---

Talk to me about workers rights

Af Sexarbejderen Feministen | 16. november 2010 | 17:26 | 1 kommentarer

---

Når sexarbejde ikke anerkendes som arbejde, har det store konskvenser for rigtig mange af de der arbejder som sådanne, og er ensbetydende med manglende rettigheder af enhver slags, rettigheder som der mange steder er yderst få af i forvejen for den fattigeste del af befolkningerne, og hvor det så medfører helt extreme grader af social udstødelse og stigmatisering.

Der er millioner og atter millioner af sexarbejdere verden over, og de fleste er kvinder, men der er bestemt også mange mænd og transpersoner.

Den absolutte majoritet er fra arbejderklassen eller underklassen, og det er vigtigt at bemærke at hvor kvinders rettigheder og forhold i samfundet er værst og allermest ulige, er forholdene for sexarbejderne også værst. Her er det nok relevant lige at pointere, at hvis der er vold og tvang involveret så er det ikke sexarbejde!

Set i lyset af den enorme ulighed og fattigdom der er i verden, er sexarbejderes baggrunde, livsbetingelser og arbejdsbetingelser selvfølgelig meget forskellige.

Der er den fattige, hjemløse indiske transgender sexarbejder,der end ikke har råd til kondomer,

der er den cambodianske eller indiske kvinde der foretrækker sexarbejdet fremfor ex. stærkt underbetalt arbejde i beklædningsindustrien,

der er den stofafhængige gadesexarbejder der hellere vil sexarbejde for at financiere sine stoffer og sine andre behov, frem for at ende i spjældet ved at sælge stoffer selv eller lave kriminalitet,

der er den migrante sexarbejder, der sexarbejder forskellige steder i verden for på den måde at ændre sin livssituation med begrænsede, få eller næsten ingen hjemlige muligheder, og som foretrækker godt lønnet sexarbejde frem for at passe børn og ordne hus hos ex. danske middelklassefamilier til en lousy løn, gøre rent på pæne kontorer, gå med aviser eller hvad der nu ellers er til rådighed for migranter, uuddannede og /eller papirløse.

der er sådan nogle som mig, der har valgt sexarbejdet fordi det udover at være ualmindeligt godt lønnet, giver mig en næsten ubegrænset selvbestemmelse i selve arbejdet, og betyder at jeg arbejder med noget jeg rigtig godt kan lide -

og så er der ellers alle mulige sexarbejdere der som alle andre arbejdende mennesker er mere eller mindre tilfreds med det arbejde de nu har, og selvfølgelig også de der som andre folk i andet arbejde - fucking hader det.

Der er alt lige fra den fattigeste sexarbejder der tjener 1,5 kr for et samleje, til de få luxusludere der tjener op til 7-10.000 pr. time.

På trods af de extreme forskelle, er der flere ting som vi faktisk har tilfælles, og igen selvfølgelig i vildt forskellig grad.

Det er stigmatisering og diskrimination, muligheden for at blive udsat for vold, overgreb og/eller hatecrimes af kunder,bander, det omgivende samfund, institutioner ,stat og politi.

Som andre minoriteter udfordrer vi den gældende sexualmoral, religiøse eller sociale normer, og det medfører hatecrimes, stigmatisering og vold mod os på mangfoldige måder.

Ingen er vel uvidende om den megen vold som kvinder udsættes for overalt i verden, og af alle kvinder, er sexarbejdere de der udsættes for mest vold, og af sexarbejdere er vores transgender-kolleger de der er mest udsatte af alle.

Stigmatiseringen, diskriminationen, volden og den sociale udstødelse rammer selvfølgelig lige så forskelligt som vores livsbetingelser og vores arbejdsbetingelser er, men ingen af os går helt fri.

Kampen mod kapitalisme, den hæmningløse udnyttelse af menneskers arbejdskraft, både her og der hvor produktionen flyttes ud for at udnytte elendige arbejdsforhold og ufattelig underbetaling for at sikre maksimal profit, grov udnyttelsen af migrant arbejdskraft, slavelignende forhold for papirløse migranter, underbetalte håndværkere, underbetalte avisbude, underbetalte landbrugsarbejdere, underbetalte rengøringfolk, udnyttelsen af migrante kvinder i sexarbejde, slavelignende forhold for au-pairpiger, forskellige former for menneskehandel, og ikke mindst rige vestlige landes lukkede grænser, racistiske migrationslovgivinger og beskyttelse af egne privillegier i en verden med extrem ulighed og fattigdom, hvor kvinder til alle tider og alle steder altid er og har været de der rammes mest af alle, er desværre ikke det som venstreorienterede radikale feminister beskæftiger sig med.

De beskæftiger sig først og fremmest med at bekæmpe sexarbejde, som om at det kunne være en løsning på særligt meget for særligt mange. Det er deres vigtigeste tema på på en 8.marts dag i 2010 - på 100 års dagen for Kvindernes Internationale kampdag!

Jeg anerkender på ingen måde deres prioritering, og jeg kan kun beklage at min egen aktivismeaktivitet nu i 2 1/2 år har været en kamp mod folk, fortrinsvis middelklassekvinder M/K på den etablerede venstrefløj, som har kastet sig ud i en fuldstændig forfejlet moralsk begrundet kamp for at modarbejde sexarbejdende menneskers kamp for rettigheder.

Den kamp foregår i højeste grad også internationalt, hvor sexarbejdere lever under helt og aldeles uacceptable forhold, som vi fucking end ikke er i stand til at forestille os.

Her, i nogle af de fattigeste dele af verden, ankommer moralske hvide middelklassefolk, med redningsintentioner og tilbud om rehabilitering til sexarbejdere, og jeg vil slutte med et eksempel fra Indien, hvor en af disse tilsyneladende fordomsfulde og uvidende middelklassekvinder kontakter en gruppe indiske sexarbejdere med et "tilbud":

Hun mødte en gruppe sexarbejdere fra en forstad til Bombay for at fortælle dem om planer om at lave et rehabiliteringcenter hvor de ville blive tilbudt sundhedstjek, kunne lære alternative færdigheder ( det plejer at være sådan noget som SYNING - og som bekendt får beklædningsindustriarbejdere SULTELØN!!!), OG hvor de kunne få hjælp til at finde noget andet arbejde end sexarbejdet!!!REHABILITERING!

Til middelklassekvindens store overraskelse blev de indiske sexarbejdere meget vrede !

De sagde til hende at de var tilfredse med deres arbejde som gav dem mulighed for at forsørge deres børn og forældre i landsbyen, og at de på ingen måde var interesseret i at skifte arbejde. OG at hvis damen ellers var interesseret i at hjælpe dem med noget, så ville de godt have undervisning i at undgå sexuelt overførte sygdomme eller programmer med det formål at uddanne deres børn, men at de altså ikke havde brug for noget rehabilitering !

Denne reaktion har mange sexarbejdere, rundt omkring i Asien, til de redningsorienterede middelklassekvinder der kommer med deres tilbud til dem.

Dont´t talk to me about sewing machines - talk to me about workers rights!!!

I Cambodia, hvor en del af arbejderne fra beklædningsindustrien har foretrukket at sexarbejde, har der lige været store demonstrationer mod de elendige forhold i netop beklædningsindustrien, og en del af de cambodianske sexarbejdere gik med deres tidligere kolleger på gaden i solidaritet !

Og når en del af de cambodianske sexarbejdere foretrækker et dybt socialt stigmatiseret arbejde som luder, frem for at ex. et job i beklædningsindustrien, så siger det jo nok en del om forholdene der, såvel som noget om mulighederne for fattigrøve i denne fucked up verden generelt!

---

Kommentarer

---

Kommentar af | 17. november 2010 | 02:32

---

---