er samtidig en slags motor i, hvad der foregår på dette punkt. Jeg må benævne det som et "ubegrebet virkelighedsforhold for mig" - som jeg tænker min psyke eller min genstand vil slå an, og som når jeg møder det - skal undersøge i dets egenart og genese, faktisk med den største opmærksomhed, nøjsomhed, ydmyghed, ærbødighed og samtidige respekt (En læring fra meditationens område!) Jeg har en fornemmelse af strukturen, og at det er tetraeden, der ligger i Marx' bestemmelse af arbejdet, set som knudepunkt mellem menneske og samfund. Leontjev bruger få gange begrebet "arbejdsvirksomhed" direkte, og skriver nærmest gennem den. Den synes at ligge som den underfundige struktur, der får samfund til at reproducere sig selv, i sine betingelser, nogle gange trods alle odds - og at det er derfor der kan beskrives en kontinuitet og sammenhæng alle kulturformer imellem).

Da opstod ideen, at trække tavler og modeller ud af materialet, og herigennem at kunne kigge ind i materialet, godt nok punktvis, men dog i en første overskuelig orden, som det måtte være mulig at arbejde videre med, i en almen dialogform, og dermed i relation til praksis af anden art og til anden viden.

På modelsiden blev det i første omgang til ca. 75 modeller, Modeller - kpcyderstvenstre 2011-03-01.html. De blev fundet ved at søge i det teoretiske materiale som det ligger på Gaderummets hjemmeside. Og samtidig blev tavler fra forløb, der var scannet ind, trukket ud af forløbene, og anonymiseret. Dette gav ca. 100 tavler - og omkring 4.500 andre til senere ordning, Tavler - kpcleft 2011-03-01.html.


Jeg søgte på denne baggrund at sætte kpc op. Jeg havde en ramme, jeg kunne tænke ind i, og som var formidlelig i et første billede, med formålet var at skabe ny viden om praksis og gøre denne tilgængelig i praksis. Og udformede de første tilgange, analyser og fortællinger om materialet.

1. 2011-03-01 ../../../login.php - der er til deling af dokumenter, der ikke er færdige. Siden skal senere bygges op til en åben interaktiv brugergruppeflade, til diskussion af ethvert element i materialet, i sig selv, eller noget helt tredje.
2. 2011-03-11 ../../../teori/samfundsliv.php 0. Indledning
3.
4.
5. 2011-03-19 http://gaderummet.dk/teori/0.-5.html (rev.2011-11-26. Del 4 og 5 underudarbejdelse)
6. 2011-03-22 Modeller, tavler, kropfigurer, figurer, objekter og elementer.php - indledende analyseakser på hele materialet/empirien, 2 styk!
7. 2011-03-27 Nysgerrighed.php. Nysgerrighed på ’tavlen som udgangspunkt for analysen

 

2011-10-31 Fase 1. Indføring af typografi fuld skærm          Forside

Efterhånden som mere og mere empiri er tilgængelig, er det blevet tydeligt, at jeg endnu mangler en første form at se det igennem. Eet er at differentiere mht. opkomst - teoretisk eller praktisk - noget andet er at udlægge indholdet? Hertil er skrevet

9. 2011-10-31 Empirien 1980 og frem. Teoretiske betragtninger.php - startpapir til afdækning af empirien i og gennem historien

Det har ikke været nødvendigt at ændre i grundbestemmelser ift. tidligere, men mange sekundære bestemmelser har manglet. De metodologiske oplæg 2 og 3, har måttet gennemskrives flere gange i denne proces, således at empirien og dens egenart kan fastholdes ureduceret. Dette vil fortløbende være en del af analyseprocessen, og dens opgaver og struktur skal også fastholdes over tid, således at der hele tiden er tilgang til, hvordan der samlet er tænkt om genstanden, og således at dens række af forandringer gør os klogere på dens væsen. Det er derfor denne mellemside er påbegyndt. Siden skal tilføres procesnyt efterhånden som det kommer til, og sætte det i sammenhæng med hidtidigt forefundet. Den skal samtidig fastholde øjebliksbilleder af analysen, som den forefindes med sin tilgængelige empiri, gennem cash-billeder af begges aktuelle sammensætning og referencer.

10. Nye tavler 0600
Nye tavler og kropfigurer kommet til. Og sammen med de allerede tilgængelige, synes de nu tilsammen at give et lille blik ind i tavlernes samlede variabilitet, da flere enkelttavler er repræsenteret i de forskellige forløb. Samlet synes det nu at udgøre - selv om det kun repræsenterer 4% af det samlede materiale på nuværende tidspunkt - et repræsentativt udgangsmateriale, at analysere videre på. Jeg har prøvet tidligere, men har ikke kunnet komme i gang.

I et forsøg på at bestemme indholdet i tavlerne, synes det at falde ud i flere forskellige kategorier og typer, samtidig med at de enkelte elementer i tavlerne har en sammensathed, der både kan og ikke kan reduceres til dets enkelte dele uden at tabe information. Analysen kom ikke længere end til fremhævelse af 5 tavlefiguer i den første tavle i tavler 0600. Så meldte behovet sig for at afklare de forskellige mindste-enheder, som materialet kunne bestå af, og hvordan de relaterede sig til hinanden. Jeg prøvede nu at notere de mindste meningsgivende tegn eller betydningsenheder, som jeg forefandt i de tilgængelige tavler. Det har her vist sig, at individets forskellige positioner er meget tydeligt, mens individets samfundsmæssighed flyder mere ud, og synes at bestå af de samme elementer, der danner individet i dets rumlige gestalt. Der er en anden orden i afbildningen af det samfundsmæssige i tavlerne end i individet. Tavlerne har fokuseret på individets mulighedsrum, ikke på hvad samfundsmæssige instanser forlanger af individet. Denne er med som den overordnede ramme, som problemer samtidig tænkes igennem, for det er i sidste instans herigennem, de finder sin løsning.

Den første overskuelige orden i mindste-enheder fandt jeg på individ-siden, samt i en enkeltfigur, der binder individ og samfund sammen. Al samfundsmæssighed synes samtidig bundet til denne ene enkeltfigur, der anskueliggører mangfoldige sociale og individuelle rum. Jeg startede min bestemmelse med mindste-enhederne på individ-siden, før jeg vender mig mod de samfundsmæssige former i tavlerne.

12. Menneske og samfundsmaessig historisk proces
Et forsøg på at sætte meningsgivende enkelt-elementer - mindste-elementer af typografier - sammen, og spørge efter deres kategoriale tilordning.

Et efterfølgende blik på materialet for tavler og modeller har så vist, at en enkelt gruppe af figurer - der både findes i tavlen og i modellen - at denne på behændig vis har sneget sig uden om opmærksomheden. Den bryder så også med strukturen imellem disse første elementer, der tilføres i at danne typografielementer om individet i sin etablerings- og udviklinsgproces. Det er billeder af magt! Endelig er der også overset en relationstype, der danner et særligt niveaurum, et rum med specifikke dimensioner og særlige træk på tværs af helheden.

Jeg gennemgik på denne baggrund det empiriske materiale igen, og fandt nu en mængde nye modeller. Disse er sat ind her model link og billed i datoorden 2011-11-29. Nogle modeller er måske tvivlsomme som modeller, mens andre afslører en tredje opkomsthistorie end teoretiske modeller og empiriske tavler. Det angår modeller, der reflekterer over praksis fra et ståsted i praksis. Disse skal kaldes praksisudkast, og de kan lokaliseret både i den teoretiske produktion som i den prkatiske omgang med det empriske. De udgør et metaniveau af samme art som modelfigurer hidtil er gjort til det i denne analyse. Et efterfølgende blik på anskuelige mindste-enheder i materialet, gav følgende 2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder.

Det er også først nu - efter kirurgisk at have ordnet materialet gennem modeller og tavler, og herigennem fået et første samlet overblik - at materialets enkelte dele kan træde nærmere frem for analyse. Og hvor det vil vise sig, om de også hermed kan analyseres i deres egenart.

Efterhånden som analysen skrider fremad, vil der komme flere og flere forhold ind, som vil rykke, udbygge, præcisere eller ændre fundamentet.

2011-12-05 Fase 2. Modeller organiseres

Fra analysens begyndelse har jeg fra tid til anden, og med jævne mellemrum, tilført modeller og tavler til analysen. Modellerne er ved at være færdigordnede. Hvor der i starten var en nummer-benævnelse, fra 1 og op, anvendes der nu en dato- og begrebs-benævnelse for hver enkelt model.
Der er en "restgruppe" af modeller, uden stedangivelse og begreb, men disse anskues som (model)empiri på vej ind, men endnu ikke konciperet. Nye modeller, der tilføres fra anden teori og praksis, vil ligeledes være i restgruppen, indtil de teoriledet kan optages i analysen. Både 'modeller' og 'modellerne i restgruppen', hviler endnu på et ikke-begreb om modellen.

Fra index 1 er der følgende referencer til modellen:
index. yderstvenstre - modeller ud fra nummer (ikke brugt)
modeller i struktur (kun for en delmængde)
index 2011-12-11 (oversigt)

I starten er der kun ligesom en slags modeller, når de er antaget som model. Senere når der søges en analytisk fremstillet orden, så er flere slags modeller. Der er de oprindelige modeller, og deres ordning, og nu også de modeller, der i analysen udvikles - 'model-udkast' - herunder anvendelsen af oprindelige modeller som 'illustration' eller som teori-sekvens i form af 'model-skitse'. Som ordningen skred fremad, dannede jeg ark for disse "arter" af modeller, se nedenfor 1-5. Som ark indgår også "typografielementer", hvis status i analysen ligeledes skal rekonstrueres.

Nedenstående side - index modeller - samler modellens informationer.

0. Oprindelige modeller i empirien - oversigt
0.1 Oprindelig empri som illustration
1. Model-skitser <-- indførte modeller
2. Model-udkast --> analyse-model
3. Empiriens mindste-enheder <--> typografi-elementer
4. Modeller der tilføres analysen - samlet 1,2,3 --> analytiske billeder i analysen på et givent tidspunkt

Meget tidligt udformede jeg en oversigt over nogle af modellerne, i en forestillet logisk form, bare for at se hvordan de fordelte sig. Det blev til
modeller i struktur.

Men nu med alle modeller fra empirien indført i analysen, kan jeg danne de tidsmæssige oversigter. Der er udformet en oversigt med små billeder, hvor alle billeder samtidig viser til en oversigt med store billeder.
index 2 modeller små yderstvenstre

index 2 ordnede modeller store billeder


Hvert modelbillede ligger i et moderark, hvor dens informationer samtidig er angivet. Moderarket er opbygget som et excel-dokument. Ligesom med tavler, er der dubletter i modellerne. Dubletter er skrevet ind i deres første-optræden i empirien, og således at deres senere optræden i teorien, kan følges.

Med ovenstående bygges et index op for Modellen - her bare i udkast - med modellen og tavlen set i deres fælles rum, i index 2b. Hoved MODELLEN praksisbestemmelser. Modellen bygges op som index-side, med henblik på modellernes rekonstruktion til niveau 2 i analysen.

-> forsiden Model og tavle

'Index 2b. Modellen' skal tage de hidtidige model-informationer op i sig, ved at referencerne og (linkene) udgår herfra. Herigennem kan referencerne også selv anskues, rekonstrueres og udbygges. Det betyder, at alle ovenstående referencer for modeller, skal organiseres gennem et "hele", som senere skal etableres som en modsigelse, med bestemte modsætningsforhold.

Som afslutning på fase 2, trækkes modellerne ud i kopi, til et cash-billede af modelanalysen pr.2012-01-01. De er "lukkede dokumenter".
0. Oprindelige modeller i empirien - oversigt - 2012-01-01
0.1 Oprindelig empri som illustration 2012-01-01
1. Model-skitser -- indfoerte modeller - 2012-01-01 (tomt dokument)
2. Model-udkast -- analyse-model - 2012-01-01
3. Empiriens mindste-enheder -- typografi-elementer - 2012-01-01
4. Analytiske billeder i analysen - samlet 0.1,1,2,3 - 2012-01-01
index 2 ordnede modeller 2012-01-01
index 2 yderstvenstre 2012-02-01
index modeller 2012-01-01
modeller i struktur 2012-01-01


2011-12-11 Fase 3. Teoribygning af tavle

Som modellerne faldt på plads - efter at jeg i starten havde forsøgt at arbejde med dem i klumper, og efterfølgende givet op og i stedet gået i gang med at give hver model sit eget moderark - blev der plads til tavlen. Tavlen skrives først ind i analysen, gennem dens indarbejdning i det "terapeutiske rum", dokument 15; Dernæst placeres tavle, model og kritisk psykologi, begrebsmæssigt if. hinanden, dokument 16; og analysen følges gennem deres indarbejdning i en forskningsmæssig model-skitse, der er analysens subjekt, dokument 17.

15. 2011-12-11 1.del b del 1 Tavle og analyse
16. 2011-12-20 1.0-9 Problemets indgangsformer
17. 2011-12-20 1.0-1 Fra tavle til analyseform og indhold

I dokument 18 vendes blikket mod indholdet i tavlen i forskningsskitsen. Dokumentet prøver at tegne tavlen i dens 5 dimensioner, som analysen bevæger sig i. Oprindeligt var tanken at sætte fokus på de 5 dimensioner i sig selv, da de til stadighed voldte problemer - manglende begreber - men trods mange forsøg, er arbejdet kun blevet til en større selvmodsigende skitse. Jeg hat tænkt, at det skyldes at jeg har søgt en abstrakt dimensionalisering, og at en sådan strider mod min analyse, der er bygget op nedefra, og derfor slet ikke behøver at have mange dimensioner i sig. Og det er også et åbent spørgsmål, om de 5 dimensioner kan bestemmes uden konkret genstand.

18. 2012-02-15 2.0 Anskueliggørelse og psykologisk praksis.

Med dokumentet søger jeg at knytte tavlen - med modellen, og deres grundlag - til en videnskabelig udforskelse, ved at udarbejde genstandssiden i sammenhæng med psykologien som videnskabshistorie. Det er at arbejde i dybden, gennem specificeringer, og i bredden, gennem generaliseringer, i perspektivet almengørelser.


2012-02-15 Fase 4. Klipning af tavler

Tavler er løbende tilført analysen. Når de er anonymiseret, sættes de op i ark til "praksisbestemmelser". Her klippes tavlerne gennem "segmentering og lokalisering". Praksisbestemmelsen bibeholdes i kopi, og der arbejdes på arket som "tavleark", hvor billedeformatet er tilpasset visning. Tavlearket repræsenteres derefter særskilt igennem arkets informationssøjler, der efterfølgende hver for sig, nu også optræder som selvstændige elementtyper.

Aktuelle link i index 1 til tavlen:
index (præsentation af tavler i index 1, herunder store grupper af små tavler)
index (præsentation af tavleforløb i index 1)

Det har været en prøvelse, ud i det mareridtsagtige, at få bare lidt hold på tavlerne. Ikke som masse, for her kan jeg trække på erfaringerne fra ordningen af modellerne, men på tavlernes enkelte dele. Tavlerne er sammensatte, de fleste, men hvordan "findes" de - hvilket også er analysens formål at tydeliggøre, bestemme og begribe. Men hvad at starte ud fra?

Jeg har søgt at lade tavlerne selv tale. Og det fremviste 5 typer af informationer, inklusive tavlen selv, for enhver tavle i en tavlerække. 1. Informationer som de karakteristika, denne tavle har for operationalisering; 2. Mindste-enheder i tavlen; 3. Objekter som de elementer i tavler, der ikke kan oprationaliseres til en mindre enhed; 4. Segmenter, som informationssøjle for de tavler og tavleelementer, der ikke kan analyseres, før deres teoretiske position i analysen er udarbejdet; og 5. Selve tavlen i form af et billede med dens tekst påført.

Praksisbestemmelser af tavlerækken er den første form for analyse:
0253 praksisbestemmelser
0600 praksisbestemmelser - med billeder
0653 praksisbestemmelser
0699 praksisbestemmelser

Praksisbestemmelser skal rumme tavlerækken, når den er "klippet". Tavler i form af store billeder bibeholdes, men det er nok en dårlig idé. Det er bedre, at lade praksisbestemmelser udgå, når dens tavlerække er klippet over i et tavleark for hele tavlerækken, og i et begrebsark for tavlerækkens enkelte elementer i informationstyper.

index 0253 tavleark
index 0600 tavleark
index 0653 tavlesark
index 0699 tavleark

Der er lavet flere hovedindex for præsentation. Den første er her. Denne er nu udgået, men arkene fra den er markeret med rød fane, når de skulle træffes. De er bygget op omkring begrebsbilledet 2012-04-25 Fra tavle til praksisbestemmelse, tavleark og begrebsark.htm:


Lukkede dokumenter:
1. index INFORMATION
2. index MINDSTEENHEDER
3. index OBJEKTER
4. index SEGMENTER
5. index TAVLERAEKKEN

Ovenstående udbygges efterfølgende som index-side for tavlen: Niveau_1a Tavlen

Ovenstående dokumenter blev udarbejdet i forsøg på at rumme en større mængde tavler fra flere forløb, og hvor der kunne springes mellem tavlens enkelte dele og deres bestemmelse. Modsat allerede fra starten at lave klasser (:mapper) for grupper af forløb, fx. for 1-99, 100-199 og op til 800, at have en fællesmængde, som senere datateknisk kunne tyndes ud gennem operationalisering, hvor enkeltforløb flyttes til deres gruppe. Men bare datamængden i de 3 tavlerækker, der er analyseret, viser, at det skal være omvendt. Fra bunden af. Hvad jeg forestillede mig at kunne spare, eller prioritere til senere, viser sig alligevel at skulle gøres if. hver enkelt tavlerække, og så vil det være dobbeltarbejde, at udskyde det til senere.

Det betyder at hver enkelt tavlerække skal forsynes med index for alle informationstyper, dvs.

0253 Information / Mindsteenhed / Objekt / Segment / Tavlerække
0600 Information / Mindsteenhed / Objekt / Segment / Tavlerække
0653 Information / Mindsteenhed / Objekt / Segment / Tavlerække
0699 Information / Mindsteenhed / Objekt / Segment / Tavlerække
og så frem deles.

Dette er bygget op som Iframes, med et hoved, der angiver tavlerækkerne der er tilgængelige. Hoveder med tavleangivelse, skal også bygges op som Iframes, hvorved nye tavlerækker, når de er operationaliseret, kan indsættes i analysen gennem, pt. 5 referencer.

index VISNING GENERELT 1 INFORMATION IFRAME hoejre og venstre frame
index VISNING GENERELT 2 MINDSTEENHEDER IFRAME hoejre og venstre frame
index VISNING GENERELT 3 OBJEKTER IFRAME hoejre og venstre frame
index VISNING GENERELT 4 SEGMENTER IFRAME hoejre og venstre frame
index VISNING GENERELT 5 TAVLERAEKKEN hoejre og venstre frame

Analysen går ind i visningen gennem
index VISNING GENERELT HOVED SOEJLE OVERFOR SOEJLE (hoveddokument)

Til selvstændig visning, tavler og elementer imellem: ****************?
index VISNING GENERELT 5 TAVLERAEKKEN hoejre frame
index VISNING GENERELT HOVED START I HOEJRE
index VISNING GENERELT HOVED START VENSTRE

De enkelte tavlerækker er forsøgt vist gennem matriks, men dette er umuligt i de fleste tilfælde på grund af størrelsen på grundbilledet for hver tavlerække.

index 2 BEGREBSBILLEDER MINDSTEENHEDER 001-0799 EXCEL

Der er kun udformet oversigter over "mindste-enheder" i tavlerarkene (ovenfor), men der er udformet et index for tavlen, så alle yderligere informationstyper kan tilføres, index 2a Hoved VISNING af tavleraekker.html

Når en tavlerække er færdig, dvs. der er skabt tavleark, begrebsark og begrebsbilleder, linkes tavlen ind i følgende arbejsark: hoved1 VISNING hovedfrane visning (visning i år)

Ufærdig og opgivet: hoved 0699 index i tidslinie
Ufærdig: Index tavleraekken 0001-0799 (tomt dokument)

Der findes en række yderligere dokumenter til fremvisning af tavlen, hvor udgangspunktet er i 'begrebsbilleder':
index VISNING TAVLERAEKKE VENSTRE i begrebsbilleder

Ufærdig: index billede enheder 0001-0799 Oversigt over begrebsbilleder fra tavlerækker
Ufærdig: index tavlens praksisbestemmelser Dokument til alle tavlerækker ud fra nr.
Ufærdig: Oversigt hoved. Listning af tavler i enkeltforløb.

2012-06-01 Fase 5. Opsamling af første rejse gennem empirien, gennem index 2, index 2a. Praksisbestemmelser, 2a. Tavlen, 2b. Modellen

Samlet er der for den videre analyse, bygget 6 nye index op: Et nyt hovedindex, "index 2. Praksisbestemmelser", med to underindex, "index 2a. Tavlen", og 'index 2b. Modellen':

index 2. Praksisbestemmelser
index 2a Hoved TAVLEN praksisbestemmelser
index 2b Hoved MODELLEN praksisbestemmelser;

samt 3 index for visning af tavleinformation:
index VISNING GENERELT HOVED SOEJLE OVERFOR SOEJLE (hoveddokument)
index 2a Hoved VISNING af tavleraekker.html (begrebsbilleder)
hoved1 VISNING hovedfrane visning

Endelig er oprettet et rettedokument, index. rettelser enkelte dokumenter

I fase 5 skal niveau 2 i formen "index 2" opbygges indefra, med udgangspunkt i niveau 2 selv. Men:

Note 23.maj 2017

Udformningen af ovenstående index 2, endte i begrebssalat og fejlbenævnelser. Index 2 har skullet ombenævnes, og siden markerer nu kun de analyseniveauer, som den samlede analyse må rette sig ind efter. Startsiden er således 20170523_Index_1_5. Analysens enheder og strukturniveauer.

 

2016-12-30 Fase 6. Opsamling af brugermateriale

Aktuelt er hovedparten af alt brugermateriale, 830 forløb, scannet ind til analysen som tilført empirisk materiale. Kun en lille afgrænset og lokaliseret rest mangler. For de første 50 forløb, er der også trukket tavler ud, som efterfølgende er blevet anonymiserede, og indført i analysen. Med en mængde af denne art, kunne jeg arbejde på de fælles forhold for, hvordan tavlerne kunne repræsenteres på dataniveau og præsenteres på billedniveau. Opgaven var at finde en syntax og et program, som kunne bære igennem, og således at jeg kunne afslutte tavlerne på fildataniveau, og med en samlet overskuelig præsentation af dem.

Tavlen

Jeg måtte derfor tilbage til mine hidtidige forsøg med tavlen, og til papirerne om den. Problemet er, at enhver ændring på dette niveau, vil medføre ændringer på alle andre niveauer, og jo større datamængde, der er tale om, jo større mængde skal ombenævnes. I mine tidligere forsøg med få tavler, havde det hver gang været en tidsmæssig bekostelig affære, at rette bagud, men så længe det omhandler løsning af systemfejl, er det en uomgængelig proces. Systemfejl ses dog ofte først på det næste niveau, det optræder på, hvorfor min syntax og mit program, også skal kvalificeres i forhold til de øvre niveauer i analysens datastruktur. Mine ombenævnelser frem og tilbage, er efter disse forsøg, endt i følgende syntax for sider i brugerforløb, jf. Analysens empiri og datastruktur.

Dato_forløbsnummer_identifikation_sidenummer, altså: xxxxyyzz_vvvv_w-w’_pnr.jpg

En tavle fra et forløb nr.500, d.11.11.2001, side 300 i mappen, omhandlende en “rumøvelse”, vil se således ud:

20011111_0500_rumoevelse_p300.jpg

Dato og forløbsnummer giver sig selv, ligesom “_” gør det. Ingen tegn bliver brudt om, og valget står mellem forløbsnummer med eller uden foranstillede nummer. Her er valgt, at alle fire cifre angives. For identifikations-elementet, er valgt følgende aspekter:>

‘kropfigur’;
‘noter’ for noter gjort udenfor sessionen;
‘bordnoter’ for noter gjort i sessionen;
‘ovelse’ for “øvelse”;
‘ref’ for referat;
‘forb’ for forberelse; og
‘illustration’ for andre tegninger i en session.


Og den første oversigt over den nye mængde tavler, er her Tavler 0001-0050 (LINK MANGLER). En vurdering af den samlede filstruktur, med de forsøg jeg har udsat den for, for at prøve den i grænserne, har indtil videre ikke diskvalificeret den. Men den mangler en konfrontation med modellens repræsentation - som kommer når jeg vender tilbage til modelsiden, og skal videre med denne.

 

Fase 7. 2017-05-23. Opsamling af hidtidig analyse og praksisarbejd. Og en tilbagevenden til modellen.

Efter at jeg kunne se enden på scanningen af mine brugerforløb, vendte jeg mig mod den samlede analyse. Jeg søgte et overblik over det behandlede materialet og det resterende, og over analysens 'stade', og rettede og korrigerede samtidig i nogle af de første teoretiske papirer (og de resterende ligegr og venter!). De fleste holdt i sine grundtræk, men næsten alle manglede et eller flere niveauer. Opsamlingen er her, 20170120_Om_hidtidig arbejdsproces.

Nu kunne jeg vende tilbage til modelsiden, og kunne jeg bringe den et niveu op, ville jeg kunne begynde at relatere den til tavlesiden. Og jeg ved ikke om det overraskede mig, men også her fandt jeg manglende niveauer i modellens grundudforming, og ganske af samme art som tidligere. Jeg havde behandlet begreber som tautologier, fremfor i deres 'overgange', i deres modsigelsesforhold. Eller rettede. Jeg så ikke at samme begreb, analytisk repræsenterede to ting samtidig, altså modsigelsen som binaritet fremfor som bevægelsesforhold. Mine begreber til empirien - model, tavle og FfKP - er ikke begreberne for deres repræsentation i analysen, men de repæsenteres som 'billedform' i analysen, som 'model-billede', 'tavle-billede' og 'praksisfilosofisk-billede'.

Jeg har arbejdet det manglende niveau ind i en rekonstrueret oversigt af alle kendte modeller hidtid i analyse. Og når jeg senere skal vende tilbage til det 3.je led, praksishistorien FfKP, så ved nu hvad jeg skal være opmærksomt på. Aktuelt er det uklart, hvordan det 3.je led, FfKP, kan konstitueres i analysen, og det skyldes måske netop, at det i sin hidtidige koncipering, indeholder en modsigelse, der ses som binaritet. Det ligner, at hvor det binære hersker, her for forsvinder de modsigelser, som stoffet lever og ånder igennem. Der fremføres hermed en idealistisk udviklingstankegang, som sky den empiriske historie, og bede den rette sig ind efter fortiden og en abstrakt utopi.

Jeg har skrevet arbejdet med modellens rekonstruktion ind i et papir, se 22_Modeller i tautologisk form - noter. Den oprindelige model-oversigt skelnede ikke mellem modellen i empirien og modellens repræsentation i analysen. Ved ikke at blive set i dens overgang mellem model og model-billede, forsvandt modellens levende stof.

Dreier har i "Den kritiske psykologi, 1983", en kommentar til dette fænomen om begrebsdikotomier i grundvidenskab. Det hedder:

"Etologien begyndte med begrebsdikotomier, for så senere at udvikle mere differentierede bestemmelser af indre relationer af større kompleksitet under bevarelse af selve grundopfattelsen. Det samme forekommer mig nødvendigt for en udbygning af den kritiske psykologi som en kritisk og samtidig konkret udviklingsstøttende videnskab", jf. s.369 i "Den kritiske psykologi", Dreier O. pdf 300s (ny fane).

Så jeg er faktisk godt tilfreds, når jeg lokaliserer dikotomi-tænkning i min egen praksis, for her er praksis død.Og slæber man rundt på det, uden at vide det, sniger det sig ind som naturforhold i tænkningen, man skal underlægge sig, frem for hvad de er, udviklingsforhold og dermed også udviklingskræfter - kan man komme på sporet af dem og formidle sig med dem. Uden adækvate begreber, uden begreber der ikke spejler asymptomisk asomorfi med genstanden selv, genstanden de er begreber om, er ingen bestemmelse af genstanden muligt som menneskelig selvbestemmende vrsomhed med genstanden. Genstanden forbliver uden for kontrol, af samme art som en naturlov, trods at den er skabt i tænkningen om samfundets egne elementer.

 

Fase 8.

 

-->top

¤

 

(Arkivudgave dette papir 20170524)