Hvilket af følgende udsagn er sande? Takket være skifergas-miraklet har USA nu naturgasressourcer, som kan holde i mindst 100 år frem. I 2017 vil USA igen være verdens største olieproducent. I 2035 vil det være fuldkommen ’energiuafhængigt’ og vil dermed omsider have brudt sin mangeårige afhængighed af oliestrømmen fra Mellemøsten.

Medmindre du skulle have været død i de seneste par år, har du utvivlsomt hørt en mængde entusiastiske prognoser af denne art, men ingen af dem er sande. De bliver i reglen ledsaget af bredt malende forudsigelser om en helt ny amerikansk geopolitik, der er lige så vildledende – i det mindste i den udstrækning at de beror på antagelser om billige og rigelige forekomster af skifergas og andre former for ’ukonventionel’ olie og gas.

F.eks. bliver vi forsikret om, at et USA, som ikke længere er afhængigt af arabisk olie, vil opgive sine gamle uvaner med at intervenere militært i Mellemøsten, da denne region vil være blevet irrelevant i Washingtons øjne. Men den nye æra med billig og rigelig energi fra fossile brændselskilder vil beklageligvis også resultere i himmelhøje emissioner af drivhusgasser og i en ukontrollabel global opvarmning.

Ej heller disse udsagn er uden videre sande – i det mindste ikke i ovennævnte formulering – eftersom de bygger på helt forfejlede forudsætninger.

Den grundlæggende fejltagelse, som de fleste af de øvrige udspringer af, er troen på, at ’hydrofrakturering’ af underjordiske formationer af skiferlag for at udvinde den gas, som er bundet i dem, skulle have medført en fundamental forandring i USA’s energiforsyningssituation. Enorme summer investeres ganske vist i at udvinde de nye skiferforekomster som Eagle Ford-formationen i Texas og Marcellus-formationen i Pennsylvania, men regnestykket går ikke op.

Svært at holde trit

Ganske vist er produktionen af skifergas på kort tid blevet kraftigt forøget i USA (der stadig er hjemland for de fleste skifergasudvindingsoperationer), men faktisk rækker dette kun til akkurat at kompensere for tilbagegangen i konventionel naturgasproduktion i samme periode. Hertil kommer, at hvor udvindingsselskaberne førhen beregnede, at den gennemsnitlige skiferformation kunne gøres til genstand for udvinding over en 40 års periode, så viser den virkelige udvindingstid sig nu at være begrænset til fra fem til syv år.

Det betyder, at selskaberne skal bore som sindssyge bare for at holde trit med den nuværende produktion, og da sådanne boringer er voldsomt fordyrende, præsterer de ikke nogen profit. Som topchef i Exxon, Rex Tillerson, udtalte ved en privat sammenkomst for fire måneder siden:

»Vi tjener ingen penge. Det er røde tal over hele linjen.«

Selskaberne håber selvfølgelig på at skabe sig profit i fremtiden, så snart priserne på gas når op over de 2 dollar pr. million BTU, som den faldt til i 2009, da ganske mange mennesker virkelig troede på, at de stod over for et mirakel. 4 dollar per million BTU vil gøre det rentabelt for de fleste operatører, og selv de dyreste udvindingsoperationer vil være profitable ved en pris på 7 dollars per millioner BTU.

Men det står klart, at intet skifergasmirakel vil give adgang til ultrabilligt fossilt brændstof i de næste 100 år.

Og derfor er forudsigelsen om, at USA vil blive verdens største olieproducent i 2017 det rene nonsens. Selv ud fra et ultraoptimistisk skøn af, hvor meget ’ukonventionel olie’ det i sidste ende kan få ud af sine skiferlagsformationer, vil det stadig skulle importere en stor del af sin olie i 2035.

På højdepunktet af USA’s olieproduktion – det var helt tilbage i 1970 – producerede man 10,6 millioner tønder om dagen. I dag ligger niveauet på 9,6 millioner tønder om dagen, men dagligt forbruger USA 21 millioner tønder. Det er følgelig latterligt at påstå, at amerikanerne vil kunne lukke et hul på 11 millioner tønder med udvinding af ukonventionel olie til en økonomisk holdbar pris.

’Energiuafhængighed’, hvis USA nogensinde opnår noget sådant, vil snarere komme i stand ved en kombination af sparetiltag (såsom præsident Obamas lov, der foreskriver, at amerikansk fremstillede biler skal have fordoblet deres brændstofeffektivitet i 2016) og en forhøjet satsning på vedvarende energi, herunder vind, sol osv.

Allerede et farligt niveau

Og hele røret i Mellemøsten er for så vidt blændværk, da USA på ingen måde er så kritisk afhængig af mellemøstlige olie, som det almindeligvis påstås. Faktisk importerer USA hovedparten af sin olie fra den vestlige halvkugle (Canada, Mexico, Venezuela) eller fra Afrika (Nigeria, Algeriet, Angola). Kun 15 procent af sin olie får USA fra Saudi-Arabien, Irak og Kuwait, og stort set intet kommer fra andre steder i Golfen. Uanset hvad meningen nu måtte have været med USA’s forskellige krige i regionen, så handlede de ikke i noget videre omfang om at ’sikre olieforsyningerne’.

Tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt udvinding af skifergas og ukonventionel olie og gas vil drive drivhusgasserne op på et farligt niveau, og her er svaret, at det kan de ikke, for de befinder sig allerede på et farligt niveau. Vi skal bare blive på vores nuværende kurs, så vil vi inden for ti år – og uden nogen vækst i ukonventionel olie- eller gasproduktion – gøre det umuligt for os selv at holde den globale temperaturstigning på under to grader, mens det inden for 25 år vil blive umuligt at holde den på under fire.

Så hvad er pointen med de næsten daglige misinformationer om energi i almindelighed og skifergas i særdeleshed? En masse mennesker må have et eller andet, de meget gerne vil sælge.

© Gwynne Dyer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen