Et paradigme for behandling spares væk.

 

- Et unikt værested blev i fredags ryddet, da politi og fogeden kom på uanmeldt besøg i Gaderummet på Rådmandsgade. Alle døre blev beordret åben og folk smidt på gaden.

 

Af Tina Rye Hansen, frivillig og tidligere bruger i Gaderummet.

 

 

Rydningen

 

Jeg var til stede en time efter politiet ankom til Gaderummet, fortalte at jeg var medarbejder på stedet og ved spørgsmål omkring situationen, blev jeg beordret til at tage de vigtigste ting og derefter forlade huset. Både Fogeden og 3-4 politifolk stod foran udgangene og afventede at folk forlod det. Inden i huset var op til 10 politifolk der stod vagt mens folk blev beordret til at tage deres vigtigste ting.

Der blev ikke informeret om hvor længe vi havde til at forlade huset, men efter at have været der i

højest 40 minutter, fik vi at vide, at vi nu havde vi fem minutter mere.
Jeg var på et kontor med ledende psykolog Kalle Birck - Madsen, som sad ved computer, og afventede kæreskrift til højesteret fra advokat Bjarke Madsen. med aftale med fogeden,

Men efter de fem minutter fik vi besked på straks at gå. Inden mailen var sendt.

 

At rydningen var tidsbegrænset gjorde bare fortvivlelsen af rydningen endnu større og det at der ikke blev informeret om et andet tidspunkt til at afhente resten af vores personlige ejendele, finder jeg helt uacceptabelt.

 

 

Konsekvensen

 

Som tidligere bruger af Gaderummets psykologiske rådgivning Regnbuen, står jeg uforstående overfor den rydning af Gaderummet, der fandt sted fredag d.21-11-2008, kun en måned før jul.

For mig er det en lukning der ikke kun har personlige, psykologiske og sociale konsekvenser, men en kæmpe historisk, politisk betydning.

 

En meget stor gruppe unge mennesker, 35-40 som er uønskede og ikke har andre steder at gå hen, end gaden, vil blive splittet som gruppe, hvis socialarbejderne lykkes med at få dem placeret på forskellige herberg.

 

Mit lange forløb med medicinfri behandling har gjort det muligt for mig at studere på universitet og samtidig have ressourcer til frivilligt arbejde i Gaderummet. Et frivilligt arbejde der har haft stor betydning for mig personligt og for stedets brugere.

 

Gaderummet har en struktur det ikke har været muligt at finde andre steder og et netværk der har givet mig den støtte, som jeg både som studerende og privatperson har haft og stadig har brug for. Det specielle ved Gaderummet er at den enkeltes behandling ikke er et tilrettelagt forløb, der er begrænset i tid og rum. Men derimod et forløb der strækker længere end dette. En behandling eller en relation der møder mig som det menneske jeg er. Og som har givet mig en forståelse af min tidligere svære situation, som jeg aldrig ville kunne nå erkendelse af, hvis jeg havde været på medicin.

 

I skrivende stund er det tirsdag aften og de unge har stadig intet sted at gå hen, de sover nu på sofaer hos venner og nogle ved stadig ikke hvad de skal gøre i fremtiden. Hvad der venter dem kan ikke forudsiges og en frelsende engel vil ikke være nok for et mirakel kræver en magi, der ikke findes i det definerede og forudbestemte.

 

Men skabes i en praksis der nu er væk, en praksis med brugerstyring og plads til det enkelte menneske.

Vinterkulden nærmer sig og de unge er endnu ikke blevet henvist til et alternativt sted og på alle punkter synes situationen grotesk og marginaliseringen total.