HISTORIEN OM EN
AFSLØRET AGENT – OG ÉN I VENTE
EN PET-AGENT AFSLØRES I
SOLIDARITETSHUSET ca. 1997-98 – men der var faktisk TO, 2! Hvem var den anden?
Og hvad lavede de egentlig af misinformation? Og er den anden eller andre
stadigt aktive?
En
venstrefløj i Århus og en mistænkelig mand
En
forbryder eller to gør ingen forskel!
Ej
heller en skjult mikrofon eller to
Et par år efter at Rådgivningsgruppen Regnbuen i 1996 var flyttet fra Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade 41, og havde dannet Gaderummet på Nørrebrogade 56, blev det afsløret, at Politiets Efterretnings Tjeneste (PET) havde haft en agent – en meddeler og agent provokatør – i Solidaritetshuset. Samtidig kom det frem, at agenten havde en makker mere i Solidaritetshuset, men denne anden person er aldrig siden blevet afsløret – så det kan jo være hvem som helst kan man sige.
Men det satte fokus på de ”underlige ting”, der også var knyttet til rådgivningens historie. Ting forsvandt, låste døre for natten, blev til åbne døre. Der var en uro, som enhver normal paranoia ikke kunne forklare. Det samme var sket i Studenterhuset årene før i perioden 1989-93. Konflikter og hændelser i rådgivningens omgivelser, kunne opstå af sig selv, men samtidig var der noget planlagt over dem. Ligeså med tyverierne af papirer fra Studenterhusets grupper, og alle indbruddene og episoderne hvor der blev lavet hærværk på inventar i Studenterhuset - var det tilfældigt eller nøje planlagt, for at skade huset.
Under alle omstændigheder var PET også med i Studenterhuset. PET stod i spidsen for politiet, da det stormede Studenterhuset d.20.oktover 1993, og til Ekstra Bladet serverede forsiden: ”Terrorristrede på universitetet”, med henvisning til rådgivningen Regnbuen og en parallelgruppe Studerende mod Racisme”. Se ”Slaget om Studenterhussagen 20.oktober 1993”, ”Svaret! 1994”, og ”Presse mappe 1. Terroriststrede på Universitetet 20.okt 1993-28.nov 1993”, 2009-03-26 Striden i Studenterhuset 1993. Hvad kan Gaderummet laere 2009, fra ArkivRegnbuen.
Gaderummet har fra dengang haft en særegen personage, en Jan Ole Jørgensen, der med ”handlinger og hate-speech” har søgt at sabotere projektet, både gennem klager til ministerierne og til Københavns Kommune i eget navn, men også gennem en nærmest uendelig strøm af falske navne og af anonyme smædeskrivelser og med konkret chikane af utallige andre.
Det har været berørt, at denne Jan Ole Jørgensen kunne være den anden agent fra dengang i Solidaritetshuset, men alle har også hver gang vendt tommelfingeren nedad, med enslydende svar. ”Det kan han simpelt ikke finde ud af; han er for dum til dette”.
I 2006 skete så en anden pudsig ting. Forskellige venstrefløjsgrupper i Århus, havde spottet en person, som virkede mistænkelig på dem, og de spurgte ud, om det var én person, der var kendt i København, denne ”Jan Ole Jørgensen”. Og det var det så af Gaderummet og Regnbuen, men vi kunne ikke tilføje mere end at vise et link – The Power - til alle hans tidligere skrivelser.
Hvad der senere skete i Århus vides. Men vi hører gerne nyt, lige så fra de, der ved mere om agenterne i Solidaritetshuset.
Det hører med til historien, at sabotage eller misinformation af Gaderummet, mens det lå Nørrebrogade, at her kunne det ikke ramme nogen eller noget, at der blev sagt at ”Gaderummet var et forfærdeligt sted, for der er en forbryder eller to imellem”. Hvis nogen skulle stille sig op og sige sådan i Gaderummets lokaler dengang, eller få det i en avis, så ville svaret fra hver enkelt være: ”Er det mig du mener!”.
I årene på Nørrebrogade betød chikane og misinformation ikke noget, for der var ikke noget at ramme. Chikanister kunne håbe på at støbe kugler til en senere rydning, men det kom det aldrig til. Det var heller ikke undren, der stod forrest i køen af opmærksomhed, da der først ved hovedtrappen, så ved bagtrappen, blev fundet mikrofoner ved dørene. De kunne sende et 100meter, fandt vi ud af.
Men da Gaderummet i 2004 kom igennem med sit projekt, og flyttede til Rådmandsgade 60, så begyndte den åbne chikane igen. JOJ trådte nu også frem på internettet som ”stalker”, dette nye globale cyberspacefænomen. Og senere fulgte Louise Frevert fra Dansk Folkeparti i hans spor, ved at postulere fremmede ”aktivister i Gaderummet”, som ikke måtte være del af Gaderummet. Det var i tiden, hvor Ungdomshuset stod overfor rydning, og hvor enhver aktivist lige meget hvor, skulle mistænkeliggøres, og dets sympatisører udryddes.
Dette har fået Gaderummets spamkontroller ”Adolf” til analytisk at gå ind i fænomenet Jan Ole Jørgensen, nu kaldet joj-fænomenet, for at se hvad der kan gemme sig heri, og hvad der er på spil. Det medførte en del breve på internettet, som JOJ svarede på. De samlede breve fra Adolf er her Adolf. Opsummering.
Der er ikke siden skrevet nye breve til bloggen, efter at sidste indlæg blev sat ind i maj 2009, og det vides ikke – selv om det kun er et klik væk – hvad status i bloggen med brevene er, Bloggen er her Debatdk.dk
I et af de sidste breve er det tydeligt, at joj-fænomenet betjener sig af ”syllogisme” som
altdominerende tankefigur. Det strukturerede alt. Se brev 9.9
Stalking
og syllogisme. Syllogisme kan se som ”en sammentænken,
slutning på grundlag af to el. flere præmisser der indeholder et fælles led,
slutning fra noget alment til noget specielt” (Gyldendals Fremmedordbog). Eller om syllogisme her Philosophisches Wörterbuch og Psykologhåndbogen.
Fx: kan det lyde således fra joj-fænomenet d.14.marts 2008 i Dkdebat.dk:”Rene Handberg kom på den lukkede og blev hjulpet ud af Karl Erik. Nogle måneder senere begik Rene Handberg et drab med en økse ud for Kvikly på Nørrebrogade. Jeg havde nogen tid forinden mødt ham der gennem to uger, og valgt at holde pause med at komme på Nørrebro” (Jan Ole Jørgensen) 2008-03-14 kl.09.04 Jan Ole Jørgensen alias Blomst. Rene begår drab. DKDEBAT.DK; Eller i en debatspalte i Information d.21.april 2008: ”Jeg blev passet op af Rene Handberg udenfor Kvickly på Nørrebrogade gennem cirka to uger. Jeg turde simpelthen ikke gå der mere på et tidspunkt.
Senere på sommeren læser jeg, at en sindslidende mand gik amok der udfor Kvickly og slog en tilfældig forbipasserende ihjel med en økse. Af folk, jeg har talt med har jeg godt nok fået modstridende oplysninger. Men jeg vælger at tro, at det var Karls ven og kollega, der stadig stod der", side 7 i 2008-04-21 Information. Der boer være rum til unge hjemløse.
Hvad end René har sagt tilbage, så er René en morder, der stadig for Jan Ole Jørgensen i dag går frit omkring. Men René er ingen morder. Det er joj-fænomenets sammenfatning af enkeltdele, til en hade-enhed omkring et tilfældigt menneske, der gør ingenting sand til afskyelighed ved den anden.
En anden "sprogblomst" fra joj-fænomenet er her:
”F.eks. fortæller Karl i et interview i Politiken i mandags, at han har boet ved Roskilde og har været inspireret af mange af hans kammeraters indlæggelser på Skt. Hans. Havde Karl boet i omegnen af Roskilde, (nu boede han faktisk i Jordløse i Nordvestsjælland) ville han vide at Skt. Hans hørte til det daværende Kommunehospitalet i København. Det var kun for Københavnere. Roskildegensere og de fra omegnen kom på Fjorden. En lille detalje, der fortæller hvilket lavt niveau spindet kommer fra. Opdigtet hen ad vejen og fundet virkningsfuldt. Og sådan er han kendt på hele Nørrebro”(Jan Ole Jørgensen ), TV2 Blog, 2007-08-10 TV2 Blog - Har mange meninger Karl er ikke fra Jordløse.
Benævnte "Karl" er ikke fra Jordløse, som Jan Ole Jørgensen hævder. "Karl" har først lært navnet for byen at kende efter at være påstået kommet derfra!
Eller en tredje:
”Kære Piv eller skal jeg sige idioten”, og ”Hej Piv. Det er jo idioten, der skriver og dikterer. Piv, du har bare været en ukritisk nyttig idiot, der ikke har haft nogen udvikling. Hvis du ellers eksisterer. Det er formentlig … nok …Karl Erik, der sidder og "spinder" i baggrunden.” (4.maj 2007 kl.15.47 og 16.05, fra s.9 i På Gaden maj 2007, side 8-9 i 2009-04-02 Paa Gaden 2007-10-04 side1og2 26583.pdf
Og en tilfældigt fremhævet sidste fra joj-fænomenet:
”Manden – det vil sige idioten (min tilføjelse, A) – har viet sit liv til den ækle kommunisme, hvor lands lov og ret er ugyldig” (Debat.dk 29.marts 2009, kl.01.16) ,2009-03-29 01.16 joj. Bræk. Svar 4, vedr. Adolf brev 8.5 DKDEBAT_DK - DIN DEBAT.htm. Andre notater om samme omdrejningspunkt her "1, 2 og 3. Trusler, tagsten og brosten"
Det var nærmest mere end klart, at joj’s syllogismer hvilede i en gennemgående og underliggende affektstrøm af forskellige hade-objekter.
Nye breve fra Adolf – under udarbejdelse- der har taget fat på analyse af denne affektstrøm, er imidlertid blevet overhalet af et nyt teaterspil af Jens Albinus, der tager Primo Lewis’ bog ”Hvis dette er et menneske” op.
Her formuleres det således, at den systematiserede samling af had-objekter, organiseret i syllogismer, fører direkte til løsning gennem koncentrationslejren for den anden! Se Deadline 25.dec. 09: Interview med Jens Albinus” eller her. (12 min). Eller ”Det skete, derfor kan det ske igen”, Weekendavisen 12.-13.januar 2010
Ud fra denne tankegang, er det almindeligt at kunne føle had til det fremmede, men det optræder gennem fragmenter og små bidder, og danner ikke grundlag for noget samlet system. Hvis det derimod bliver til det, så får man syllogismen, der som yderste led i kæden har koncentrationslejren.
Tak til Jens Albinus, for at have hjulpet vores analyse på vej. Vi håber den hjælper til det kommende, hvor hadeobjekter – organiserede eller ej – med sikkerhed igen vil slå ned i enhver tråd eller debat, der starter op på internettet om Gaderummet.
Gaderummet
– Historien om et selvforvaltet projekt
Autonom Info-service har bearbejdet tekster fra Gaderummet til et interview, der stiller fokus på Gaderummets historie, hvad den består i, hvad der skete, og hvad der kan gøres i dag, for at skrive historien videre.
Nederst efter interviewet er der en debatspalte. Giv hjertens gerne din mening til kende. Der er brug for en debat, der kan gøre klog på gammelt, og vis på det nye.
Et INTERVIEW med tre aktivister fra Gaderummet
17. januar 2010. Gaderummet
var et selvforvaltet, social-psykologisk fristed for gadebørn/unge. I flere år
forsøgte kommunale politikere og repræsentanter fra den etablerede psykiatri at
tilpasse dette projekt til de gængse normer. Striden endte med, at Gaderummets
beboere blev smidt ud af deres lokaler ved hjælp af politiet. Det skete for et
års tid siden.
I et interview med autonom info-service fortæller Kalle, Peter og Tina, om projektets historie, konfliktens årsager samt venstrefløjens ligegyldighed eller direkte afstandstagen overfor Gaderummet.
GADERUMMET – Historien om et selvforvaltet projekt
Januar
2010 www.gaderummet.dk