04. Uddrag metodologisk sigtelinje 2012-05-25 / fuld skærm / Forside

--> tilbage til "Om metodologisk sigtelinje"

 

I papiret "Kære bruger 2011" rettet mod brugere og aktivister af rådgivningen og af Gadeummet, søgte jeg at skrive til "brugergruppen" af forhenværende og nuværende brugere og aktivister. Sigtet var at fortælle om projektet og dets formål og perspektiv, og hvordan de som " persona" indgik. Papiret sluttede med fremlæggelsen af et bestemt metodologisk perspektiv på analysen, gengivet her:

"Hvor Marx i sin tid skrev Kapitalen ud fra begrebsparret brugs- og bytteværdi, og så det tredje – som ikke kom med, også kaldet Marx’ berømte blinde plet, at varer ikke udveksler sig selv, men det gør derimod ”brugsværdi-forventningen/vareæstetikken”(W.F.Haug)  – skal vi gøre det samme ud fra begrebet om tavlen, der trækker begrebet om ’modellen’ med sig, og hvor det tredje led kan identificeres som ”det psykologiske billede”.

For overskueligheden:
Marx: brugsværdi – bytteværdi – (brugsværdiforventningen/vareæstetikken)
Kpc : tavlen – modellen – psykologisk billeddannelse

Tilførelse af nyt materiale
Nok tages udgangspunktet i rådgivningen og Gaderummets historiske materiale, men analysen tilrettes således, at nyt materiale kan tilføres - nye gruppeproblemstillinger, nye brugerforløb mv. - og interaktivt træde frem. Det gælder både materiale som er en del af historien, men som Gaderummet og rådgivningen ikke selv har, og materiale fra al anden side, der kan have relevans i området. Fx. rådgivnings- og terapeiforløb, gjort ud fra andre tilgange til det terapeutiske problem, end hvad der ligger i materialet fra rådgivningen. Analysen skal inkludere virkelighedens fakts og teorier, for at kunne handle overfor dem, ikke ekskludere og gøre fremmed.

Ny bevægelse i eksisterende materiale
Ligeledes for det allerede eksisterende historiske materiale, hvor hver enkelt person i gammel eller i eksisterende sag/brugerforløb, kan skrive med på analysen, ud fra en åben eller lukket anonym position.

Det er overhovedet i "tilførelse af nyt materiale" og i "ny bevægelse i eksisterende materiale", at analysen kan vinde social værdi for erkendelse. Ellers er analysen bare et statement om en forgangen livløs historie, der ikke kom ud over sig selv.

Det rejser mange teoretiske og metodiske problemer at arbejde med "materialet ud fra sig selv", samtidig med at "bevægelser i dets indre", og med "andre til- eller ind-dragelser", skal indarbejdes, og gøres tilgængelig for fælles refleksion, hvor alle parter er medtænkt, og kan gøre sig til subjekt for processer i sagen og dens forandringer.

Analysen skal rette opmærksomheden på virkelighedens problemer, hvordan de opstår og udvikler sig, kan komme i konflikt og kræve særlige løsninger - ikke på teorien bag. Men for at nå herhen, er det nødvendigt at gå en kategoriel og metodologisk omvej, så al det materiale der enkeltvis er - teori, empiri, andres teori og empiri, nyt materiale, ny bevægelse i eksisterende materiale - kan finde en første form at bevæge sig i (:optræde i analysen), uden at der tabes information, og samtidig med at den træder i relation til andet materiale.

Det er altid muligt at ophobe teori og viden, materiale og fakts, men uden oparbejdning af greb om deres indre sammenhæng, dvs. hvad der strukturer dem historisk-logisk, falder enhver udtale i grøften af teoreticisme respektive empirisme.

Det er begreber til de "indre bevægende og bevægelige forhold" der søges med analysen, så nogle mere "lykkelige tilfældigheder og omstændigheder " systematisk kan sættes i værk og komme til at 'hærge verden'.

Hidtil har rådgivningen og Gaderummet søgt dette gennem den "konkrete utopies" praktiske realisering ("Gaderummet - konkret utopi i krise", 2010), og ud fra dictum'et "Sammenhold. Ingen del og hersk. Socialpsykologisk fristed for udstødte unge" - "Ung, fattig og problemramt: Ingen del og hersk!", 1999 - og i "Gaderummet - socialpsykologisk fristed for udstødte", Oplæg for Søsterorden nr.11, Leonora Christine 2005.

Hvad er den næste form? Det næste "princip"? Hvor vil det komme fra? Og kan det bevidst foregribes?"

 

--> tilbage til "Om metodologisk sigtelinje"