Forfatter: Adolf (89.186.162.---)
Dato: 07-03-09 16:24
Kære Ærede Hr. Jan Ole Jørgensen
Som jeg skrev tidligere: ”Du må endelig ikke blive frustreret over lidt modstand”. Men min ven. Det ved jeg også at du ikke gør. Du er en fantastisk forfatter. Det er sådan en virkelig virkelig troværdig skrivestil du bruger. Dine tekster og dets indhold er intet mindre end fantastiske. Du hverken over- eller underdriver dig selv som fortæller eller forfatter, og det er en kvalitet i sig selv, som du må være født med. Det kan man ikke lære. Man tror virkelig på hvad du skriver.
Du skal heller ikke blive modløs, hvis der kommer større modstand. Den er jo altid størst før døden. Men undskyld min ven. Sådan en banalitet, ved du jo alt om, og det må også opleves hånende over for dig, at jeg overhovedet drister mig til at nævne et af de der store grundforhold ved livet. Dem kender du jo, og det er dér du er blommen i ægget. Det er jo en fantastisk horisont, du åbner for menneskeheden. Når du slipper det smålige hensyn, at dine ytringer skal have med realiteterne at gøre, så kan der jo tænkes så selv ikke himlen er stor nok, til dem alle sammen. Jeg håber sådan du kommer først, og får fyldt hele himlen op med dig.
Du skal heller ikke frygte. Undskyld, det er sådan en Gudesætning som kun du kan tage i din mund – og du behøver ikke, ærede ven, at foreslå som sidst, da jeg fejlede, at jeg skal vaske min mund med sæbe, før jeg siger mere. Jeg gør det med det samme, så du ikke behøver at bruge tid på sådan en lille jordisk detalje fra min side. Du har jo nok at se til.
Jeg forstår godt, at du ikke kommenterer alle de logs, der er lagt ud. Det er jo bare fantasi. Enhver kan med et regneark, digte hvad som helst om dig. Men er det dig, og ikke de andres ondskab, så min RESPEKT. Det er rigtigt, det er fuld lovligt, som du selv bemærker. Men djævlen har det med at vende op og ned på loven. Pas på min ven, husk at stå tidlig op, og sen i seng. Jeg kan se i loggene, at der dog er få tidsrum på døgnet, hvor du ikke bruger dine fantastiske kræfter. Jeg tror det er vigtigt, at du ansætter nogen til at hjælpe dig.
Du kommenterer ikke, at du er på russisk-studiet på Amager. Ærede ven. Jeg håber ikke det er fordi du er smidt ud. Så skal du gå til Ekstra Bladet og til statsministeren, det jo en national-social katastrofe, hvis ikke du kan fortsætte dit vigtige virke her. Undskyld min ven, men jeg har behov for at gentage, at jeg er meget bekymret over din deltagelse på russisk-studiet. Skulle de idioter derude have spottet, at du af og til også er et ganske almindeligt menneske, der kan begå fejl, så sig til dem, ”at dén der tror på mig, skal livet gives”. Så vil alle dine medstuderende se lyset i, at du lod som var du psykolog, da du rådede kvinden til at lade sig skille. De vil alle forstå, at du jo ikke i en telefonsamtale, kan tage det fulde ansvar for rækkevidden af din fantastiske sjæl. Der er mange, der er ude efter dig efter dette, fordi du førte hende bag lyset, men jeg støtter dig: du førte hende jo ind i dit lys. Sidder der allerede sedler på væggene på dit studie, om denne af andre fejlagtigt vurderede situation, så riv dem ned, lav bare en løgn, for at få luft, og indkald så til stormøde, for studerende og lærere. Hvis hele din kraft kunne overføres til russisk-studiet, og jeg ved det kan lade sig gøre, hvis du arbejder hårdt nok, så er Danmark reddet igennem den nuværende krise, da du, som koloniherren over alle russisk talende mennesker, bare med din håndbevægelse og dit bestemte blik, kan undertvinge dig det hele. Men min ven, vent lidt. Der er stadig nogen, der er misundelige, og som ikke har set lyset i dig, vent til dine tro væbnere har udslettet dem for dig.
Undskyld jeg ved godt, at jeg ikke må nævne at du ikke er alene i din kamp. Den mund, den mund. Jeg vasker den med sæbe igen.
Nå nu prøver jeg at falde i søvn med et af dine gamle indlæg, det er trods alt bedre end ingenting. Sov godt kære Jan Ole ”lukøje” Jørgensen. Du er bare skide god! Og sej. Og så er du endnu mere sej – du er den sejeste af alle på jord. Altså ikke ”sej” som når et stykke kød er ”sejt”, men ”sej” som i cool – altså ikke kold eller kølig, men sådan sej-agtig du ved. Ja du ved hvad jeg mener. Ellers slå det op i ordbogen. Du har sikkert en liggende på skrivebordet. … Eller nej, undskyld hvad tænker jeg på! Du bruger slet ikke ordbog. Du behøver ikke sådan noget pjat – undskyld at jeg fornærmede dig min ven.
Din evigt ærbødige Adolf Himler
|
|
