Terrorrist-rede i Studenterhuset  

Striden i Studenterhuset 20.oktober 1993. Hvad kan Gaderummet lære 2009?

Oplæg til starten på en analyseproces af Regnbuen og Gaderummets praksishistorie, 1983-2009

Dette oplæg tager afsæt i én af de store konflikter, konflikten i Studenterhuset, der lå på den valgte vej.  

 

Af Kalle, Gaderummet 27.marts 2009, Foreløbig udkast

Grafisk oversigt perioden 1977-1996

 

 

SolbjergSelskabet og hagekorset 1

Rådgivningen Regnbuen inddrages samtidig direkte. 2

Et papir 2

Reaktionen fra Per Åstrup Olsen. 2

Tiden går videre i Studenterhuset 2

Rådgivningsgruppen Regnbuen i Studenterhuset 2

Per Åstrup Olsen, ”Generalsekretær Olsen” som han præsenterer sig overfor Universitetet 3

Stormen på Studenterhuset 20.oktober 1993. 3

Det komplekse Studenterhus. 3

Plottet der lykkedes. 4

Store politiske følgesager 4

Ombudsmandens rapport om Lars Erik Alin og aflytningen, 12.september 1994. 4

Så kom den tredje sag: Ulovlig registrering af studenter ud fra politisk tilhørsforhold, som Universitetet have hjulpet PET med, 1994  4

Efterspil for rådgivningen. 5

En drejebog. 5

Samme drejebog i to senere sager, Jan Ole Jørgensen i Solidaritetshuset og mag.art. Ole Furboe Henriksen i Gaderummet?! 5

 

 

I 1990-91 begyndte konflikter at opstå i Studenterhuset. Konflikter mellem en ny gruppe kaldet ”SolbjergSelskabet”, og mange enkeltpersoner i andre grupper i huset. De ”fremmede og de kristne” i Studenterhuset, var udanske, for det var ikke nok for mennesker at være sådan - for ”SolbjergSelskabet”. Det kørte et stykke tid, hvor ingen kunne gribe ind i, hvad der blev en suppe af chikanerier og giftigheder. For medlemmer af SolbjergSelskabet var der ikke i deres praksis, plads til de fremmede og de kristne i Studenterhuset - hvem disse så lige konkret var for SolbjergSelskabet!

SolbjergSelskabet og hagekorset

Samtidig fremførte ”SolbjergSelskabet” blandt meget andet ”svastika”, altså hagekorset, som det der skulle samle huset fremover, og hermed mentes at ”afnazificere hagekorset”, som det blandt andet blev formuleret.

Megen chikane kører samtidig på et trusselsniveau, hvor ord som ”jeg er udstyret med ret til at dræbe”, sådan fulgte op på det heftige kropssprog fra medlemmer af SolbjergSelskabet. Og meget mere.  

Rådgivningen Regnbuen inddrages samtidig direkte

På dette tidspunkt er konflikterne kommet til Regnbuen, den psykologisk rådgivning i huset, for i og med, at vi er begyndt at blande os tilbage i chikanerierne og de seneste åbne trusler, er vi stødt på ”SolbjergSelskabets” lidet flatterende rolle i dem, og ja så blev Regnbuen, og dermed nu ”De Røde”, til den næste fjende.

Og så kunne striden starte forfra på et større og højere niveau, for nu var den sidste gruppe i huset også trukket ind i konflikten.

Et papir

I et forsøg på at bryde dødvandet - som på dette tidspunkt bestod i, at trusler om vold og manipulation på møderne i Repræsentantskab, Stormøder og Bestyrelse, var blevet en legitim del af husets dagsorden og funktionsmåde overfor hinanden – skrev jeg et oplæg til Stormødet den 28.november 1991. Et forsøg på en formulering af en figur, som Studenterhuset ikke skulle rette sig ind efter, 1991-11-28 Vedr. SolbjergSelskabet (SMS) og personen Per Åstrup Olsen i Studenterhuset, Kalle.

Uddrag af den efterfølgende debat, ift. undertegnede: Huspapirer ift. Kalle ang. SolbjergSelskabet, v/ Per, dec.1991 - 2.januar 1992.

Reaktionen fra Per Åstrup Olsen

D.4.januar 1992 skriver Per Åstrup Olsen tilbage, hvor han meddeler, at han ”ikke foreløbig kan deltage i Studenterhusets møder”, men at situationen kan løses ved simpelt hen at underskrive vedlagte dokument (Liber OZ) og sætte det op i … Studenterhuset …” (1992-01-04 e.v. Per Åstrup Olsen til K.Birck-Madsen). Dokumentet, som jeg som deltagende part, skal underskrive, for at konflikten skal kunne løses på husniveau i Studenterhuset, er her, bemærk sidste vers 5.

 

”5. Man has the right to kill those who would thwart these rights.

”the slaves shall serve”, - AL II:58;

”Love is the law, love under will.” – AL II:57”

(Liber LXXVII, book 77)

 

Per Åstrup Olsen har skrevet under på ovenstående “love”, som det ses.

 

Det er et brev, der er absurd at skulle håndtere alvorligt. Men hvad gør man så? Problemet forsvinder ikke af den grund, at man ikke kan håndtere det!

Tiden går videre i Studenterhuset

I lang tid får Studenterhuset lov at udvikle sig videre, nu uden åbne trusler og chikanen bliver mindre, men uden at konflikten er løst, andet end at Per Åstrup Olsen holder sig væk, mens SolbjergsSelskabet skifter navn til Yggdrasil. Huset får en ny god tid det næste år.

Rådgivningsgruppen Regnbuen i Studenterhuset

I denne tid bliver Regnbuen færdig med flere årelange opgaver, teoretisk og empirisk. Og på mødet d.17.oktober 1993, var der for første gang i Rådgivningens historie, rent bord. Der var mange psykologiske forløb i huset, men det var nærliggende at tænke videre, på de næste års kollektive arbejde, evt. at dele gruppen, så det individuelle rådgivningsarbejde blev tilbage, og det kollektive arbejde på andre områder, blev arbejdet ud, uden for Studenterhuset, så de ikke blev begrænset af, at de skulle holdes indenfor en studenterorienteret praksis.

Per Åstrup Olsen, ”Generalsekretær Olsen” som han præsenterer sig overfor Universitetet

Per Åstrup Olsen har i Studenterhuset skrevet på vegne af følgende grupper, hvor dog kun S.M.S. er en gruppe, der er kendt i Studenterhuset, og som også nedlægges, for at skifte navn til ”Yggdrasil” efter at Per Åstrup Olsen holder sig fysisk væk fra Studenterhuset.

Per Åstrup skriver på vegne af: ”Aktive Oldforskere (A.O.), d.v.s. Dilligentissimi  Inquisitores (D.A.I.) & Alternative Antikvarer (A.A.), dvs. Curatores Rerum Antiquaaarum Alii (C.R.A.A), Societas Montis Solis (S.M.S.), SoelBiergSelskaBet (SBSSB)”, (1992-08-Ult. E.v. Per Åstrup Olsen til Universitetsadministrationen ved Alin).

 

I perioden efter, at Per Åstrup Olsen skriftligt har meddelt til Studenterhuset, at han ”ikke foreløbig kan deltage i Studenterhuset …”, skriver han en række breve om konflikten i Studenterhuset til Københavns Universitet, til rektors juridiske rådgiver Lars Erik Alin.

 

Hvordan Alin selvstændigt handler her, er der i dag endnu ikke megen klarhed over. Men det ligner, at Alin deponerer papirerne hos sin sorte højrefløj, undlader at fortælle Studenterhuset om dem, men giver dem samtidig til Ekstra Bladet, sammen med nogle gamle ugyldige medlemslister over studenterhusaktivister. Først meget sent opdagede Studenterhuset dette rænkespil overfor Universitetet.

 

Stormen på Studenterhuset 20.oktober 1993

Men en dag i oktober 1993 stod det klart, at der i måneder havde været stor opmarch bag facaderne, på Universitet, hos Sikkerhedspolitiet afd. E. på Politigården, hos andet Politi, og på Ekstra Bladet der ud fra Per Åstrups breve, og som sammen med juristen på Universitet, Lars Erik Alin, havde skrevet en nærmest fantastisk historie: den allerede kendte fra Per Åstrup Olsen, tilsat lidt ekstra opdigtet guf af diverse kriminelle aktiviteter!

 

Det blev til en større politistorm på Studenterhuset morgenen d.20.oktober 1993, og til en spiseseddel fra Ekstra Bladet lydende:

 

Spiseseddel Ekstra Bladet om Reådgivningsgruppen Regnbuen og Studerende mod Racisme

”Terrorist-rede på Universitet”,

 

og efterfølgende en uges massiv mediedækning og videreudvikling af en konflikt, hvis indhold var konstrueret på forhånd.

Presse 1 af 4: Studenterhussagen 1993, Mappe GG1: Startopstilling: Ekstra Bladet afslører Terroristrede på Universitetet. Tossen fra Uni 20.okt 1993-28.nov 93

 

 

Studenterhuset blev plomberet, alle rådgivningens ejendele og papirer, herunder klientpapirer, blev beslaglagt, for dog 14.dage senere at blive udleveret i gennemrodet tilstand.

Det komplekse Studenterhus

Konflikten indeholder et særligt sprog, og en nærmest uoverskuelig mængde af forskellige niveauer og sagskomplekser, også begrundet i at Studenterhuset var en stor og kompleks mekanisme, vokset frem efter 20 års aktioner og ventetid, og så fra 1983 til 1990, bygget op alene på frivillig arbejdskraft, men samtidig et hus med mange aktiviteter, en stor kontaktflade og mange tværfaglig projekter i gang, samtidig med at det for mange var et vigtigt socialt samlingssted også for fattige studerende. Der måtte et stort ”plot” til, skulle det lykkes at udradere mange års faglig og studenterpolitisk praksis.

Plottet der lykkedes

Det var nemt dengang, at give op, og forfalde til sort-hvid tænkning. Hvad var det dog, der udspillede sig foran ens øjne, ører og andre sanser i Studenterhuset? Hvordan kunne studerende efter studerende fra SolbjergsSelskabet, på møder i Studenterhusets styrende organer, slippe af sted med deres trusler om vold, deres chikanerier, deres løgne og falske beskyldning om andres handlinger og ytringer, deres tyveri af interne papirer fra andre grupper – som så efterfølgende blev præsenteret som hemmelige og konspiratoriske af SolbjergsSelskabet selv!

 

Men der må være noget om noget. I bakspejlet ligner det et bevidst brug af Göbbelsmetoden – den systematiske gentagelse af løgne - fra SolbjergSelskabets side. Alt dette kan man læse om her. Papirer fra Studenterhuset:

 

Mappe E4  : 1983-1994 Regnbuen; Studenterhuset; Statsfjenden

Mappe D1  : 1983-1992 Fagråd/Studenterhuset/Kritisk Psykologer/Forum (på vej!)

Mappe D2a: 1992-1993 Studenterhuset og regnbuen

Mappe D2b: 1993 Regnbuen og Autonome

Mappe D2c: 1984-1993 Dokumenter, Husavis, folder og referater

Mappe D2d: 1991.11.27 – 1994 Striden i Studenterhuset

 

I følgende mappe B3, er konflikten analyseret, sociologisk og socialpsykologisk.

Mappe B3: 1992-94 Autorisation, psykopatibegrebet, Det okkulte/nazismen

 

Store politiske følgesager

Studenterhussagen stod heller ikke alene fra Ekstra Bladets side, den var startskude til yderligere to planlagte historier, som Studenterhussagen umiddelbart løb over, men også glemt i, trods at det var samme hovedperson i alle tre historier: Universitets jurist, rektors Ove Nathans højre hånd, Lars Erik Alin:

 

- Presse 2. Aflytningen af Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen 1993, Mappe GG2: Mellemspil: Ombudsmanden spionaflyttet og Universitets ulovlige udlevering af oplysninger til PET 1993-94

Ombudsmandens rapport om Lars Erik Alin og aflytningen, 12.september 1994

Undersøgelsen fra Ombudsmanden førte til følgende rapport:

- Presse 3. Undersøgelse af Lars Erik Alin. GG3: Første slutspil: Merlungsberetning: Sindssygdom 1994

Så kom den tredje sag: Ulovlig registrering af studenter ud fra politisk tilhørsforhold, som Universitetet have hjulpet PET med, 1994

- Presse 4. Den ulovlige registrering af studenter ud fra politisk tilhørsforhold, som Universitetet have hjulpet PET med, 1994, Mappe GG4: Andet slutspil: Tossen fra Ekstra Bladet og exit-Mossad 1994

Efterspil for rådgivningen

- Presse 5. Efterspil uden tæppefald, Mappe GG5: Presse, advokat, politi, anklagen oktober 1993 – april 1994

 

Desværre vendte Ombudsmanden aldrig tilbage til Studenterhussagen, der udløste de andre sager, med Lars Erik Alin som den direkte aktør i Universitetets tvivlsomme rolle i Studenterhuset, kunne afdækkes. Tilbage stod et amputeret Studenterhus, med mistet selvstyre – dette måtte komme – og i lommen på Universitetets luner, ikke de studerende engagement i deres faglige studenterinteresser.

 

Mappe G1     : Presse, advokat, politi, anklagen okt 1993-april 94

Mappe G2     : Presse, advokat, politi, dommen maj 1994-aug 94

 

Mappe AA1: Kuppet mod autonome del 1 20.okt 1993

Mappe AA2: Kuppet mod autonome del 2 16.nov 1993

Mappe AA3: Sagen mellem Rådgidgivningen Regnbuen og Københavns Universitet del 3 maj 19

 

En drejebog

Det ligner, at der er et særligt sprog, særlige figurer og særlige unikke sammenføjning af empirisk og praktisk materiale, forefundet i Studenterhussagen, der gør det til en god historie, men også at indholdet i konflikten fortabte sig, men som stadig optager visse sinde, der med særlig nationalsocial interesse husker ”De Røde” fra dengang.

Studenterhuskonflikten fortæller i bakspejlet, om en særlig konflikt, som ligesom havde sit eget forløb, da den først var blevet kreeret, og sat af gang, af en eller flere parter, der havde interesse i at inkriminere Studenterhuset og dets aktivister på udemokratisk vis. Og det lykkedes så også.

Der var ikke noget hos Per Åstrup, af løgn fra perioden 1990-92, som ikke også var at finde som sandhed i Ekstra Bladet dag efter dag igennem mere end en uge i oktober 1993.

 

Et udsnit af kendte papirer er her: Per Åstrup Olsen 1992-1993. Resten skal findes i følgende led, der også beskriver historien: Hovedside htm  - eller mere overskuelig i pdf-format: Grafisk oversigt perioden 1977-1996

 

Papirerne beskriver undertegnede, Regnbuen m.fl. i en skabelon, som jeg savner præcise ord og begreber til at gribe med. En skabelon med menneskelige figurer, der er dæmoner i deres eget liv, til skade for andre rettænkende og almindelige mennesker. Det er dæmonerne, der styrer de enkelte individer - mig, Regnbue-folk og andre der taler imod – og vi vil ikke tage imod fornuft, hvorfor vi så også må føle konsekvenserne heraf.

Og historien om ”de godes” kamp mod ”de onde”, kan nu få eget liv på tegnebordet, som et forud planlagt praktisk puslespil, hvor den anden med alle midler skal overvindes, bekæmpes, udslettes.

 

Som ”social intentionalitet”, har jeg senere lært nogen lignende at kende til anden side. Det er et sigte med dette papir, at komme tættere på teoribegreber om sådanne fænomener.

Samme drejebog i to senere sager, Jan Ole Jørgensen i Solidaritetshuset og mag.art. Ole Furboe Henriksen i Gaderummet?!

Om efterfølgerne, her personificeret i Jan Ole Jørgensen, i Solidaritetshuset 1995-1996, og mag.art. Ole Henriksen, i Gaderummet 2006-2007, har brugt studenterhusskabelonen, for deres egne ærinder, eller de også selv har været med til, med deres sympati eller blind falden herind i, for sådanne udemokratiske handletiltag, at være en del af en bredere og strukturelt funderet substans, der kan røre på sig eller som altid rører på sig, under de nuværende ejendomsforhold, når samfundsmæssige projekter udvikler sig - i dette tilfælde et godt gedigent studenterfagligt psykologiarbejde, for ikke at nævne hvad rigtig mange andre grupper i Studenterhuset ikke skabte for deres eget fag, for Studenterhuset, for hinanden og for samfundet – indtil det dengang i 1993 blev lukket på udemokratisk vis.

 

Det var svært efterfølgende at komme til orde i pressen, og ingen af følgende artikler blev heller ikke taget: Kapitel 17a: Studenterhussagen 20.oktober 1993; og svaret i bogen ”De Autonome”: Kapitel 17b: Kritiske Psykologer & Rådgivningsgruppen Regnbuen

 

Der er noget i Studenterhussagen, der bliver ved med at komme igen – som en blanding af konkret chikane i dagligdagen, fra ”Nogle Gode Nogen” der må bekæmpe ”os onde nogen” - nærmest fra dengang og fordi vi stadig lever - med fylde fra en nationalsocial platform, og med tydelig afsæt af markant psykosocialt materiale i papirer og i praksis;

Og fra en undren over, hvad der egentlig foregik dengang, bag kulisserne, og hvad der stadigvæk finder sted i dag.

 

Rådgivningens alternative arbejde og dens praksishistorie, slog problemstillinger op, som ingen dengang havde tænkt på, skulle kunne komme til at foregå. Men som på mange områder grundlæggende har præget rådgivningens senere virke og udviklingshistorie.

 

Der ligger, siden tingene gentager sig, og mere end én gang, derfor endnu en psykologisk og fagpolitisk opgave, der skal udarbejdes. Hvad Rådgivningen og senere Gaderummet har været ude for, har andre også været ude for. Men når det sker, er der ofte hurtigt intet tilbage.

 

Vi er heldige at have et stort dokumentations, også med analyser af processerne både før, i springet, og efter nærmest alle begivenhederne. Der må kunne drages noget generelt vigtigt ud heraf, så dét dér skær – der påstås stødt på og som ikke er der alligevel, men som alligevel tager det hele med ned, på nær lidt mus, mænd, kvinder og børn[1] – kan sidde i stævnen som et reflektorisk forhold, med tilgang til hidtidig teoretisk, metodisk og kategorial erfaringsmateriale om et særligt bøje, pejlemærke, indendørs skibet i omgivelserne, der skal styres udenom, ved at blive grebet i tide – for videre handling.   

 

Som en rod formulerede det, denne mekanisme. MÅSKE den er mere almen end bare for Studenterhsuet, dengang i 1993:

 
Hokus pokus i Studenterhussagen

Kalle

Fortsættes



[1] Vygotsky 1925, har en kategori ifm. skizofreni-forskning, han benævner med et ”pseudo-begreb”. Sætningen til noten, er et eksempel på et sådant, en logisk sproglig struktur, en ulv i fåreklæder, der formår, på endnu ubestemt vis, får den lov, at rive hele den sig omgribende psykiske struktur ned, og hvor den i faldet tager tidligere psykosociale genstande med sig.