07_Nysgerrighed på 'tavlen' som udgangspunkt for analysen forside

 

- praksisformer -> genstandsformer
- sagsforhold -> genstandsfelter i praksisformen

Nysgerrighed på 'tavlen' 1
Tavlen som indfaldsvinkel til analysen?. 2
Overordnet genstandsfelt 2

Nysgerrighed på ’tavlen’

Projektet startede med en nysgerrighed på de ’tavler’, der gennem tiderne er blevet gjort i forbindelse med den psykologiske rådgivning i Regnbuen og Gaderummet. Tavlen er et empiribillede i et brugermateriale, og den er knyttet til en brugersession, ved at være en del af den terapeutiske problemstilling, og omkring hvordan den er blevet grebet og bearbejdet. Ikke alle brugerforløb eller sessioner indeholder ’tavler’.

’Tavlen’ har, som årene er gået, fået en særlig status, den var noget der kunne vendes tilbage til. En visuel fælleshed fra sidst, vi mødtes, både på rådgiverside og på brugerside – såfremt der var en tavle, og den var tilgængelig i situationen, og der blev henvist til den.

Tavlen sås at udgøre et særskilt funktions- og erfaringselement i det terapeutiske arbejde. ’Tavlen’ gav umiddelbar mulighed for punktnedslag i et ellers uoverskueligt stort materiale, samtidig med at den selv strukturerer mere materiale i sig, end den optager.

Tidligere tilgange til analyse og opsamling af arbejdet, herunder de interne[1] og eksterne[2], var enten gået hen over det konkret terapeutiske arbejde - det blev forudsat, og andet i arbejdets praksisform blev analyseret - eller tilgangen var aldrig kommet ud over sin indfaldsvinkel. Og det har ellers ikke skortet på forsøg. Der findes dog en enkelt analyse af arbejdet fra 1993, hvor de første 79 brugerforløb er analyseret[3].

En væsentlig betingelse syntes at være, at nok er analyse af terapeutisk arbejde i sig selv komplekst, men empirien var også overvældende, og den voksede og voksede bare i omfang. I dag ved denne analyses start er der tale om måske 80.000 sider forløbsnoter, og måske 6.000 tavler for omkring 800 personer. Det er måske ikke så overvældende for en stor organisation som Gaderummet var til sidst, men arbejdet blev altid henvist til at blive udarbejdet og sat i gang i pauserne, i ferierne eller i weekenderne, da den nære dagligdag i forvejen spiste flere ressourcer, end organisationen til stadighed rådede over. Dét at tænke langsigtet, var til stadighed sat under pres, en luksus der sjældent indtraf. Vi vidste godt, at vores overlevelse afhang af det ekstra vi kunne yde med vores faglighed – og vel sjæl – men det viste sig ikke at være nok, til den sidste beskidte ende, når sandhed som bekendt bliver krigens første offer! Vi nåede i vores tid at få scannet et par procenter ind og ordnet det. Og lige inden 'krigen fra kommunen', startede vi en studiekreds op i ”Tavler og modeller”. Det er dette arbejde der fortsættes.

’Tavlen’ som indfaldsvinkel til analysen?

Nysgerrigheden på ’tavler’, førte til spørgsmålet, om ’tavlen’ kunne gøres til en indfaldsvinkel til analyse af det rådgivningsmæssige arbejde i Regnbuen og i Gaderummet, og uden at der i udgangspunktet blev tabt information om det samlede genstandsfelt. Altså om ’tavlen’ kunne være den indfaldsvinkel, der som ført ned i det empiriske materiale, også var den analysedimension, der åbner det terapeutiske arbejde for samfundsmæssig erkendelse. Om ikke andet, måtte den kunne bidrage hertil, da den syntes at have en slags ”væsentlighed”. Samtidig kan der gøres det spørgsmål, om rådgivningens arbejde overhovedet kan analyseres uden at ’tavlen’ har en væsentlig særstatus. 

’Tavlen’ opstår i 1985-86, og den har sin forhistorie i dannelsen af ’Forum for Kritisk Psykologi’ (FfKP) i 1980. Det er dog ikke en simpel forhistorie. FfKP var snarere en betingelsesstruktur, med et bestemt mulighedsrum, og ét af disse, som efterfølgende blev grebet, er rådgivningens direkte forhistorie. Der er således flere historier i historien, på forskellige niveauer men samtidig sammenflettet, og der er lige så mange historier, som der er genstandsrelaterede sagsforhold. Det samlede empiriske genstandsfelt - hvor indenfor genstande skal konciperes og rekonstrueres i deres dannelses og udviklingssammenhæng – er således historien, der starter med dannelsen af Forum for Kritisk Psykologi’, en dannelse der tager form fra 1978, og som i 1980-81 fører til et af væld nye praksis- og emnegrupper for konkret psykologisk arbejde.

Det er hensigten, efterhånden som analysen bygges op, at det overordnede genstandsfelt fra perioden 1978 og frem, at alle dets elementer kan finde ind i den samlede analyse, således at analysen i sig selv fremstiller en overordnet genstandsbestemmelse for videre udforskning af dens enkelte elementer. Selv om indfaldsvinklen skal tages i ’tavler’, kan ’tavler’ ikke ses ud fra sig selv, men kun gennem den historie, der har ført frem til dem – og dette er det større genstandsfelt.

Ved at se ’tavlen som genstand for analyse’ i bevægelsen fra FfKP, fås også en umiddelbar tilgang for andre forskersubjekter. Deres bidrag og kritik kan skrives ind i analysen, ikke vilkårligt, men ud fra hvad materialet selv slår an i den allerede gjorte analyse. Det samme vil ikke kunne lade sig gøre, hvis genstandsfeltet kun var ’tavlens’ historiske udstrækning, da tavlens hemmelighed ligger uden for denne. Dette sidste kan også kaldes et postulat, som den senere analyse skal kvalificere – eller falde på.

Overordnet genstandsfelt

Det overordnede genstandsfelt, er således opståelsen af Forum for Kritisk Psykologi’ 1978-80, og dets efterfølgende praksisformer, herunder ’tavler’ i en Kritisk Psykologisk rådgivningspraksis fra 1985-86.

Mens praksisformer, giver anledning til genstandsformer, så giver sagsforhold anledning til genstandsfelter i praksisformen. En genstandsform består så at sige af distinkte genstandsfelter, ordnet ud fra sagsforholdene, som de udvikler sig fra. Der er således ikke én genstand i vores genstandsfelt, der er snarere lige så mange som der er sagsforhold, der finder udviklingsformer. Det grundlæggende forhold/modsigelse, som en form udvikler sig igennem, er det for formen dominerende sagsforhold, der samtidig ordner andre sagsforhold ind efter sig.

Nok er ’tavlen’ således indfaldsvinkel til at ordne materialet, men perspektivet er at lade samtlige de genstande som materialet er i besiddelse af, komme til orde. Det skal gøres ved at følge de modsigelser, som materialet selv bygger sig op igennem. En udarbejdelse af disse modsigelser kan kun til en vis grad prioriteres efter eget valg – eller nysgerrighed – da der ikke frit kan arbejdes med dem, men kun gennem det empiriske stof, der danner dem, og hvordan dette stof allerede er bestemt af og strukturerer sig i den gjorte analyse af genstandsfeltet. Hvor nysgerrig én så end kan være på et enkeltaspekt på en tavle, og et hurtigt svar, så kan det vise sig at nysgerrigheden ikke kan indfries, før efter adskillige udarbejdelser af andre modsigelser i materialet, som forudsætning for nysgerrighedens tilfredsstillelse.

’Tavlen’ kan siges at være den første dør, der skal åbnes!

 

27. marts 2011
(Korr. dec. 2016)