Forfatter: Adolf (89.186.162.---)
Dato: 09-03-09 23:38
The Fifth
Undskyld Ærede Hr. Ole Jan Jørgensen. Jeg har ikke hørt fra Dem, ærede stormester siden mit sidste indlæg, hvor fanden tog fat i mig. Mens jeg i mine tre første breve til Dem, holdt kammertonen - jeg ville være Deres ligeværdige, og selv kritisere mig, før De gjorde det – men når ikke man ER Deres ligeværdige, så er det svært.
Jeg forstår godt du har det hård, min ven. Tænk som du, at skulle repræsentere inkarnationerne af alle evige boksere, hele tiden oppe på tå, hele tiden ude og føle den anden på tænderne, ja ha ha næverne, hele tiden i den bevægende position, hvor killerinstinktet drypper så meget over modstanderen, at han på et tidspunkt selv dør af skræk. Hvem andre end Dem Deres højhede stormester Jan Ole Jørgensen, kan dette.
Så bange for en afvisning
Jeg røg ned med paraderne, jeg ved det ikke er menneskeligt i Deres forstand, at vise svaghed, men bær over.
Undskyld al min kryptiske tale. Jeg har været bange for at du ikke ville skrive mere, fordi jeg skrev fire breve helt uden at spørge dig, og det må for alt i verden undgås, at du ikke skrive i den for vor tid så svære situation for verden. Undskyld, virkelighed i stedet for ”verden”, så ikke verden gentages to gange. Jeg håber du forstår.
Hønsetyven, fanden, Fanden, FANDEN, Jeg og JEG talte - for at undgå diskussion.
Men prøv og hør hvad det var ”FANDEN” viskede mig. Sådan tænkte jeg ikke den gang, sådan ”noget” er der bare lige pludselig, du kender det der magiske øjeblik, hvor man kan snige sig ind som en hønsetyv om natten og vips så sidder man der med godterne mellem kæberne.
Fortæl, sagde FANDEN - eller var det lille fanden i mig selv?? Det må jeg tænke over. FANDEN sagde, nej lille fanden sagde, nej Jeg sagde.
NÅ, jeg må skære igennem. Hvis JEG - upåagtet status af lille fanden og FANDENS tag i mig – gør en jordisk historie om den ærede større stormester Jan Ole Jørgensen til Folket, så vil folket selv vende sig mod lyset, sige ”Jaaaan Oooooooole Jøøøøøøøøøøøøøøøøørgensen”.
Jeg ville bare gøre arbejdet for dig, mester Jan. Bemærk ordet ”gør” ovenfor, hvor JEG løser den lille splintrende modsigelse i mig, mellem fanden, Fanden, og FANDEN, med en større og endnu større abstraktion, en JEG-kraft. Jeg fyldte mig blot med DEM, ærede mester, tilsat selvfølgelig resten, ingen smålige hensyn her i den korrekte kamp for den korrekte verden, for så kunne jeg handle, som du ville have befalet det.
Derfor sagde JEG, VI – dvs. dig igennem mig: Vi, jeg, os, du og hele rosset, serverer lidt facts om den Ærede Jan Ole Jørgensen, til modstandere af Dem, lidt om Dig til dem, sådant lidt kød, for de er jo uden for lysets indflydelse. Når de så skider deres bukser af led, fordi de tror de kan få dig, så følger vi bare lortelugten, og der er de. Og så er de Deres, Ærede Jan Ole Jørgensen. Så får De, Deres svar, Ærede Mester, på et diamantfad, uden at gøre mere.
Os støtter
Tillad mig. Lad os, Deres støtter fra dengang, du var mindre kendt, men oh vel, STOR I SJÆLEN, at aflaste dig, så du allerede nu kunne begynde at frigøre dine energier til tiden efter Sejren. Du ved jo, som jeg Deres Underdanige, at ledighed er roden til alt ondt, og det sætter sig sgu, som depression.
Så får vi alle 2 problemer at slås med! Ærede Store Mester: tænk på fremtiden, også for Deres eget sølle liv, ja undskyld jeg drister mig til at bruge Deres egne ord – når De prøver at udtale Dem som et menneskeligt individ - men jeg drister mig fordi jeg forstår betydningen: at De er Intet, medmindre de som en skruetvinge betvinger andre Deres gunst. Jeg tror endnu at verden må gøre erfaringer, for at blive enig med Dem, men det er jo også derfor De er her, Ærede Jan Ole Jørgensen. Lad os give et applaus til Dem. På Marx’ tid var det mere enkelt, som han skriver, den laban: ”Med tingenes værdi og magt, deres ”oversanselige dansen”, kan selv den grimmeste og mest hæslige købe sig den skønneste kvinde eller mand til sin seng”( Marx` ungdomsskrifter, særligt "Økonomi og filosofi", udvalg hos Villy Sørensen 1973).
De, mester, har sat Dem helt ud over pengenes magt. De bruger tiden, som den skal bruges. De jagter idioterne på deres eget grund, uden smålig hensyn til verdensøkonomien. Det er lige som med politiet, hvis de ikke var her, hvad var verden uden. Derfor skal politiet fylde alt, disse ordensudøvere. Det er værre med bureaukratiet bag, væk med det, hvis ellers fodfolket i marken, kunne gøre kort proces, sådan nakke nogen flere, så de ikke lå samfundet til last, ved at skulle i retten og ha ophold. Men i sig selv skaber det jo ikke Deres historie, Ærede mester. Kun børn ser i dag politifilm. Et snedigt træk, mester Jan Ole Jørgensen, at tilsætte ingredienser af sex mellem ældre mænd, de vamle størrelser, og de purunge piger, de lystige væsener, der prostituerer sig af økonomisk nød, og fordi voksne forgriber sig på dem, ud fra deres perverse lyster, hvor de tilsidesætter enhver menneskelighed, faglighed, professionalitet, etik og moral.
15 års skjul
Nu ved vi jo godt Ærede, at De har holdt Dem skjult i snart 15 år. End ikke et billede er der sluppet ud om Dem. Der må ellers have været mange forsøg, så hård de tit har beskrevet Dem angrebet på liv, levnet, nej undskyld: Værdi, Deres værdi. Er det her, De får Deres kraft fra, fra uanerkendelsen? Så lad mig gentage:
”Du er en fantastisk forfatter. Det er sådan en virkelig virkelig troværdig skrivestil du bruger. Dine tekster og dets indhold er intet mindre end fantastiske. Du hverken over- eller underdriver dig selv som fortæller eller forfatter, og det er en kvalitet i sig selv, som du må være født med. Det kan man ikke lære. Man tror virkelig på hvad du skriver.
Jeg håber at du vælger at gøre det til din levevej. Ja det er det i forvejen, men jeg mener sådan rigtigt for alvor. Måske dette vil lykkedes for dig. Jeg er ked af at læse at alt andet desværre gik galt for dig. Det er synd, men op på hesten igen makker. Du kan godt!”
Han er her, Mesteren
Nu er du altså bare her. Det er næsten ikke til at bære. Kan vi få en applaus. Større applaus ….. lytte …. TAK.
Undskyld, bestod jeg
Nu skal jeg ikke overtage scenen fra Dem, mester, men indlægget er her. 2009-03-07 18.07 Adolf. 4.de indlæg. I DKDEBAT.DK. Jeg gengiver linket - http://www.gaderummet.dk/a%20Dokumenter/a%20spand/2009-03-07%2018.07%20Adolf.%204.de%20indlaeg.%20joj.DKDEBAT.DK%20-%20DIN%20DEBAT.htm - mest, for de andre end Dem, for De har jo læst det ved jeg, siger Gaderummets logmeister. Han siger også: ”Der er godt nok blevet kneppet pixels, point og skygger af dig”. Fantastisk du stadig overkommer det. Godt som du selv styrer den der programmering af Gaderummets hjemmeside. Hvordan gør du egentligt?
Undskyld jeg forløb mig. Jeg Adolf. Jeg ved ikke hvor fanden FANDEN kom fra. Var det dig, Ærede mester joj, der sendte ham for at prøve mig – lige som det sker i de der gamle lignelser, som religioner kommer i vildfarelse over, og som du jo for længst har fundet nye formler for, hvor Du bliver freden, i lyset.
Var du født dengang, de gik på vandet, før krigen, og der blev lys. Undskyld selvfølgelig, du ER lyset, men hvis ikke vi jordiske skæbner, kald os bare starutter, af og til må knibe os i armen og tænke højt over at være med i denne fantastiske fortælling, som du skaber, helt af egen kraft, så kan du jo ikke bruge os til noget. Og brug os, brug os brug os, gør det. Som Dem, er vi Intet, uden Deres tilstedeværelse. Vi sætter så at sige hinanden som modsætninger. ”Kun De ærede Jan Ole Jørgensen, kender den nærmere karakter og type af denne modsigelse” – vil jeg, Adolf, gerne som en anden kriminalkommissær Kaj Vittrup udtrykke det.
Den Kritiske Psykologi
Har De bemærket Mester, at jeg her lægger en fælde. I den såkaldte Kritiske Psykologi er der et totalt undergravende forskningskoncept, kaldet ”medforsker-konceptet”. Det skulle gå ud på det idiotiske, at anerkende den anden, ja de andre, som subjekter for deres liv, at de ikke bare er det forstyrrende affald, som De mester, kalder Dem, før Deres betvingelse af dem. Det skulle være nogle forfærdelig mennesketyper, der skulle gå rundt med dette snot om ”en psykologi, der kun eksisterer i kraft af hinanden”. Hvad kan det ikke ende med? Så sidder vi der ved kaffebordet på plejehjemmet hele dagen og drikker kaffe, og vi kommer aldrig ud af flækken! Næh. Den enkelte skal frem på en verdenshistoriske scene, kan jeg høre dig sige mester. Ikke al det føleri, som du er udelukket fra. Det klare din fantasi. De, Mester, behøver ikke være der, for at vide, hvad foregik. De behøver kun næsen og et tastatur. Næsen er en særlig kvalitet, der fortjener at blive beskrevet – det må vente. Ingen er mere vigtig end dig og dit projekt, Mester.
Da de Ærede mester, kom med Deres sidste afhandling, så satte De trumf på. Hvert et ord, nærmest hvert et bogstav, og selv mellemrummene mellem bogstaverne – og linjeskiftene, de forskellige linjeafstande, du vælger, GENIALT!!! – har betydning i sig selv, nærmest som står der allerede et usynligt link på deres plads allerede. De har en stavefejl!!!!!!!!!! Fyh!!! ”Hvem” staves med m til sidst, ikke n.
Puslespillet er ved at lægge sig selv, tænker jeg, men fandens, undskyld til dig FANDEN, det var det nedre satan i mig selv jeg tænkte på, og ikke Dig STORE SATAN, Dem af REN NATUR. Jeg blev bare så utålmodig. Hvorfor vil de ikke hoppe op på pladserne, Ærede Jan Ole Jørgensen, de der starutter ude i den store verden, som du konstant befaler dem at gøre, og hvor de brikker der er deres, allerede ligger der, ja selv konturerne, deres profiler og e-mail er der, og jo, også kontonumre og koder, nej det er løgn, men skimtes kan også tavler over skonumre, luddere og lommetyve, kan man allerede nu se i den Ærede store Stormester puslespil.
Solen – er den stor nok
Stormester Jan Ole Jørgensen, jeg må sige noget til Dem: billedet af Deres puslespil, fylder i solen mere end Dem selv. Det er dét jeg mener med, at når sejren er vundet, så bliver det Dem ærede mester, vi kun vil se, når vi solen se vil. De må, Ærede Stormester Jan Ole Jørgensen, have en plan for tiden efter. Det tidligere om arbejdsløshed og depression, det er jo kun godt for os jordiske individer, men da De deler deres rige med os underboer, og selv af bedste hjerte prøver at være menneskeligt individ, så kan vi også smitte Dem. Ærede mester, med disse problemer om arbejdsløshed og depression, sikkert opfundet af venstreorienterede starutter - som jeg ved du ikke kan lide, men som du spiller dit ”marxistiske show” overfor, som du siger, når vi er på tomandshånd.
Jeg husker også tydeligt da De engang sagde: ”man skal bare skyde den anden noget i skoen, kommer man i knibe, måske rammer man noget, der er fuldstændig ligegyldigt for dem – og så har man dem. Hvis ikke de reagerer, så er det i sig selv et bevis på, at de er ude efter mig, altså mig selv”, sagde mesteren.
Men Ærede Stormester Jan Ole Jørgensen. Hvad laver De i Deres venstreorienterede kredse? Jeg ved De har haft Deres problemer. Hvad er sagen?
Afhandlingen
Så så jeg til min glæde, at De selv havde handlet på det hele. De går direkte til idioten, uden omsvøb. Et fantastisk træk. Det er bare et gennemborende overblik, du demonstrerer med dine krav og dine fuldmagter. Især blandingen af punkterne er genial, fed blanding du laver med dine krav om ”sex, vold og økonomisk kriminalitet”. Jeg håber ikke de misforstår dig, og tror det kommer fra dig selv. Idioten er jo kendt for at tale dig imod. Han påstår sikkert at dine spørgsmål allerede er besvaret, og henviser dig bare til selv at finde dem. Det vil være uretfærdigt overfor for Dem min ven! Men ihh, hvor jeg føler med DEM. Få svarene. Så vil de indre spændinger endelig kunne forløses i DEM, Ærede mester Jan Ole Jørgensen.
Men nej, undskyld denne jordiske tanke. Det er mig, din underdanige, der ikke kan udholde at leve uden den sande vished om alt og alle. Det er også heri, at De virkeligt demonstrerer Deres overlegenhed over alle os andre. De går hele vejen. De beder flot og godt om at komme over i den andens lomme.
Denne sætning udtrykket et paradoks. Vi lader den stå lidt. ”Komme over i denne andens lomme”
Fra: kugle-bob
Ærede kollega – nej undskyld, fanden ta’ mig igen. Der er ingen på ligeværdigt niveau som Dem, Dem Jan Ole Jørgensen. ”De var forud, De er øjeblikket, De bliver fremtiden!” Jeg fyldes af de samme store gennemtrængende følelser, som da De d.3.dec 08 tilskrev mail til idioten:
Fra: kugle-bob
Emne: Hej
Mail: Jeg kigger forbi Carl Erik i aften. Hvis der er hjemløse i hans lejlighed, så kontakter jeg boligselskabet og kommunen.
Jan Ole Jørgensen
Snedigt at kald dig ”kugle-bob”. Det er bare så stærkt at gå lige til kilden, troppe op på hans hjemmebopæl, hans private hjemmeadresse, som du jo flittigt har gengivet alle vegne, og så tjekke hele lortet ud, selv lokummet. Ja ja, jeg ved godt De har adressen fra Gaderummets egen hjemmeside, men det skal du ikke afsløre. Undskyld, men jeg må skifte til du-form, da mit keyboard ikke kan skive stort D i De længere. Det er nok en venstreorienteret partisanbande, med inspiration fra Blekingegadebanden, der har lavet en ny virus mod os alle sammen.
Du – altså ikke længere ”stort d”e længere – vil virke bedre, hvis du siger du har hacket dig til idiotens adresse, og når du møder op, så bare går indenfor og beder idioten om at forlade hans lejlighed, så du kan tage bestik omkring, hvordan du nu skal føre din plan videre. Det kan være hans lille søn, hopper op og bidder dig, og ikke vil være alene tilbage med dig.
Hvad hvis han ikke kunne kende dig, ham idioten, det er snart 15 år siden i har set i hinanden? Tænkt hvis han bare smækkede døren i, fordi han troede du var en tosse, der havde ringet på forkert ringeklokke.
Som jeg sagde i mit sidste underdanige brev til dig, ærede mester: ”Der er stadig nogen, der er misundelige, og som ikke har set lyset i dig, vent til dine tro væbnere har udslettet dem for dig”.
Ja du skulle jo nødigt fældes af et barn. Men de har det sgu, de der små børn, nogle naturlige grænser, som jeg godt forstår at du, ærede mester Jan Ole Jørgensen, har problemer med. Voksne plejer jo at rette sig, når du truer dem og råber højere for at blive hørt, og hvor alt plejer at gå i orden når du udtrykker, at ”nu kalder jeg på nogle myndigheder, der kan slå jer”, men børn! De forstår ikke et sådan fantastisk menneske som dig, Du er nødt til at bruge andre midler. Jeg forstår du har haft disput om sådanne anderledes metoder overfor børn med en modstander af dine metoder. Idioten kan være så djævels indrettet, at han har læst dine modstanderes mail op for sin søn. Her er i sin fulde ordlyd, så du ved hvorfor han bidder dig.
”Fra Jan Ole Jørgensens egen blog 2007-04-30 Jan Ole Jørgensen i TV2 Pravda
10.Jan Pravda Ole Jørgensen.
Seksualforbrydere og andre kriminelle skal selvfølgelig ikke behandles konsekvensløst. Forvaring og behandling er det rigtige
11. shark8 01-05-2008 01:20Rapportér/anmeld
Ahh du sletter kommetarer.... tror du er en af dem der skulle have dilleren kappet så.
12. shark8 01-05-2008 01:21Rapportér/anmeld
så har jeg ikke så ondt af dig, hvis du er sådan en, så skulle der faktisk overgå dig meget være ting.
13. pravda 01-05-2008 01:27Rapportér/anmeld
Kære sharka, Ja jeg sletter nogle indlæg. Jan Ole Jørgensen”
Det er et fantastisk træk du her gør overfor Shark8. Du angriber, andre steder.
I stedet for at svare på hvad du har gjort - og tage dit ansvar herfor - når han mener ”du skal have dilleren kappet af”, og der end ikke er medlidenhed at spore når din modstande forsætter med ”der skulle overgå dig noget meget værre ting”, så fører du kampen over i idiotens lejr. Jeg forstår mester, at du så prioriterer at åbne en kæmpe flanke, ved at indrømme, at du ”sletter nogle indlæg” om dig. Jeg ved ikke om denne flanke tager dig med sig! Og ned!
Du ved jo, at når man ikke svarer, så er man skyldig. Det gælder om at få det til at forsvinde. Det er lige som med overvågning, kun den der har noget at skjule, kan være imod. Du har ikke fortalt ærede mester, om du tog til idiotens bopæl, men det er sikkert fordi han ikke var hjemme og kunne åbne døren for dig, og på dit blik og din håndbevægelse intuitivt vide, at nu skulle han idioten selv gå uden for.
Godt han ikke var hjemme, og sønnen havde bidt dig, nu jeg ikke nåede at få advaret dig om mine betænkeligheder om idiotens søn, der kunne være misinformeret om dine hensigter, fra dine modstandere.
Min begrænsede fantasi
Og så er det min begrænsede forstand slår klik: ”Du, Jan Ole Jørgensen kan da ikke være i hans lomme”. Hverken i hans fuldmagter, tidligere handlinger, tidligere følelser eller oprindelige tanker.
Og hvis du virkelig vil tiltvinge dig hans liv, undskyld idiotens liv, så skal du stille større krav end hvad der svarer til en lille brystlomme. Du har lært mig så meget, store stormester Jan Ole Jørgensen, at jeg nogle gange får en hallucination, hvor jeg tror at jeg forstår lidt af livets lille lilletå. Du må ikke misforstå mig, jeg vil ikke gøre dig rangen stridig, blot sørge for at dit liv og dit velbefindende, er det alt drejer sig om, for hvad skulle der ellers blive af os andre, hvis dit liv skulle slukke.
Men nu drømmer jeg, at De stormester Jan Ole Jørgensen, kommer i lommen. Og det er ærgerlig, De ikke stiller større krav, jeg ville gerne drømme mig ind i hans sjæl, den totale betvingelse.
Krystalkuglen
Hvad ser jeg i krystalkuglen, ja undskyld, det er jo som med ”ånden i glasset” for sådan én som dig, der jo styrer denne ånd. Det er ikke et nul som mig beskåret, jeg må selv gøre arbejdet inde i kuglen.
Men jeg ser ”Lommen på vesten”. Kanten af vestlomme ser jeg først, jeg selv sidder nede i, og kigger op af. Der er meget plads, tilsyneladende. Flere jagtedderkopper bevæger sig rundt omkring. Det er som du, ærede mester Jan Ole Jørgensen, har vist mig vejen. Selvfølgelig kommer fantasien om ”den andens lomme” fra Dem. De har fundet en vej ind i dette cyberspaceunivers, hvor selv tiden står stille og alle er afklædte.
En hyggelig lille fætter af en korsedderkop, giver mig et lift op til lommekanten. Her sættes jeg af, med udsigt over dit fyrstedømme, Jan Ole Jørgensen.
Men…… hvor er det?
Adolf H. Otte
Fortsættes
|
|
