Aktuel situation dec.2008.
Events
Gaderummets aktuelle situation er, at lokalerne i Rådmandsgade 60 på Nørrebro d. 21. nov. 2008 blev ryddet af politiet og fogeden. Nu står de ca. 200 brugere, herunder 25 i uafsluttede psykologiske behandlingsforløb og ca. 30 beboere, på gaden, afskåret fra deres hjem, intensive psykologhjælp og det fællesskab, som ellers gjorde det muligt for dem at rette sig op. Det er en meget ulykkelig situation, som vi alle gør alt hvad vi kan for at ændre.
Vi har gang i mange projekter, men kontakter jer her i anledning af 2 events, som vi håber kan være med til at sætte fokus på Gaderummets sag i offentligheden. For at sende et stærkt signal til politikere, pressen og borgerne, håber vi meget, at I har lyst og mulighed for at møde op. Det drejer sig om:
Indvielse af Gaderummet i gaderummet, onsdag d.
10. dec., kl. 13.00. Vi inviterer medierne til at komme og overvære en af
konsekvenserne af Gaderummets lukning: At brugerne nu er henvist til
gaden. Vi klipper en snor over til det nye Gaderummet, det offentlige rum,
og en lille tale vil blive holdt. Det er vigtigt at så mange som muligt dukker op, især
af brugere og tidligere brugere, så kom glad - eller så glad som det nu er
muligt, i den triste anledning. Vi mødes på Assistens
Kirkegård ved Kulturcentret, Kapelvej 4, og slutter af med lidt kaffe og
kage.
Demonstration for alle Minoriteters vej ud af
Samfundets ensretning - For mangfoldighed og retten til selvbestemmelse,
torsdag d. 18. dec., kl. 18.00. Sct. Hans Torv, Nørrebro Demonstrationen har til formål at synliggøre vores
utilfredshed med de vedvarende lukninger og reformeringer af de
alternative behandlings-, pasnings- og undervisningstilbud, fristeder,
væresteder og alternative scener. Vi starter ved Sankt Hans Torv og går videre til
Rådhuspladsen, hvor der vil være underholdning, taler fra forskellige
repræsentanter fra alternative tilbud og musikalske indslag, samt lidt at
varme sig på. Kom og vær med til at tydeliggøre, for politikere og
samfund, hvor vigtige disse tilbud er for en mangfoldig kultur. Samlet står vi stærkest i kampen for
”Retten til at være”. Demonstrationen sker på initiativ af fristedet
Gaderummet, bo-, være-,
og behandlingssted for udstødte og hjemløse unge, som senest har været
offer for bevægelsen af samfundsmæssig ensretning.
I øvrigt er her et link til en løbeseddel, Socialborgmester Mikkel Warming vildleder offentligheden på bekostning af hjemløse unge, omhandlende de udokumenterede og uretmæssige anklager, som er årsag til Gaderummets nedlæggelse, hvis nogen skulle være interesserede i at læse mere.
Man er selvfølgelig mere end velkommen til at henvende sig, hvis man har kontakter eller andet, som måske kan hjælpe os på den ene eller den anden måde. Vi opfordrer desuden til at tilmelde sig Gaderummets facebookgruppe, som ligger her: http://www.facebook.com/event.php?eid=42776296455#/group.php?gid=25398925960
Endnu engang mange, mange tak for jeres støtte – og rigtig glædelig jul.
Et samlet Gaderummet
For yderligere
information - kontakt:
Anne Lei, frivillig
medarbejder, tlf:6065 0133
Nælde Krake, psykologpraktikant, tlf:2617 7306
Tlg.3581 5555
*************************
Vi er helt uden midler og modtager meget gerne et bidrag på:
Arbejdernes Landsbank Reg.5361, kontonr.0000415718
eller
Danske Bank Reg.0274, kontonr.0000766399