Arkiv. Teksten udgår -> Nyeste her

Billeddannelse og samfundsliv (fuld side) forside
Startside til forskningsprojekt i Gaderummet-Regnbuens arbejde, aktuelt og historisk, teoretiske og empirisk.
Marts 2011.

'Hvordan almengøre, når materialet er kommet til veje i fortrolighed og med tavshedspligt?
Ved at anonymisere, afindividualisere, generalisere og fjerne identifikatoriske forhold og kendetegn’.

 

 

Ét dominerende billeder: den individuelle diagnostisk
Andre billeder: empiriske tavler, kropfigurer og sanselige objekter

Det psykosociale og kliniske maskinrum
Baggrund i teoretiske modeller
Den gode verden

En rigtig dårlig virkelighed

Perspektivet: det små nye i det store

 

 


Billeddannelse og samfundsliv
Psykologisk billeddannelse og social problemudvikling 

 

Det følgende er indledningen til forskning i Gaderummet-Regnbuens sociale og psykologiske arbejde. Arbejdet er udforsket mange gange, eksternt og internt, fra mange forskellige vinkler, og ligeså har arbejdet utallige gange været sat til debat og diskussion i diverse medier, og som et problematisk arbejde - og med flere politirydninger til følge! - Men arbejdet er aldrig blevet udforsket igennem dets særlige indfaldsvinklet til social krise, psykiske problemer og sygdomme, og som mere eller mindre har været bærende for, at hele arbejdet har haft - og stadig har - sin kontinuitet.
Det kan spørges, om konflikterne i historien, er konfliktforhold relateret til rådgivningens arbejdsindhold, der som sådan derfor altid vil konflikte med sine omverdensforhold, eller om de er ydre, og hvordan. Og dermed hvad konsekvenserne må være for dets fortsættelse.

 

Et sådant analysearbejde skal med det foreliggende søges påbegyndt. Og dette gennem medforskerperspektivet, fortsat fra dengang. Hertil er der oprettet interaktive sider, til teori- og empiri-analyse, som er ved at blive finpudses til brug.

 

 

Ét dominerende billeder: den individuelle diagnostisk

Altdominerende psykologi og psykiatri arbejder alene med løsningen af sociale og psykiske problemer ud fra en individuel diagnostisk indfaldsvinkel, med det enkelte individ set igennem dets biologi og/eller fritsvævende psyke. Individet bliver gjort ansvarlig for dets egen tilstand og forfatning, der så i anden omgang kan fjernes ved fremhævelse af bestemte konflikter og ubalancer i psyke og krop, som så efterfølgende psykologisk/psykiatrisk behandling kan afhjælpe. Behandlingen bliver dog ligeså cirkulær, som diagnosen er det. Og alle er lige vidt, men tit med større problemer på den behandlede side, og større kapital på behandlerside. Samtidig må det konstateres, at samtlige historiske forsøg på forandringen heraf, blot har ført til mere af det samme.   

 

Andre billeder: empiriske tavler, kropfigurer og sanselige objekter

Her er et skridt til brud hermed. Et første trin ind i psykologisk behandling gennem ’social diagnostik/problembestemmelse’. Det er nogle tavler og kropfigurer fra et forløb i Gaderummet. De fortæller om problemstillinger i hverdagslivet, som er problematiske eller ikke kan løses står man alene, overfordres eller er spillet ud i konfliktsituationer. Tavlerne og kropfigurerne er ganske givet uforståelige ved det blotte øje – men med senere indholdstekst på de enkelte figurer, og med flere tavler og kropsfigurer, vil der danne sig en stadig større billedmængde over generelle konfliktpunkter for individuelle mennesker i deres dagligdag – dagligdage som også er vores fælles betingelsesgrundlag - og hvordan de kan gå over i hinanden gennem fællesskabsløsninger, eller man knækker – og hvad så at gøre?   

 

Det psykosociale og kliniske maskinrum

De fremlagte tavler er råtavler, hvor al identifikatorisk materiale er fjernet. Det samlede materiale indeholder omkring 4.500 tavler, med måske 6.000 objekter, hvoraf der – vides først til sidst! – måske er 4-500 forskellige typiske problemstilling, med et hav af undertyper, fortyper mv. Tavlerne er ’kreeret’ i situationen, det er ’empiriske tavler’ med, hvad der skal benævnes ’psykologiske billeder’ i form af ”sanselig objekter”. Nogle objekter er helt nye, andre er fra tidligere forløbssituationer, og er tegnet op igen, eventuelt viderekonceptualiseret, og er afhængig af deres teoripraktiske potentiale, så blive taget med igen som start til en ny tavleproblemstilling i et andet forløb, eller de er unikke, og i ental. Uddybende om tavler og problemstilling, se afsnit "Psykosocial nødvending" og "Det store i det små", nov.2008.  

 

Baggrund i teoretiske modeller

Baggrunden for tavlerne mv. er arbejdet med rådgivningen Regnbuen og Gaderummet ud fra den Kritiske Psykologi. Her begyndte vi for 30 år siden at ’tegne’ de teoretiske problemstillinger på tavler, til anskueliggørelse af strukturen i indholdet, hvilket blev til begrebet om ’teoretiske modeller’. Her er materialet på omkring 100 teoretiske modeller, samt et lignende antal oversigter/skemaer, der er udarbejdet ifm. oversættelser af tysk psykologi, specielt fra Klaus Holzkamps ”Grundlegung der Psychologie”.  

 

Den gode verden

Med al Gaderummets vilde naivitet i behold, at verden er et godt sted at være, det er bare de dårlige drømme der dominerer, og at ethvert godt massefænomen, starter med et rigtigt grundigt første skridt, go’ læselyst ud i en kommende, om ikke never-ending-story, omend næsten, for du kan selv blande dig i den. De fremlagte 4 tavler og 3 kropsfigurer i et forløb nr.0760, er blevet til starten på denne rejse – hvilket indtraf tilfældigt. Der er senere kommet flere tavler og kropfigurer fra flere forløb, men også de med hver deres fremkomsthistorie, aktuelt her

 

En rigtig dårlig virkelighed

Under indscanning af et forløb for tavler, kunne jeg igen se et todelt materiale. Første del var mit eget materiale, godt 150 sider skrevet i hånden, anden del var 200 maskinskrevne journalpapirer fra tidligere behandlinger. Det var ved årtusindeskiftet, det startede. Rådgivningen opdagede det omkring 2002, da der kom en ny ung der kravlede ind af døren i Gaderummet i Baghuset oppe på Nørrebrogade 56. Henvendelsen omhandlede en ung, der omkring 2 år før havde henvendt sig i akutvagten, og var blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Og – som straks derefter – havde fået en medicinsk behandling langt væk fra København som et langtidsforløb på i 1½ år - og så udskrevet til gaden. Sådanne indlæggelser, hvor unge blev sat i ”gennemgribende psykiatrisk behandling” i afsondring langt fra byen, er i dag ofte afløst af behandlingspakker med bunker af elektrochok. Og så ud igen!   

 

Det var bare én af 4, der lige pludselig stod der på trappen inden for kort tid. I bakspejlet – og ud fra tilfældige senere snakke med andre om dét der psykiatriske sted på landet, og de og de år, var det et eksperiment, der mislykkedes eller hvad var det egentlig der var foregået? Alle var gjort vinde og skæve af umulige doser af forskellige nye varianter af lykkepiller og andet – og så bare sådan, ud med dig, til gaden.
Det er så senere gået de 3 rigtigt godt, men det gik gennem mange års hårdt psykologisk genopbygningsarbejde for at finde sig selv igen. Den 4.de har jeg mistet kontakten til, men håber det bedste for.

Det var en 'kemisk ekspirimenteren' med mennesker, og der er jo intet forandret i dag 10 år efter. JO, at det er blevet mere udbredt og voldsomt - hvad jeg siden har mærket. Og det benævnes ofte med "fremskridt, øget behandlingseffektivitet" af den etablerede statsoffentlighed.

 

Der kom, i denne nedtur for mig, en person forbi, som jeg huskede jeg havde tegnet tavler sammen med. Og så tænkte jeg. Det er mod mit moralkodeks, at eksperimentere med mennesker, og derfor skal ingen være forsøgsperson. Og her havde man endda også eksperimenteret kemisk med mennesker i en sårbar situation og mod deres viden, og så spurgte jeg om ham der kom forbi, om han ville være min forsøgsperson? Om jeg kunne trække tavlerne ud til nettet som et forløbs tavler, og fik et ja. Og sådan gik det til, at historien starten med et enkelt enkelttilfælde af tavler og kropsfigurer – og ikke kun med en stor uoverskuelig masse. 

 

Det har fra starten ikke været tanken at fremlægge tavler og kropsfigurer gennem de enkeltes forløbsproblemstillinger - selv om de kommer derfra , for så er man tilbage i den individuelle diagnostik, også selv om der i disse tilfælde er søgt arbejdet anderledes, igennem den 'sociale diagnostik/problembestemmelse' - men at se de enkelte tavler og kropfigurer i et tvær- og længde-snitperspektiv i forhold til historiens samlede mængde af tavler og kropsfigurer, fra andre forløb, gruppe- og arbejdssammenhænge;

 

- For herigennem at finde fællesforhold, som er generelle konfliktforhold, således at det er herfra, i det fælles sociale, at der kan gøres løselige handleskridt - og ikke posthumt, med de enkelte som smertelige bærere heraf, og i et system med ligeså stor ubalance.  Som arbejdet med tavlerne har udviklet sig, er det blevet afgørende at bringe de individuelle problemstillinger – der oftest har været forfærdeligt lidelsesfulde og tit for mange parter – tilbage til det samfundsliv, som de kommer fra, og til muligt efterkommende nutidige, men med anskuelige begreber, billeder og figurer, der kan tænkes andet eller nyt med, end med dem, der tidligere ikke duede for andre og flere om dem.  

 

Perspektivet: det små nye i det store

Det er perspektivet – ved at starte i dette mikroniveau - at finde ’åndelige våben mod denne verdens miserable tilstand’, hvilket Marx efterlyste allerede i 1856 (tjek), men som stadig endnu ikke er indfriet.

Vi har til at starte med kun empiriske tavler, kropfigurer og teoretiske modeller, og at de gennem en subjektiv billeddannende akt, er kommet til verden som en anskueliggørelse af et muligt problemforhold i virkeligheden – der så efterfølgende er blevet tegnet over på papir, som en forløbstavle med en dato. Og det er udgangspunktet, hvorfra der skrives – og så håbes det, at der kan fabuleres med fra alle parter og fra alle sider, til alle i fremtidens gavn.

   

Gaderummet, Kalle 11. marts.2011