Onsdag, 25. april 2007 kl. 16:49
kritik af værested gaderummet
17 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Da jeg holdt frokost pause idag læste jeg gratis avisen 24 timer om værestedet gaderummet der ligger i København. Der var udtalt kritik af stedet.. De Psykiatriske overlæger Birgitte Welscher og Henrik Rindom var kritiske overfor ledelsen af stedet.. Fordi personalet ikke altid forsøgte at overtale beboerne til at tage deres medicin.. Og så er det jeg tænker.. Hvorfor fanden er det lige at nogle læger tror at alverdens psykiske problemmer kan kureres med psykofarmica.. Jeg ved godt at mange slet ikke kan undvære ders medicin eller bliver til fare for dem selv eller andre når de ikke tager deres medicin.. Men der er altså brug for andet i livet end piller..Der skal også kobles andet på.. medicin kan slet ikke stå alene.. Samtaler.. mange samtaler.. terapi forløb.. psykolog samtaler.. samtaler med personale.. Der var mange ting der kunne afhjælpes af en samtale fremfor en grøn pille.. Respekt og ligeværdighed for alle også de psykisk syge..Jeg har arbejdet før i tiden på psykiatriske afd i HS.. Og det eneste de duede til var opbevaring af de psykisk syge og medicinering.. Og i særlige tilfælde psykolog samtaler.. derefter udskrivelse.. Idag er der heldigvis en nogenlunde fungerende socialpsykiatri der kan hjælpe til.. Men det er altså ikke alle der kan få den hjælp. Kunne rigtig godt tænke mig nogle input og kommnentare fra jer.. Er jeg helt galt på den eller hvad??
17 kommentarer
Skriv kommentarMen det kan ikke stå alene! - Hvis patienterne er til fare for dem selv eller deres omgivelser, er det ikke nok at snakke lidt med dem. Så skal man forhindre, at noget tragisk sker. Og det kan man kun gøre - mener jeg - hvis man kombinerer med medicinsk behandling.
Jeg ser det ikke som et enten/eller, men som et både/og!
Henrik
*himler øjne* hvor meget samtale er der lige i gøgereden... Har været med til at se patienter for elektro behandling.. det er satme sejt... Ja det hjalp nogle med svære apatiske depressioner.. Men det svitsede sgu også nogle hjerneceller hver gang..Men ador har nok ret i beskæftigelse også kunne hjælpe rigtig mange igang.. flere skånejobs hvor man er gearet til at have med mennesker med psykiske problemer.. Ud i skoven og hugge træer som en god ven af mig siger....
Hilsen Bodil
jeg har med interesse læst dit indlæg om Gaderummet og den kritik der har været af stedet i pressen. Selv kender jeg Gaderummet og besøger det ofte.
Det er interessant med det du skriver om at nogen læger mener at man kan medicinere sig ud af hvilken som helst slags problemer - det er der en tendens til mange steder oplever jeg, - skræmmende!
Jeg nsynes Gaderummet har et godt og brugbart alternativ til det etablerede systems tilbud, -et fantastisk hus der virkelig fungerer netop pga. af dets alternativ. Du skriver at du selv har arbejdet på et hospital og kender til nogle af de behandlingsformer der har været, Det er et interessant tema, ikke mindst i Gaderummet.
Jeg kunne godt tænke mig at skrive lidt mere med dig, gerne på mail - hvis du vil det må du meget gerne skrive på min mail : mc.moz@hotmail.com - -
ha en go aften, peter
Hey Peter..
Lad os bare holde snakken her... ikke fordi jeg ikke gider maile med dig.. Men der er langt imellem jeg får tjekket min mail.. og synes det forpligtiger at få en mail der kræver et svar.. er mest til det uformelle her.. Jeg skal se at komme forbi gaderummet en dag og se med mine egen øjne hvad det er.. kan jo altid bruge mere viden og nye måder at arbejde på.. *SS* kan du have en god dag...
Hilsen Bodil
Tak for svar - ok, jeg kender til forpligtelses-følelsen :-)
Du er meget velkommen til at komme og besøge os i Gaderummet - det ville vi være glade for. Du kan evt. komme til nogle af de brugermøder vi holder søndag og mandag - eller en anden dag, så kan vi vise dig stedet og fortælle lidt om vores sag, hvis du har lyst?? vi vil også meget gerne høre mere om dig.
Håber du har tid/lyst. Go weekend. Peter
Det kunne være rigtig fedt at komme forbi jer og se hvordan i griber tingene an og hvilke ideer der ligger til grundlag for jeres sted.. Skal også gerne fortælle lidt om mig.. Hvis det har interesse. *SSS*
Hvad tid på dagen holder i brugermøde??
HIlsen Bodil
Vi holder brugermøde på søndag kl 17 - kom der hvis du har lyst, så kan vi vise dig rundt bagefter.
Ellers kan du også komme på torsdag ved 12-tiden, der er dog ikke møde, men bare til snak og rundvisning.
Vi glæder os.
Go aften :-) venligst peter
Jeg undersøger lige om jeg kan søndag.. torsdag kan jeg først kl 14.. vender lige tilbage
Hilsen Bodil
"I 1994 bliver den nuværende daglige leder af Gaderummet smidt ud af Studenterhuset grundet chikane og mobning af husets øvrige brugere. Karl Erik, (Kalle) udråber alle omkring sig til at være løgnere og højreorienterede lakajer, der blot går efter magten. Han burde have set det komme. Men han var for god af sig. Den ildsjæl.
I 1997 bliver Karl Erik smidt ud af Solidaritetshuset efter at have chikaneret brugerne gennem lang tid. Karl skal bruge et hus uden mennesker, han skal besværer sig med at spørge til råds. Demokratiet i husets øvrige grupper er ikke godt nok til ham. De tilgodeser, i lighed med Studenterhuset, flere behov, der ikke er hans.
Efter at Karls patienter har været brugt instrumentelt til at øve pression, herunder overfald, og efter at Karl gentagne gange har tilsidesat demokratiet, får han en opsigelse og en venlig bemærkning om, der står et hold af friske gutter fra Lager & Handel og bærer hans lort ud, hvis han ikke flytter.
Vi blev alle beskrevet som løgnere og borgerlige lakajer. Og ikke et ord om, medlemmer i Regnbuen sad magtesløse og måtte finde os i, den flade struktur faktisk betød flade øretæver, hvorefter vi gik.
I gennem ti år har jeg, lighed med mange andre, været truet og krænket, når jeg tilfældigvis har stødt på den ækle mand.
Gaderummet blev oprettet for at skaffe penge til "revolutionen", ikke for at hjælpe mennesker i nød."
Og en mening mere:
"Nogle gange vælger man ikke den behandling, man udsættes for. Nogle kvinder udsættes for vold. Har de valgt det? Nej, manden kan jo bare gå fra konflikten uden at begå overgrebet. En ung italiener stikkes ned på gaden. Uanset om han skændtes forud, har han dybest set ikke valgt at blive stukket ned.
Nogle mennesker bliver uvenner på en arbejdsplads. Kan man sige, man har valgt at blive mobbet?
Jeg mødte for ti år siden troligt op i Regnbuen for at støtte den, da Karl Erik og Anna Jönsson netop stod og skulle ekskluderes for livstid. Den offentlige kendte begrundelse var, de ville danne en terrorgruppe, der med Bader Meinhof gruppen som forbillede skulle begå politisk kriminalitet. Det, der vakte den største vrede i Studenterhuset var en årelang chikane af de øvrige grupper og bestyrelsesmedlemmer i huset..
Op til ekskluderingen overhører jeg samtaler om både generalforsamlingen og den kommende sag mod Karl Erik og Anna Jönsson. Kort fortalt, jeg overhørte samtaler om et skydevåben, Anna Jönssons far var gammel modstandsmand og havde givet hende en tromlerevolver, og Karl Erik havde nået hjem til sig og gemt den netop den aften, politiet gennemsøgte og lukkede Studenterhuset.
Det forår jeg kom i Regnbuen forklarede hvorfor en ganske betydelig flok havde forladt gruppen kort før ransagningen. Man havde fået nys om, der var en sådan udvikling på vej. Og folk tog afstand fra det ved at gå.
Kort forud for det, har jeg senere erfaret, havde Karl Erik haft held med at trække Regnbuen i retning af sekterisk millitans bland det dengang meget større autonome miljø. Regnbuen var en rådgivning for alle klasser og aldre. Karl Erik søgte at gøre Regnbuen til det autonome miljøs rådgivning og ideologiske støttegruppe.
Jeg overhørte inkriminerende samtaler, der i den grad satte avisoverskrifterne i relief. Jeg var på en gang målløs og fascineret. Der blev røget fede. Det østtyske drengekor sang ud af højtalerne på en gammel skrotradio og de politiske vittigheder kom af og til op til overfladen: Som da Søren Kruse mente, at den betjent, der lytte optagelserne af os igennem måtte opleve den irritation at han hele tiden skulle tage sig selv i at stampe med på melodien til østtyske arbejdersange.
Det var en ren og skær tilfældighed, jeg blev hængende. Jeg blev simpelthen væk en onsdag før sommerferien og ville ikke komme mere. Karl Erik ringede, om jeg ville med ud i et kollektiv i Gentofte som en slags rekreation i forhold til kun at tale om problemerne.
Ja så blev jeg hængende efter sommerferien også. Og kort efter blev jeg gradvist udsat for underlige ting. Først ekskommunikation. Dernæst for konstante og konsekvente afbrydelser hver eneste gang jeg åbnede munden. Jeg observerede, at afbrydelserne altid havde de samme to træk: Man blev afbrudt netop som man var tæt på at være igennem sin sætning. (Maksimal stressfaktor, når man altid oplever, man er lige ved at have udtrykt sig.) Afbrydelsen indeholdt altid en anklage om, man var højreorienteret og at man havde et udemokratisk standpunkt. (Til trods for, man ikke havde udtalt sin sætning færdigt.
Egentlig var jeg ikke uvenner med Karl Erik. Jeg gav bare Anna Jönsson ret i et standpunkt, som jeg har glemt alt om i dag. Anna Jönsson gik fra Regnbuen kort efter og Karl Erik blev gradvis mere og mere som et råddent æg. Folk omkring mig, hans patienter erfarede jeg senere, kom med de mærkeligste beskyldninger mod mig, som de havde fra Karl Erik.
På den måde blev jeg faktisk af stædighed og fordi jeg faktisk længe havde del i selve Solidaritetshuset, hvor jeg stod i bar og gjorde rent bagefter.
Jeg fik kendskab til mere og mere fra Studenterhussagen og fra tilsvarende sager om mobning og krænkelser af folk, der kom i Solidarite3tshuset.
Jeg var udsat for veritabel tilsvining. Selvom Karl Erik var i mindretal på Regnbuemøder, gjorde han alligevel bare som det passede ham.
Folk blev væk grundet mobning og Karl Erik indkaldte til Rebel-møder, hvor han forsøgte at overfører deres andelsbevis til sig selv.
To ting afgjorde Karl Eriks skæbne i det hus. Han brød konstant husordnen vedrørende udlån af nøgler til alvorligt psykisk syge, der hærgede stedet. Karl Erik kaldte alt og alle for psykisk syge, hvis de sagde ham imod på et møde.
Karl Erik blev formelt set opsagt. Men reelt fik han at vide, han ville blive fulgt til dørs af en gruppe fagligt aktive fra et nærliggende forbund, hvis han denne gang løb fra en ”aftale”.
De første to år efter kunne jeg faktisk godt møde Karl Erik på gaden uden problemer. Men så begyndte han at stile mod mig og kalde mig navne eller sige, jeg var sindslidende. Og jeg fik at vide, jeg skulle se mig over skulderen, jeg ville få en brosten i hovedet.
For fire år siden kom jeg med bussen og oplevede Karl Erik med sit psykopatiske smil om læberne, da han så mig. Da vi kom længere ud af Nørrebrogade og bussen blev mere og mere tom, skifte han sæde to gange til han sad skråt foran mig og stirrede mig lige ind i ansigtet med sit karakterafvigersmil på.
Jeg havde allerede skrevet et brev til kommunen om Karls meritter. Men da besluttede jeg mig for at følge ham til dørs.
Karl Erik er smidt ud af tre sammenhænge. Først Studenterhuset, dernæst Solidaritetshuset. Og til sidst Gaderummet.
DET ER IKKE EN TILFÆLDIGHED.
Stort set samtlige modne, resursestærke personer, jeg har talt med, beskriver uafhængigt af hinanden Karl Erik som en person med karakterafvigende træk. En undtagelse er L T S, der mener Karl Erik er en fuldblods karakterafviger.
Hvis man ser på Karl Eriks hjemmeside, ser man faktisk at Ole Henriksen og jeg på samme måde er beskrevet som mennesker, der kom som psykisk syge og ødelagde alt for Karl Erik, fordi vi ville have magten eller hans anerkendelse.
Hvordan kan jeg forklare, jeg ikke vil have noget af den mand? Han er i mine øjne en syg mand. Jeg vil ikke noget med hverken ham eller Gaderummet. Jeg ønsker ikke at øve terror mod demokratiet. Jeg vil ikke i seng med hans patienter. Og jeg mener ikke han er en normaltbegavet psykolog. Jeg mener faktisk, han er akkurat så ond og modbydelig, som alle hans omgivelser beskriver ham. En krænker, der kun vil magt og kun vil profilerer sig på andres arbejde.
Man kan læse på Karl Eriks hjemmeside, at sagen vil tage en ny drejning. Fyringen af ham vil annulleres og de ansvarlige kommer for retten. Jeg håber sådan, han mener mig. Så vil jeg medbringe et print af hans hjemmeside og få en forklaring på, hvorfor jeg kaldes psykisk syg ligesom alle de andre: Folkene fra Studenterhuset, fra Regnbuen, Solidaritetshuset samt alle de andre, der støder til byretten, når Karl Eriks advokat får sagen kørt i stilling. Det bliver en dag.
”Til orientering vedr. "Blomst", "Tusindfryd", "Nobody", "NN", "ostinvest@hotmail.com" og alle de andre anonymiteter, samme person har brugt gennem tiderne.
Heri gennem gemmer sig en anonym skadevolder. En Jan Ole Jørgense. Han forfølger ganske sikkert andre, og tilskriver dem sine intentioner.
Han fik i 1995, efter et kort visit, afslag på optagelse i rådgivningen Regnbuens praksisgruppe i Solidaritetshuset. Er kendt for diverse anonyme og mail, trusler, telefonterror med meget mere, og så alt det der ikke kendes.
Må antage at andre også er udsat for hans politik og forfølgelsesvanvid.
Jan Ole Jørgensen har aldrig været i eller omkring det gamle eller det nye Gaderum. Han fisker - og nogen fisker ham måske!
Kalle, Gaderummet”
Jeg håber, I kan mærke i kroppen, der er en kvalitativ forskel i det, jeg skriver, og der Karl Erik skriver. Det er så desperat, det han skriver. Det føles som lige efter Karl Erik fik opsigelsen af husmødet I solidaritetshuset.
Jeg blev kort efter overfaldet af tre af Karl Eriks patienter.
Prøv at døm ud fra Karls hjemmeside og hans tekster. Karl har et hav af konflikter med hele det offentlige samt civile samfund. Jeg har en konflikt med Karl Erik. Min version omhandler menneskets mest grundlæggende årsag til uenighed: hovmod og hævn. Karl Eriks udgave af samme konflikt er finurlige motiver om sygdom og magtbegær hos stort set samtlige, han gennem tiden har været uklar med. Er det 50 af hans modparter, ellert ham, der projicerer?
Jeg mener virkeligt, manden har en karakterafvigende adfærd. (Jeg er i besiddelse af noget så usædvanligt som et trusselsbrev, der er blevet skrevet af Karl Erik, som også er modtageren af brevet. På det tidspunkt var vores konflikt på et lavt blus. Så han var nødsaget til at holde den lidt i gang selv.) Og hans personlighed er stærkt påvirket af mange års hashmisbrug. (På Karl Eriks hjemmeside kan også se noget så usædvanligt, som en forlænget udskrift af en telefonsamtale. Der står meget mere, end der faktisk blev udvekslet ved lejligheden.)"
Man kan se den samlede debat i sin fulde længde på PÅ GADENs hjemmeside.
Hilsen Bodil
Jeg kan simpelthen ikke nå at komme forbi jer i denne uge.. men vil prøve i næste uge.. er det en mulighed??
Hilsen Bodil
ja det er det helt sikkert - :-) altid velkommen, mindre fællesmøde mandag 12.30, eller søndagsmøde kl. 17. Ellers skriv hvornår det passer dig bedst, så kan vi gøre det uden for et møde. Ha en go dag. venligst peter
Tak fordi du også er åben den vej, når det gælder kritik af stedet.
Det er flot, du lader den stå.
Prøv at kigge grundigt på hjemmesidens (Gaderummets/Regnbuens) forskellige undermenuer. Det vrimler med tilsvininger, som ellers normalt modnede mennesker aldrig ville ty til.
Stedet er grundlæggende militant. Stedet malker lønmidler af kommunen under dække af at være et hjemløseprojekt. Det ligger ligesom i "konceptet", der ikke er nogen udvikling eller noget arbejde med de hjemløse. De bor der og har nok også adgang til selvbestaltet small talk, eller rådgivning. Alle er glade. Bortset fra de, der bliver bedt om at gå. Ligesom alle andre steder i projekter for hjemløse.
Der er mange ansatte. Anna Jönsson er Karls eks-kæreste, Ditte er datter af Karls ekskæreste og en hjemløs, der henvendte sig på stedet blev aflønnet så længe forholdet stod på. Da det sluttede fulgte Karl hende ind på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. En tidligere eks er forsøgt indlagt uden hendes vidende. Og alle vi, der er kritiske, beskrives på så ækle måder med undertoner af, vi er uoprettelige psykiatriske tilfælde, at ingen gang psykiatrien kommer tæt på et etisk sammenbrud.
Karl har en dobbeltmoral, en for de, der ukritisk anerkender hans rolle som "führer" og en for de, der ikke gør det.
Det har været dybt problematisk for så mange mennesker i de sammenhænge, han er ekskluderet af.
Det er en del steder efterhånden.
Jeg er modstander af psykiatri som andet end akutbehandling. Der skal en helt anden stor nærværende indsats til. Men ligefren at gøre hashrygningen til selvmedicinering, det er ligesom lidt sindsygt i sig selv. Hash er faktisk psykosefremkaldende.
Den retorik, man møder udadtil, den er ikke regulært afspejlende for de reelle forhold. Kommunen har faktisk undersøgt forhold, der er tavshedsbelagt. Derfor er det svært at argumenterer mod de usandheder, der kommer fra stedet.
F.eks. fortæller Karl i et interview i Politiken i mandags, at han har boet ved Roskilde og har været inspireret af mange af hans kammeraters indlæggelser på Skt. Hans.
Havde Karl boet i omegnen af Roskilde, (nu boede han faktisk i Jordløse i Nordvestsjælland) ville han vide at Skt. Hans hørte til det daværende Kommunehospitalet i København. Det var kun for Københavnere. Roskildegensere og de fra omegnen kom på Fjorden.
En lille detalje, der fortæller hvilket lavt niveau spinnet kommer fra. Opdigtet hen ad vejen og fundet virkningsfuldt.
Og sådan er han kendt på hele Nørrebro.
Men gud hjælpe mig om ikke Inner Wheel støtter manden og græder over hans små øme historier fra hashtågernes land.
Jan Ole Jørgensen
"Jan Ole Jørgensen har aldrig været i eller omkring det gamle eller det nye Gaderum. Han fisker - og nogen fisker ham måske!"
Han fisker - og nogen fisker ham måske.
SPØRGSMÅL: Er det ikke en antydning af trussel om vold?
Jeg vil gerne høre nogle meninger om dette.
Hilsen Jan
Øhhh det er svært at sige om det er antydning af vold.. Man skal nok kende til personen der udtaler dette.. Og vil lige for en ordens skyld sige at ingen uanset skal true her på bloggen.. Det er mit lille sted..
Men Jan hvad tror du årsagen er til der er nogen fra gaderummet der ønsker mit input?? Hvad mener DU der ligger til grund for dette..
Hilsen Bodil
Jeg har ganske mange gange, i lighed med andre, været udsat for trusler.
Jeg tror der er mange uvidende og velmendende mennesker, der arbejder for sagen ganske tæt på Karl uden at vide, hvad det egentlig er for en sag, de støtter.
Karl og Anna har sympatier for udemokratiske metoder og er at finde på den militante venstrefløj.
Hvis du læser den nyligt udkomne bog om Blekingegadebanden, så vil du erfarer, at det kun var en ganske lille gruppe ud af en stor flok, der havde et ret naivt og tilforladeligt lovligt dække. De fleste havde ikke kendskab til det kriminelle element. Mange stod for tøjimdsamling og ulandshjælp i deres netværk af butikker. Mange forsvarede troskyldigt og intetanende deres organisering.
Hvad er mere perfekt?
Det er det samme i Gaderummet. Mange mennesker forsvarer stedet uden at vide, de slet ikke er målet for projektet.
Har du kigget alle hans sider og papirer igennem? Det ligger jo frit fremme, at han ønsker et prolitariatets diktatur, formentlig med ham selv som formand, og at han ønsker at bevære samfundets svageste til oprør.
Hvor naivt dette end lyder, så er det det, han skriver.
Du må selv lede det op.