Segmentering og lokalisering (:objektgørelse) fuld skærm / forside / index 2
Oprindelig udkast arbejdsmængden -->aktuel ark 0653dokumentationsark-->
Er bygget på 0653 oprindelig.htm, og på første analyseperspektiv 0653 analyse.html. Al opsamlet information herfra, overføres til dette ark. Siden er den side, der opsamler information om de enkelte tavlers relatering eller sammenhæng
g 4. Segmenter i tavler. Segmenter har indtil nu vist sig i 'kropfigurer', hvilket er en følge af, at arbejdet med kroppen i det psykologiske, endnu ikke er nærmere udarbejdet i analysen. 'Kroppen' er som 'øvelser', endnu ikke teoriledet bestemt, kun 'tavlen' er blevet det, -her->
0653 Sidste praksisbestemmelse nedenfor ................................... 0653 1. oprindelig praksisbestemmelse
Oprindelige tavler | Mindsteenheder | Segmenter / objekter | Tavleelement | |
tavle0653s13.1 tavle0653s13.2 |
Elementer Afspænding; Samlet |
|||
typo0653s02.1 |
tavle0653s02.2.0 tavle0653s02.2.1 tavle0653s02.2.2 |
Elementer Samlet |
||
tavle0653s07.1 'Afs.; - krop på maven; v/h; hrp - varm; ID+/-; - varm/afventende; kild; smerte; filter/afstand; over/underspændt hrp+/-; -afs. krop på ryggen; v/h - fin, svag; hrp - fri, svag; ID?7- - pendulet' tavle0653s07.2 tavle0653s07.3 |
Elementer Samlet |
|||
top --> top |
0653 analyse af en tavle. Analysen tager udgangspunkt i den første og eneste tavle i forløbet
Forløb 2 mdr.; 3 samtaler; 2 kroparbejde, 1 tavle, udtalelse vedr. boligløshed.
UDKAST.
Tavlen består umiddelbart af 3 koncepter – Zen, afmagt, angst - og hvoraf afmagt og angst er indholdsudfyldt, og direkte relateret. Angst som ”udleverethed til betingelserne”, og som følge heraf ”handlingslammelse”; og afmagt som konsekvens af ”for mange irrelevenate krav” og ”isolation”.
Tavlen kan komme i stand gennem et af de tre koncepter, eller gennem at indholdsudtryk har dannet et første koncept.
1. Analyse fra konceptside
Zen. Er ’Zen’ det første indholdsudtryk, er det enten relateret til en intellektuel
snak parterne imellem, eller til at blive fremført som ”manende til eftertanke.
Se lige omkring, (fald ned), hvil i det der er”. At inddrage tavlen til denne
anskueliggørelse, er samtidig, at i tavlens udførelse, yderliggøres
situationen, og får benævnelse. Herfra kan de andre koncepter inddrages.
Angst. ’Angst’ kan også være det første element –
og Zen konklussionen på dets bemestring – men er angst første element kommer det
fra en samtale om det, og denne kan føre til anskueliggørelse af angst. Angst er
handlingslammelse (overfor relevante betingelser), lige meget hvordan den opleves, og handlelammelse over for
hvad kan undersøges. Angsten kan være begrunde i konceptet ”afmagt”, som så er
er blevet indholdsudfyldt.Men det sidste er næppe tilfældet.
Afmagt. ’Afmagt’ kan også være det første element
på tavlen. Men vil næppe være det. Som konstatering, ja, men det er mere kommet
til, som følge af dets indholdsudfyldning, hvor ”for mange irrelevante krav” og
”isolation” er kommet til først - hvilket kan benævnes med afmagt, når situationen ikke længere kan opretholdes, eller med angst som psykisk svar herpå, og med panikangst som en typisk forform.
Analysen fra siden af indholdsudtryk
Det er muligt at gå fra ”handlingslammelse” til ’Zen’, men det er
ikke logisk efterfølgende at gå igennem ’afmagt’, for herigennem at spore hvad
angst kan være begrundet i eller komme fra. Er indholdsudtryk - ”udleverethed
til betingelserne”, ”handlingslammelse”, ”for mange irrelevenate krav” og
”isolation” – første tavleudtryk, har de startet i de sidste, der fører til
’afmagt’ som tavlens første koncept. Og dette trækker konceptet ’angst’ med
sig. ’Zen’, det tredje koncept, er i denne sammenhæng både mulig som første
tavleudtryk, som en konklussionsfigur i processens gennemførelse, som de kan
være et første tavleudtryk.
Koncept eller indholdsudtryk
At starte i et koncept eller i et indholdsudtryk, er forskellige
indfaldsvinklet, der er vævet sammen. Et indholdsudtryk vil typisk være
formulering af empirisk stof. Noget faktuelt, noget givent, en generel
konstatering, formuleres på tavlen. Og hvis det er sådan, hvad så? Eller hvad er
dette et udtryk for? I benævnelsen af indholdsudtryk, kan flere tilføjes, og
forblive indenfor samme stof-horisont, eller et generaliseret begreb kan dannes,
hvorved der skiftes modalitet.
At starte med konceptet, er enten en ”vågn op”, og så vil første tavleudtryk
for i Zen eller i Angst. Det vil være en konstatering, som tavlen senere udvikler
sig igennem.
De tre koncepter, og deres fire indholdslementer, danner sammen en ’specifik tavletype’. Tavletypen skal følgende sigtes gennem de bordnoter, der er tilstede på tavlens dato, og dermed forlene tavletypen med dets empiriske indhold. I dette tilfælde findes der udførlige bordnoter i referatform. Og – som med tavlen - skal et første umiddelbart indtryk af deres indhold, formuleres såldes:
2. Tavlens empiriske herkomst
Den vandte måde at skrive på, er i sygdomstilfælde eller i
sygehistorier. Sygehistorier er historier om bestemte tilfælde, hvor noget bestemt var på spil, og hvad terapeuten var vidne om, eventuelt som selv foranstaltede det som proces, og hvad dets resultater var. Sygehistorier er hændelsesforløb af mere eller mindre tragisk eller forbavsende karakter, set udefra og på afstand. Her er vi derimod midt i historien, og kun på tankemæssig afstand.
Tavlen
En ung person møder stille op. Har været her en gang før. Var i knibe om hændelser i livet. Har fundet en bog om ”meditation”, og vil sætte
sig ind i det, og ”finde den indre ro”. Personen har længe været ved at sige
farvel til Staden, for at vende tilbage og færdiggørelse uddannelse. Men så
melder uroen sig, og ”dobbelt hjertebanken”. Denne har samtidig en lang historie,
og den førte også til studieafbrudet, og den har senere fulgt med rundt.
Den opleves som ”stress”, også forårsaget af at stille store krav til sig selv, om
at være god og have styr på det, og at det også kan være for meget, i perioder næsten en besættelse. Det var ”alle
kravene og ikke at kunne spænde over dem”, og ”ikke synes at kunne passe ind”,
trods at yde hele vejen rundt. I en lang periode føres der dagbog, for dog ”at have nogen at
snakke med det om”. Omkostningerne syntes efterhånden for høje, og at måtte miste sig
selv som selvstændigt individ. Medstuderende fortsatte, selv om de var ”ude og
skide og på piller”. Trods kravene til sig selv, kunne der ikke gennemføres.
Efterfølgende har personen mødt hjertebanken igen, og som ”psykisk ubehag”,
forskellige andre steder.
’Angst’ føres ind som begreb for hjertebanken, og det benævnes med ’udleveret
til betingelserne’ og ’handlingslammelse’. Herigennem kommer ”afmagt” ind, med
reference til forholdene ”for mange irrelevante krav” og ”isolation”, der kan
medføre afmagt -> angst -> udleveret til relevante omstændigheder -> handlingslammelse.
Der er en ideografiske akse for personen også, hvad angår kravene til sig selv,
og også kunne realisere dem. Personen er flyttet en del rundt igennem sin
opvækst hos deleforældre.
Kroparbejde
Gangen går over i kroparbejde, og er en fortsættelse fra sidst. Efter sidst ”blev
jeg afslappet. Men har aldrig grædt så meget. Til sidst næsten helt
følelsesløs. Aldrig grædt så meget”. Og ved nu, at ”jeg også skal finde mine
egne krav, og ikke lade mig lede af idealistiske billeder, for her er ingen
lyst mere”. Kroparbejdet eksisterer i forløbet som en selvstændig tavle.
3. Tavletype
Fra den teoretiske side, kan der tales om ’koncepter’og ’indholdselementer’,
såfremt deres begreb er teoretisk bestemt. Fra den praktiske side, kommer
elementer ind som reference til empiriforhold, og er fra første færd et ’indholdsudtryk’.
Såfremt ’indholdsudtryk’ allerede har et koncept tilknyttet, er der tale om
angivelse af en kategori, som må finde sin placering mellem de andre ’indholdsudtryk’.
Hvad der i en sammenhæng er et koncept, er i en anden en kategori, og i en
tredje et begreb. Indholdsudtryk kan være enestående, og deres begreb må
dannes.
Analyse af tavlen går således igennem greb om ’elementer, begreber og billeddannelse’, på begrebets, kategoriens - hvor teorien falder ind som praksis, og og hvor det på brugerside er et teoribegreb - og på konceptets niveau og orden.
En tavle kan være et teoretiske koncept fra den ene side, og en empirioptegnelse/reference på den anden side. Men en tavle er også en empirisk handling, hvor processens elementer finder billeddannelse. Tavlen spejler hvordan der er gået til værks, men ikke i sig selv den orden, dets elementer har dannet sig på. Denne kan kun tydeliggøres gennem en logisk analyse af tavlens elementer, set i deres historiske opkomst.
Der er tale om to parallelle analysespor, som kun analytisk kan skilles ad. De præger på hver deres måde både teorien og opfattelsen af empririen, og må i analysen flyde sammen på asymptotisk vis. Tavlen kan analyseres oppefra, fra konceptsiden, eller nedefra, fra elementsiden. Spændingen eller forholdet imellem dem, er del af hvordan tavlen skabes i praksis, og netop den spænding, der kan føre til dannelsen af adækvate begreber og billeder qua deres genstandsrelaterethed og interne teoriimmanens.