Ødelæg rygterne, ikke Gaderummet

Til Ugespejlet, Christiania.

Af Kalle Birck-Madsen, Gaderummet, Rådmandsgade 60

kallebm@mail.dk; info@gaderummet.dk; www.gaderummet.dk

Igen er vi i Gaderummet blevet bekendt med rygter, som når man hører dem, medfører at man bliver betænkelig ved at komme i Gaderummet. Rygterne var igen usande. Så hvis man bringer rygterne videre uden at tjekke dem først, så skades både Gaderummet, og de mennesker der har behov for Gaderummet – og vel også ens egen troværdighed.

I en situation, hvor Gaderummet er bezat på 11.måned, og hvor vi for at beholde huset som et åbent fristed må tigge på gaden for at samle penge ind til strøm og Internet, er det noget andet end rygtesmedning, vi kunne ønske os.

Historie 1. Fra Støttefest i Den Grå Hal d.19.marts

Sidste rygte var historien om to piger, der for nyligt skulle være blevet spurgt om de solgte sex af en påtrængende sort mand i Gaderummet. Og det grove var, at de ikke havde turdet sige det til nogen i Gaderummet, så det var ikke blevet taget op som det problem, det udgør.

Dette er ikke sandt. Den omtalte episode er et år gammelt, og hændelsen blev – da den var sket – straks taget op på Gaderummets fællesmøde. Pågældende mand var ny, ikke kendt af nogen i Gaderummet i forvejen - og pågældende mand er ikke set siden.

Historie 2. Fra to unge på Staden

For få dage siden kom en ung fyr fra Christiania. Han undskyldte på egne og sin kærestes vegne for en episode en måned før, at de var kørt frem med trusler i Gaderummet, og også havde involveret politiet ind i det. De havde bare fået at vide, at der i Gaderummets tv-stue var en rotte, der hed Cæsar, og som dagen lang blev mishandlet ved at der jævnligt blev smidt ølkapsler på den, og at den ikke fik vand men øl i sit drikkekrus.

Historien er ikke sand. Der var ingen rotte i tv-stuen, der hverken hed Cæsar eller som blev mishandlet med ølkapsler og øl. Ingen mindes heller nogen rotte med navnet Cæsar i Gaderummet. Men af og til har CC – når han er i huset - sin rotte i et bur i tv-stuen. Den hedder ”Victor”.

I dette tilfælde kommer historien om misrøgt af en rotte fra en ung fyr, der meget gæster Christiania, men som er smidt ud af Gaderummet pga. hårde stoffer og hærværk.

Historie 3 til uendelig. Fristeder som projektionsskærm

Det er mere normen end undtagelsen, at der er rygter og frit opfundne ”høns” om steder, der stikker ud fra den borgerlige norm. Det gælder også for Gaderummet, der er et ”socialpsykologisk fristed for udstødte unge”. Vi er vant til de mest underlige rygter, og lige så er der næppe det rygte, der ikke i gennem tiderne er blevet sat i omløb mod Thylejren, Christiania og Ungdomshuset. Fundet af skydevåben, kommer til at lyde, at alle går med skydevåben; konfiskeringen af hash, kommer til at lyde at alle er på hårde stoffer døgnet rundt; og modstand mod politiovergreb genfortælles som asociale slynglers kamp mod den store retfærdighed, og kan de ikke fatte det med lange urimelige fængselsstraffe, så må de ud af landet.

De ”sorte” som problemet

I forbindelse med ”Historie 1” blev det også formidlet, at de ”sortes” indgåen i Gaderummet har betydet, at flere af de gamle i Gaderummet ikke længere skulle være trygge ved at komme i Gaderummet – hvorfor de heller ikke kommer her længere. Med ”sorte” menes mennesker med mørk hudfarve, og som overvejende kommer fra Afrika.

Det er muligt, at nogen holder sig væk på grund af at ”sorte” selvfølgelig også er velkomne i Gaderummet, men vi kan altså ikke finde ”nogen gamle i Gaderummet, der ikke kommer her, fordi de er utrygge”. Det er også rent lal at sige! Gamle i Gaderummet kan sgu altid svare for sig – for man lærer ikke at bukke nakken.

Interesseaspektet

Noget må være på spil, siden tingene går sådan. Og der er også meget på spil. Jeg skal prøve at udrede baggrunden for, at rygter kan fylde i Gaderummets tilfælde.

Overordnet er Gaderummet fredeligt bezat på 11.måned, fordi Socialudvalget i København Kommune har undladt at udbetale vores økonomiske midler fra Socialministeriet/Velfærdsministeriet. Det drejer sig om kr.255.000 pr måned, plus huslejen. Siden har Gaderummet overlevet ved venner og fondes hjælp, og ved at tigge med vores Ønskebrønd på gaden. Lige nu er det skide hårdt.

Socialudvalget har ønsket Gaderummet lukket, fordi Gaderummet ikke har villet indordne sig under psykiatrien, og fordi Gaderummets døgnåbne dør strider mod kommunens forestilling om ro, renlighed og orden. Gaderummet har imidlertid forhandlet samtlige ”knaster” i arbejdet igennem allerede tilbage i 2002-2004, hvor kommunen har godkendt arbejdet i Gaderummet i den form, det altid har haft: et døgnåbnet fagligt fristed, med en psykologisk rådgivning, en bo-funktion og en være- og aktivitetsfunktion. Men kommunen har åbenbart ifm. nedskæringer og almindelig ensretning ønsket at fratage Gaderummets dets midler fra Velfærdsministeriet og bruge dem til en egen traditionelt udformet institution.

Gaderummet skulle ændres fra fagligt fristed til psykiatrisk bosted

Det sagde et samlet Gaderum nej til. Gaderummets midler er øremærket til Gaderummets alternative socialpsykologisk arbejde, netop ved at være øremærket til hjælp til målgruppen for Gaderummet: udstødte af enhver art, men med særlig fokus på unge mellem 18-30 år. Skal Gaderummet gøre sig til en almindelig institution, så betyder det i praksis, at alle der igennem årene har været med til at bygge Gaderummet op, og har kunnet komme her, at de nu fremover skal smides ud – eller formenes adgang – og samtidig vil nye ikke kunne bruge en sådan institution, da de tidligere netop er smidt ud af en sådan, eller selv gået pga. dårlige erfaringer og dårlig trivsel. Ændringen af Gaderummet hen over hovedet på dets brugere, er både aftalebrud og et forsøg på ekspropriation af gadeunges fællesejendom. Hvis Gaderummet så ikke fungerede, eller hvis dets videnskabelige koncept var ufuldstændigt eller skævt, men Gaderummet fungerer og har faglige resultater på området, ingen andre kan gøre efter. Og sådan har det været i mange år. Det er også grunden til, at Gaderummet i sin tid fik sin bevilling, ikke på grund af papirmodeller og skrivebordsarbejde, men på grund af årevis hårdt arbejde med en gruppe af unge, ingen ellers har kunnet røre ved – andet end med påtvungen medicinering og indespærring.

Socialborgmester Mikkel Warming og Enhedslisten

Om det er derfor, at Socialudvalget og Socialforvaltningen i Københavns Kommune måtte sætte rygter i gang, for at få skovlen under Gaderummet, eller om det er omvendt - at kommunen hører rygter som man tror på er sande eller bliver bange for kan være sande, hvorfor man hellere for en sikkerheds skyld må afvikle Gaderummet, smide ledelsen og medarbejderne og hele brugergrupper ud – det vides ikke.

Men noget sted må det komme fra. Det mest bemærkelsesværdige er her, at det bliver selveste Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten, der vælger at føre kniven mod Gaderummet. Ikke et rent snit, men et rigtigt beskidt snit, som han ikke senere har ønsket at dokumentere. Nemlig beskyldningen om at Gaderummet ved undertegnede, skulle have ”svigtet helt konkrete unge i Gaderummet på det groveste ved at have frarådet dem at tage deres lægeordinerede medicin, hvorved det er endt rigtigt skidt for flere af Gaderummets unge, som efterfølgende blot er efterladt i et massivt hash-misbrug”.

Det er digt fra ende til anden. Gaderummet venter stadig på dokumentationen herfor – på 17.måned på et svar fra Socialforvaltningen og på 11.måned på et svar fra Mikkel Warming. Og vi er sikre på at de nok skal komme til at svare.

Som det er nu, har Enhedslistens gruppe i Borgerrepræsentationen slået kreds om Mikkel Warming. Det er den samme plade, alle fra Enhedslisten heromkring fortæller, som om selvstændig hjerneaktivitet er udelukket eller blevet forbudt. Det bringer mindelser frem om skizofrenidebatten i 1970 og 80-erne, hvor skizofren tale mentes at afsløre sig igennem ”et bånd der taler”. Ingenting bagved, og holder man fast i problemet, man mener der er de to parter imellem, enten eksplosion og/eller tilbagetrækning. Samtidig støtter adskillige Enhedslistemedlemmer over hele landet Gaderummet!

Når man ikke vil fremlægge sin dokumentation, så må der være noget galt. Og hvor kan sådan noget komme fra?

En anden interessekonflikt

Det er kendt, at Ungdomshuset havde en konflikt med Gaderummet. Konflikten daterer sig tilbage til ca. år 2000, hvor en større gruppe i Ungdomshuset kommer op og slås. Senere flytter de personer, der bliver smidt ud af Ungdomshuset, ind i Gaderummet. Men da Gaderummet ikke ville indvillige i, at Gaderummet skulle udelukke de personer, som Ungdomshuset havde udelukket, så kunne striden ikke løses – og Gaderummet måtte derfor i ”bad standing”. Der er ikke nogen af pågældende personer tilbage i Gaderummet fra dengang, undtagen undertegnede, men alligevel er der en formuleret kernegruppe i Ungdomshuset, der stadig holder fast i konflikten. Der køres politik på personer, frem for på sager. Samme personkreds udtaler sig negativt om Gaderummet som fristed – og på grund af mig, at jeg er her i Gaderummet, stadig!

Hvad med at kigge på, hvad Gaderummet indeholder fagligt, socialt og politisk?

En pudsighed

Frem til januar 2007 var der ikke kritik fra Enhedslisterepræsentanter i Socialudvalget, men opbakning, ud fra Gaderummets svar på Tilsynsrapporten, men lige pludselig op igennem april 2007 og frem, kunne man høre en Socialborgmester, der var nyfødt i skepsis overfor Gaderummet. Hvad var sket? Socialborgmester Mikkel Warming blev i pressen beskyldt for at holde hånden over Gaderummet. Fra 2006 lå der nemlig en forfærdelig tilsynsrapport, som han skulle have reageret på, hævdede Thor Grønlykke (SD) fra Socialudvalget.

Warming førte efterfølgende kniven over Gaderummet ved Socialudvalgsmødet d.2.maj 2007. Og senere udtalelser fremover skal jeg koge ned til følgende (det er ikke citat):

’det er ikke godt at I ikke vil tage blindt imod psykiatriens fremskridt. Vi må derfor formalisere psykiatriens overordnede rolle i Gaderummet – og når nu ledelsen, brugerne og boere ikke ved deres eget bedste, så må vi hellere smide dem ud. Det ser heller ikke godt ud med de behandlingsmæssige svigt – som jeg for øvrigt pålægger mig selvbestaltet tavshedspligt på, at fortælle om hvem det angår’.

En tredje interessekonflikt

I forbindelse med kommunens forsøg på, med udokumenterede påstande, at ville ændre Gaderummet til en almindelig institution, sprang kæden i 2006 for Gaderummets daværende formand, Ole Henriksen.

Det kom til en konflikt benævnt ”Paladsfuseren i Gaderummet. En sælsom blanding af inhabilitet, intrigeren, løgn og stoffer”, Udtalelse fra bestyrelsesmøder i Gaderummet, 28.januar 2007. Såvel Ole Henriksen som advokat Laue Traberg Smidt bliver i januar-februar 2007 ekskluderet af Gaderummets fondsbestyrelse, for groft skadende handlinger overfor Gaderummet. Tidligere i januar 2007 har Ole Henriksens søn og dennes kæreste fået karantæne fra Gaderummet, på grund af brug af hårde stoffer og konfliktsøgende adfærd.

Ole Henriksen stod ellers sammen med Gaderummet om at forsvare Gaderummets legale virke, men det var kun til kravet om hans enerådighed kom frem. Herefter valgte Ole Henriksen at arbejde sammen med kommunen om at afvikle Gaderummet, og både han og Laue Traberg Smidt blev efterfølgende trakteret af Socialforvaltningen ved møder på Rådhuset. De gjorde også det beskidte arbejde, som kommunen ikke kunne gøre alene.

Der er ikke den falske påstand, der ikke er kommet fra denne side. Men gennemgående fra denne personkreds er en skelnen mellem de ”de hvide” og ”de sorte”, hvor de hvide skulle have mere RET til at være i Gaderummet end de sorte. De sorte kaldes mine ”negervenner”, som jeg holder hånden over, sender efter andre, og som dominerer alle hvide. Problemet synes at være, at handler jeg ej racistisk, så handler jeg omvendt racistisk, netop ved at holde hånden over de sorte. Standpunktet for dette er ikke svært at udrede, det er nationalisme krydret med koldskrigstanker.

Gaderummet ekskluderer ikke personer med holdninger, men søger fredelig sameksistens gennem befordring af individuelle og fælles arbejdsprocesser. Heri ligger, at man kan bruge Gaderummet til at skabe sig et liv, men ikke ved at skubbe andre ud eller køre krig mod andre steder og instanser.

Det generelle

Der synes at være den generelle tråd i Gaderummet og undertegnedes konflikter med de andre, der har problemer med os, at man mener, at vi skal ændre os, så andre – den anden – kan lide os. Her er for beskidt, ryd op – så vil det gå nemmere; smid dem ud, der dem ikke kan indordne sig - så bliver her rart at være; ubehageligt med så mange mennesker – udeluk nogen, start med de besværlige og de fremmede, så kan vi få et godt sted; osv. osv. At Gaderummet ikke er til for eksklusion, men for integration, synes svært at øjne med denne indfaldsvinkel. Sorteper skal hele tiden gives videre: Først holdt Kalle hånden over de øldrikkende, så over hashrygerne, så over slagsbrødrene, og så holdt han fandeme også hånden over ”de sorte” – og hvad endte det hele med? At lægen og socialudvalgsmedlemmet Thor Grønlykke fra Socialdemokraterne i april 2007 beskylder Socialborgmester Mikkel Warming, for at ”holde hånden over Gaderummet” (Overskrift fra artikler i de store aviser) – og lige efter skifter Socialborgmesteren mening om Gaderummet.

Ovenstående to figurer – du skal ændre dig i mit billede (af det gode), og hvis ikke du gør det, sidder du med Sorteper – duer kun til eksklusion og ekskommunikation, end ikke til assimilation, og slet ikke til det væsentlige: integration af personligheder i det fælles samfund.

Tilbage til historie 1. Racismens fjæs og tankefigur

I ”Historie 1” indgår en ”sort mand”, der angiveligt skulle søge at købe sig til sex. Puha, må man sige, men hvorfor skal han benævnes med ”sort” mand? For at få det til at være en karakteregenskab hos sorte, at sådan gør de – lige som finner går med knive, og polakker drikker vodka før morgenmaden!

Benævnelsen ”sort” kan også bruges for lettere at kunne identificere den pågældende, og det er også sådan farvebetegnelser og andre er blevet brugt i Gaderummets dagligdag. Men de gange ”sort” er blevet brugt som betegnelse om gruppen af unge fra Afrika, og om deres særlig væren i Gaderummet, her har racismen stukket sit fræs frem, idet de er blevet tilskrevet kritisable handlinger alene på grund af hudfarve.

Når det lyder, at ”sort mand vil presse sig til købesex, piger tør ikke tale, og flere gamle ikke længere komme i Gaderummet fordi det er utrygt”, så er det svært ikke at få associationer til, at de sorte kynisk og voldeligt har overtaget Gaderummet, og at det er forbundet med fare at træde ind af vores åbne dør. Hvem har interesse i en sådan historieskrivning?

En fjerde interessekonflikt

Som andre, der er eller har bevæget sig på venstrefløjen, er også undertegnede kommet under behandling af social-nationale kredse. For nyligt af Junikredsen, der med falskneri af historiske facts omskriver projekter og personers historie, så de passer ind i nationalsocialismens syndebukbillede. Det er anonyme angreb, lige som tidligere angreb af denne art har været det, og de er ganske analoge til tidligere artikler om det venstreorienterede miljø og undertegnede, bragt på Dansk Fronts hjemmeside eller fremført af anonyme andre.

Det er desværre ikke et nyt fænomen, der her dukker frem. Det dukker op med jævne mellemrum. Tyskland, England og Frankrig har op igennem 90-erne haft mange grupper med dette formål. De går under navnet historie-revisionisterne, og i sidste ende omhandler det benægtelse af eksistensen af Holocaust - jødeudryddelsen og udryddelsen af de underlegne andre - under 2.den verdenskrig. Grupperne er på spil, når den ekstremistiske højrefløj vokser, lige som grupperne som ideologer er vigtige for højrefløjen, i dens forsøg på at gøre demokrati til flertalsdiktatur, der aktivt undertrykker sine påståede indre fjender. Det paranoiske system.

Det er en ubehagelig tid, vi lever i. Betegnelsen ”det forgiftede samfund” er også blevet anvendt, se Curt Sørensen i Politiken 22.marts 2008.

Afsluttende om Gaderummet

I Gaderummets tilfælde er valget at blive og slås for vores legitime ret til at blive her og få vores midler fra Velfærdsministeriet tilbage fra kommunen. Lykkes det ikke, forsvinder Gaderummet til fordel for en ganske ordinær institution, hvor der er lukket til gaden, og hvor ingen uindbudte er velkomne, eller mest sandsynligt: ingenting overhovedet. Det er lige som med andre fristeder: enten fortsætter de med deres identitet i behold, eller de går under, uden at blive erstattet af noget nyt. Så vil man af med Gaderummet, skal man bare støtte repressionen, og undlade at tænke selv.

Vil man derimod gerne en fortsættelse af Gaderummet, så må man støtte, hvor man kan. I forhold til rygter, er det at tænke selv; og handle på det. Enhver intrige går i opløsning, så snart alle informationer, lige meget hvor væsentlige de selv til en start vurderes til at være, puffes ind i midten for alle, til at blive fælleseje for den videre debat. Det gælder særligt åbning af de skjulte informationer, de informationer der skurer, skaber mislyd eller tvivl, eller af de gemte informationer, for disse peger direkte på det fortrængte og på de ideologiske interessenter forbundet hermed.

Med fri viden, med åben viden, er det også muligt at tænke ud fra noget, der ikke er bare er digt og opkog, men som har med virkeligheden og menneskene selv at gøre.

Tak for henvendelsen

Gaderummet takker fordi vi blev orienteret af én fra Staden om rygtet ”sort mand, købesex, piger truet til tavshed”.

Og så ellers en opfordring til at besøge og bruge Gaderummet. Her er altid en åben dør. Men du skal vide, at lige nu bruger vi næsten al vores energi på at finde økonomi til vores strøm, telefon og Internet – men mad får vi af og til.