Man ved, at lokale økosystemer under påvirkning af ydre kræfter kan overskride kritiske ’tipping points’ og pludseligt skifte til en ny og ukendt tilstand.
Nu peger et internationalt forskerhold på, at den samlede globale biosfære er under et sådant pres fra mennesket, at et verdensomspændende tipping point kan vente i de nuværende generationers levetid.
»Med alle de former for pres, vi udsætter verden for, så tror jeg, at vi – hvis ikke vi ændrer adfærd – taler om et tidsrum på et århundred eller blot nogle få årtier, før et tipping point dukker op,« siger lederen af forskerholdet, biologen Anthony Barnosky, University of California i Berkeley, i et interview.
Forskerholdets analyse offentliggøres i det nye nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature, op til FN’s Rio+20-topmøde om miljø og udvikling i næste uge. 22 forskere fra fem lande står bag det omfattende arbejde, der sammenligner årsagerne til tidligere globale faseskift for titusinder og millioner år siden med de påvirkninger, kloden i dag er udsat for.
I dag er 43 pct. af klodens isfri landarealer under menneskelig dominans i form af bebyggelse, landbrug, infrastruktur m.m. Fortsætter denne vækst i påvirkning af planetens biosfære vil 50 pct. blive nået omkring 2025. Fra lokale økosystemer er erfaringen, at de ’tipper’ og ryger permanent ud af den kendte ligevægt ved påvirkninger på 50-90 pct. af arealet – og typisk tættere ved de 50 pct. end 90 pct., påpeger Anthony Barnosky.
Foruden de 43 pct. af det globale landareal under intens påvirkning er et lige så stort areal under mildere påvirkning. En tredjedel af alt tilgængeligt ferskvand bruges i dag af mennesket. 20 pct. af hele den biologiske produktion af liv på landjorden inddrages hvert år til menneskets forbrug, fremgår det af analysen.
»Det, der foregår i dag, er meget mere dramatisk og meget mere intenst, end de ændringer landskabet undergik under de store istider,« siger Barnosky til avisen Christian Science Monitor.
Påvirkningerne »overstiger langt – i både hastighed og omfang – de kendte kræfter under det seneste globale tilstandsskift, overgangen fra istid til mellemistid,« hedder det i Nature-artiklen.
Skulle et globalt tipping point blive nået, kan massiv issmeltning, ændrede vejrmønstre og andre dramatiske forandringer få voldsom indflydelse på bl.a. den globale evne til at producere landbrugsafgrøder til fødevareforsyning af den voksende befolkning.
»Data peger på, at den biologiske mangfoldighed vil skrumpe, og at der vil ske alvorlige påvirkninger af meget af det, vi er afhængige af for at opretholde vor livskvalitet – herunder f.eks. fiskeri, landbrug, skovbrug og rent vand. Dette kan ske i løbet af blot nogle få generationer,« siger Barnosky.
Hans biologkollega, professor Arne Mooers fra det canadiske Simon Fraser University, siger om de klimaændringer, der truer:
»Mine kolleger, der studerer klimabetingede forandringer gennem Jordens historie, er mere end godt bekymrede. Nogle af dem er faktisk forfærdede.«
»For at sige det kort: Mennesket har intet afgørende foretaget sig for at afværge det værste, fordi de sociale strukturer, der skal til for at gøre noget, bare ikke er til stede,« siger Arne Mooers.