Arkiv. Teksten udgår -> Nyeste her
Billeddannelse og samfundsliv (fuld side) forside
Startside til
forskningsprojekt i Gaderummet-Regnbuens arbejde, aktuelt og historisk,
teoretiske og empirisk.
Marts 2011.
'Hvordan almengøre, når materialet er kommet til veje i fortrolighed
og med tavshedspligt?
Ved at anonymisere, afindividualisere, generalisere og fjerne identifikatoriske
forhold og kendetegn’.
Ét dominerende billeder: den individuelle diagnostisk
Andre billeder: empiriske tavler, kropfigurer og
sanselige objekter
Det psykosociale og kliniske maskinrum
Baggrund i teoretiske modeller
Den gode verden
Perspektivet: det små nye i det store
Billeddannelse og samfundsliv
Psykologisk billeddannelse og social problemudvikling
Det følgende er indledningen til forskning i
Gaderummet-Regnbuens sociale og psykologiske arbejde. Arbejdet er udforsket
mange gange, eksternt og internt, fra mange forskellige vinkler, og ligeså har
arbejdet utallige gange været sat til debat og diskussion i diverse medier, og som et problematisk arbejde - og med
flere politirydninger til følge! - Men arbejdet
er aldrig blevet udforsket igennem dets særlige indfaldsvinklet til social
krise, psykiske problemer og sygdomme, og som mere eller mindre har været
bærende for, at hele arbejdet har haft - og stadig har - sin kontinuitet.
Det kan spørges, om konflikterne i historien, er konfliktforhold relateret til rådgivningens arbejdsindhold, der som sådan derfor altid vil konflikte med sine omverdensforhold, eller om de er ydre, og hvordan. Og dermed hvad konsekvenserne må være for dets fortsættelse.
Et sådant analysearbejde skal med det foreliggende søges påbegyndt. Og dette gennem medforskerperspektivet, fortsat fra dengang. Hertil er der oprettet interaktive sider, til teori- og empiri-analyse, som er ved at blive finpudses til brug.
Ét dominerende billeder: den individuelle diagnostisk
Altdominerende
psykologi og psykiatri arbejder alene med løsningen af sociale og psykiske
problemer ud fra en individuel diagnostisk indfaldsvinkel, med det enkelte
individ set igennem dets biologi og/eller fritsvævende psyke. Individet bliver
gjort ansvarlig for dets egen tilstand og forfatning, der så i anden omgang kan
fjernes ved fremhævelse af bestemte konflikter og ubalancer i psyke og krop,
som så efterfølgende psykologisk/psykiatrisk behandling kan afhjælpe.
Behandlingen bliver dog ligeså cirkulær, som diagnosen er det. Og alle er lige
vidt, men tit med større problemer på den behandlede side, og større kapital på
behandlerside. Samtidig må det konstateres, at samtlige historiske forsøg på
forandringen heraf, blot har ført til mere af det samme.
Andre billeder: empiriske tavler, kropfigurer og sanselige objekter
Her er et
skridt til brud hermed. Et første trin ind i psykologisk behandling gennem
’social diagnostik/problembestemmelse’. Det er nogle tavler og
kropfigurer fra et forløb i Gaderummet. De fortæller om problemstillinger i
hverdagslivet, som er problematiske eller ikke kan løses står man alene,
overfordres eller er spillet ud i konfliktsituationer. Tavlerne og
kropfigurerne er ganske givet uforståelige ved det blotte øje – men med senere
indholdstekst på de enkelte figurer, og med flere tavler og kropsfigurer, vil
der danne sig en stadig større billedmængde over generelle konfliktpunkter for
individuelle mennesker i deres dagligdag – dagligdage som også er vores
fælles betingelsesgrundlag - og hvordan de kan gå over i hinanden gennem
fællesskabsløsninger, eller man knækker – og hvad så at gøre?
De fremlagte tavler er råtavler, hvor al identifikatorisk materiale er fjernet. Det samlede materiale indeholder omkring 4.500 tavler, med måske 6.000 objekter, hvoraf der – vides først til sidst! – måske er 4-500 forskellige typiske problemstilling, med et hav af undertyper, fortyper mv. Tavlerne er ’kreeret’ i situationen, det er ’empiriske tavler’ med, hvad der skal benævnes ’psykologiske billeder’ i form af ”sanselig objekter”. Nogle objekter er helt nye, andre er fra tidligere forløbssituationer, og er tegnet op igen, eventuelt viderekonceptualiseret, og er afhængig af deres teoripraktiske potentiale, så blive taget med igen som start til en ny tavleproblemstilling i et andet forløb, eller de er unikke, og i ental. Uddybende om tavler og problemstilling, se afsnit "Psykosocial nødvending" og "Det store i det små", nov.2008.
Baggrund i teoretiske modeller
Baggrunden for tavlerne mv. er arbejdet med rådgivningen Regnbuen og Gaderummet ud fra den Kritiske Psykologi. Her begyndte vi for 30 år siden at ’tegne’ de teoretiske problemstillinger på tavler, til anskueliggørelse af strukturen i indholdet, hvilket blev til begrebet om ’teoretiske modeller’. Her er materialet på omkring 100 teoretiske modeller, samt et lignende antal oversigter/skemaer, der er udarbejdet ifm. oversættelser af tysk psykologi, specielt fra Klaus Holzkamps ”Grundlegung der Psychologie”.
Den gode verden
Med al Gaderummets vilde naivitet i behold, at verden er et godt sted at være, det er bare de dårlige drømme der dominerer, og at ethvert godt massefænomen, starter med et rigtigt grundigt første skridt, go’ læselyst ud i en kommende, om ikke never-ending-story, omend næsten, for du kan selv blande dig i den. De fremlagte 4 tavler og 3 kropsfigurer i et forløb nr.0760, er blevet til starten på denne rejse – hvilket indtraf tilfældigt. Der er senere kommet flere tavler og kropfigurer fra flere forløb, men også de med hver deres fremkomsthistorie, aktuelt her.
En rigtig dårlig virkelighed
Under
indscanning af et forløb for tavler, kunne jeg igen se et todelt materiale.
Første del var mit eget materiale, godt 150 sider skrevet i hånden, anden del
var 200 maskinskrevne journalpapirer fra tidligere behandlinger. Det var ved
årtusindeskiftet, det startede. Rådgivningen opdagede det omkring 2002, da der
kom en ny ung der kravlede ind af døren i Gaderummet i Baghuset oppe på
Nørrebrogade 56. Henvendelsen omhandlede en ung, der omkring 2 år før havde
henvendt sig i akutvagten, og var blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Og –
som straks derefter – havde fået en medicinsk behandling langt væk fra
København som et langtidsforløb på i 1½ år - og så udskrevet til gaden. Sådanne
indlæggelser, hvor unge blev sat i ”gennemgribende psykiatrisk
behandling” i afsondring langt fra byen, er i dag ofte afløst af
behandlingspakker med bunker af elektrochok. Og så ud igen!
Det var
bare én af 4, der lige pludselig stod der på trappen inden for kort tid. I
bakspejlet – og ud fra tilfældige senere snakke med andre om dét der
psykiatriske sted på landet, og de og de år, var det et eksperiment, der
mislykkedes eller hvad var det egentlig der var foregået? Alle var gjort vinde
og skæve af umulige doser af forskellige nye varianter af lykkepiller og andet
– og så bare sådan, ud med dig, til gaden.
Det er så senere gået de 3 rigtigt godt, men det gik gennem mange års hårdt psykologisk genopbygningsarbejde for at finde sig selv igen. Den 4.de har jeg mistet kontakten til, men håber det bedste for.
Det var en 'kemisk ekspirimenteren' med mennesker, og der er jo intet forandret i dag 10 år efter. JO, at det er blevet mere udbredt og voldsomt - hvad jeg siden har mærket. Og det benævnes ofte med "fremskridt, øget behandlingseffektivitet" af den etablerede statsoffentlighed.
Der kom,
i denne nedtur for mig, en person forbi, som jeg huskede jeg havde tegnet
tavler sammen med. Og så tænkte jeg. Det er mod mit moralkodeks, at
eksperimentere med mennesker, og derfor skal ingen være forsøgsperson. Og her
havde man endda også eksperimenteret kemisk med mennesker i en sårbar situation
og mod deres viden, og så spurgte jeg om ham der kom forbi, om han ville være
min forsøgsperson? Om jeg kunne trække tavlerne ud til nettet som et forløbs
tavler, og fik et ja. Og sådan gik det til, at historien starten med et enkelt
enkelttilfælde af tavler og kropsfigurer – og ikke kun med en stor
uoverskuelig masse.
Det har
fra starten ikke været tanken at fremlægge tavler og kropsfigurer gennem de
enkeltes forløbsproblemstillinger - selv om de kommer derfra , for så er man
tilbage i den individuelle diagnostik, også selv om der i disse tilfælde er
søgt arbejdet anderledes, igennem den 'sociale diagnostik/problembestemmelse'
- men at se de enkelte tavler og kropfigurer i et tvær- og
længde-snitperspektiv i forhold til historiens samlede mængde af tavler og
kropsfigurer, fra andre forløb, gruppe- og arbejdssammenhænge;
-
Perspektivet: det små nye i det store
Det er perspektivet – ved at
starte i dette mikroniveau - at finde ’åndelige våben mod denne verdens
miserable tilstand’, hvilket Marx efterlyste allerede i 1856 (tjek), men som stadig endnu ikke er indfriet.
Gaderummet, Kalle 11. marts.2011