2005-09-01 tavle 0600_Side_334
TAVLE --> 'tegn' // 'tegnet'
Element
objekt
figur
-->
ELEMENT
Elementer i tavlen:
- ansvar
- person og socialt kollelktiv
- pres og stress
- social // psyke // soma
- komme overens // acceptsøgende
- selvfjendskab
- ansvar og pligt ift. generationer
***********************
Analyseovervejelser:
- fra tavle til elementnavn/e.
Indførelse af begrebsparret 'tegn' // 'tegnet' som elementers tilsynekomst i materialet
En tavle består af 'objekt-figurer' - eller kan være singularis, hvad dog kun den tomme tavle er. Alle tavler indeholder derfor flere objekt-figurer, end deres enkeltvise fremhævelse. En tavle med en prik, er pga. dens indbundethed i en praktisk akt, mere end bare en prik! Formidlingsniveauet i tavlerne er mao. dobbelt; der er selve tavlerne, som de umiddelbart fremtræder for enhver - også den tomme tavle - og der er hver enkelts subjektive tolkning af hvad den udtrykker, eller hvad der kan være på spil.
Figurale klip
2005-09-01 0600 ansvar
2005-09-01 det sociale kollektiv
2005-09-01 0600 selvfjendskab
2005-09-01 0600 Pres og stres
2005-09-01 0600 ansvar og pligt
..fortsat
Dette er et formidlingsniveau, som ikke er begrebssat i den hidtidige analyse. Det omhandler selve overgangen mellem en tavle og dens repræsentation i begrebets form, som et element med et egennavn eller beskrivende ordstilling. Nok består en tavle af 'elementer' for os, men i den sammenhæng, der fører til objekter og figurer, og til deres benævnelse som 'elementnavn'. Men tavlen er større end intenderet i situationen, eller af subjektet eller subjekterne, der analyserer dem. Den indeholder mere og andet end bevidst foregrebet billedvirksomhed. Den kan være det, men den er først og fremmest en personlig 'psykisk akt', hvor tavlens billede også vender tilbage til subjektet, der udfører det, og genstanden den omhandlede. Tavlens funktion kan ikke tolkes frit. Den fremstillede i større eller mindre grad en betydningsenhed, som efterfølgende blev glemt på tavlen, eller fik almengørende betydning de implicerede subjekter.
2005-09-04 tavle 0600_Side_327
.. fortsat
For at fange denne proces, er der brug for et begreb, der er større end det, der "spontant tænkes i", bevidst eller uintenderet, og som samtidig ikke udelukker noget andet i selve materialet, eller pådutter den en orden, der er det fremmed.
Vores forforståelse er i 'elementer', med dettes aflede former 'objekter' og 'figurer, som vi analyserer det empiriske materiale igennem, jf. "enkeltelementer, for herigennem at identificere elementet gennem egennavne, analysens produkt. Men elementerne, der analyseres for identifikation, er selv teori-immanent bestemt, hvorfor det teori-immanente må brydes op, og selv ses som noget bestemt udviklet.
Overgangen mellem 'tavle' og 'element' skal med andre ord selv særskilt bestemmes i begrebets form. Begrebet herfor skal kaldes 'tegn', altså at en tavle i sin fremkomst i analysen, først og fremmest viser sig som 'tegn' - i ental som i flertal. Samtidig ligger der i tavlen, at den er en afsluttet enhed, og at den derfor også har en afsluttet form. Tavlen kan være et udtryk for, hvad der blev tilbage af væsentlig erkendelse om situationen og om omverdenen - eller spild af kridt!
'Tegn' // 'Tegnet'
Det væsentlige, der kan samle en tavle - gennem enkeltelementerne i tavlen, og/eller gennem dennes objekt-figurer - skal benævnes 'tegnet'. Mellem 'tegn' og 'tegnet' er en stadig occilerende bevægelse, et stadigt bevægende subjektivt modsigelsesforhold.
En tavle, kan består af flere "enkelt"-tavler, og vil typisk udgøre det. En tavles enkelte elementer, behøver ikke at være relateret til hinanden, men er særskilte "tavleudtryk" - problemstillinger i selve situationen - som måske, måske ikke, har nogen sammenhæng med hinanden, eller der blev ikke spurgt efter den. Lige så kan "enkelt"-tavler, der ikke elementmæssigt er relateret til hinanden inden for samme tavle, være tæt relateret og dele af samme element-objekt --> figur. Endelig kan "enkelt"-tavler, umiddelbart uden forbindelse, ses som forskellige elemeneter, der hænger sammen på nærmere bestemt måde.
En tavle kan være uden mening, men bestemmes en objekt-figur, bl.a. ud fra hvordan den strukturerer sit materiale, ud fra sig selv og sig selv i sit omgivende felt, kan den gives en 'betydnings'-bestemmelse. En 'betydning' er, hvad der slår en individuel mening an, om hvad noget tredje udtrykker. Den bliver diskuterbar, og dermed bevægelig.
Tilgangen til tavlen er følgelig 'subjektiv', båret af den, der fremhæver 'tegn i tavlen'. Hvis også tavlen er tegnet af subjektet selv, i en tidligere situation, så bliver det vel endnu mere "subjektivt", hvad der fremhæves?
Kun hvis overgangen mellem 'tegn', 'tegnet' og tavlens enkelte elementer, står ubegrundet tilbage. Den kan på den ene side analytisk sigtes gennem dens kildemateriale. Hvad er situationen i, at det dukker op som tavle? Hvad er dens baggrund i tiden og i situationen? Men det kræver at der er tilgang hertil, og det er væsentligt. På den anden side, er det objekt-figurer, der danner sig egen logik med sammenlignelige andre.
Den empriske person
Der kan ikke abstraheres fra det konkrete kildemateriale, altså at tavler i brugermaterialet kommer fra et møde med en konkret person. Men det er ikke her analysen leder efter nye svar. Derimod, hvad de fælles forhold i materialet kan være?
Svar på 'tavlens sande betydning' er end ikke i sidste ende et anliggende kun om personens egen udtale og vurdering. En udtale kan kun gøres "efterfølgende", og en sådan er en 'tilbageerindring', ikke falsk, men heller ikke sand i sig selv. Det gælder også selve tolkningen i denne analyseproces! Det må kræves, at den kan "sætte sig ud over" det umiddelbart forefundne, i dag og dengang, Og at den må gøre det i generaliseret og almengørende form, hvor de enkelte ikke bare kan genkende sig selv, men først og fremmest se sig selv igennem det mere eller større, der også var til stede.
Problemet skal benævnes med et "almengørelsesproblem", som analysen må bestemme nærmere.
