Café Dugnad på Vesterbro, som især gæstes af stofmisbrugere, har på det seneste været genstand for debat i et bredt udsnit af de danske medier.
I Vesterbro Bladet har debatten om caféen, dens virke og placering været en fast ingrediens, og senest har TV 2 Lorry og Information også haft caféen på programmet.
Desværre verserer der en del myter om Københavns måske mest kontroversielle café - både hos pressen og hos Københavns Kommune. Dem vil jeg gerne bidrage til at aflive.
Dugnad er et borgerinitiativ, der støttes af satspuljemidler fra Vesterbropuljen. Caféen driver et lavtærskeltilbud baseret på den nyeste psykologiske og pædagogiske forskning på rusmiddelområdet. Det er tanken, at caféen efter en treårig forsøgsperiode skal kunne bidrage med observationer og erfaringer fra arbejdet på den åbne stofscene i København.
På 65 kvadratmeter driver lokale kræfter en café, der har formået at få stofbrugerne væk fra Istedgade og Hovedbanegården. Dugnad er i høj grad baseret på frivillig arbejdskraft og inddrager lokale borgere og stofbrugere i arbejdet med at løse problemer med kanyleaffald, menneskelig afføring og stofindtag i det offentlige rum på Vesterbro. På et fagligt velovervejet grundlag har vi vist, at vi for exceptionelt få penge kan forbedre forholdene inden for ernæring, sanitet, kriminalitet og vold på lokalt plan.
Men i sommer opstod der problemer. Dugnad overskred sit budget, og samtidig hørte Københavns Kommune forlydender om, at der blev indtaget stoffer i caféen.
Vi tog straks hånd om problemerne. For det første blev den leder, der havde det økonomiske ansvar, afskediget. Der blev iværksat en økonomisk kulegravning, der viste, at merforbruget skyldtes, at tilstrømningen af stofbrugere var tre til fire gange større end forventet. Samtidig kunne de midler, der var beviliget til øget åbningstid, i bedste fald kun dække en tredjedel af de faktiske omkostninger.
I forhold til problematikken om stofindtagelse på caféen, åbnede Dugnad dørene for et kommunalt tilsyn, der siden entydigt har vist, at der ikke er observeret indtagelse af stoffer i caféen.
Dugnad Vesterbro er et succesfuldt, frivilligt initiativ. Vi har gjort en forskel i vores lokalmiljø. Det anerkender Københavns socialborgmester Mikkel Warming (Ø) tilsyneladende, for i TV 2 Lorry 12. oktober udtalte han, at caféen skal reddes. Men samtidig understregede han, at der i den sammenhæng bør ses på ledelsen. Han slutter af med at sige, at det her er en af de slags situationer, hvor »de folk, der har startet noget op og knoklet for det, må gå fra borde og lade nogle andre køre det videre.«
Men vi har kigget på ledelsen. Den tidligere leder har påtaget sig ansvaret og har taget sin afsked, på trods af at alle midler er forbrugt inden for de anviste rammer for tilskuddet.
Vi er kommet med en økonomisk redningsplan, og kommunens egne tilsyn viser, at der ikke er observeret stofindtagelse i caféen.
Den faglige leder og den faglige konsulent er nogle af de mest engagerede og erfarne psykologer inden for stofbrugerområdet, og den daglige leder er både uddannet psykoterapeut, socialpædagog og erfaren caféleder. Når man har fået bevilget et budget, der kun muliggør to fastansatte er det afgørende for den daglige drift, at disse to fastansatte bestrider så brede arbejdsopgaver som muligt, og at de lægger frivillige timer oveni, fordi de brænder for projektet. Det gør de, derfor vil det være synd og skam at fjerne dem.
Og kære politikere: Vi kan høre, at I tror på værdien af frivilligt socialt arbejde. Det har ledende personer understreget flere gange.
I forbindelse med diskussionen om løsninger på ghettoproblematikken udtalte socialborgmester Mikkel Warming i Politiken 8. oktober: »Det nytter ikke at slå mennesker med sociale problemer i hovedet med en hammer - det seje træk med socialt arbejde batter mere« og senere i artiklen siger han: »Det handler i stedet om at engagere mennesker til at gøre noget ved deres eget liv.«
Socialminister Benedikte Kiær (K) er inde på samme tanke i Jyllands-Posten 8. oktober. Her siger hun, at »det er vigtigt, at kommunerne indgår i samarbejde med de frivillige organisationer om brugen af de midler (midler til området for socialt udsatte, red.), og at kommunen i det hele taget går ind og samarbejder med de frivillige. Dermed får du betalt pengene mange gange tilbage. Og det kan man opnå, hvis kommunerne samarbejder med de frivillige organisationer.«
Så kære politikere: Hvis I virkelig tror på frivilligt arbejde og lokalt engagement, så lad os gøre vores arbejde. Succes koster penge på området for socialt udsatte. Hvis I beslutter, at ledelsen skal skiftes ud, vil det koste mange løntimer at få samme faglige udbytte og reelle timeforbrug som med den ledelse, vi har nu. Hvorfor skulle det være på tide, at nogen går fra borde?
Johanne Nørvig er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for Dugnad Vesterbro