3. Marts 2011
I dag
For overskueligheden:
Tilførelse af nyt materiale
Ny bevægelse i eksisterende materiale
Måske du engang har haft din gang her, og måske du også har en ”sag” hos os, dvs. der er blevet lavet en brugermappe ud fra samtalen eller opgaven, der blev stillet. I de fleste tilfælde vil du have fået en kopi af alle vores noter og sagsakter om dig; - I andre tilfælde har der ikke været interesse, eller det er efterfølgende på anden vis ikke kommet til en kopiering eller overlevering. Skulle du mangle materiale, vi har, så kontakt os. Men læs gerne med på følgende.
Vi er stødt på dig, fordi vi er gået i gang med et forskningsprojekt om, hvad der er sket gennem tiderne, og om lærdomme der kan hives ud herfra. Dette er forsøgt mange gange før i Gaderummet, sidste gang i efteråret 2006 oppe i køkkenet på første sal i Rådmandsgade 60. Projektet voksede dengang frem, som det begyndte at vise sig, at selv de største psykoser og de mest vrede og frustrerede, havde en tråd i deres liv, som de afstemte verden igennem, men hvor deres erfaringer og ressourcer ikke hidtil havde fået lov at træde ordentlig i karakter.
"Sikkerheden" der kom med, at Gaderummet gennem sit eget arbejde, havde skabt sig selv - fra krise til krise og alligevel hver gang havde 'svaret igen med udvikling' - gjorde at ’masker’ faldt og faldt. Med Finanslovsbevillingen til sidst, og hvor hver enkelt selv havde været med til indretningen af det nye hus, og i flytningen dertil, opstod igen en ny 'kæde af situationer med sammenhængende problemfelter' i huset, hvor de for huset største problembørn – en håndfuld, restgruppen i restgruppen i Gaderummet – også indgik i kontinuerlige arbejdsprocesser på medarbejderniveau, men hvor der manglede noget mere for dem, som … og her blev direkte tænkt på computerarbejde med indsamling og formidling af erfaringsdannelser og problemstillinger i huset, og som noget de nærmest var "udvalgt" til at starte op, skulle deres liv lykkes på anden måde – end gennem de sidste 10-15 års smertetrummerum.
De, de nye medarbejdere, ville endda være nemme at lokalisere, da de overvejende boede i køkkenerne og i tv-stuerne, og heraf også navnet "Køkkenprojektet" dengang.
I november 2006 kom så kommunens socialfaglige tilsynsrapport om Gaderummet. Og håndfulden af store problembørn, blev pludselig meget stor, og fik mere og andet at tænke på, lige som resten af Gaderummet gjorde det.
Paradoksalat nok er de personer, som Tilsynet muligvis klager over ikke er på psykofarmaka - og som er dét systemet begrunder sin lukning af Gaderummet med - de personer som Køkkenprojektet var tiltænkt, og gjort ud fra, at disse personer gennem deres deltagelse i organisationen, havde fostret noget nyt og vigtigt, socialt og psykologisk. Ingen vidste bare endnu mere præcist beskrevet, hvad det var. Men det var der.
Projektet tager udgangspunkt i de tavler, der igennem tiderne er blevet tegnet i brugerforløb. Det kan lyde underligt og helt forkert, at tavler som nogen kender – og andre aldrig har oplevet eller forefundet i deres kontakt – at disse kan have det hele med, hvis historien skal søges beskrevet.
Men det er udgangspunktet for at kigge tilbage, med henblik på at finde ny viden, der kan bruges fremadrettet. Det er grebet an således, at hver enkelt person i Gaderummets historie, kan blande sig – men også være blandet helt udenfor.
Enhver kan gøre sig tanker omhandlende andre, men hvem siger, at det vedkommer en, selv om man måske engang har været i rum eller til møde sammen!
Rådgivningen startede i sin tid som en rådgivning, hvor man kunne være ”anonym”, og selv om vi gennem tiderne også har fået kendskab til personer på personnummerniveau, når dette var påkrævet ud fra sagen/emnet/problemet, er anonymiteten fastholdt. Det gælder også for perioden for år 2000-07, hvor arbejdet var statsligt– og kommunale indbundet, og med hovedparten af økonomiske midler herfra. Kun med brugernes ønske eller tilladelse, er der givet information ud af til.
I år 2000 begyndte Gaderummet at samle sine data i en brugerdatabase, med henblik på at den enkelte kunne komme med på sin sag i huset gennem internettet, og gennem en interaktiv brugerflade. Og hermed også at de enkelte brugere kunne komme i kontakt med andre brugere i rådgivningen eller Gaderummet, og fra en anonym position. Køkkenprojektet i 2006, er at se som dettes forlængelse ind i det nye hus i Rådmandsgade. Og vel bedre sent end aldrig.
Tavlerne er renset for identifikatorisk materiale, før de optræder i analysen. Og de ses som det første skridt ind i historien for rådgivningen og Gaderummet, en historie der har en lige linje tilbage til dannelsen af ”Forum for Kritisk Psykologi” i 1980 på psykologistudiet på Københavns Universitet Amager.
Hvor Marx i sin tid skrev Kapitalen ud fra begrebsparret brugs- og bytteværdi, og så det tredje – som ikke kom med, også kaldet Marx’ berømte blinde plet, at varer ikke udveksler sig selv, men det gør derimod ”brugsværdi-forventningen/vareæstetikken”(W.F.Haug) – skal vi gøre det samme ud fra begrebet om tavlen, der trækker begrebet om ’modellen’ med sig, og hvor det tredje led kan identificeres som ”det psykologiske billede”.
Revolutionære hilsner Kalle
Gaderummets vandrende Rådgivning
Marx: brugsværdi – bytteværdi – (brugsværdiforventningen/vareæstetikken)
Kpc: tavlen – modellen – psykologisk billeddannelse
Nok tages udgangspunktet i rådgivningen og Gaderummets historiske materiale, men analysen tilrettes således, at nyt materiale kan tilføres - nye gruppeproblemstillinger, nye brugerforløb mv. - og interaktivt træde frem. Det gælder både materiale som er en del af historien, men som Gaderummet og rådgivningen ikke selv har, og materiale fra al anden side, der kan have relevans i området. Fx. rådgivnings- og terapeiforløb, gjort ud fra andre tilgange til det terapeutiske problem, end hvad der ligger i materialet fra rådgivningen. Analysen skal inkludere virkelighedens fakts og teorier, for at kunne handle overfor dem, ikke ekskludere og gøre fremmed.
Ny bevægelse i eksisterende materiale
Ligeledes for det allerede eksisterende historiske materiale, hvor hver enkelt person i gammel eller i eksisterende sag/brugerforløb, kan skrive med på analysen, ud fra en åben eller lukket anonym position.
Det er overhovedet i "tilførelse af nyt materiale" og i "ny bevægelse i eksisterende materiale", at analysen kan vinde social værdi for erkendelse. Ellers er analysen bare et statement om en forgangen livløs historie, der ikke kom ud over sig selv.
Det rejser mange teoretiske og metodiske problemer at arbejde med "materialet ud fra sig selv", samtidig med at "bevægelser i dets indre", og med "andre til- eller ind-dragelser", skal indarbejdes, og gøres tilgængelig for fælles refleksion, hvor alle parter er medtænkt, og kan gøre sig til subjekt for processer i sagen og dens forandringer.
Analysen skal rette opmærksomheden på virkelighedens problemer, hvordan de opstår og udvikler sig, kan komme i konflikt og kræve særlige løsninger - ikke på teorien bag.
Men for at nå herhen, er det nødvendigt at gå en kategoriel og metodologisk omvej, så al det materiale der enkeltvis er - teori, empiri, andres teori og empiri, nyt materiale, ny bevægelse i eksisterende materiale - kan finde en første form at bevæge sig i (:optræde i analysen), uden at der tabes information, og samtidig med at den træder i relation til andet materiale.
Det er altid muligt at ophobe teori og viden, materiale og fakts, men uden oparbejdning af greb om deres indre sammenhæng, dvs. hvad der strukturer dem historisk-logisk, falder enhver udtale i grøften af teoreticisme respektive empirisme.
Det er begreber til de "indre bevægende og bevægelige forhold" der søges med analysen, så nogle mere "lykkelige tilfældigheder og omstændigheder " systematisk kan sættes i værk og komme til at 'hærge verden'.
Hidtil har rådgivningen og Gaderummet søgt dette gennem den "konkrete utopies" praktiske realisering, "Gaderummet - konkret utopi i krise", Anne Jønsson 2010, og ud fra dictum'et "Sammenhold. Ingen del og hersk. Socialpsykologisk fristed for udstødte unge", jf. "Ung, fattig og problemramt: Ingen del og hersk!", 1999 og "Gaderummet - socialpsykologisk fristed for udstødte", Oplæg for Søsterorden nr.11, Leonora Christine 2005.
Hvad er den næste form? Det næste "princip"? Hvor vil det komme fra? Og kan det bevidst foregribes?
¤