Regnskabsaflæggelse for året 2005, afgivet 30. april 2006 ved: Kalle Birck-Madsen, daglig leder i Gaderummet-Regnbuen, faglig ansvarlig i rådgivningen. Regnskabsberetningen kommer omkring de generelle vilkår for Gaderummet, så tallene ikke bare svæver i luften. Det gælder ligeledes for beretningen at den beskriver Gaderummet i sine nye lokaler som fungerende i forlængelse af de gamle, men samtidig er det sådan at nye funktionsmåder har måttet udvikle sig. I håbet om at kunne kigge på dette spring, for at få greb om det eksisterende nye, er regnskabsberetningens form fastholdt, så det gamle er klart i et begreb, der kan bygges videre fra, ved at se det tilbage.

Regnskabsberetning for året 2005.

1. Regnskabet 2005. 2

Modtagne midler.. 3

Teknisk-administrative arbejdsopgaver.. 6

Regnskabsopsætning og afvikling.. 7

Fejl og mangler.. 8

Fejlliste, regnskab: 2005. 9

Diverse fejl: 9

2. Regnskabsoversigt. Anvendelse af midler. 11

Daglige indkøb og Folkekøkken.. 12

Tyverier.. 13

Klunsning.. 15

Konflikter.. 15

Urinprøver.. 17

Slagsmål.. 19

Alkohol, hash og stoffer.. 20

Hovedpungen, udlæg, udlån og tab.. 21

3. Regnskabsbaggrund. 23

4. Regnskabsoversigt 2005, de enkelte konti. 26

5. Regnskabsoversigt for årene 2001-2005. 28

6. Revideret regnskab, de enkelte konti og revisionsprotokol 2005. 29

7. Kommentarer til økonomien år 2005. 39

A. Forbrugte midler: Konto 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19.. 39

B. Indkomne midler: Konto 20, 21 og 22: 43

Afsluttende.. 44

8. Oversigt over lønudgifter 2005. 45

9. Oplysninger til Told & Skat for 2005. 46

10. Bevillingsdokument fra Socialministeriet af 1.februar 2005. 47

11. Godkendelsesskrivelsen fra Københavns Kommune af 23.december 2005. 48

1. Regnskabet 2005[1].

Regnskabet er foreningens 10. årsregnskab med statsautoriseret revisor. Regnskabet er i den foreliggende form foreningens sidste, hvilket omhandler at foreningen i forbindelse med indgået samarbejdsaftale med Københavns Kommune, FAF, d.23.december 2005, skal skifte status fra almennyttig forening til en ”Selvejende institution (fond) Gaderummet-Regnbuen”. For dette papir, se punkt 11. Revisionen følger tidligere år, men har for i år desværre ikke kunnet rykkes frem til foreskreven tidligere aflevering (udgangen af marts).

Ansøgningen om fondsgodkendelse er tilskrevet Civilretsdirektoratet januar 2006 på baggrund af kommunens godkendelse. Men der er i skrivende stund ikke kommet andet svar end at anmodningen på grund af travlhed, behandles i løbet af foråret 2006.

Forud foreningens statusskift går, at foreningen i april-maj 2005 kunne fraflytte de gamle lokaler på Nørrebrogade 56B, baghuset, og flytte ind i den renoverede købmandsgård på Rådmandsgade 60. Flytningen foregik over flere måneder, men indflytningen sattes formelt til d.1.maj 2005, hvor nødbudgettet fra Københavns Kommune blev afløst af det egentlige driftstilskud fra Socialministeriet. Foreningen markerede overgangen ved en vellykket reception d.17. maj 2005 i foreningens nye lokaler, og med åbningstaler blandt andet af socialminister Eva Kjær Hansen og af socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard[2].

Regnskabet er, som tidligere, opbygget som et dobbelt bogholderi ud fra en konterings-nøgle for alle udgifter og indtægter på stedet. Til og med år 2005 er konteringsnøglerne i regnskabet overført og tilpasset ud fra tidligere års regnskab, der har taget deres udgangspunkt i afregning til Socialministeriet. Men fra årsskiftet 2005-2006 sættes regnskabet op efter instrukser for selvejende institutioner og ud fra konkret instruks fra Familie- og Arbejdsmarkeds Forvaltningen med brug af konteringsnøglerne i ”Regnskabsskema 2004 Amtskommunal”. Den regnskabsmæssige tilpasning mellem konto og status for 2005 til konteringsnøglerne og status for 2006 er allerede foretaget i begyndelsen af dette år, men kan først endelig fastlægges med startsaldi m.v., når regnskabet 2005 er færdigrevideret.

Modtagne midler[3].

Med Gaderummet-Regnbuens flytning til de renoverede lovlige lokaler på Rådmandsgade 60 i april-maj måned 2005 ophørte nødbudgettet[4] på kr.145.000 pr. måned fra Københavns Kommune, og ind kom midlerne fra Socialministeriet på kr.3.900 mio. pr år (Se afsnit 10, bevillingspapir fra Socialministeriet af 1.februar 2005). År 2005 modtog vi således kr.555.000 fra Københavns Kommune fra 1.1.2005 til 1.4.2005, og kr.2.583.333 fra Socialministeriet for perioden 1.4.2005-31.12.2005. Desuden modtog vi fra byggeregnskabet kr.76.064 til indkøb af særlige køkkenting og andet særligt inventar, der matchede de indkøbte installationer til huset,

Københavns Kommune administrerer og overfører midlerne til Gaderummet, hvilket er gjort månedsvis, ligesom forvaltningen i overgangsfasen – der også har været en byggefase – har administreret såvel byggeprocessen som været formidler i forhold til vores nye husejer. Herunder stået for indbetaling af den månedlige husleje, hvilket er modregnet i forvaltningens overførsel af de månedlige midler til Gaderummet. Aktuelt for år 2006 forestår forvaltningen, efter aftale, stadig de månedlige huslejeindbetalinger. Når fondsgodkendelsen kommer endelig på plads forventes det, at foreningen selv forestår alle kontakter til husejer, herunder indbetaling af husleje. Selv byggeprocessen er dog ikke helt færdigafviklet. Der mangler stadig en isolering af dele af Rådmandsgade 60, men midlerne er afsat i byggeregnskabet, og arbejdet vil blive foretaget i 2006, lige som der skal afholdes 1 års syn i maj måned 2006. Generelt overgav håndværkerne et meget flot hus til Gaderummet-Regnbuen, at der ikke var midler til en hel renovering af huset, herunder hovedparten af kælderen, er kun en udfordring. Desværre har der været forskellige problemer med den del af el-systemet i kælderen, som ikke blev renoveret, og store dele har måttet tages fra, for ikke vedvarende at springe sikringerne. Så forholdene skal gøres bedre, men det vil være dyrt. Aktuelt går det ud over foreningens formidling af tøj, da rummene i kælderen hertil, ikke kan gøres færdige. Lige ledes har der været problemer regnvand i dele af kælderen. Det er aftalt med husejer, at problemet afhjælpes ved renovering af asfalten i gården, når forår/sommer kommer.

Lige som tidligere år har vi været begunstiget i at modtage forskellige donationer, både pengebeløb og i form af naturalier. Receptionen d.17.maj 2005 markerede her et vendepunkt, da vi var heldige at blive tilstået økonomiske midler fra flere forskellige fonde, som fik øje på os. De sidste par år har ellers været magre i fondsmæssig henseende: dels har fonde afvist vores ansøgninger, da de mente vores arbejde havde en karakter, hvor kommune, amt eller stat skulle gå ind og dække det, dels boede foreningen ulovligt i de gamle lokaler, hvorfor det var svært for flere fonde, at yde os støtte. Men flytningen og receptionen ændrede på dette, så stor tak for alle tilståede midler, såvel naturaliemæssigt som økonomisk.

Økonomisk har vi fået midler fra følgende: Herlev Inner Wheel Klub, Inner Wheel Hillerød, Inner Wheel Hellerup, Inner Wheel Indre By, Gerda Laustsens Fond, Rytter APS, Arnes Børne- og Ungdomsfond, Tilskud fra Arnes Børne- og Ungefond og Akti Fonden. For naturaliergaver se note[5]. Desuden har vi i år 2005 fået 30 nye dyner med sengetøj, som ”Dyne Larsen” donerede, og rigtig meget godt tøj mm. fra to maratonpiger, der kom forbi. Ud over de nævnte skal det bemærkes, at foreningen ikke kender mange givere. Til eksempel står der ofte ting til os i vores port, når vi vågner om morgenen. Mange givere bliver ikke noteret et sted, hvor det automatisk huskes til senere afrapportering. Ukendte givere har også været forbi med fx lænestore, køkkenting, tøj, sofaer, skabe og alt muligt andet.

Som tidligere år har kvinderne fra Inner Wheel husket os med rigtig mange ting. Der har været kontakt med flere distrikter og afdelinger. Herlev Inner Wheel holdt bankoaften med huset i december 2005, hvor de havde medbragt gaver til alle vindere, samtidig med at de havde samlet tøj og andet ind til os.

Blaagaard Kirke ved Stella Sørensen har ydet mad til vores Folkekøkken et utal af gange i årets løb, som det havde været svært at klare sig uden, ligesom julen igen blev reddet af Stella. Ligesom sækkene med brød fra bageren på Nørrebrogade 12, flere gange om ugen har været af uvurderlig betydning. Vi har også i det forløbne år modtaget meget brød fra Emmerys på Nørrebrogade. Uden alt dette – og den bagved liggende moralske opbakning til arbejdet – havde vores overlevelse for alvor været truet igennem alle de hidtidige års skær.

Sygekassernes Helsefond har ydet støtte til et vigtigt projekt om ”Hverdagsproblemer set udefra – udviklingsperspektiver for socialt udstødte”. Projektets praktiske del – en sommerhustur til Bornholm – er afviklet, og vi er nu i gang med at skrive på den endelige forskningsrapport, der skal afleveres 1.juli 2006, lige som også regnskabet skal det. Det drejer sig om en bevilling på kr.210.000 i alt.

Økonomi i forbindelse med flytningen.

Rådmandsgade 60 er renoveret for midler, der tidligere er tilstået Gaderummet, men som ikke er kommet til udbetaling pga. de ulovlige boligforhold på Nørrebrogade. Disse midler og selve byggeprocessen er afviklet med kommunen som bygherre v/ diplomingeniør Per Lange, og med Emanuel Rytter A/S som ekstern ingeniør. Det har fungeret meget fint, og de dele af huset som der ikke har været økonomi til at renovere, er til at overskue.

Vi kom ud af det gamle lejemål på Nørrebrogade på en god måde og med en økonomi, der var mindre end afsat til dets afvikling. Det skyldes i allerhøjeste grad en velvillig og forstående udlejer, der ikke ønskede at tjene på os. Så tak herfor til Erik Vestergaard, Dansk Ejendomsanalyse, Århus. Der blev næsten kr.300.000 af 400.000 tilbage, efter at lejemålet var blevet betalt ud. Disse midler er tilgået foreningen hvad angår de 182.000 kr. Resten er sat hen til færdiggørelsen af byggeprocessen, og muligvis bliver der en lille rest til overs, som senere kan gå ind i foreningens samlede regnskab.

Det store problem i forbindelse med flytningen var – og er stadig – at der ikke i driftsbudgettet er indeholdt midler til a) inventarmæssig etablering af arbejdspladser/lokaler, herunder materiel og b) kollektive arbejdsprocesser, hvor unge indgår i formidlede virksomhedsprocesser ud fra en given arbejdsgenstand.

Men receptionen og støtten fra private fonde og enkeltpersoner har dog gjort det muligt siden indflytningen, at kunne gøre noget alligevel. Der er blevet investeret i arbejdsstationer til medarbejdere, med gode computere, om end der mangler et par stykker med scanner. Unge er taget med ind i det direkte arbejde, både praktisk og teknisk – den fortsatte renovering af kælderen – og socialt og fagligt omkring opbygningen af arkiv, tekstarbejde med meget mere. Der er bygget 5 nye kontorpladser og 25 faste sengepladser i sovesalene, ligesom dele af kælderen er blevet renoveret af ansatte tømrere, blandt andet er der bygget flere døre op, da kælderen ellers ikke har kunnet åbnes for udstrakt brug. Der mangler desværre stadig en større renovering af flere rum og af hele el-systemet i kælderen.

Gennem det praktiske arbejde har det vist sig, at en gruppe unge, der ellers ikke kan deltage eller komme ind i arbejdsprocesser, godt kan deltage i arbejdet, hvis samarbejdet er personligt og umiddelbart meningsfyldt. Det er den samme gruppe af unge, der ikke kan aktiveres, hvis det sker gennem et system eller et væsen af én eller anden art. Derfor får mange unge lov at gå, eller de straffes på deres kontanthjælp, uden anden effekt end mere afmagt, fordi de er uaktiverbare. Det handler ikke bare om karakteren af de unges problemstilling som sådan, men lige så meget om, at den instans der griber efter dem, skal ligge i forlængelse af deres livshorisont og livsførelse. Foreningens problem er her, at der ikke er midler til at ansætte unge i kortere eller længere tid internt, for at løbe dem i gang til det større samfund. Det angår ikke bare midler til reel løn i en periode for den unge, men også midler til ansatte omkring den unge, samt midler til arbejdsredskaber, om det så er papir, farver, mørtel, kabler, transport o.a. Trods den beskrevne mangel arbejder foreningen allerede med interne arbejdsprocesser til kvalificering af de unge, det foregår bare ikke i den grad og i det omfang, som det vil kunne lade sig gøre. Det er ærgerligt både for de unge, men også for foreningen, fordi meget stilles på stand by eller flytter sig kun langsomt. Vi fik desværre afslag på ansøgning til EU's Socialfond til et arbejde som dette. Ligeså kom der afslag til den fælles pulje til Mentorordningen, som vi var gået med i sammen med 10 andre projekter i København. Det er en stor undren med disse to afslag.

Teknisk-administrative arbejdsopgaver[6].

Ved sidste årsskifte kunne Gaderummet se tilbage på færdiggørelsen af en serverbaseret løsning på kommunikationsfladen intern-ekstern og på søsættelsen af en brugerdatabase. Begge projekter er flyttet til vores nye hus fra starten af maj 2005, og er siden blevet udbygget. For databasens vedkommende har det betydet, at den er begyndt at fylde med sine informationer – om end der vil gå flere år før datamængden i databasen i sig selv har omfang til kvalitativ analyse. Serversystemet er i grundtræk det samme, men med flytningen er det udvidet med flere interne netværk, herunder trådløse, dels til sikring af fortrolige data, så disse udveksles over et lukket netværk, dels til optimering af internetforbindelserne, så fx downloadning ét sted i huset, ikke forstyrrer andres programafvikling andre steder. Brugere er en fast part, der har været inddraget i arbejdet så meget som muligt. Dette har været en klar styrke for vedligeholdelse, lige som brugergruppefladen i Gaderummet-Regnbuen også synes, at have taget databasen med personlige oplysninger til sig. Mange begyndt at bruge den som et redskab til at huske med. Der refereres tit af brugerne til databasen, når noget skal undersøges eller data skal fremskaffes.

Som databasen er opbygget her i foråret 2006, er den så udbygget på tabel og formularniveau, at løftet af den til et MSQL-niveau – hvor den enkelte bruger, uden om staben frit kan bruge sin egen post via Internettet - må kunne påbegyndes inden årsskiftet. Aktuelt er det muligt, at påbegynde udarbejdningen af en fælles startflade, med inddragelse af den samlede stab og alle brugerne – og håbet er, at næste årsskifte kan markere overgangen til et fælles programmeringsarbejde. Først med færdiggørelse af dette niveau, vil database- og serversystemet matche en elektronisk online-tilgang for såvel stab som for de enkelte brugere.

Som tidligere år har foreningen måttet bruge en del midler på computersystemet som sådan, og på dets vedligeholdelse og opgradering. Udgifterne hertil er med flytningen mangedoblet, da denne udløste et større projekt med flere ansatte, som har krævet investering i flere arbejdsstationer dvs. passende pc´er, lovligt styresystem, scanner tilknyttet m.m. En investering der var umulig at komme udenom, men midlerne til dette har været meget små. Der mangler derfor stadig en del indkøb af såvel styresystemer som af scannere.

Som tidligere har vi været heldige, at blive tilstået flere donationer på Edb-området. Dels har vi fået enkelte computere, dels bunker af gamle computere, skærme og printere, og samtidig har vi været heldige at finde mange nødvendige computerdele i forskellige storskraldsarealer. Computerdele har været en udgiftspost, der ikke har været til at stoppe, højest bremse, for at kunne vedligeholde allerede opbygget materiel.

Med flytningen kan stedets gamle studiekredstradition tages op, da der nu er faciliteter til undervisning. Dette er søsat til at starte d.26.april 2006, hvor alle er inviteret til at deltage, specielt er psykologistuderende fra RUC og Københavns Universitet inviteret som deltagere.

Regnskabsopsætning og afvikling.

Regnskabet er samlet i 16 mapper:

1 mappe med regnskabspapirer omhandlende regnskabsopsætning og aflæggelse.

12 mapper med bilag nummereret fra nummer 1 til 2319.

2 mapper vedr. løn: een mappe med lønregnskab, og een mappe med årsafregning, årsoplysningssedler og Told&Skat.

1 mappe med konto-udskrifter fra 2 girokonti - een girokonto for Gaderummet og een girokonto for Regnbuen - og udskrifter for Gaderummets 2 bankkonti. Desuden findes kontoen "Kassebeholdning", hvor enhver transaktion via pung og kaffekasse er bogført.

Regnskabet indeholder således følgende 5 konti, heraf de 4 i bank og giro:

1 - Girokonto Regnbuen: 606 9231. Kalle Birck-Madsen kan hæve.

2 - Girokonto Gaderummet: 076 6399. Kalle Birck-Madsen kan hæve.

3 - Bankkonto Gaderummet 5361/0415718. Kalle Birck-Madsen er hæveberettiget

4 - Bankkonto Gaderummet: 5361/0686479. Kalle Birck-Madsen er hæveberettiget.

5 - Kassen, bestående af en hovedpung og fire bipunge, der bæres af navngivne personer, og som er her på stedet i dagligdagen, samt en kaffekasse, hvor man kan gi` sit bidrag for kaffe eller andre ydelser, og hvorfra der kan tages penge ud til køb af dagligdagsvarer til køkkenet og andet nødvendigt. Kalle har haft hovedpungen, mens bipungene har været hos Alina Djakowska og Maya Thisted og Tina Ratshe. Bi-pungene indeholder et mindre beløb til indkøb af dagligdags fornødenheder, og der afregnes direkte til hovedpungen/Kalle. Herudover er er der 2 adhoc-punge, der anvendes af rødderne og rødinderne ifm. indkøb. Adhoc-pungene afregnes til hovedpung/Kalle efter hver brug, lige som Lars Schou – der er her hver anden weekend, og står for de offentlige møder - har en pung, der afregnes efter samme skabelon som de andre punge.

Regnskabet er lavet løbende året igennem[7]. Det blev først varetaget af Slobodan Gavrilovich, der tidligere har haft med foreningens regnskab at gøre, og som har en uddannelse i økonomi/regnskabsføring fra Beograd Universitet. Slobodan sprang til, da en funden regnskabsmedarbejder desværre ikke alligevel ville have jobbet, da han besluttede sig til at læse videre frem for at arbejde. Slobodan tog regnskabet i begyndelsen af året, indtil vi havde fundet en anden. Og det blev Ditte Brandrup, der læser sociologi på 3 år. Ditte har fra marts 2005 varetaget regnskabet, og har senere fået hjælp af Ulrik Steger, der på daværende tidspunkt var Gaderums-boer. Ifm. flytningen lå regnskabsafviklingen stille i næsten 2 måneder, indtil der var bygget et nyt regnskabssted op, og indtil alt regnskabsmateriale var blevet fundet frem igen. Desværre blev Ditte syg i december 05 og var det fortsat hele januar 2006. Så den endelige afrapportering af regnskabet for 2005 kom sent i gang.

Regnskabet er blevet tjekket i flere omgange:

a - Alle bilag er blevet tjekket op mht. om der var mangler, eller om de ville kunne godtages.

b - Regnskabet på PC'en er blevet stemt af.

c - Regnskabet på PC'en er efterfølgende stemt af med bilagene, konti for konti.

d - Medlemsregisteringen er stemt af ved at Medlemsdatabasen er holdt op imod medlemsindbetalingen i regnskabet på PC'en.

e – Lønregnskab er stemt af med det samlede regnskab.

Fejl og mangler.

Der har, ligesom tidligere år, været en vedvarende og vedholdende opgave, at få de unge til at forholde sig straight til indkøb af varer til Gaderummet. Det er gået temmelig godt, som de sidste år, i betragtning af at mange nye unge lige skal prøve ”noget”, også grundet total mangel på egne midler, eller efterfølgende må siges at have været i en psykisk tilstand, hvor det har været for vanskelligt for dem at overskue opgaven, men hvor selve opgaven er af den art, at aktiviteten herom har skubbet lidt på en udvikling i den rigtige retning for den unge. Når det er muligt uddelegeres foranstaltningen ”indkøb”, således at den unge – det være sig den, der har meldt sig til afvikling af folkekøkkenindkøb – selv kommer til at stå for at finde hjælpere til indkøb og i sidste ende også selv skal afregne til en Hoved- eller Bipung. Når det går galt er det nærliggende at spørge pågældende ung, hvad man mener der skal gøres, når nu afregningen tilbage fra de andre er så mangelfuld, som det kan være tilfældet, og det kan være svært at bære. Det være sig f.eks. at have glemt en bon – skal man sendes tilbage, og hvad hvis butikken har lukket ? Skal det gøres i morgen, og hvem husker det ? Eller hvad med hvis der mangler småpenge, og hver især viser hen til makkeren ? Hvad næste gang, der er indkøb, skal de pågældende forbliver ude af indkøbs-ordningen ? Ofte fås svaret, om det så angår en kritik af én selv eller af andre, der har kvajet sig: ”Jeg vil nægte nogen sinde at arbejde sammen med ham!”.

Det er nemt fra Gaderummets side at være mistroisk og prøve at sikre sig mod alle former for snyd og bedrag, når de unge selv skal administrere midler, fx til indkøb til Folkekøkken, men tillid og ”kvalificerede skænderier” ved sløs og forsøg på fifleri – og efterfølgende opsamling - er nok det, som man i dette arbejde kommer længst med. I denne anledning må vi benytte interne/blå bilag, med underskrift fra bruger og stab. Der er følgende uregelmæssigheder, mest knyttet til indkøb til Folkekøkken:

Fejlliste, regnskab: 2005

Suspekte bilag:

Bilag: 1381 - Suspekt. Kr.1.373,46 er trukket på 2210, vi ved ikke hvad det er[8].

Diverse fejl:

Bilag: 1241 - Mangler kopi af check (Martin J.)

Bilag: 1502 - Kr.1.000. Smølf (Jan)-tab af midler ifm. oprydning.

Bilag: 911 - Der er to forskellige bilag med dette nummer – de er desværre begge bogført L

Bilag: 1569 - Der er to forskellige bilag med dette nummer – de er desværre begge bogført L

Bilag: 1595 - Kr. 38,95. Fejlindkøb, øl

Modposteringer:

Bilag: 684 - Er en dublet af 872 – der er lavet modpostering

Bilag: 1032 - Tastet som 434, men koster 542 – der er lavet modpostering

Bilag: 1588 - Tastet som 8.450, men koster 84,50 – er modposteret *kommentar vedhæftet

Bilag: 1688 - Er ikke betalt - der er lavet modpostering

Bilag: 1748 - Er ikke betalt - der er lavet modpostering

Bilag: 1785 - Forkert konteret - der er lavet modpostering

Mangler klippekort/taletidskort:

Bilag: 2047 - Mangler klippekort, 3 zoner for 150 kr.

Bilag: 1742 - Mangler taletidskort (Telia) for 150 kr.

Automat udgået for kvittering:

Bilag: 299 - Mangler kvittering

Bilag: 397 - Mangler kvittering

Bilag: 1170 - Mangler kvittering

Bilag: 1431 - Mangler kvittering

Bilag: 1432 - Mangler kvittering

Bilag: 1433 - Mangler kvittering

Bilag: 1454 - Mangler kvittering

Bilag: 1471 - Mangler kvittering

Bilag: 1499 - Mangler kvittering

Bilag: 1557 - Mangler kvittering

Bilag: 1584 - Mangler kvittering

Bilag: 1600 - Mangler kvittering

Bilag: 1601 - Mangler kvittering

Bilag: 1621 - Mangler kvittering

Bilag: 1786 - Mangler kvittering

Bilag: 1794 - Mangler kvittering

Bilag: 1988 - Mangler kvittering

Bilag: 2004 - Mangler kvittering

Kopierede kvitteringer (original sendt til kommunen e.l.):

Bilag: 175 - Mangler original kvittering

Bilag: 180 - Mangler original kvittering

Bilag: 671 - Faktura sendt til Per Lange[9]

Bilag: 872 - Mangler original kvittering

Bilag: 881 - Mangler original kvittering

Bilag: 885 - Mangler original kvittering

Bilag: 887 - Mangler original kvittering

Bilag: 889 - Mangler original kvittering

Bilag: 915 - Mangler original kvittering

Bilag: 972 - Mangler original kvittering

Bilag: 1046 - Mangler original kvittering

Bilag: 1273 - Mangler original kvittering

Bilag: 1534 - Mangler original kvittering

Bilag: 1555 - Mangler original kvittering

Bilag: 1871 - Mangler original kvittering

Kvittering glemt ved indkøb o.l.:

Bilag: 244 - Mangler kvittering for 110 kr. d. 15.02.2005

Bilag: 252 - Mangler kvittering for 300 kr. d. 16.02.2005

Bilag: 271 - Mangler Kvittering for 100 kr. d. 20.02.2005

Bilag: 290 - Mangler Kvittering for 150 kr. d. 23.02.2005

Bilag: 502 - Mangler Kvittering for 14 kr. d. 27.03.2005

Bilag: 650 - Mangler kvittering for 150 kr. d. 26.04.2005

Bilag: 809 - Mangler Kvittering for 300 kr. d. 16.05.2005

Bilag: 962 - Mangler Kvittering for 200 kr. d. 06.05.2005

Bilag: 1045 - Mangler Kvittering for 255 kr. d. 10.06.2005

Bilag: 1158 - Mangler Kvittering for 213,35 kr. d. 22.03.2005

Bilag: 1160 - Mangler Kvittering for 460 kr. d. 30.03.2005

Bilag: 1169 - Mangler Kvittering for 141,25 kr. d. 04.04.2005

Bilag: 1181 - Mangler Kvittering for 978,30 kr. d. 03.05.2005

Bilag: 1182 - Mangler Kvittering for 355,10 kr. d. 03.05.2005

Bilag: 1183 - Mangler Kvittering for 413 kr. d. 04.05.2005

Bilag: 1266 - Mangler Kvittering for 250 kr. d. 03.05.2005

Bilag: 1271 - Mangler Kvit (betalt m. dankort 2210 Superbrugsen 200 kr.) d. 06.05.2005

Bilag: 1272 - Mangler Kvit (betalt m. dankort 2210 Netto Tagensvej 1.176,15 kr.) d. 17.05.2005

Bilag: 1360 - Mangler Kvittering for 888 kr. d. 08.07.2005

Bilag: 1364 - Mangler Kvittering for 500 kr. d. 01.08.2005

Bilag: 1421 - Mangler Kvittering for 1.500 kr. d. 22.06.2005

Bilag: 1466 - Mangler Kvittering for 105 kr. d. 19.08.2005

Bilag: 1516 - Mangler Kvittering for 1.930 kr. d. 27.08.2005

Bilag: 1523 - Mangler Kvittering for 493 kr. d. 28.08.2005

Bilag: 1562 - Mangler Kvittering for 85 kr. d. 05.09.2005

Bilag: 1579 - Mangler Kvittering for 415 kr. d. 11.09.2005

Bilag: 1599 - Mangler Kvittering for 100 kr. d. 08.09.2005

Bilag: 1652 - Mangler Kvittering for 150 kr. d. 19.09.2005

Bilag: 1764 - Mangler Kvittering for 500 kr. d. 08.10.2005

Bilag: 1961 - Mangler Kvittering for 610 kr. d. 17.10.2005

Medarbejderbredbånd:

96, 214, 393, 544, 751, 1061, 1134, 1418, 1640, 2065

Ledige bilag:

434, 601, 934, 1059, 1196, 1235 , 1236, 1244, 1340, 1370, 1373, 1374, 1375, 1376, 1377, 1378, 1434, 2127, 2146, 2181, 2146, 2181, 2227, 2276.

Forholdet til bon på klippekort – og klippekortet i sig selv - synes at være det sværeste at ændre på, trods at det nu er flere år gammelt, at man ikke kan købe klippekort i bussen. For næsten enhver ny ung heroppe er selve klippekortet tilstrækkelig dokumentation, også selv om de inden indkøb heraf er blevet belært om det modsatte.

Som regnskabet foreligger nu, har vi ingen konstaterbare fejl. Iht. det foreliggende regnskab vil de fejl, der kan være tilbage, væsentligst være fejl i teksten vedr. en kontering, ikke selve konteringen. Det kan dog ikke udelukkes, at de fejlretninger, som er blevet foretaget ifm. revisionen, når vi er stødt på dem, har givet anledning til "sidefejl", såsom at et konteringsnummer, der er rettet på pc-eren, ikke også er blevet rettet direkte på bilaget.

2. Regnskabsoversigt. Anvendelse af midler.

Ved siden af regnskabet har stedet en Medlemsdatabase, hvor alle medlemmer er ført ind hvad angår navn, adresse og fødselsdato. Pr. 31.12.2005 havde Gaderummet 31 betalende medlemmer, hvilket er lidt mindre end sidste år. Der er i praksis - eller i dagligdagen – voldsomt mange flere brugere af Gaderummet-Regnbuen, men det indgår ikke i dagligdagen som et omdrejningspunkt, om en bruger er medlem eller ej. Og i den nuværende situation, hvor stedet er på vej ind i en selvejende institutions-form, er Gaderummets ”gamle” forening sat lidt i bero[10]. Det er endnu ikke afklaret og besluttet, hvordan den gamle medlemsforeningen skal videreføres det nye sted. Skal den overgå til et brugerråd, eller skal brugerrådet dannes fra bunden af, på ny?

Problemet hænger sammen med, at flytningen/udvidelsen af Gaderummet har skabt flere aktivitetscentra, hvor der før kun var ét. Nu er der sovesalene, kælderen/værkstedet, biblioteket, køkkenet mv. Og ikke bare som et koordinationsproblem, men også som en arbejdsopgave, hvor medarbejdere kan gøre god gavn – men hvor der ikke er de tilstrækkelige medarbejderressourcer hertil.

Indkomne midler er bogført efter hvem på stedet, der er ansøger, og efter hvem der har givet/ydet.

Udgående midler som indkøb af dagligdagsvarer, redskaber osv., er gjort via giro/dankort af undertegnede, men samtidig er indkøb uddelegeret så meget som muligt ved at involvere så mange forskellige brugere som muligt i indkøb af diverse ting. Indkøb på denne måde er foretaget ved udlæg fra pung til aktivist, eller ved brug af adhoc-punge.

Det er en del af den pædagogiske praksis at inddrage brugerne i så vid udstrækning som muligt, også ift. daglige indkøb, og de utallige måder, hvorpå man kan ”kvaje sig på” – glemme/tabe bon, forlægge det købte, købe forkert og alligevel begynde at bruge det, så det ikke kan byttes, tage/gøre fællesindkøb i/til egen lomme mv. – søges gjort til en udviklingsopgave, så det kan gå bedre næste gang. Det sker også, at unge på indkøb, eller som måske bare er nede og veksle penge for Gaderummet, at de kort tid efter kommer tilbage med en håndskrevet kvittering fra politiet om, at deres penge er konfiskeret. De er blevet stoppet på gaden og har haft et udestående bødeforlæg.

Jeg skal i det følgende på noget nær detaljeniveau beskrive, i relation til forbrug, handleprocedurer og former som løsningen af opgaver, problemer og konflikter kan få, når en hverdag starter, ud- og afvikler sig. Det gøres i sigtet, at tydeliggøre eksisterende logikker, således at der er et velformuleret afsæt til diskussion og udvikling af nye handleformer. Flytningen til det nye hus har skærpet behovet for overblik.

Daglige indkøb og Folkekøkken.

Politikken på stedet er at betale efter evne, men det er meget så som så, og der er stort set ingen evne af betydning. Generelt er det ikke blevet krævet, at man betaler for brug af telefon, kaffe, en bid brød - hvis det er der - men at man som bruger af stedet anvender sin økonomiske formåen til at få gammel gæld ud af verden, fx. til DSB, politiet, boligselskaber mm., således at man kan tage herfra med (mere) rent bord. Derfor er Folkekøkkenet også frit.

Dér hvor mennesker heroppe, primært har valgt at bidrage økonomisk, er med naturalier, fx. brød og kaffe købt med til foredrag, eller hvis det har været den første i måneden, så at købe en masse madvarer til fælles brug.

Vi har stort set det forløbne år kunnet afholde Folkekøkken 2-3 dage om ugen. I nogen perioder dog færre gange om ugen pga. manglende økonomi. Det er smerteligt at iagttage, at fravær af folkekøkkenet selv over bare en lille periode, nærmest kan ses på mange unge på den måde, at de både har tabt sig, har fedtet hud og er oppustet i kroppen, fordi de ikke får andet at spise end det gamle brød fra bageren, som fryseren næsten altid indeholder noget af. Her har hjælpen fra kirkemenneskene fra Blaagaard Kirke været uundværlig. De har skaffet økonomi og sammen med Gaderummets unge lavet mad til Folkekøkkenet de sidste 2-3 mandage i hver måned, undtagen i sommerperioden. Ligeledes har vi fået en betydelig mængde madvarer af forskellig art til brug i køkkenet.

I forbindelse med daglige indkøb og afholdelse af Folkekøkkenet er der ofte en lille difference mellem udlæg og dét, der kommer tilbage (jf. tidligere). Vi sørger for, at manglende/ugyldige/bortkomne bon´er fra Folkekøkkenet er noteret på selve dagen, med de involveredes underskrift. Der kan også mangle nogle penge i en lille størrelsesorden, men omstændigheder kan gøre, at det nærmest bliver dysfunktionelt at gøre for meget ud af, hvem der sidst havde pungen, og hvem der husker noget andet, og dermed hvor de er blevet af. Med mellemrum tages problemerne op gennem diskussion af selve ordningen, og dens fungeren, og hvem der ikke kan finde ud af hvad mm.[11] [12].

Det samme er på spil, når vi skal hente møblement eller tøj, dyner og andre ting hos givere. Det foregår på Longjohn eller med lejet vogn eller taxa. Der skal være en ”tjekket” rod med, og som kan forestå det, men alligevel kan det sagtens gå galt. Mangen er taget ud på Longjohn, for senere dage efter slukøret at komme tilbage. Man havde ikke fundet vej frem – og så var alt andet også gået galt.

Tyverier.

Op igennem 2005 har der været en del små-tyverier, dels af mobiltelefoner, MP3er og Cd’er, der har ligget fremme, dels er privat tøj og jakker blevet gennemrodet et antal gange, og værdier i form af mindre eller større pengebeløb er blevet fjernet. I flere tilfælde er det et åbent spørgsmål, om noget er blevet fjernet fra en lomme gennem et tyveri, eller om det er personen selv, der i sin specielle psykosociale tilstand har mistet det på ukendt/uskøn måde[13]. I enkelte tilfælde, efter en grundig gennemsøgning af huset og efterspørgsel blandt dem der har været til stede på tidspunktet, dukkede de forsvundne genstande op igen, et andet sted, i en anden sammenhæng. Efter indflytningen i nyt hus lykkedes det os at skaffe små aflåste skabe/skuffer til stort set alle boere og enkelte brugere af stedet. I starten blev nøgler til disse skabe/skuffe tit forlagt, tabt og efterfølgende blev nøglerne kopieret flere gange og/eller låsene skiftet ud, indtil en master nøgle til hvert enkelt skab gemtes på kontoret løste problemet, og nu er det muligt for beboere uforhindret at opbevare egne værdifulde ejendele. I sommeren 2005 fik en pige stjålet sin taske med nøgler til lejlighed, alle penge og dokumenter: huset dækkede udgifter til låsesmed og ny lås.

I starten af 2005 har vi været ude for en pudsig historie med et par ganske nye - og dyre – sko, der løb fra sin ejer om natten, for ca. en måned senere at dukke op på en anden beboers fødder. Den anden beboer mente dog selv, at han havde købt dem for nylig i en butik, blot var kvitteringen ikke til at finde. Efter et stykke tid viste det sig derudover at der er en tredje bruger, der gjorde krav på samme par sko. Gåden var umuligt at løse, derfor valgte vi at købe samme slags sko til den oprindelige ejer.

Til gengæld fik en af de triste historier et glædeligt udfald. I vores sidste årsrapport står der: ”I starten af 2004 tog Gaderummet i mod en pige i midten af 20-erne, som ellers havde levet på gaden som narko-prostitueret over flere år. Hun klarede den ”kolde tyrker”, men blev efter kort tid taget igen-igen for at rode i andres jakke- eller bukselommer, hvorved der tit forsvandt forskellige værdisager. Det lykkedes ikke for Gaderummet at beholde hende. Hun kunne ikke udtrykke, at hun ”ikke fremover også ville holde sig væk fra folks lommer og tasker”, ”og desuden havde hun aldrig stjålet noget fra nogen, det var andre de stjal fra hende”, som hun formulerede sig på et husmøde. På samme husmøde udtrykte mere end halvdelen af tilstedeværende unge, at de konkret var blevet bestjålet af hende, og at man på denne baggrund ikke ønskede, at hun kom ud over dagtimerne, når der var personale til stede. Man ønskede ikke igen med sikkerhed at blive bestjålet om natten, når man sov. Dette ”dagtilbud” var ikke nok for hende, så hun har vendt sig til gaden igen” – dette var forhistorien. I sommeren 2005, lige efter vi er flyttet til det nye hus, vendte den samme pige tilbage til Gaderummet, og efter en heftig diskussion på husmødet fik hun lov til at flytte ind, hvis hun fremover ville opbevare sine ting i gennemsigtige sække. Siden har der ikke været episoder med tyveri fra pigens side, tværtimod, efterhånden er hun blevet en ressourceperson på stedet, en af dem der bruger meget tid og energi på rengøring/oprydning og hjælper med kontorarbejde.

Klunsning.

Som tidligere er det en væsentlig akse at ta´ sig af de unge, der har det værst, ikke har andre steder at gå hen eller er smidt ud fra sine vante eller eneste steder. Der er ofte et problem vedrørende fremmødeforbud for den unge ift. Socialcentret. I den tid et sådant forbud varer, evt. sat i værk pga. truende eller destruktiv adfærd ved fremmøde på Socialcentret, står den unges liv i bedste fald på stand by, hvis stedet er heldig at kunne gribe den unge med beskæftigelse indtil et normaliseret forhold til Socialcentret igen er etableret.

Unge i denne kategori er ”svære” i enhver henseende, og det giver en særegen arbejdslogik eller "stil", da inventar som stole mv. ikke holder så længe. Det være sig ved hård eller uheldig brug eller ved at tingen skulle smadres, fordi den repræsenterede noget negativt, hvilket over tid tit angår telefonen. Mangen en sagsbehandlerbesked har resulteret i en telefon som næste skrald, til at bære ud, og end ikke bare en lille ubeskadiget knap tilbage, der kan bruges i opbygningen af en næste telefon.

Men klunsning af ting afhjælper dette, og gør det til at arbejde med. Desuden er inddragelse af unge i en ”genbrugsverden” en verden, som de fleste også tager til sig. Enten er den unge en god klunser i forvejen, eller også bliver man det hurtigt, da fordelene er åbenlyse. Det er en verden, der minimerer skellet mellem integrerede og marginaliserede. På det sidste har vi oplevet at stadigt flere naboer kommer op med ting til os, som de ellers ville have sat ned i storskrald, og også at møbler og andre ting placeres på vores trappe. Der skal bare lyde en stor tak.

Med jævne mellemrum gennem året, og gennem de sidste mange år, bliver der stillet kasser med køkkenting oppe foran døren på 4.sal. Personen der kom med det, ville aldrig med ind, hvis man mødte ham. Han havde altid travlt. Han var gårdmand i en anden baggård på Nørrebro, og havde som ung selv levet på gaden.

I det nye hus er mulighederne for både at opbevare – og arbejde med genbrugsmaterialerne blevet stærkt forbedret. Vi har mulighed for at opmagasinere møbler og genstande, som unge der får lejlighed kan tage med sig, så man ikke bare flytter ind på gulvet og til ingenting.

Det nye steds vide rammer giver også gode muligheder for at arbejde med genbrugsmaterialer på stedet, så alt hvad vi får finder vi anvendelse for på den ene eller anden måde.

Konflikter.

Takling af konflikter af større eller mindre art og voldsomhed er således en del af det daglige arbejde og liv inden for dette samfundsmæssige område af marginalisering, udstødning, forarmelse og fejlbehandling[14].

Der er med årene tilkommet gruppen en diskriminationsevne ift identificering af særlige psykiske tilstande[15], som endvidere i det daglige beriges gennem de stadige diskussioner, som dagens aviser giver anledning til, omkring den behandling og de behandlingsformer som andre unge modtager eller ikke modtager, og hvad der mere generelt skal til, også uddannelses- og erhvervsmæssigt. De unge udgør en stærk kollektiv erfaringsfond, som specielt - hvad angår unge psykotiske - er uundværlig for en adækvat støtte fra staben og rådgivningens side.

Tidligere år er der blevet talt om ”konflikter med voldelig udgang”, hvor antallet har ligget omkring 2-5 årligt, men også at antallet med årene er blevet færre. De er stadigvæk få, og ift. sammenlignelige steder for sådanne unge meget få. Sprut og hårde stoffer er den typiske initierende faktor, når destruktion ubestemmeligt begynder at hærge.

Det nye hus giver nye typer af konflikter. Femtesalen i det ”gamle” Gaderum, rummede hovedsageligt sovepladser, men også en lille Tv-stue, som en oase midt mellem sovepladserne, hvor man uforstyrret kunne se TV, høre musik og/eller være sociale og private. De sovepladser, der stødte op til dette sted, var ligesom indforstået med de skæve larmetidspunkter, måske var det dem der oftest selv deltog, der sov tæt på. I hvert fald var der sjældent konflikt omkring larm. I det nye hus findes denne opdeling ikke længere, da der nu er meget mere plads og derfor mulighed for et rendyrket sovested og en stor tv-stue, et særskilt musikrum med mere. Når nogle brugere anvender sovesalene som socialt forum for musik og højrøstet samvær, bliver andre sure og henviser til tilstødende arealer. Funktionen med at trække sig tilbage til sovesalene med sin private hygge, ligner funktionen fra femtesalen i det gamle Gaderum og syntes ikke løst ved at man henviser selskabet til andre rum med mere offentlig adgang. Det er det private rum og helle der her er brug for, ikke bedre faciliteter.

Urinprøver.

Gaderummet har ikke tidligere brugt urinprøver til at tjekke unge ud med. Kontakten ungegruppen og stab har været således, at man vidste det, når det var tilfældet – og handlede således herfra. Først op gennem 2003 og til midten af 2004 kom mange nye unge til Gaderummet i smågrupper af 2-3 stykker, der kendte hinanden fra deres tidligere ”sted” i systemet eller fra gadeplateauet. Voldsomt mange af disse, viste det sig lidt senere, havde et sidemisbrug af hårde stoffer, ofte blandet op med et blandingsmisbrug af psykofarmaka, som de – fordi de var tidligere ”fortrolige” – hjalp hinanden med at skjule overfor andre i Gaderummet. Her blev urinprøver som realitetskonfrontatorer nødvendige, og de har været taget i brug det sidste halvandet år.

I 2005 både i det gamle og nye sted fortsætter denne tendens til at der med faste mellemrum flytter en lille gruppe unge ind således at det er næsten muligt at stille et ”kvartals-ur” if. tilgangen af disse nye stofbrugende unge – som jo alle erklærer at ”der ikke er noget at komme efter hvad angik hårde stoffer”. Efter 3 måneder har nogen trappet sig ud, brudt med deres fortrolige misbrugergruppe; de resterende gerådet sig ud i den art konflikter, hvor der dømmes mistanke om junk, evt. ved at blive taget med nålen i armen, en streg eller en håndfuld piller. Det nytter ikke noget, at den unge forsvarer sig med, at det kun var en eneste gang, eller at man tager det udenfor Gaderummet, ligesom dealere altid hævder, at de kun dealer andre steder. Ved hårde stoffer må boere trække deres grænse definitivt, ellers kan de ikke være boere.

Så hver tredje måned nærmest er der et par uger, hvor nye unge selv omstrukturerer sig til at stofmisbrug ligger i fortiden; mens andre unge tilbydes at flytte ind i amokrummet eller i sjældne tilfælde vises videre til nedtrapning eller anden behandling. Etableringen af Amokrummet - et værelse ved indgangen til Gaderummet med tilhørende toilet og mulighed for madlavning - fremmer de unges betingelser til at håndtere deres liv i Gaderummet, hvor de ”overvinder junken på stedet”. Amokrummet der nærmest er et ”rum for ex-junkier, der tager en kold tyrker”, kan betegnes som et kollektivt funktionselement, som der kan knyttes an til. Amokrummet er blevet flittigt brugt siden sommeren 2005, nogle gange med tilknyttede nattevagter udvalgt blandt stedets øvrige brugere.

Flere vælger dog gaden til igen, hvis deres brug og blandingsmisbrug af hårde stoffer og psykofarmaka ekskluderer dem fra fortsat overnatning i Gaderummet, men over tid kan det også konstateres, at de får kontakt med andre herberger eller gennemgår psykiatrisk indlæggelse. Og det sker igen og igen, år efter år. Det synes at angå unge, helt uden bagland, kun med systemkontakt – socialcenter, psykiatri, misbrugsambulatorium, herberg – og med et socialt netværk af det til gaden og tidspunktet tilbudte.

De unge, der af sig selv skiller sig af med junken indenfor de første par måneder - hvorefter de begynder at snakke om, hvem nu af andre der skal hjælpes, og hvem der stadig ikke indrømmer sin junk, og skal hjælpes mere på vej – de synes at adskille sig, fra de unge, der ikke klarer det, ved deres evne til at knytte nye sociale kontakter, hvor den problematiske fortid for personen kan få lov at leve lidt i den fælles offentlighed, altså at der sker en potentiel ophævelse af distinktionen mellem privat og offentlig hvad angår ens handleevne, aktuel velbefindende og biografisk historie i forhold til en fælles flade i Gaderummet. Er de unge så dooped af stoffer, brugen af junk over tid, at de altid er i en tilstand, hvor de ikke helt ved hvad der er oppe og nede, så kommer de aldrig ind i nye læreprocesser med andre unge, hvor ”stof-trangen/tvangen” for en tid får lov at stå standby, og man får et glimt af en anden verden, der måske kan lade sig gøre – for den var der jo lige før! Udebliver disse sociale udvekslinger, og holder den unge stadig sine ”stof-kort” tæt på kroppen som et privat anliggende – ”Selvfølgelig tager jeg ikke stoffer i Gaderummet, men udenfor. Jeg troede det var accepteret”, sagt af en ny ung - så skilles vejene uden noget forandrende element. Er der derimod åbnet for en art proces, hvor dialogen med den unge, fra stedet og andre unge, åbner op for fri tænkning, så at sige inde fra og ud, så vil selv en karantæne for en boer, være et formøde for næste arbejdsmøde.[16]

Det synes at være den unges evne til gruppetilknytning, der er afgørende. Omvendt skal dette også ses ud fra ungegruppens byden den unge velkommen eller ikke, og ud fra de præmisser, som dette sker på.[17]

Unge med retspsykiatrisk baggrund, som har forladt deres anbringelsessted, eventuelt pådømt til mentalundersøgelse eller psykiatrisk behandling, er også et gennemgående opdukkende forhold i Gaderummet. Vi formidler kontakten tilbage, søger udredning af baggrunden for at det kom så vidt, også efter at behandlingsdommen var sat i værk. I nogle tilfælde griber vi direkte ind ved at finde juridisk bistand til den unge eller skabe et socialt netværk af besøgende omkring den indlagte/anbragte. Vores intervention ender som regel med godt resultat. Vi synes at være et lille enzym, der binder parterne op på at skulle tage hinanden alvorligt, trods diktumet om ”den syges mangel på sygdomsindsigt”, som tit starter sådanne processer, hvor den unge så deserterer. Der kommer kontakt ung og behandlersystem imellem og ændringer indfinder sig, som gør det muligt for den unge frivilligt at tage tilbage eller på anden led at handler på sin egen situation. Mangen en konflikt her er simple autoritetskonflikter, som en gået i hårdknude, og hvor den unge fatter sig placeret i en underordnet position, overfor bedrevidende voksne, hvis erfaringshorisont end ikke når ens lillebroder til ankelsokkerne. Det fortsatte systemkrav om indordning er livstidsspilde, set fra den unge, der mener, at andet er mere relevant. Her fremhæves gennemgående manglen på sociale muligheder for at være kreativ, musisk og kulturel aktiv, trods at man måske er en lidt speciel person. Fraværet af fri tilgang til at dyrke kreative interesser eller indgå i basale arbejdsprocesser, som der selv bestemmes over, opleves som myndighedstab, og som fastholdende én i en sygelig marginaliseret position, uden personligt fremtidsperspektiv. Et stridspunkt kan også være konflikt klient og behandlersystem omkring hash. Det kan konstateres, at behandlersystemet i stigende grad sætter sin nul-tolerance igennem, hvorefter klienten af princip forfægter sin ret til at ryge, lige som andre har deres ret til at drikke alkohol. Striden er uløselig, indtil det erfares at der er sociale skillelinier i brugen af rusmidler. I forhold til Gaderummet kan det uden omsvøb konstateteres, at den ”store dræber”, eller den der altid lægger alt øde, i slagsmål, tyveri mm., det er nu engang alkohol og stimulerende stoffer.

Slagsmål.

Igennem årene, i sammenhæng med stedets evne til at differentiere mellem psykotiske processer af psykosocial art og psykoselignende stof- og alkoholrelaterede tilstandsformer, er slagsmålene blevet mere ”rene” i deres udtryksformer. De forskellige psykiske tilstandsformer mikses kun indledningsvist sammen, og typisk mest i forbindelse med fest eller weekend-samvær, hvilket så også i efter-åndedraget, når stumperne af Gaderummet søges stillet op igen, bringer nyt frem om nye som gamle unge[18].

Slagsmål er, set som funktionsdimension, utrolig kompleks. Der er mange arter, selv når de psykologiske psykoseformer er inddæmmet gennem intervention ud fra de kollektive handlenormer. Eksempelvis udmøntet som: ”Ham/hende slår du ikke (igen) (tilbage på)! Ligesom med andre uoverensstemmelser, så hører løsningen hjemme ved fællesmødebordet. Skal det indkaldes?”

Uddifferentieringen af de psykologiske psykoseformer har betydet mere opmærksomhed på to andre konfliktkonstellationer, der kan overgå i slagsmål. De omhandler når ”afmagtheden af at alle broer er brændt, går over i slagsmål”, og når ”hakkeordenen etableres og udfordres”.

Førstnævnte udspiller sig typisk, når en ung er blevet handlet ind i en mere og mere desperat livsførelse, der ender med, at han er én mod alle, typisk sekunderet af flere der søger at neddysse ham. Den anden er indgangskonflikter, der så kan gentage sig igen og igen over tid, hvor bare simpel interageren i fælles lokaler og aktiviteter fører til, at en batalje, ”en kommen på kant om situationen eller i hændelsen”, fører til endnu en batalje, der så ender i det hurtige fysiske udslag og slagsmål, oftest sekunderet af alkohol.

De fleste slagsmål er blandingsformer, og ganske sælsomme at betragte, agere med og interagere i. Det spottes hurtigt, hvilken karakter det initierede slagsmål har. Om det nærmest er en ”likvidering på spil”, dvs. en ordentlig røvfuld, og så må man jo blive skjold, når man kan komme til det. Eller om det er en batalje, der nærmest i kraft af sin sammensætning parterne imellem, er en batalje, de selv må løse. Her er andre med i rummet, som dem der sørger for en ”stoppen”, samt at kampens hede, ikke lægger mere øde end nødvendigt. Tit kan det betragtes, at mange søger at stoppe sådanne slagsmål, da de selv kan have noget på sinde, at der herved starter et slagsmål inde i slagsmålet. Sådanne slagsmål kan bølge gennem Gaderummets fællesstue igennem nærmest flere timer og være umulige at stoppe, selv om alle forsøger på det. Der er en vis emotionel tid, der skal udleves/overståes. Er det én mod alle kan det tage mange timer, hvis han eller hun er i en ”psykoselignende tilstand”. Hvis det mere er bataljer mellem 2 parter – med hver deres heppende eller dæmpende bagland – kan det tage nogle snese minutter, hvor det nærmest er muligt for de enkelte ind i mellem at holde lidt pause fra slagsmålet, for så med fornyet iver at kaste sig ind i det igen, for herigennem at få kål på dén og de, der ikke kan dæmpe/styre sig. Det er dén, der ikke kan stoppe op, der må gå ud og køle af. Afhængig af karakteren af ophidselse og/eller vrede, den enkeltes fattethed i situationen– bliver man smidt ud for dagen eller natten. Kan man intet, og er man stadig et problem for alle, bæres problemet automatisk af de unge ind i rådgivningen, da man anmoder om stabens tilstedeværelse – hvis den ikke allerede er der - for en videre løsning.

Alkohol, hash og stoffer.

Karakteristisk for brugen af alkohol, hash, piller og andre stoffer er, at jo flere inspirerende aktiviteter og jo tættere de er på de unges hverdagsliv – undervisning, offentlige møder, aktiviteter, konkrete praktiske projekter – jo mere træder brugen af stimulanser i baggrunden. For de fleste unge er brugen og misbruget relateret til en vis fastlåshed i egen problematisk social situation, hvor der kun synes én vej, og det er vejen ”fremad”, da der sjældent er en familiært bagland, som den unge kan trække på. Nogle unge har et udpræget daglig overforbrug af hash eller alkohol, men som i den grad det begrænses fra Gaderummets side som den allerførste handling, så dropper den unge ud af Gaderummet, da man i så tilfælde ikke får mulighed for rent socialt at komme ind i en proces med andre på stedet, hvor et muligt andet indhold kunne træde frem. Det er iøjefaldende at totalt forbud skubber den unge tilbage på gaden, kolonihaven, skuret mv., hvilket ikke kan undre, da livet i den form er det eneste den unge har og kender til. Det er derfor livsførelsen, der for den unge, skal udvikles og videreformidles, og her er bruget eller misbruget ofte kun en overflade eller form, der skjuler en masse bristede drømme om en anden livsførelse, men hvor man mangler kraften og opbakningen fra andre til at man kan sætte det igennem, eller overhovedet tør formulere det højt.

I år 2005, frem til flytningen til det nye hus og nogle måneder efter, kunne vi ikke se en betydelig forskel fra tidligere hvad alkoholbrugen og de unges drikkemønster angår. Først mod slutningen af året kunne man konstatere at overdrevet alkoholforbrug med tilhørende slagsmål og hærværk er blevet mindre synlig eller i perioder helt fraværende. Hver gang lignende episoder fandt sted, handlede det mere om enkelte brugere med alkoholproblem end om en mere kollektiv livsstil.

Aktuelt må der ligeledes bemærkes at Gaderummets politik overfor hårde stoffer er yderst funktionel overfor den gruppe af unge, der har problemer hermed. Det kan desværre konstateres, at der er en rand af unge – fra de helt unge til dem sidst i 20-erne – der som dealere lever på den anden side af periferien til Gaderummet, og hvor de brænder deres liv i begge ender. Af og til dukker disse unge op i Gaderummet, vil videre, men der sker ikke mere, næste aftale brændes. De har fået placeret sig social-økonomisk på en sådan måde, at de er nødt til at deale for at opretholde deres livsførelse, hvor der altid er penge til stoffer, også selv om ens bistandshjælp midlertidigt er stoppet eller overhovedet ikke sat i gang. I forhold til tidligere sker det dog hyppigere at disse unge kommer tilbage, flytter ind og fra Gaderummet i flere omgange. Fraflytningen – i et lånt, fremlejet eller på anden måde skaffet lejlighed med husleje der ikke er at betale resulterer ofte for de unges vedkommende i et tilbagefald til stofmisbrug. At der opstå behovet for et opgør med denne livsstil, hvor man egentligt ikke er noget i sig selv, kræver noget af et alternativ at definere sig ind i. Når det lykkes at få en kontakt, der bærer videre, er det ofte i forbindelse med kontakt til skolevæsenet igen. Nogen timer i skole, så flere timer, og måske der skal startes et par gange på forskellige skoler, med halvt års mellemrum. Første nye handleform er typisk, at misbruget søges begrænset, i starten af det udskydes til så sent på dagen som muligt, ved at uddannelse/aktivitets-indgåen bliver konkurrerende dagsorden til dagligdagens stadige hjælpeløshed overfor egne basale livsomstændigheder. At have noget at stå op til – nogle timer i skole eller på arbejde, et maleri der lige skal laves færdig - medfølger gradvis nedtrapning af andre stimulanser, således kunne vi sidste år iagttage i flere tilfælde morgen-bong blive erstattet med formiddags joint eller endda med almindelig morgenmad.

Det samme gælder unge, der lever af kriminalitet. Bidder man sig fast i Gaderummet – eller gives man disse muligheder - så stopper kriminaliteten stort set af sig selv, også for de mere garvede eller, i det mindste, bliver reduceret til små tilfældige forseelser. Låneordningen viser til eksempel, at de unge, der over et år eller 2, har oparbejdet en gæld på kr.4-6000,- at disse for det første er ude af kriminalitet og decideret misbrug som livsførelse, og for det andet enten er kommet ud i lejlighed og uddannelse, eller er på vej til det.

I løbet af år 2005 har vi oplevet faldende antal af psykiatriske svingdørspatienter blandt Gaderummets unge, samt at mange unge med længeværende psykiatriske historie bag sig har henvendt sig med henblik på ned- og udtrapning af psykofarmaka. I sommeren 2005 indgik vi aftale om psykiatrisk bistand med Hvidovre Hospital v/ Henrik Rindom, som bistår Gaderummet med at tilrettelægge udtrapningsplan i forhold til de enkelte brugere.

Hovedpungen, udlæg, udlån og tab.

Stedet har en udlånsordning[19]. Den er de unges økonomisk nødhjælpskasse, og undertegnedes mareridt. Den har skullet hvile på de frivillige midler, som stedet modtager, uden at dette er lykkes helt de sidste år. Men dens funktion og betydning rækker langt ud over dette. Meget af dét, der sættes til på ordningen, opvejes af positive forandringer til anden side, nedgang i tyveri, konfliktminimering, bedre ernæring, færre drop ud af bolig, flere ind i lejemål, aflastning fra tiggeri osv. Låneordningen er blevet stedets ”fælles socialkontor”.

Generelt må "Socialkontor-funktionen" omhandle, hvad man fra bestyrelsens - og i sidste ende generalforsamlingens - side kan acceptere af "Tab" på denne måde. Indtil nu har hele ordningen hvilet på tillid, hvilket er at foretrække, og det synes også som om at tillidsaspektet i sig selv fremmer den individuelle og dermed kollektive ansvarlighed. Dér, hvor det er gået i den forkerte retning, omhandler forskellige forhold, men centralt synes det at være kombinationen af en utroværdig historiefortælling og ønsket om hjælp til gældssanering ift. venner, forstået på den måde at hvis det utroværdige også må vurderes som et problematisk livsbiografisk aspekt, som den unge har sloges med, ja så vil tilståelsen af et lån være at gøre den unge endnu en bjørnetjeneste[20].

I det forløbne år ses en markant stigning i udlånsordningen[21]. Dette skyldes flere forhold. Dels er vi flyttet til nye og større lokaler, hvilket har givet en større brugergruppe og dermed potentielt flere låntagere. Dels ser vi følgerne af den siddende regerings restriktive socialpolitik, hvor effekterne af kontanthjælpsloftet, starthjælp og andre sanktionerende foranstaltninger viser sig ved at de marginaliserede og i forvejen klemte, bliver endnu fattigere. Således oplever mange at de kun har penge til huslejen og når de faste udgifter er betalt, er der næsten intet tilbage. Så lever folk af husets tørre brød, hvilket ikke er holdbart eller udholdeligt i længden, hvorfor flere og flere kobler sig på lånelisten.

For unge med lidt overskud har vi forsøgsvist indgået et samarbejde med HUS FORBI, hvor brugere af huset kan gå på gaden og sælge aviser, hvor de tjener otte kr. pr. stk. Dels skal ordningen lige løbes rigtig i gang og dels må det betones at ordningen angår unge med overskud. Vi håber at det på sigt kan være en lille buffer for udlån. Ligeledes arbejdes der på at indføre en dusørordning for udført arbejde i huset, men denne ide har vist sig svær at gennemføre på at muligt skatteteknisk grundlag.

For 2005 er udlånet (løbende/udlån/udlæg) på ca. kr.172.000, hvoraf halvdelen – som foregående år - foreslås afskrevet; For år 2004 var det samlede udlån i ca. kr.70.000, mens det i 2003 var på kr.55.406 [22]. Stedet har ikke en lommepengeordning. Det kræver en adskillelse mellem stab- og brugermiljø, som ikke er mulig i den eksisterende struktur. Men medarbejdere søges tit plattet – af nød – hvor en eller anden form for ”lommepengepulje” kunne gøre en positiv forskel. En ganske dagligdagslogik er håndteringen af, at nogen unge i starten ikke kan skelne stedet fra fx Hovedbanen, hvor man kan sidde ned eller stå rundt omkring og så spørge de forbipasserende nye gæster om smøger og diverse.

3. Regnskabsbaggrund.

Regnskabsbaggrunden for år 2005 er den hidtidige definition af Gaderummet-Regnbuen som et socialpsykologisk fristed, indeholdende to juridiske subjekter og en samarbejdsaftale[23]:

1. Rådgivningsgruppen Regnbuen, en alternativ psykologisk rådgivning på subjektvidenskabeligt, Kritisk Psykologisk, grundlag. Regnbuen som rådgivning er fra 22.maj 1985. Regnbuen er kategoriseret som en almennyttig forening, der er skattefritaget og fritaget for lønsumsafgift. Regnbuen har SE. nr. 1819 4279, hvilket blev etableret ifm. modtagelse af personer i arbejdstræning, aktivering mv. Fra år 2000 har Regnbuen også haft ansatte, og dermed forestået udbetaling af løn og al anden afregning til Told & Skat, ATP, Feriepenge mm. Der er aldrig udbetalt noget vederlag af nogen art til nogen frivillig i rådgivningen. Modsat er arbejdsindtægter for foredrag, psykologerklæringer mm. ubeskåret tilgået rådgivningen og senere Gaderummet.

Rådgivningens formålsparagraf er at

”yde gratis vejledning, rådgivning og terapi til trængte personer i krise og nød …. Ved gruppens opløsning skal gruppens ejendom og eventuelle overskud tilfalde en organisation eller et initiativ, der arbejder for socialt belastede unge”.

2. Initiativgruppen Gaderummet[24] er et være- og aktivitetssted, og har status af en almennyttig medlemsforening. Gaderummet er fra 15.september 1996. Gaderummets formålsparagraf har fra starten været:

At skabe debat om unges sociale vilkår i Danmark, f.eks. gennem foredrag, studiekredse, og deltagelse i den offentlige debat.

At drive et værested, hvor marginaliserede unge med sociale og psykiske problemer tilbydes deltagelse i aktiviteter og undervisning, samt ved behov rådgivning. Målet er at give en bred socialpsykologisk støtte, der når hele vejen rundt om den unges samlede livssituation.

Hvis foreningen opløses overføres samtlige aktiver til almennyttige formål for befolkningen i København

Og

3: Mellem Gaderummet og rådgivningen er der den 5.juli1996 indgået en samarbejdsaftale om i fællesskab og i fælles lokaler at drive, udvikle og almengøre aktiviteterne.

Kombinationen af være- og aktivitetssted med psykologisk rådgivning er efterfølgende blevet til konceptet "Socialpsykologisk fristed for udstødte unge", som i dag præger gaderummets logo.

Det skal bemærkes, at rådgivningen som juridisk subjekt er nedlagt som forening og har overgivet sine værdier til Gaderummet-Regnbuen. Og aktuelt ventes der fortsat på behandlingen i Civilretsdirektoratet af vores ønske om etableringen af Gaderummet-Regnbuen som Selvejende Institution.

Juridisk og praktisk er den nye forening, der venter på godkendelse dannet. Det skete på stiftende generalforsamling d.7.maj 2003, og med følgende formålsparagraf:

”Institutionen har til formål at etablere og drive et værested med en bo- og rådgivningsfunktion (socialpsykologisk fristed) for socialt udstødte unge mellem 18 og 30 år med tydelige personlige og sociale vanskeligheder”.

Når godkendelsen finder sted forefindes det juridiske fundament til at overføre alle konti, arbejdsgivernummer m.v. fra den gamle forening til den nye, og det vil blive tilsigtet at få så meget som muligt ind i en elektronisk løsning.

Forholdene i et helt hus, modsat tidligere lejemål, er på mange punkter væsensforskellige, hvad angår tæthed og organiserende subjekt: Det er i dag muligt både at kunne arbejde og være uforstyrret i huset, og at gå væk fra konflikter, men samtidig er det tvingende nødvendigt at alle alligevel har et overblik og handler ud fra skabelsen af en fælles løsning for alle, ikke bare på egne problemer men på helhedens. Ellers falder huset som subjekt fra hinanden og bliver til isoleret arbejdsdelt fællesskab, nærmest i et ydre forhold til hinanden.

Ligeledes har det nye hus betydet at Gaderummet-Regnbuen befinder sig i lovlige rammer. Vi er nu som sted underlagt en række socialfaglige, og sundhedsfaglige tilsyn, som sætter nogle udefrakommende standarder for huset. Sådanne ”standarter” til en bestemt standard i huset, kan tvinge stedet til at indføre bestemte strukturer, som konflikter med pædagogiske strategier og nød-vendingslogikker. Et eksempel er det sundhedsfaglige tilsyns krav til et vist rengøringsniveau, der fordrer at der gøres rent for at honorere tilsynet og ikke for at fremme noget for brugerne i huset. Hvis huset til enhver tid, enhver dag, skal kunne klare et tilsyn, og ikke inden for fx et 14-dages interval, så fordrer det rengøringsrutiner, der ikke afhænger af konflikter og af ungeproblemer, hvilket fordrer ansættelse af personale til at gøre rent. Omvendt vil ansættelse af personale betyde at brugerinddragelsen på et centralt niveau forsvinder, og økonomien hertil må så tages fra andre ungeområder, hvilket vil være helt uholdbart.

4. Regnskabsoversigt 2005, de enkelte konti.

5. Regnskabsoversigt for årene 2001-2005.

De nedenstående angivelser er til oversigt. I revisors beretning ses de præcise tal, herunder kapitalbevægelsen.

Indtægter:	2005 Gaderumstal	2005 Revisortal	2004 Gaderums- tal	2004 Revisortal	2003 Revisortal	2002 Revisortal	2001 Revisortal
20 Indtægter:	-3.279.746	-3.455.047	-1.785.748	-1.844.394	-1.713.802	-1.451.451	1.700592
21 Renteindtægter:	-244
22 Kapital:	187.787
Indtægter i alt:	-3.092.202	-3.455.047	-1.785.748	-1.844.394	-1.713.802	-1.451.451	-1.700.592
Udgifter:
11 Lokaleudgifter:	499.013	499.554	325.972	322.779	310.390	318.886	339.457
12 Kontorudgifter:	162.996	236.746	68.850	164.537	107.671	208.858	194.202
13 Personaleudgifter:	61.736	60100	29.997	1.276	748	1.141	11.147
14 Gruppeaktiviteter:	487.306	479.181	340.160	233.796	216.784	199.906	223.290
15 Renteomkostninger:	81	81	78	2.154	111	69	39
18 Øvr. Udgifter:	60.837	85.596	101.998	65.000	49.069	48.335	48.335
19 Virksomhed:	1.820.231	1.782.120	1.034.240	1.002.173	1.166.742	654.031	816.519
Udgifter i alt:	3.092.200	3.143.378	1.799.078	1.791.715	1.851.515	1.431.226	1.751.858,67

I kapitel 6 findes de reviderede tal for regnskabet 2005.

I kapitel 7 gives kommentarer til de enkelte poster. Det er revisors opgørelse, der bruges i kommentarerne. Tallenes forskellighed skyldes omposteringer, og tilretning ift. regnskabsår af tilståede midler fra Socialministeriet/FAF, så de følger bevillingsbrevet, Socialministeriet i brev af 1.februar 2005.

I kapitel 8 forefindes udskrift over alle posteringskonti fra regnskab til revisor. Kapitel 9 er en oversigt over efterposteringer fra revisor. Mens kapitel 10 er årsregnskab med resultat og balance i det reviderede regnskab.

6. Revideret regnskab, de enkelte konti og revisionsprotokol 2005

7. Kommentarer til økonomien år 2005.

Regnskabet er opdelt i "forbrugte midler" (konto 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19), og "tildelte midler" (konto 20, 21 og 22).

A. Forbrugte midler: Konto 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19.

Gaderummet fungerer i forhold til ansatte, nye og gamle brugere via en indsats på en række områder, hvorunder de væsentligste er nedenstående:

· Pc-systemet og dets samlede fungeren. Til tekstarbejde, scanning, fax, fotoarbejde, musik, spil på inter- og intranet, administrativt arbejde, kommunikation – og vedvarende udbygning og opbygning af nye computere ud fra gamle, fra bunden af, fra den mindste chips og op igennem bundkortet og videre ud mod det softwaremæssige.

· Rådgivning, fra hjælp til boligsøgning, holde i hånden hos tandlægen, skabe kontakt til socialcenter/aktiveringssted/uddannelsessted/arbejdsplads/familie mm., psykologisk vejledning/rådgivning/terapi til overvindelse af psykiske problemer, nød og afmagt.

· Gruppeaktiviteter, herunder at unge og gamle får mulighed for at gribe hinanden gennem løsningen af daglige arbejdsopgaver, eller gennem adhoc-projekter at blive inviteret med ind i nye lære- og praksisformer af forandrende karakter.

· De daglige arbejdsopgaver, internt og i forhold til andre unge udenfor stedet, som realiserer stedets målsætninger overfor varetagelse af krav og behov fra værestedsbrugere, bo´ere, klienter, ansatte og frivillige, samt den refleksive praksis herom gennem fællesmødebogens store og små indlæg, og nu fremover også gennem databasesystemet online-service.

· Ungeaktiviteter, undervisning, offentlige møder, afholdelse af studiekredse.

· Brobygning/gadearbejde, besøg på psykiatrisk afdeling, fængslet mm., rejser, projektarbejde mv.

· Det nye Gaderum har nogle fleksible, fysiske rammer med muligheder for mange forskellige former for aktiviteter, herunder mulighed for reel beskæftigelse af unge. Der er blandt andet søgt midler ved flere forskellige fonde, da det er manglen på økonomiske midler, der forhindrer opstart af forskellige tiltag, såsom etablering af forskellige værksteder, som de unge kunne blive en del af og udvikle på.

Forbruget alle år spejler at vores udgifter er relateret til at skulle håndteres indenfor en økonomisk ramme, hvor der i udgangspunktet ikke er midler nok til dækningen af basale behov, initiering af nødvendige arbejdsprocesser, vedligeholdelse af eksisterende betingelser mv. Vores knaphedsøkonomi har dét at klunse integreret i sig, så selv små gaver/midler fra andre kan flytte og forbedre mange ting. Det har været nærmest umuligt de sidste flere år at have et budget. Indtægterne har jævnt hen været så uregelmæssige, at de er allerede står til forfald, når vi får dem. Det har været en umulig opgave at bibeholde eller opspare en likvid kapital at trække på. Det sidste år har medført mange nye udgifter qua en bredere praksis, først i forhold til magistraten og efterfølgende i relation til det nye hus. Der har ingen midler været til disse nye områder – med de store krav de stiller – hvilket har været ”Opgaven”. Det kan siges på den måde, at kun hvis Gaderummet-Regnbuen på de eksisterende præmisser, med det givne nødbudget, kunne arbejde sig videre mod det større, så kunne vi fastholde politikernes og magistratens engagement og forpligtigelse i arbejdet, men samtidig skulle vi gøre dette, ikke bare ud fra en nulsums-økonomi, men ud fra en mindre økonomisk ramme end tidligere. Vores udviklingsopgave de sidste par år har med andre ord haft paradokskarakter. Men vi er kommet i mål! Det er en ufordring, der i det nye hus, er en endnu større udfordring.

Forbrug.

Det samlede forbrug for år 2005 er på kr. 3.143.378, mod kr.1.799.000 i år 2004, mod kr.1.851.000 i 2003, mod kr.1.432.000 i 2002, mod kr.1.752.000 i 2001, mod kr.1.678.000 i år 2000, mod kr.508.000 i 1999, mod kr.423.000 i 1998, og kr.446.000 i 1997.

Variationen i forbrug gennem årene placerer sig væsentligst på følgende 3 områder:

1. Forbrug af arbejdskraft

2. Investering i pc-systemet

3. Aktiviteter, rejser, transport.

4. For år 2005: Flytning, indretning og opbygning af kontor og ungefaciliteter

Ad 1: Forbrug af arbejdskraft. Virksomhed konto 1900-1960[25].

Lønudgifterne i år 2005 på kr. 1.782.000, mod kr.1.002.173 i år 2004, mod kr.1.167.000 i 2003, og kr.654.000 i år 2002.

Aktuelt ved begyndelsen af år 2006 består staben af 4 fastansatte – Alina Djakowska socialfilosofisk medarbejder, 37t, Fatima Lindegaard psykolog, 30t; Maya Thisted cand.mag. i historie og psykologi, 30t, og Kalle Birck-Madsen, exam.scient og cand.psych., 37t – samt 5 studentermedlemmer: Anne Jønsson, stud.psyk., Brian Nielsen, stud.psych., Anne Marie Nielsen, stud.psyk., Marie Lotrup, stud.psyk. og Ditte Brandrup, stud.soc., samt Lars Erik Schou i skånejob. Ved årsskiftet var Mikkel Bro Ommedal også ansat på fuld tid som håndværker og altmuligmand, men fra 1.febrauar 2006 har vi endnu ikke fundet en afløser, hvilket også kniber økonomisk, når det samtidig skal sikres, at arbejdet med IT i 2006 får en løn tilknyttet, da det ikke længere kan udføres på kun frivillig basis. Der skal i år 2006 mao. findes en løsning mellem løntimer til praktisk håndværksarbejde og til IT-vedligehold, således at begge områder kan varetages fuldt ud. Aktuelt er det planen at ansætte Smølf / Jan, hvilket muligvis til en start kan gøres med et flexjob.

Dagligdagen, vil jeg mene, hænger sammen, også i det nye hus, men den gør det kun fordi så mange flere end staben går ind og påtager sig også store og tunge arbejdsopgaver, det være sig sagsudredning, ungepleje, byggeprojekter mv. Med flytningen kom der flere ’plurale centra’ til, som nærmest er hvert sit lille gaderum i det store, med de krav, opgaver og organiseringer, der så skal til for, at de kan løfte deres opgaver. Den samlede organisering heraf er selve udfordringen.

Ressourcerne til den psykologisk rådgivning af de unge er desværre stadig et meget stort problem. Der er nærmest en ”råbende mangel” på disse terapeutiske ressourcer. Det samme gør sig mere og mere gældende på det socialrådgivningsmæssige, der tager flere og flere af vores ressourcer sammen med de unge. Fordi der er så mange frivillige, og fordi ungegrupper i perioder har ressourcer at sætte ind, så går det.

Kigger man på, hvorfor det synes at være svært at arbejde sig ind i Gaderummet-Regnbuen, så synes erfaring/kompetence med kropsarbejde, langvarig psykiatrisk og psykologisk (fejl)behandling, gruppearbejde/konflikter/stoffer, praktiske- og tekniske færdigheder, at være de centrale omdrejningspunkter, hvor en ansættelse lykkes eller ej, og hvor man ikke bliver overflødig på stedet[26]. Det er nu engang den professionelle, der skal tilpasse sig brugerens præmisser for løsning af problemet, og ikke omvendt. Det kan ikke nytte noget, at fordi man ikke kan løse et kropsligt spændingsproblem, at man så som psykolog finder et psykologisk problem at arbejde med, eller fordi man ikke kan gennemskue de juridiske procedurer omkring fx tvangsindlæggelse, at man så undlader at forholde sig hertil. Der er således, udover mangel på arbejdskraft, også problemet om flaskehalse i Gaderummet-Regnbuen: psykologiserede/psykiatriserede unge, med en lang historie her, er tit stillet i en situation, hvor det er den adækvate samtidige tilgang på såvel det kropslige, det psykiske og det sociale område, der er afgørende for om det lykkes eller ej. Sådanne unge, som søger stedet, er svære at henvise videre, selv ved kronisk tid- og ressourcemangel, fordi der ikke er nogen steder, eller fordi ekstern henvisning vil resultere i ny fejlbehandling. Når unge, med årelang behandling til anden side, får blik for Gaderummet som den sidste bastion for et liv, så vil en viderehenvisning af den unge nærmest være hjælp til at lukke låget for den unges kiste!

Det er tit så lidt, der skal til, for at et menneskes liv lykkes eller ej, og dette ”lidt” fremskaffes også tit, som oftest eller generelt, men ikke alment. Problemer vi bare ikke har tid at gå ind i, vel vidende at vi har færdigheden til at befordre en løsning som er svær (umulig!) at finde et andet sted, er og bliver stedets smertelige akilleshæl. Men flytningen til det nye hus åbner op for, at studiekredsene igen kan reetableres. De havde tidligere fokus på udviklingen af ovenstående kompetencer, som desværre i dag stadig kun er meget sporadisk repræsenteret på universitetsniveau..

Det er desværre stadig således, at når vi alligevel må henvise videre – hvad der gøres – at vi efterfølgende erfarer, at den unge ikke har henvendt sig det andet sted, men er gået mere i hundene.

Ad 2. Investering i pc-systemet. Kontorudgifter konto 1200-1250.

Edb-udgifter konteres under kontor/administrationsudgifter, hvilket dækker at det såvel er udgifter til personale som til brugere.

De samlede udgifter til kontor/administration er i 2005 på kr.236.746, mod i 2004 på kr.164.537, mens de i 2003 var på kr.108.000 og i år 2002 på kr.209.000. Stigninger dækker udgifter til opbygningen af nye arbejdsstationer til medarbejdere, samt generelle ting til Edb-systemet. Der mangler stadig et par arbejdsstationer/kontorpladser, for at personale ikke skal slås om arbejdspladser, ligesom der tit et kø og prop på brugercomputerne.

De tilkomne lagerrum i kælderen i vores nye hus har lettet og smidiggjort en tagen-i-mod-nye og sende-gamle-godt-på-vej. Dog har vi ikke fået smidiggjort tøjfordelingen, da bokspladsen hertil først skal bygges op, men vi næsten det hele hertil nu.

Vi søger så godt som muligt at hjælpe med at opbygge et hjem, når en ung får en lejlighed - for typisk er, at man ingenting havde, da man oprindeligt ankom til Gaderummet. Aktuelt kan vi mestre det hele indenfor det bløde område.

Ad 3. Aktiviteter. Gruppeaktiviteter konto 1400-1490[27], og konto 1100-1190.

Gruppeaktiviteter tegner sig i år 2005 for kr.479.181, mod kr.234.000 i år 2004, mod kr.217.000 i 2003[28], mod kr.199.000 i år 2002, mod kr.230.000 i 2001 og mod kr.380.000 i år 2000.

Stigningen i gruppeaktiviteter relaterer sig til udflytning af Nørrebrogade 56 og indflytningen i Rådmandsgade 60. Det angår rømning af gamle lokaler, opbygning af nye lokaler, arbejdspladser, sengeareal og påbegyndt kælderrenovering.

Udgifter til Folkekøkken er steget fra kr.53.000 til kr.95.600. Det spejler en større aktivitet, flere fattige mennesker, og en prioritering af midler til Folkekøkken, når det er muligt. Alt andet lige nedsætter det kaos, hærg, stofmisbrug, kriminalitet og livsfrustrationer.

Udgifterne til "Fattigrøvsfester", dvs. ingen entré, billige øller, bands mv. en gang hvert halve år, og til jule- og nytårsarrangementer, til folkekøkkenet og til andre aktiviteter ligger på et lidt lavere niveau end tidligere år.

Udgifter vedr. lokaler, telefon, forsikring mv. ligger på samme niveau som tidligere, om end en lille stigning. Der er stigninger i udgifter til forsikring og telefon. Der arbejdes på at omarrangere vores telefonsystem, da det ser ud til, at vi for mindre penge kan få en bedre telefondækning i det nye hys, hvis vi kan få nogle af linierne kørt over internettet.

Udgifter til varme – der er oliefyr i Rådmandsgade – er steget voldsomt, det skyldes den mere plads, lige som udgifterne til el. Elforbruget er det. Den store stigning i el-udgifter skal ses i forbindelse med den udstrakte brug af huset vaskemaskine og tørretumbler, samt de flere hårde hvidevarer, der i dag er i brug.

I forhold til år 2000, 2001 og 2002, hvor stedets unge kom ud og rejse til udlandet, har der siden ikke været økonomiske midler til at finansiere dette. Det er dog et afgørende savn, idet udenlandsrejserne har været en uvurderlig mulighed for de unge gaderumsbrugere for at blive løftet ud af hverdagen og ind i en kontekst hvor de bliver mødt og betragtet, ikke som marginaliserede, eller som udskud, men derimod som almindelige unge, fra et andet land. Dette sker ikke desværre ikke ved rejser indenrigs – hvad vi også erfarede ved projektturen til Bornholm i efteråret 2004.

AD 4: For år 2005: Flytning, indretning og opbygning af kontor og ungefaciliteter.

Flytningen forstod vi selv, dog med leje af forskellige biler. Udgifterne til udflytning af Nørrebrogade beløb sig til kr.74.395, og indflytning i Rådmandsgade til ca. kr.279.000. Videre udgifter vil angå den fortsatte renovering af kælderen, opbygning af tøjdepot, af bibliotek, af musikøverum, pc-værksted, cykelværksted mm.

Det har været en gave fra maj 05 til januar 2006 at have en håndværker til opbygningen af Gaderummet, og det skal også nok lykkes at finde én igen, der kan have med de unge at gøre, men det er også udgiftskrævende: Man kan ikke bygge for ingenting! Dette skal agtes, når husets forskellige værksteder planlægges og opbygges.

B. Indkomne midler: Konto 20, 21 og 22:

De samlede indkomne midler for år 2005 er kr.3.214.397. I 2004 var det på kr.1.844.000, mod kr.1.713.000 i 2003[29], kr.1.451.000 i 2002[30], kr.1.633.000 i 2001, kr.1.726.000 i år 2000[31], kr.421.000 i 1999, kr.394.000 i 1998, og kr.599.000 i 1997.

Siden år 2002 har der ikke været midler til et helt projekt for Gaderummet-Regnbuen, hvilket har medført mange fravalg, men desværre også, at vi har set os nødsaget til at tage midler fra Gaderummets oprindelige lille kapital, som allerede var helt væk en måned inde i år 2002. Dette har betydet, i at vi ikke var i stand til at stille kapital i ”kroner og ører” til fondsdannelsen i 2004-5, hvorfor vores server af værdi kr.29.998,75 blev stillet som fondskapital i Civilretsdirektoratet. Det er tilkendegivet, at vi vil blive godkendt som fond på dette grundlag, når vi flytter ind i huset, og har de fornødne tilsynsforhold i orden.

Med flytningen i foråret 2005[32] og med afholdelse af reception, var vi heldige at flere fonde og gode givere så os og kom forbi. Midlerne her har meget reddet os, på den ene side mht. området for uforudsete udgifter og på den anden side for behovet for investeringer i byggemidler til huset, så der var sove- og være-faciliteter for de unge at bruge.

Afsluttende.

Vi er nok noget af et specielt projekt, et projekt i ”rendestenshøjde”, som vi nogen gange formulerer os, men det er tydeligt at stort set alle, i hvert fald mange, ”tager os til sig”, når de hen ad vejen begynder at erfare, hvad det er for konkrete unge der opsøger os, hvad det er for et liv de har levet, og hvad det er for en tilstand, som de er i. Så bliver det tydeligt, at der er behov for institutioner i rendestenshøjde, ikke for at gøre nogen en bjørnetjeneste, men for at starte, hvor tingene i forvejen er. Her er kaos ikke bare uorden, men en særlig orden, der først skal udredes og tydeliggøres for at udvikling kan finde sted.

Økonomisk beretning for årene 2000 til 2003 sluttede på samme måde, og således:

”På mange punkter er stedet stadig en "bundløs brønd", hvad angår midler til basal overlevelse. Men midlerne i '00 (og 2001) har gjort sin store gavn. Det største problem er manglen på plads til såvel faglige aktiviteter og til reel beboelse. Den største frygt angår at der ikke findes en løsning på boligudsmidningsproblemet, der muliggør et andet sted for ophold, før vi igen – dvs. i løbet af få måneder - skal ind med ansøgninger om midler til forsat drift. I så fald vil vi være stillet i en total uoverstigelig konfliktsituation. På den anden side kan det ikke være rigtigt, at man i en by – eller storby som København er – ikke kan løse et problem af den art, som Gaderummet-Regnbuen er stillet med. …….

Vi venter i skrivende stund på et udspil fra Københavns Kommune mht., hvordan de vil initiere et samarbejde med os. Problemet er, at hvis kommunen kun går frem med at ville indføre deres struktur i arbejdet, så vil det blive en struktur, der støder unge fra sig – som det allerede sker i de etablerede sociale og sundhedsmæssige strukturer, og hvor op til 30% af de unge mistrives, modsætter sig hjælp eller får det dårligere af det”.

Bedre blev det i 2004, hvor vi fandt huset, og hvor Socialministeriet præciserede, at de afsatte midler var til Gaderummet og ikke til kommunen. Fra da kom al samarbejde i stand over en bred front og gik så godt, at sidste års regnskabsberetning kunne slutte således: ”Kun uforudsete byggeproblemer kan skubbe indflytningen til efter 25.april 2005 !”.

Der kom ingen forsinkelse, og vi flyttede ind – ind i hvad vi er begyndt at kalde et slot.

8. Oversigt over lønudgifter 2005

9. Oplysninger til Told & Skat for 2005.

10. Bevillingsdokument fra Socialministeriet af 1.februar 2005.

11. Godkendelsesskrivelsen fra Københavns Kommune af 23.december 2005

---

[1] Indtil 2003 blev dele af regnskabet afviklet med DOS-programmer, der var tunge og ukomplekse at arbejde med, men de virkede og deres ”freeware”-status passede til stedets økonomi. I år 2003 overgik hele regnskabet til Windows-baserede programmer, til ”Summa Summarum Professionel” for hele driften og til ”Din Løn” for selve lønregnskabet. Begge er ”autoriserede” programmer til regnskabsafvikling.

Erfaringerne med 2003-regnskabet gik desværre delvis tabt i 2004, da vores regnskabsmedarbejder valgte at stoppe pga. den stadige usikkerhed på stedets fortsatte overlevelse, herunder midler til lønudbetaling for afviklet arbejde. Usikkerheden var for stor. Men vi fandt en ny regnskabsmedarbejder, ligeledes fra ”ungegruppen”, hvilket alle år har været prioriteret pga. de hermed synlige og praktiske tråde mellem ungegruppens ønsker om anskaffelser, deres pris og deres betydning for den samlede økonomi.

[2] Se videoen fra receptionen på Gaderummets hjemmeside. Den ligger som link på startsiden.

[3] Tidligere har følgende støttet Gaderummet-Regnbuen:

Støtter i 2004:

Ved siden af de kommunale midler i 2004 har foreningen som tidligere år modtaget private fondsmidler. Vi modtog midler fra ”Ulla og Frode Nielsens Fond” og fra ”Akti Fonden” v/ Erik Brodam.

Støtter i 2003: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter og enkeltpersoner; Birthe Drescher, Inner Wheel; Den Sociale Sikringsstyrelse; Københavns Kommune 10.kontor, FAU.

Støtte i 2002: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter og enkeltpersoner; Dansk Socialrådgiverforening; Den Sociale Sikringsstyrelse; Københavns Kommune 10.kontor, FAU.

Støtte år 2001: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter; Inner Wheel Landsmøde (prisoverrækkelse); Otto og Gerda Bings Mindelegat; Ulla og Frode Nielsens Fond; Folketingets Socialudvalg - satspuljen; Københavns Kommunes Socialrådgiverforening (Hæderspris for nytænkning og omsorg) ; FOS-driftstilskud fra 5%-puljen; 15M-puljen.

Støtter år 2000: Tips og Lotto; Illum fonden; Emil Hjorts Fond; Julestøtte; Inner Wheel; Ellen Hørups Fond; Dansk Ungdoms Fællesråd; Gerda Laustens Fond; Købmand Svend Hansen og Hustru; Forskningsfonden af 1971; Otto og Gerda Binds Mindelegat; FOS-driftstilskud; Københavns Kommune; Private bidrag; Folketingets Socialudvalg - satspuljen; 15M-puljen.

Støtter år 1999: Tips og Lotto, Danmarks Nationalbank; Gerda Laustsens Fond; Købmand Svend Hansen og Hustru; Dansk Ungdoms Fællesråd; Ellen Hørups Fond; Inner Wheel Gentofte, København og Virum, samt Fredensborg og Ballerup; Otto og Gerda Bings mindelegat; FOS-driftstilskud; Private bidrag.

Støtter år 1998: FOS-driftstilskud; Tips og Lotto; Frimurerordenen; Gerda Laustsens Fond; Dansk Sygeplejerske Vikarservice; Dansk Forsorgsselskab; Arbejdsmarkedsstyrelsen; pris fra Odd Fellow Ordenens Børnefond (prisoverrækkelse); Rosafonden; Otto og Gerda Bing, Mindelegat; Private bidrag

Støtter år 1997: FOS-driftstilskud; Ankerprisen (prisoverrækkelse); Private bidrag.

[4] Nødbudgettet startede i marts 2002 og var dengang på 100.000 om måneden. Hertil kom i år 2004 også særskilte mindre bevillinger til dækning af ekstraordinære udgiftsposter ifm. foreningens driftsmæssige sager omkring udflytning fra det nuværende lejemål i Baghuset på Nørrebrogade 56. Fra tidligere år har foreningen det problem, at den likviditetsmæssige status hele tiden er tæt på 0 kroner, således at der ikke over tid er til selv små afvigelser/ændringer i driften. Det har tidligere været et evigt puslespil at sikre, at udgifter til tiden har kunnet dækkes – hvilket langt fra altid har været muligt.

[5] Fin Vask v. Anette Mortensen: 17 sække med tøj og sengetøj, tøj og ting fra Karin, Ibens mor, i flere omgange; fra Herlev Inner Wheel: Tøj og Køkkengrej; fra TopDanmark: mange reoler, skabe med lås, skriveborde og metal-arkivskabe; fra Tandlæge Sandberg Mortensen: Skrivebord, metalskab, tøj og reol; Gave fra Bilka One stop, Ørestaden. 210 stk Boxershorts á 50 kr. er fået for 10 kr stk.; Der kom med ting fra Nordsjælland, tøj, pc-er med meget mere. En dame Inge Bryder Nielsen og søn; Gave fra Nina Funke, poser med linned og håndklæder; Møbler fra Karin og Per; Møbler fra Hanne Jørgensen, Inner Wheel; mange forskellige brugsting fra Innerhweel Herlev, som også kom og spillede banko med os. De inviterede sig selv – hvad andre gerne må følge op på.

[6] Årsskiftet 2004-2005 markerede en foreløbig færdiggørelse af to årelange arbejdsprojekter, en serverbaseret løsning af kommunikationsfladen internt-eksternt i Gaderummet, og etableringen af en brugerdatabase for informationsopsamling og bearbejdning af forhold og vilkår, der angår arbejdet og løsningen af konkrete sociale og psykiske problemer. Det er arbejdsprojekter, der med årene har vundet stor betydning, da arbejdet med dem, blandingen af tekniske og konceptuelle opgaver, både er et arbejde med at gribe/forbedre ”Nu´et”, men også at det kan indgå i noget større som kun fantasien sætter grænser for viderebyg på. For nærværende er databasesystemet designet efter at skulle matche interaktiv onlinetilgang til data, herunder direkte brugertilgang til personlige oplysninger.  

Serversystemet.

I 2001 søsattes det første pc-netværk. Men først i slutningen af 2003 var det funktionsdueligt i generel forstand, hvor man kunne forlade sig på, at det sandsynligvis virkede de fleste af døgnets timer, eller at det var muligt selv at få det til det. Siden da er computere slidt ned og opgraderet i en lind strøm, og sat i kombination med al anden elektronik og informationsteknologi. Aktiviteten herom – med Smølf som brændende ildsjæl - har ført til et etableringen af et brugerdefineret serverniveau, der siden efteråret 2004 har kørt fortrinligt og uden afgørende driftsforstyrrelser.

Databasesystemet.

Databasesystemet blev oprindeligt påbegyndt i år 2000. Perspektivet var at etablere en intern database til varetagelse af brugerdata ifm. stedets rådgivnings- og bo´er-arbejde, og gøre det således at dataene var tilgængelig for kvalitativ analyse, og dette under hensyntagen til fortrolighed, tavshedspligt og anonymitet. Arbejdet med databasen – tabel, formular og rapportdesign – har ført til en udvidelse af det oprindelige koncept. Kunne databasen samtidig varetage intern og ekstern kommunikation indenfor en generel elektronisk løsning af alle opgaver, så ville Gaderummet komme helt på højde med den teknologisk udvikling og tidens generelle krav. Aktiviteten herom har ført til konstruktionen af et generelt databasesystem til ”Intern og ekstern kommunikation, sags- og personarbejde, samt arkivering”. Implementeringen af databasen – der først med indførelsen af serveren kunne sættes op til flerbruger-brug – er nu færdigudviklet i sine grundtræk og sat i drift via serveren. Databasesystemet består specifikt af 3 separate databaser, en ”Online database”, en ”Admin database” og en ”Lukket database”. ”Online” varetager en helt åben kommunikationskanal, a la f.eks. Messenger, som alle kan logge sig ind på; mens ”Admin” er en halvåben database, som alle med et sagsanliggende ifm. Gaderummet har tilgang til. Her sikres fuld offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed om alle informationer. Databasen ”Lukket” er derimod en beskyttet database for fortrolige personoplysninger ifm. konkret brugerarbejde. Det er hensigten, at databasebrugergruppefladen – som aktuelt har tre ”vinduer”, eet for hver database – at denne her fra årsskiftet udbygges med informationer og links, således at den udgør en nødvendig men også tilstrækkelig startflade, hvor enhver bums som professor umiddelbart vil føle sig hjemme og hjulpet på vej med det gøremål, man nu engang sidder der for.

Der mangler et sidste løft af arbejdsprojekterne til niveauet af det internetbaserede for databaseenhederne, programmeringen af et SQL-niveau, der ubrydeligt sikrer at data kun er tilgængelig for dem, de skal være tilgængelige for. Det største problem, ved siden af koncept og kodning, er sikring af datasikkerheden. Aktuelt er denne så godt som 100%. Der er kode og kodeniveau på såvel netværk, pc-ere, selve databaserne og selve brugerniveauet i databaserne. Dette er bare ikke tilstrækkeligt ved internetløsninger.

Økonomisk har foreningen måttet bruge en del midler gennem årene på computersystemet som sådan, og på dets vedligeholdelse og opgradering, men uden donationer i de sidste 2 år fra firmaer, først af 8 skærme fra RUC, dernæst af 8 og 11 computere Firma X og Nykredit, Otto Mønsteds Plads, var vi slet ikke kommet lidt i land endnu. Computerdele har været en udgiftspost, der ikke har været til at stoppe, højest bremse, for ikke at tabe, miste eller ødelægge allerede opbygget materiel. Betydningen af det Edb-mæssige i Gaderummets arbejde med unge marginaliserede er voksende. Drømmen om at opbygge/etablere en professionel netcafé, med Gaderummets nye unge som bagstoppere og udviklere, lever stadigt sejt, og dens fane løftes stadig mere.

Indtil 2003 eksisterede det teknisk-administrative parallelt med studiekredse i sociologiske og psykologiske forhold. Studiekredsene måtte herefter aflyses pga. mangel på plads, og den daglige overlevelseskamp for stedet tog på daværende tidspunkt også de sidste kræfter. Det ser ud til, studiekredsene kan komme i gang igen, og på en styrket måde, da databasesystemet nu enkelt kan gøre stedets faglige tekster, oplæg, oversættelser, arbejdspapirer osv. tilgængelige for brugere.

[7] Vilkårene for regnskabsafvikling har været af en sådan art, og økonomien dertil af en meget begrænset størrelse, at det kræver betydelig ”gå på mod” for dets håndtering. På Nørrebrogade måtte regnskabet laves ved en computer i fællesrummet, som – af mangel på andre computere – også blev inddraget i de daglige rutiner, når den ikke anvendes til regnskab. Som pædagogisk middel er det valgt at gøre regnskabsopsætning og afrapportering så tæt på brugernes situation som muligt, og gennem inddragelse af så mange som muligt, for herigennem at initiere økonomiske problemstillinger hos de unge til læring. Mange unge har et manglende forhold til deres egen økonomi, men ved at inddrage dem som opsættere, indtastere m.m., kan man hjælpe til med opbygningen af en økonomisk tankegang, der kan hjælpe den unge til en bedre styring af egen økonomi. Centralt er at mange unge er i en tilstand, hvor indlæring må sætte af så konkret som muligt, hvis der skal kunne ske fremskridt i den unges forvaltning af egne midler.

[8] Der er skiftet dankort, da kontrolcifrene kan være afluret.

[9] Kommentar til bilag 671 og 1588: Der knytter sig flere problemer til disse bilag. For det første er det oprindelige bilag 671 sendt til Per Lange (Københavns Kommune), men der er ikke taget nogen kopi af det. For det andet er bilag 671 sendt til Per Lange, fordi der var en fejl i det regnskab, som vi oprindeligt havde sendt til ham. Fejlen bestod i at bilag 1588 var forkert: det var en udgift på 84,50 kr. der var indtastet i SummaSummarum som en udgift på 8.450,00 kr. Der var således en difference på 8.450 – 84,50 = 8.365,50 kr. i det regnskab, som vi sendte til Per Lange. Derfor sendte vi ham som ’erstatning’ bilag 671 (som er en varmeregning fra maj måned på 12.957,48 kr.).

Vi har imidlertid ikke fået refunderet hele beløbet på bilag 671, men kun det ’skyldige’ beløb på 8.365,50 kr. Bilaget er således kun delvist refunderet, idet 12.957,48 – 8.365,50 = 4.591,98 kr. ikke er refunderet fra Københavns Kommune.

[10] Den anden forening, ”Rådgivningsgruppen Regnbuen”, der er udgangspunkt for arbejde tilbage fra 1985, og som stifter Gaderummet i 1986, er i 2004 formelt nedlagt, og dets midler tilgået Gaderummet.

[11] Det er en stadig opgave at gi` videre til stedets brugere, såvel de umiddelbart tjekkede som de tilsyneladende utjekkede, at man skal huske bon eller kvittering ved indkøb, men i utallige tilfælde er det alligevel gået galt Der synes ikke at være den store forskel mellem, at nogle brugere med særlige problemer er mere glemsomme eller rodede end andre, men mest af alt synes der at være tale om en sammenhæng med pågældendes livsførelse, og det er denne, der skal i fokus, når man skal støtte op eller medvirke til at undgå kiks og fejl. Man kan have totalt kaos om sig, men alligevel have en indre selvbestemmende kerne. Her er glemsomhed en lapsus, en ubetænksomhed, og man ærgres! Eller man er tjekket udadtil, og flyder indadtil. Her vil glemsomhed være distraktion, og den afværgende hovedrysten en overgivelse. Her kan eller vil man gøre skaden god igen, men ind imellem er det, pga. tid eller afstand, ikke længere besværet værd. Der findes utallige overgange i dette fænomen om psykiske mikroprocesser selv på dette simple niveau af arbejdsprocesser, og at gøre dem til genstand for opmærksomhed med den pågældende, rummer tit store potentialer for kontakt med andre og mere væsentlige forhold, som ellers ikke træder frem, men skjuler sig i en inderverden af ofte pinefuld karakter.

[12] Kaffekassens exit. Op igennem år 2001 tabte kaffekassen helt sin funktion. Den vil næppe være til at reetablere igen. Brugergruppen er for stor og for sammensat. Nu står den der mere symbolsk, når den ellers er til at finde, og alle bidrag går direkte til en pung. Stedet har haft sin Kaffekasse fra begyndelsen i 1996, placeret i køkkenet. Den består af et syltetøjsglas, hvor der er skåret hul i det aftagelige låg, så penge kan lægges i - eller ved at skrue låget af, at penge kan tages ud. Kaffekassen er til økonomiske bidrag i dagligdagen. Folk opfordres til at støtte med en mønt for kaffe eller andet, hvis man har denne mulighed. Desuden skal man betale for kopier, hvis de er til kommerciel brug. Op igennem år 2000 tabte kaffekassen sin hovedfunktion som "hurtig-formidler-af-små-lån", fx. penge til bus- og togbilletter hvis man om morgenen skulle af sted og ingen midler havde. Kaffekassen forsvandt for mange gange, dog uden at der synes at være forsvundet midler af betydning, men nok til at man ikke helt kunne "stole" på den.

[13] I år 2003 mistede vi vores Christiania-cykel. Modsat at den blev stjålet ”indefra” – alle har i alle årene vist hvor nøglen var – blev den stjålet ”udefra”: Efter endt brug blev den efterladt ulåst, og næste morgen var den væk. En eftersøgning i byen gav ikke resultat. Den er ellers ret genkendelig.

Vi har efterfølgende investeret i en Longjohn, som er blevet renoveret af de unge, og som i dag er et pænt ”flagskib” af en cykel at være. Ligeledes blev der i 2003 stjålet flere video-maskiner, men de var næsten alle af ældre dato og gaver, så det var til at bære. I 2003 var vi også ude for dum ”rulning”. En tabt pung kom ikke tilbage til sin ejermand, da den blev fundet, men derimod – viste det sig senere - stukket i egen lomme. Da det efterfølgende blev trevlet op, viste det sig at personen havde et skjult stofmisbrug. Det er dog endt godt, for personen har siden da kvittet stofferne.

I år 2002 mistede vi et video-kamera, en DVD-afspiller og vores fax. Om det er tyveri ”indefra” eller ”udefra” vides endnu ikke. Værdien ved genanskaffelse vil være omkring kr.30.000. Alle computere og skærme er forblevet intakte, om end nogle RAM er blevet stjålet, men de omsættelige computere er nu også forsynet med alarm. Tyverierne sker i perioden, hvor Gaderummets økonomi er helt i bund og hvor det er uklart, hvad der muligvis fremover vil blive tilstået af midler fra Københavns Kommune, og hvor længe. Enhver organisation frygter et sådant dødvande, hvad angår organisationens omsættelige arbejdsmidler, men typisk kan man sikre sig ved en fysisk nedlukning af lokalerne og gennem udelukkelse af personer, indtil situationen er afklaret, ligesom meget i forvejen hviler på kontrol. Det kan Gaderummet ikke gøre. Ydre forhold til en tilspidset periode på mere end en måned, hvor tyveri var på alle dagsordener i sensommeren 2002 – faktisk samtidig med at Gaderummet og rådgivningen blev eksternt evalueret af CASA – har også spillet en afgørende rolle for dagsordenen. Det omhandler nok forhold, hvor unge har været i gældsklemmer til kriminelle fora, og hvor deres adfærd reduceres til en radarfungeren omkring, hvordan en tiltusken sig tilgængelige midler kan foregå. Utroligt mange mobiltelefoner er blevet stjålet i årets løb, lige som flere punge på mystisk vis er forsvundet fra beboerne. Det har betydet en intern opstramning af og fra brugerne selv mht. overblikket over, hvem der på ethvert givent tidspunkt faktisk er tilstedet, og hvad deres situation kan tænkes at være. Husmødet tog i 2002 en længere konflikt ift. enkelte navngivne unge på stedet. Den omhandler, at disse unge, i forbindelse med opklaring/afklaring af de tidligere tyverier, udviste en adfærd, hvor de med trusler om vold søgte at stemple de andre unge i Gaderummet, som muligvis kunne huske noget eller havde set noget af værdi for at lokalisere tyven/tyvene, som ”stikkere”. Disse unge må gøre op med sig selv, om det er stikkeri at oplyse om, hvem der fjerner eller misbruger hvad i Gaderummet, eller om det tværtimod er fælles ansvarlighed, som også de må efterleve. I første tilfælde betyder det, at disse unge ikke vil kunne komme i Gaderummet, med mindre der er specifikt opsyn omkring dem. Så må de nøjes med at komme i dagtimerne, eller efter aftale med stab.

Omkring tyveri fra stedet i år 2001, eller ting som uretmæssigt er blevet fjernet, har der været et enkelt indbrud en tidlig vintermorgen, hvor en helt nyindkøbt pc blev fjernet. Det var et tyveri uden skade på dør, så forsikringen dækkede ikke. Herefter investerede vi i tyverialarmer til alle pc-ere, og har siden fået fred. Derudover er der i 2001 forsvundet små effekter som mobiltelefoner, der har ligget fremme, udvalgte cd-ere mm. Alt i alt effekter for omkring kr.3.000, mod det dobbelte året før. En gammel video forsvandt også, om end den også kan være blevet smidt ud. Men dette er nærmest ingenting ift de værdier/brugsting, der naturligt ligger fremme i dagligdagen og om natten, og hvor mange mennesker, der er her, også ukendte nye, og ift. hvor forarmet og belastet man i mange tilfælde er.

Der har været store konflikter omkring mad i det private køleskab. Der er forsvundet meget mad i nattetimerne, af andres private. Vi har altid gratis brød fra en bager på Nørrebro nr.12, vi får 2 til 5 sække brød om ugen. Det fryses ned eller bruges med det samme, men det kan være svært at blive mæt af brød alene!

I efteråret 2000 mistede vi vores uskyld. Vi havde indbrud for første gang nogen sinde. Bagdøren på 4.sal blev en tidlig morgen sparket ind, og inden andre i de tilstødende lokaler og de faste boere på 5.sal opdagede det, var nogen løbet med 3 pc-ere og en Dream-cast. Naboer fortalte senere, at de havde observeret en mistænkelig bil på gaden dagen før, og i gården på selve tidspunktet for indbruddet, men de havde ikke gjort mere. Vi fandt ikke bilen eller tyvene, men konstaterede at virksomheden på 2.-sal i vores ejendom 2 måneder før havde haft et lignende indbrud, hvor der også var blevet stjålet computer-udstyr. Vores forsikring har dækket vores tab ved indbruddet, på nær kr.5.000,- i selvrisiko.

[14] Antallet af konflikter med voldelig udgang er faldet gennem alle årene og ligger nu på 2-3 episoder om året. Mens år 1998 havde 7-8 konflikter med voldelig udgang, men begrænset til almindelig husspektakler, uden indblanding udefra, så var volds-episoderne i 1999 halveret og mindre i omfang, hvilket sandsynligvis hang sammen med at brugen af opiater - kokain og amfetamin - gik ned. Dog var flere unge på stedet på (beroligende) psykofarmaka, som de kæmpede med at komme ud af, dog uden det store held i 1999, men flere af disse kom ud af deres brug op igennem år 2000. Stedets flere faglige ressourcer har bidraget til dette. I år 2000 var der kun ubetydelige skærmydsler på stedet. Og dette er fortsat i år 2001, hvor der også synes at være realiseret et meget større overblik og flere kompetencer i ungegruppen ift. særlige problemer hos unge, der har ophold i eller bruger Gaderummet. Det er mere tydeligt og synligt, at ungegruppen er der, når kontroverser mellem nogen er under udvikling. Man kan både gi´ mere snor på rette tid og gribe ret ind hvis det udvikler sig uhensigtsmæssigt. Det gælder også ift. unge, der er psykotiske eller i en tilstand at ligne hermed. Jeg tilskriver den flade struktur med de to ligeværdige subjekter, Gaderummet og Regnbuen, æren for dette, for jeg tror ikke at undervisning om håndtering af ”problematiske unge” fra en stab overfor en udvalgt del af brugergruppen eller for en gruppe frivillige, der ved given lejlighed skal takle det, vil komme bare i nærheden af de kompetencer, som brugergruppen som samlet subjekt må siges at være i besiddelse af.

Modsat den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen oplevede vi i år 2001 og 2002 ikke en stigning i brug af stoffer. Brugen af hash og af alkohol er på samme niveau, mens brugen af kokain, syre/LSD, ekstasy og amfetamin er blevet klart mindre, uden at det er indtrykket, at det er flyttet uden for Gaderummet. Så alt i alt er det godt gået af ungegruppen, idet vold og misbrug af opiater er et dagligdags fænomen på de institutioner indenfor socialvæsenet og indenfor psykiatrien, som vi er sammenlignelige med. Og det ser heller ikke ud som om, at brugen af stoffer bare er flyttet udenfor Gaderummet. Det omhandler sandsynligvis, at de unge omkring Gaderummet ikke føler sig højt stresset, fordi de med Gaderummet har et bagland at trække på. Som nævnt andet sted kommer flere i 2003-2004 til Gaderummet med et skjult misbrug af hårde stoffer. Så den stigning i brug af stoffer, som Sundhedsstyrelsen registrerede i 2001-2, fik Gaderummet først at møde 2 år efter – men med overvældende styrke, for vi måtte bruge urinprøver til at trænge til bunds i løsningen af problemet. Det har holdt hårdt, såvel i slutningen af 2003 og frem til sommeren 2004, men jeg tror det kan siges at vi vandt kampen igen, og igen kan være stolt af, at der ”ikke er hårde stoffer i Gaderummet”.

Mens de tidligere år havde sine få og enkeltstående episoder med politiet - pga. for høj musik, grundet åbenstående vinduer, hvor naboer har tilkaldt politiet - så har der ikke været problemer af den art i år 2004. Ligeså er episoderne ift. naboer - og hermed udgifter til "nabo-pleje" - blevet mindre. Det kan skyldes at naboer ikke klager, selv om de er generet, fordi vi er på vej til at flytte, men hertil hører også at de unge er blevet bedre til ikke at larme, også om natten.

Mens der var en del acting-out fra flere unges side igennem år 2001 og 2002, hvor 5-10 små ruder i trappeopgangen måtte holde for flere gange, også når de var blevet lavet, så er der stort set ikke smadret ruder siden. Vi valgte dengang hent at undlade at sætte nye ruder i, hvis ikke vi kunne finde dén, der havde gjort det, eller hvis den unge var for psykotisk til at sanse noget som helst, og hvor indlæringsproduktet ville være helt fraværende. Nu har vi så en trappeopgang, hvor der kun er ruder i hvert tredje vindue. Godt at trappen ikke vender ud til en vind-side, men tankevækkende er at rudeknusning aftager eksponentielt med antallet af ikke-knuste-ruder tilbage, når der altså først går hul og én til to ruder er smadret.

Desværre havde år 2001 en kniv-episode, hvor en ny bruger skadede en anden ny bruger. Politiet blev indblandet, men har senere henlagt sagen overfor hende. Hun er efterfølgende samlet op af rådgivningen, og er i dag på vej til en revalidering, som hun for længst skulle have været på. Vi er ellers generelt vandt til at tage knive, også almindelige lommeknive, fra unge, men der går altid lidt tid inden vi får spottet, at man eventuelt går rundt med en sådan på sig.

[15] Op igennem 2000 og 2001 blev det tydeligt, at der var udviklet en mere kompetent og kompleks ungegruppe, trods ungegruppens altid meget sammensatte karakter af helt nye unge, der positivt ment er ”totalt kaotiske” og gamle unge/brugere der er på vej ud, ved at flytte, eller er flyttet, eller hvor arbejde og studier tager over, og deres tilstedeværen i Gaderummets daglige liv falder væk som en kontinuerlig faktor. Udviklingen fortsatte op igennem 2002, og kan måske bedst beskrives gennem følgende ordveksling mellem socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, der ved et møde i Gaderummet spørger en ung, hvad ”I gør hvis unge er psykotiske?”. Den unge svarer: ” Der er mange forskellige former for psykoser. Der er de indadvendte og de udadvendte som fx … og …”. Og han fortalte videre.

[16] I sommeren 2004 boede en relativ ny ung i Folkets Park den uge, han fik karantæne fra Gaderummet pga. sprøjte og freebase. Næste gang udviste han sig selv til et telt på Christiania. Efter flere omgange er han nu stoffri og i gang med arbejde.

[17] Igennem 2003 og 2004 har vi søgt, når vi stødte på unge, der ikke kunne blive på stedet af ovennævnte stofgrunde, eller unge med massiv dødsdruk, som stedet ikke fortsat ville kunne rumme, at hjælpe dem økonomisk til at komme væk fra byen til en afgiftning. Der kan være en gammel ven, langt væk, eller der er noget familie man kan få lov at blive fedet op hos, hvis ellers man ikke drikker (eller stjæler som sidst). 14 dage eller en måned sådanne steder har afklaret meget for mange unge, og økonomisk er det i størrelsesorden 2000-5000 kr. til transport og diverse til sted og person. Det er ikke praktiseret at anvende medarbejderressourcer på afgiftning/nedtrapning uden for Gaderummets lokaler, så ovennævnte afhænger af den unges egen gamle (familie)-netværk, og det er for mange unge helt fraværende.

Hvis det forandrende element ikke indfinder sig, eller kan fremskaffes, fås ad åre en ung på førtidspension på social eller psykisk indikation, eventuelt i beskyttet bolig/værksted. Det må gennemtænkes i det nye Gaderum, hvordan disse unge og Gaderummet ikke bare bliver en gennemgangsfase i hinandens liv, men et forandrende forhold ud af marginaliteten.

[18] To gange det forløbne år er kontoret blevet ”væltet” i forbindelse med slagsmål, og begge gange gik det ud over regnskabsmapperne mv., men det meste har ladet sig reetablere. I det nye hus skal regnskabsmateriale kunne beskyttes/låses inde, så der ikke kan komme uregelmæssigheder af sådan grund.

[19] Indtil februar '98 var det muligt via flere ressourcepersoners privatøkonomi på stedet at klare små og store lån til lommepenge eller til personlige fornødenheder til brugere/medlemmer, hvis de var i nød og havnet helt uden midler. I rimelig udstrækning blev lånene betalt tilbage, og kun hvis personer helt forsvandt fra stedet, eller ulykker trådte til, blev lånene ikke indfriet. Siden februar '98 har der ikke været nogle ressourcepersoner tilstede med den her beskrevne private udlåns-formåen, hvilket betød at der måtte åbnes op for små lån til personlige fornødenheder, huslejerestancer mv.

Indgangen i denne udlånsverden har betydet en "Socialkontor-funktion" på stedet, der på den ene side er nødvendig for overhovedet at hjælpe nogen tørskinnet igennem hele måneden, og som i flere tilfælde overhovedet har muliggjort, at det kunne være relevant at yde psykologisk rådgivning: manglende huslejeindbetaling, truende venner der vil ha` lån tilbage, en cykel-reparation der skal indløses, ingen smøger mv. kan fylde så meget, at det er her, der skal startes. På den anden side er det et "problematisk problem", for lån givet til unge på bistand eller uden for bistandssystemet kan nemt sætte dem i en ny økonomisk klemme. Det er ligesom med kredit i kiosken eller på værtshuset, der først mister pengene, senere kunden! Men sådan er det ikke gået i praksis. Det er også blevet klart, at låneordningen for nogle unge er små kontaktforsøg til en omverden, som de gerne vil integreres i, men hvor de ikke ved om de tør.

Med "Socialkontor-funktionen" var det imidlertid blevet tydeligt, at mange unge havde brug for - og ønsker hjælp til styring af deres økonomi, så siden 99 har vi søgt at tage mere vare på dette aspekt. Men at have en udlåns-ordning er også at måtte operere med tab: dels vil nogen forsvinde fra stedet, før de har betalt gælden af, dels vil nogen unge - blandt andet ved hjælp af låneordningen - kunne bringe sig på højkant eller undgå ødelæggende katastrofer, men deres afbetalingsevne vil i en lang tid være ikke-eksisterende. I år 2001 betalte en gammel bruger af stedet - som ellers havde været forsvundet siden 98 - sit lån på kr.4.000,- af. Han kom forbi med pengene og kommentaren: "De rejsepenge jeg lånte, gjorde både at jeg kom frem, men også at jeg kom i gang med en lille virksomhed, som jeg i dag lever af". I år 2002 dukkede en anden gammel bruger op, som ikke havde været der i 2 år. Han kom og betalte sin gæld på kr.1.000, som han havde oparbejdet i den periode, hvor han flyttede fra gaden af og ind i Gaderummet, og senere ud igen og på værelse. År 2003 og 2004 har ligeledes sine glædeshistorier her. Én betalte sin gæld på 10.000 kr. ned til ¼-del, da han gennem længere tid ifm. arbejde havde sparet op.

[20] Udlånsordningen “fylder” mht. indkrævning af de udlånte midler i praksis lige så meget som problemet med at få en del beboere til at tage deres rengøringstjans. Mens stedet blev "bøffet" af en ung en enkelt gang i 99 med en dækningsløs check, så har der ikke været episoder af denne art i år siden. Generelt må det siges, at eksistensen af låneordningen med sikkerhed betyder mindre kriminalitet uden for stedet, og at det er lettere for unge, tilknyttet stedet, med en låneordning, at komme videre uden en kriminel livsstil for at skaffe til dagen og vejen, når eksisterende midler få dage inde i måneden er brugt op og/eller at der intet socialt/familiært bagland er at ty til. Låneordningen tilbyder denne "valgmulighed": at integrere sig gennem udvirkelse af nye samfundsmæssige handlerum eller blive derude i sin marginalitet.

[21] Ved 2001-2 blev det mere tydeligt, at låneordningen havde fået et nyt aspekt. Det angik unge, der af psykiatrien udskrives til gaden – og som efterfølgende havner i Gaderummet. Enten har de ingen økonomiske midler med ud, og det kan være først på måneden, eller også slipper midlerne op få dage efter. Lån til at klare sig igennem dagene indtil den første, betyder at den unge kan holde skinnet på næsen, og undgå at rode sig ud i andet og mere.

I 2003 og 2004 kommer et yderligere aspekt til låneordningen. Flere og flere unge havner i forbindelse med hjemløshed imellem to eller flere kommuner eller socialcentre, hvor det først efter lang tid (måneder) og stort møje lykkes at sikre, at der i det mindste er en kontakthjælp at leve af. Her forhindrer låneordninger, at det for en ung går meget galt på meget kort tid, på nærmest uoprettelig måde.

I enkelte tilfælde er der givet nødhjælp til at komme igennem måneden, med nyanskaffelse af eventuel telefon, sygesikringskort og pas. Her er unge kommet kravlende fra gaden, rullet eller som på anden måde har mistet alt, herunder identifikation. Her er anvendt interne/blå bilag.

Det skal bemærkes, at gennem 7 år har der været formidlet nødlån[21] til mere end 450, hvoraf 186 stadig står i restance.

[22] For år 2003 er det samlede udlån på kr.55.406, hvor kr.28.000 afskrives. For år 2002 er der tale om et udlån på kr.38.905, hvor kr.19.000 er afskrevet. For år 2001 er der tale om et løbende udlån, udlån og udlæg på i alt kr.72.840,-, hvoraf kr.36.420,- afskrevet som tab. I år 2000 var det samlede udlån på 44.730,-, og afskrevet som tab kr.25.000,-. For år 1999 var det samlede udlån på kr.34.256,-, og tabet angik kr.16.321,-. I 1998 var det samlede udlån på kr.22.152,-, mens tabet var kr.6.694,-.

[23] Efter 15.års frivilligt arbejde lykkes det for år 2000 og 2001 at få en finanslovsbevilling af en størrelsesorden, der muliggjorde lønnet arbejdskraft. Vi var som frivilligt projekt slidt ned, men da strukturen og handleprocedurerne var intakte, kunne der umiddelbart bygges videre på det. Implementeringen af en lønnet ressourceside ved siden af eller parallelt med det frivillige arbejde gik gnidningsfrit i 2000, og siden da er et egentligt organisatorisk stabsniveau etableret, hvilket for nærværende udgør betingelserne for etablering af næste organisationsniveau som selvejende institution.

Et vigtigt gode er desværre blevet tabt fra 2002, hvor alle medarbejdere også måtte fyres pga. manglende økonomi. Det angår studiekredsene i psykologiske og sociale emner, der fungerede fra 1995 og frem med deltagelse af psykologistuderende fra RUC og KUA. I 2002 måtte de af pladsgrunde aflyses, og de har endnu ikke kunnet sættes i gang igen, trods at de er vigtige for rekruttering og fornyelse af nye frivillige ressourcer til stedet. Man troede, fejlagtigt, at Gaderummets lokaleproblem snart ville have fundet en løsning, og studiekredsene kunne sættes i gang igen.

Et vigtigt gode er gennem årene blevet vores serversystem og brugerdatabase, ved siden af vores hjemmeside, der endnu er udliciteret til at ligge på eksternt domæne. Der kom skred i vores hardware og software-opbygning af pc-ere til et netværkssystem med udgangen af 2002, og lykken blev gjort med midler fra Tips og Lotto til investering i en professionel serverstation. Implementeringen af denne som server i netværket muliggjorde, at en på stedet opbygget brugerdatabase kunne sættes op til flerbruger-funktion. Brugerdatabasen var dengang på designniveau med henblik på at rumme kvalitativ information i analyse øjemed, og fungerede mest som et elektronisk kartotek.

Det var noget af en opgave, der sommeren 2003 blev slået an: Opsætning af serveren, det store sorte og brummede ”dyr” over i hjørnet, med alle hængelåsene på. Skulle der installeres Linux, Windows eller begge dele. Den skulle blive til intern bruger- og databaseserver, internetspilleserver og vores hjemmeside skulle hjem. Samtidig skulle brugerdatabasen selv have et programmeringsmæssigt løft, så den var flerbrugeroperatibel, men også kodebeskyttet ved fortrolige oplysninger.

Vores hjemmeside her januar 2005 er stadig ude. Internetspilleserveren er ikke implementeret, da denne af driftsmæssige grunde skal placeres i en separat serverstation, hvor genstart ikke influerer på organisationsmæssigt dataarbejde. Men databasen til organisationsmæssig, sagsmæssig og personmæssig sagsbehandling er sat op og fungerer. Den er så driftssikker og udbygget, at den fra nu af kan tåle at blive fyldt op med alle slags data, og skulle der senere ske ændringer i design, vil dataene flyde med i de nye ark. Det eneste usikre element er placeringen af genveje fra databaseelementer til baggrundsdokumenter i arkiver. Disse skal muligvis manuelt ændres, når serveren ved indgang i det nye hus i Rådmandsgade vil blive lagt ned, for så at blive bygget op fra grunden af. Såvel ud fra to års indhøstede erfaringer med en simpel Linux-udgave og Windows i kombination, hvor serverudvidelser skal indføres, men også ud fra hvordan brugergruppefladeopsætningen kan gøres til mest funktionelt hjælpemiddel for brugeren, om man er bums eller professor. Tanken er at enhver i det nye hus skal kunne klikke sig ind på alle informationer om organisationen – fuld åbenhed, gennemsigtighed – og arbejde videre med/på det, og også således at forskellige enheder i huset har hver deres domæneområde, der som del af helheden, indeholder informationer om, hvad de er på tale på givne områder i huset. Det svarer til elektroniske fællemødebøger, hvor alle aktive bøger samtidig er tilgængelig for alle på samme tid via en pc-er. Et struktureret fagligt arbejde med dette formidlingsniveau kan ses som en vægtning af informationsudveksling subgrupper imellem, hvilket det nye hus næppe undgår at betjene sig af – der vil være flere forskellige grupper i huset, med hver sit fysiske snit ift. helheden - men som også med fordel er formidler af sager, der er større end ens egen eller husets. Overblik og kvalitativ snak for handlen forudsætter fri og åben informationstilgang.

[24] Initiativet til et socialpsykologisk fristed kommer fra Regnbuen, der stillede økonomi og inventar til rådighed for opbygningen af Gaderummet fra 13.august '96. Regnbuen havde dén interesse med Gaderummet, at der også skulle være plads til de gadebørn/unge, der havde brug for mere frirum, politisk aktivitet, pleje og omsorg, end et kun dagåbent være- og aktivitetssted kunne tilbyde, samt at de involverede unge blev tilstået brugerstyring, der gik helt igennem til det basale, således at den ville være reel og praktisk. Brugerstyringen i rådgivningen - centreret i 3 forhold: 1. rådgivning på brugerens præmisser, 2. total åbenhed, og 3. invitation til samarbejde og ingen skjulte metoder og triks - havde vist sig at skabe positive, konstruktive og effektive udviklingsbetingelser for den psykologiske rådgivning, og forestillingen var, at implementeringen af dette i være- og aktivitetsdelen uden om rådgivningen ville kunne skubbe det samlede arbejde langt fremad, og bidrage til løsningen af de problemer som andre sammenhænge indenfor det sociale- og sundhedsmæssige område endnu ikke havde formået. Mens rådgivningen opererer ud fra et brugerperspektiv, opererer Gaderummet med et samarbejdsperspektiv. De faglige ressourcer kommer fra Regnbuen, og udvikles på det frivillige område gennem tilknytning af psykologistuderende fra psykologistudiet på KUA og på RUC.

[25] Indtil 2002 bestod det lønnede personale af undertegnede og 4-5 studentermedhjælpere på 10 timer ugentligt. De første måneder af år 2002 måtte alle fyres, for at genansættes en måned efter, men i 2003 – efter CASA’s evalueringsrapport – kunne der nu indenfor et forhøjede nødbudget ansættes en psykolog mere. I 2004 består staben nu af 2 psykologer, 4 studentermedhjælpere, 1 regnskabsmedarbejder, 2 i jobtræning (en psykolog og en socialpædagog), 1 filosof i jobtilbud med løntilskud, en skolelærer i skånejob, samt 2 unge i virksomhedspraktik.

[26] Der er et stort skel mellem at have en kompetencegivende uddannelse relateret til Gaderummet-Regnbuens arbejdsfelt, det psykosociale eller det social-kliniske område, og så også gennem løsning af opgaver, problemer og konflikter at kunne fungere i praksis på stedet. Situationen og problemstillingerne for de unge og de lidt ældre, der opsøger os, er ofte af en meget kompleks og langvarig karakter, hvor det er vanskelig at træde ind og varetage udredning og afhjælpning af problemstillingerne. Der er ingen ”rene” psykiske, sociale eller somatiske problemer, men derimod årelange indvikletheder, der såvel har trukket psyken skævt, kroppen ned i smerte, og gjort det sociale til en slagmark, hvorom det kan være svært at mene noget som helst positivt, og hvor et stort antal instanser allerede er inde over, uden at en løsning synes at være på vej.

[27] I gruppeaktiviteter eksisterer også midlerne til projekt ”Den indre lås” fra Sygekassernes Helsefond. Af en samlet bevilling på kr.210.000 bruges de kr.147.000 i 2004, men hvor vi hidtil kun har modtaget de kr.105.000. Der er anmodet om yderligere udbetaling af kr.65.000 til dækning af allerede afholdte udgifter i forbindelse med projektets første del. Disse kommer først i år 2005. Midlerne ifm. Sygekassernes Helsefond – indtægter og udgifter - er regnskabsmæssigt nulstillet i denne konto.

[28] Der er lille stigning i pr 2004 if. 2003. Der er bare flere mennesker i dag, og de er også mere forarmede end tidligere, så samlet må det siges, at ”servicen” er blevet ringere. Bedre bliver det ikke af, at der stadig må kæmpes hårdt for computertilgang, både af personale og af brugere.

[29] Vi oplevede også i 2003 en vedvarende modstand mod enhver kontakt fra Gaderummets side til Københavns Kommune, trods opbakning fra et politisk flertal i udvalget og i Borgerrepræsentationen. Svartiden på et brev, en henvendelse, var mellem ½ og 3/4 år, og svarene var som oftest henholdende.

I slutningen af 2003 og starten af 2004 kunne vi konstatere, at embedsmændene i kommunen opererede med to konkurrerende dagsordener: at forholde sig til Gaderummet, som på daværende tidspunkt arbejdede for at finde en anden bolig, eller selv at lave en anden institution, der kunne erstatte Gaderummets arbejde. I denne periode oplevede vi gentagne gange, at et muligt boligemne måtte opgives på grund af usvævende modstand fra embedsværket, hvilket resulterede i, at vi slutteligt kontaktede Socialministeriet, for at få dem til at præcisere hvad midlerne var øremærket til, og hvad der ville ske med dem, hvis ikke Gaderummet fandt en bolig indenfor den af kommunen fastsatte tidsramme. Svaret var entydigt, at midlerne var sat af til Gaderummet, og såfremt de ikke kunne komme til udbetaling, så skulle de gå tilbage til Socialministeriet.

Tilbagemeldingen fra Socialministeriet medvirkede til en øget samarbejdsvilje fra kommunens side, hvilket yderligere er blevet styrket efter vi i 2004 skiftede fra 10. til 8. kontor i Københavns kommune.

[30] Siden år 2002 har de bærende midler kommet fra Københavns Kommune i form af et nødbudget på først kr.100.000 om måneden. Dette blev op igennem 2003 sat op til kr.145.000, ligesom vi har fået dækket nogle enkeltudgifter, som det ikke har været muligt at afholde indenfor vores budgetmæssige ramme, men som var nødvendige for stedets opretholdelse og fortsatte fungeren.

[31] Stigningen på mere end 150% i indkomne midler fra 1999 til 2000, fra kr.421.000 til kr.1.726.000 omhandler tildeling af midler fra Folketingets Socialudvalg. Midlerne fik vi også igennem år 2001. I år 2002 sker der et fald i indkomne midler, omhandlende flere måneder i starten af året uden nogen støtte nogen steder fra, og hvor vi senere kommer på nødbudget. Det skyldes at Socialministeriet har ”givet os videre” til Københavns Kommune, hvor der nok var politisk opbakning, men hvor det kneb mere med den administrative velvilje fra magistratens side. Der skulle flere eksterne evalueringer til, samt et hårdt afmystificerings-arbejde med at klarlægge Gaderummets situation og målsætning, for at forandre dette i positiv retning.

[32] Det har været vores held, at der overhovedet var ejendomsmæglere, der stadig ville hjælpe os, trods de forudsigelige afslag, når vi søgte at fremme en ejendomsovertagelse med kommunens hjælp, trods det politiske krav, at det var Gaderummet selv der skulle finde og etablere en ny bolig, som kommunen så efterfølgende ville konfirmere, hvis det var indenfor budgetrammen. Embedsværket, som formidleren mellem Gaderummet og politikerne, glimrede desværre ved ikke at komme på banen i meget lang tid! Vi troede såmænd også, at vi også havde slidt ejendomsmægler Jens Hansen op. Trods at Gaderummet to gange blev gået af embedsmændene i kommunen, når han havde fundet et egnet hus til os, stillet budget op og meget mere, så blev han ved, og ringede en dag og spurgte om huset i Rådmandsgade 60 – nu trykkeri, men oprindelig en gammel købmandsgård - var noget for os, for så ville han kontakte ejeren, og se om det kunne komme på tale at udleje det til Gaderummet. Vi ventede spændt i 6 uger, så kom ”ja-et” fra ejerne.