Canada er medlem af frihandelsaftalen NAFTA, og prøver samtidig at begrænse brugen af psykofarmaka. Det kan blive dyrt for Canada - i erstatning til medicinalindustrien. Nu hvor TTIP står til debat i Danmark og EU, er det fx scenarier som dette, der siges ja til, ved et ja til TTIP.

TTIP, PSYKOFARMAKA OG PSYKIATRI - trojanske heste på det mentale og samfundsmæssige område

I 2006 besluttede Alaskas Højesteret at indføre stramme restriktioner for brug af psykofarmaka. Det skete efter at have sat sig ind i den videnskabelige litteratur på området! I dommens præmisser stod blandt andet - her citeret efter Robert Whitaker 2011: "Psykofarmaka kan have dybtgående og varige negative virkninger på en patients sind", og medicinen "er kendt for at have et antal potentielt ødelæggende bivirkninger".

DOMMEN I ALSKAS HØJESTERET
Dommen blev, at en psykiatrisk patient kun kan tvangsmedicineres, hvis en domstol "udtrykkeligt, ved klart og overbevisende bevis finder frem til, at den foreslåede behandling er i patientens bedste interesse, og hvor intet mindre indgribende alternativ er tilgængeligt". I Alaskas retspraksis, skriver Whitaker også, "anses antipsykotika ikke længere som en behandling, der nødvendigvis hjælper psykotiske patienter" (Den psykiatriske epidemi 2013, s.377).

TVANG I PSYKIATRIEN BØR FORBYDES
Dommen er også nævnt i en kronik i Politikken d.5.august 2015, "Tvang i psykiatrien bør forbydes" af Peter Gøtzsche og Karl Bach, se http://pol.dk/2781368. Her konstateres det, at Danmark ikke bare er langt bag ud Alaska, men også bag ud FN's Menneskerettighedssystem, hvis Kommission på området, år efter år, senest 2014, retter skarp kritik af tvangsforanstaltningerne indenfor psykiatrien og af retsforholdene for psykiatriske patienter i Danmark - en kritik som Danmark på ingen måde tager alvorligt, tvært imod. Kronikken nævner bl.a., at sundhedsmyndighederne samme år tillod "psykiaterne at bruge ekstraordinært store doser til tvangsbehandling og sagde, at dette især gælder for patienter, der har været i langvarig behandling, og hvor mindre doser har været forsøgt uden et godt terapeutisk resultat".
Og der konkluderes med rette: "Det undrer os ikke, at internationale komiteer har udtrykt meget hård kritik af den udbredte anvendelse af tvang i Danmark. Vore love om tvangsbehandling bygger på den forfærdelige misforståelse, at antipsykotika har en specifik virkning på psykose, hvilket er godt for patienterne".

FRA DEPESSIV TIL BIPOLAR
Det er således ikke uden grund, at brugen af psykofarmaka skal begrænses, og begrænses voldsomt. Men når det kommer til handling, så er det op af bakke. De skader, som psykiatrien med psykofarmakaene skaber hos deres patienter, anerkendes stadig ikke som medicinskader, men som sygdommens genopblussen. Og derfor må også skaderne behandles med mere psykofarmaka! Det er dét, der ligger i sundhedsmyndighedernes tilladelse i 2014 til "ekstraordinære store doser .... for patienter i langvarig behandling”. Det viser sig nemlig, at en større procentdel af brugere af SSRI præparater, ADHD-medicin og beslægtede, at mellem 10 og 25 procent ved langvarig behandling, udvikler bipolare lidelser, og derfor også må behandles med antipsykotika. Havde sundhedsmyndighederne ikke tilladt medicinering med flere præparater på samme tid, så havde psykiaterne været tvunget til at trappe deres patienter ud. Sundhedsmyndighedernes tilladelse gives trods, at undersøgelser viser, at det er dosisafhængigt, de skader som psykofarmaka giver. Dvs.: Jo mere psykofarmaka, jo flere præparater, desto større skade. Og derfor også den ekstreme overdødelighed for psykiatriske patienter, de dør ikke af sygdommen, men af behandlingen med (tvangen til) psykofarmaka.

TTIP - KOMMERCIALISERING AF NORDENS SUNDHEDSVÆSEN.
Der er således lang vej igen til værdige vilkår for personer, der på den eller anden måde bliver et anliggende for psykiatrien. Faktisk kan der komme endnu længere vej, hvis det lykkedes at få bundet Danmark og Europa op på TTIP-aftalen, som vil kommercialisere Nordens sundhedsvæsen, med følgen: "Dyrere medicin, farligere eksperimenter og hensynet til profit over patienthensyn er forventelige følgevirkninger i en frihandelsaftale mellem EU og USA, som også vil omfatte medicinske produkter og tjenester", http://www.information.dk/554699 - og et ældre link http://www.information.dk/482156.
Det betyder på almindelig dansk, at en dom a la den som Alaskas Højesteret vedtog i 2006, at en lignende dom i Danmark, vil udløse et gigantisk kompensationsbeløb til berørte medicinalfirmaer for mistede indtjeningsmuligheder - trods at de specifikke psykofarmakaer, der skulle begrænses, er lægemidler, der aldrig skulle være godkendt, men som kun blev det gennem voldsom forfalskning af forskningsresultater, korruption og intimidering af kritikere.

HVEM KOMMER FØRST: TTIP ELLER SIKRE LÆGEMIDLER?
Aktuelt er der påbegyndt et udredningsarbejde omkring tidligere studier af lægemidler, hvor de oprindeligt indsamlede data og de publicerede konklusioner gennemgås af nye forskere. Paroxetin - et "antidepressiv" solgt i Dk under navnet Seroxat - har været igennem en sådan proces, og konklusionen blev: "Ingen af de unge havde gavn af pillerne, mens 11 ud af 93 udviklede selvmordstanker. Disse resultater blev holdt skjult i det oprindelige studie. Derfor mener forskerne bag det nye studie, at det skal trækkes tilbage fra den medicinske litteratur, hvor det stadig er at finde. I deres genanalyse siger forskerne, at de gavnlige virkninger af paroxetin på unge mennesker var langt mindre, og de skadelige virkninger langt større end tidligere vist", http://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/psykiatri/137-paroxetin-virker-ikke-som-tidligere-troet.html. Med al det bedrag fra medicinalindustrien, der allerede er kendt ift. andre psykofarmakaer, må det forventes, at kommende analyser af andre mediciner indenfor psykofarmaka-området, vil vise samme tendens: At ingen psykofarmaka virker bedre end placebo med aktive stoffer, at de kan være yderst afhængighedsskabende og de er dødelige.
Det betyder i bedste fald, en mere restriktiv tilgang til brug af psykofarmaka, nu hvor den egentlige effekt og bivirkningerne afklares, som de er, og ikke som de skal se ud i profitøjemed.

MEN HVEM SKAL BETALE FOR DETTE?
Det kan ende med, med TTIP, at dét skal samfundet, at samfundet skal kompensere medicinalindustriens manglende fremtidige indtjening. Og en forløber for dette, kan allerede ses i Canada, som Eli Lilly har stævnet for 500mill. dollars for begrænsninger i deres salg af psykofarmaka. Her drejer det sig om frihandelsaftalen ”North American Free Trade Agreemen”, kendt som NAFTA, mellem USA, Canada og Mexico. Den Canadiske regering har dog ikke tænkt sig at give sig uden videre, se her https://www.thestar.com/business/2015/02/11/canadian-reply-to-500-million-us-pharma-suit-guesses-dont-make-valid-patents.html

/Kalle

I facebook ->