13_Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder_rev20120406 / Forside

12. December 2011

..... ...... .......... ...... ..........
Stempling - Mætning - Modsætningspunkt - Kategoriforhold - Modsætninger - Kilde til konstitution

Ovenstående er kommet til syne, ved at lede efter flere elementer, og uden at gå særskilt ind i afsøgning af mindste-enheder i afbildningen af de sociale strukturer i materialet. Dette må komme til senere.

Som mængde, angiver de forskellige betydningsenheder, og disse kan følgelig lokaliseres og gives orden. De synes at tilhøre formidlingsniveauet mellem mennesket og dets omverden som et socialt samfundsmæssigt forhold. Ingen af elementerne synes at have én enkeltform i materialet, og alle synes kun bestemmelig som særlig form for enkelttilfælde, der optræder i generel form. Alle knytter relation mellem distinkte ’rum’ på særlig måde. De må således tilhøre den ”anden orden”, der tidligere er stødt på i elementernes ordning i typografier, hvilket også er niveauet af det samfundsmæssigt-menneskelige.

Kigges der herfra tilbage på alle typografier indtil nu, deler de sig ind i natur-typografier og samfunds-typografier. Der er typografierne, der spejler materiens bevægeformer, og hermed også vores egne bevægelser. De findes alle i naturen, i hvert fald i vores billede af den. Og der er de samfundsmæssige typografier, der såvel er opstået af naturen, som af menneskers livtag med den, og som redskab til i tankens form, at anskue dens bevægelse og finde deres kilde og sammenhængende konstitution. Det er menneskets afbildning af sig selv, dets eksistens, bevægelse og retning, gjort i den samfundsmæssige form, der har givet anledning hertil. Det kan også siges på den måde, at det ikke er naturforholdene, der har skabt typografierne, men de menneskelige omstændigheder, om at finde en orden i det store, der er værd at udtrykke i det enkelte.

Lakmus!
Typografierne deler sig ikke ind i naturformer, formidlingsformer og samfundsformer – hvilket egentlig ville falde naturligt. Omvendt må det analyseres, om en sådan kan gøres. Dens resultat vil kunne sætte ovenstående inddeling i sammenhæng, eventuelt pege på manglende elementer, der logisk skal være der, men ikke synes det i billedets form. Og giver inddelingen ikke mening, eller konkurrerer den med den oprindelige, må det analyseres, hvad der er på spil. Det er vigtigt at lokalisere synkronisiteter så tæt på kilden så hurtigt som muligt, så ikke teoribygningen lider langvarig skade, og trækker ny empiri skæv.