Balladen - der var værre

Af Mona Samir Sørensen og Henriette Lind 08. november 1999

Det er dagen efter urolighederne i kvarteret omkring Blågårdsgade på Nørrebro, og rundt omkring fortæller de knuste ruder samme historie. Sporene efter en dramatisk nat ses overalt – og denne gang ikke blot hos McDonald's, Den Danske Bank og de andre store.

Denne gang gik det ud over næsten alle. Også de små butikker. Og måske derfor virker Blågårdsgade ekstra træt af alting denne mandag eftermiddag.

I kælderbutikken Klædebo går Karen Pers rundt og hænger tøj op. Stakkevis af bluser og bukser har overnattet i en butik på den anden side af gaden, hvor de blev båret over, da to brosten først på natten smadrede ind gennem forretningens ruder.

»Jeg hørte nogen sige, at det var en fejl, at vi kom med i alt det her. Der er da også mere tradition for - hvis man kan sige det sådan - at det er 'de store', det går ud over«, siger Karen Pers, der har haft butik i Blågårdsgade i tre år.

»Det, der ellers præger denne gade, er, at alle kan være her. Folk, der ikke bor i nærheden tror måske, at der er farligt herinde. Men sådan er det jo ikke. Jeg har aldrig før følt mig utryg«, siger hun.

Men det var hun i nat. Nu, fjorten timer efter, er utrygheden afløst af træthed og ærgrelse - blandet med en lille smule forståelse for de unges problemer - »Det bliver jo heller ikke ligefrem nemmere at være indvandrer i vores samfund«.

I pizzariaet længere nede ad gaden er Haider, der kom til Danmark fra Irak for otte år siden, mere forbitret over balladen end sine danske forretningsnaboer:

»Den tyrker, der er blevet vist ud af Danmark, fortjener at blive udvist, når han laver kriminalitet. Jeg forstår ikke vreden i nat. Det går ud over alle andre indvandrere«, siger Haider.

I grønthandlerbutikken overfor er ejeren Mohamed endnu mere skarp i tonen - på trods af at hans forretning gik helt fri:

»Jeg tror overhovedet ikke på, at balladen skyldes udvisningsdommen. Når man hærger, er det for at stjæle - og ikke andet. Nede på Nørrebrogade blev en guldsmed f.eks tømt for alting. Det har ikke noget med en demonstration at gøre. De unge er dårligt opdraget og bliver ikke straffet hårdt nok. Det nytter ikke noget, at systemet sætter den slags unge i fængsler, der minder om fem-stjernede hoteller«, siger Mohamed.

Masser af rygter

Ingen tør rigtigt gætte på hvem, der stod bag urolighederne og hvorfor. Snakken går i kvarteret. Nogle har hørt, at de fleste var unge indvandrere. Andre, at det var en aktion organiseret af autonome - med en kreds af andengenerationsindvandrere til at sætte yderligere gang i balladen. Men usikkerheden er stor.

Oppe under taget i et baggårdshus til Nørrebrogade bor 15-20 af de unge på gamle madrasser - unge fra det miljø, som nogle vælger at kalde 'det autonome'. Gaderummet hedder stedet, hvor hjemløse unge kan få lov at sove og være. I opholdsstuen sidder fem-seks af de unge omkring et bord med kaffe og aviser. Ingen af dem var med i går, siger de. Deres indtryk er, at det var en blanding af danskere og indvandrere.

»Vi hørte rygter søndag aften ved otte-tiden om, at der ville ske noget«, siger en pige, som ikke vil have sit navn i avisen. »Og så kan man jo selv bestemme, om man vil være med eller ej«. De er ikke meget glade for at tale med pressen.

Psykolog Kalle Birck-Madsen fra Gaderummet er ikke overrasket over, at det er på Nørrebro urolighederne opstår:

»De unge, jeg ser her, er ekstremt klemt. De er fattige - og sat uden for indflydelse. På Nørrebro har man i mange år haft mere travl med at gøre området pænt, end at give disse unge nogle ordentlige tilbud«, siger han.