Et svar på Raben Rosenbergs svar til undertegnede, se 2012-08-03 Politiken. Raben Rosenberg: Selfølgelig ved vi mere om psykiske lidelser, svar til HMR.
Det ville Politi
ken ikke at antage. Svaret er sendt før Sundhedsstyrelsens netop udgivne kritiske rapport om medicinering på bosteder - som klart viser hvad der skrives - at der jo medicineres mod bedre vidende!

Dato 4.august 2012

Det lægelige overherredømme i psykiatrien har konsekvenser

Henrik Møllnitz Risdorf, Cand. Psych. Supervisor i socialpsykiatrien

Anledningen til min kronik (Pol 25.7) var at bidrage med flere perspektiver overfor ledende overlæge, Raben Rosenbergs fremstilling af den nuværende psykiatri og hans holdninger til viden om psykiske sygdomme (Pol 8.7). Dette for at får et mere dækkende billede af psykiatriens grundlag og praksis således, at offentligheden og især de mange praktikere, pårørende og brugeres konkrete oplevelser med behandlingspsykiatrien ikke lades i stikken. Deres oplevelser er nemlig formentlig uvidenskabelige i RR´s optik, ligesom mine synspunkter er det (Pol 3.8).

Var også de bekymrede medarbejderne på Psykiatrisk Center Glostrup uvidenskabelige, da de brød tavsheden og fortalte embedslægerne om en medicinpraksis, hvor man behandlede psykiatriske patienter med bedøvelsesmidlet Midazolam samt overmedicinerede med det antipsykotiske middel Zyprexa? Er det uvidenskabeligt at konstatere, at den nuværende behandlingsmæssige praksis i psykiatrien foregår mod bedre vidende? F.eks. har Sundhedsstyrelsen siden 2005 vedvarende forsøgt at regulere psykiateres medicinske behandlingspraksis via skærpede vejledninger og opmærksomheder på bestemte medicinkombinationer. Dette til trods så medicinerer psykiatere i hobetal stadig med de farlige medicinkombinationer. De bestemte kombinationer er ikke bare mistænkt for, der forelægger videnskabelige undersøgelser, som klart dokumenterer, at medicinkombinationer mellem antipsykotiske præparater og langtidsvirkende benzodiazepiner (og/eller sovemidler), er overrepræsenteret ved de pludselige dødsfald. Er det uvidenskabeligt, når vi ser en forbindelse mellem den lavere gennemsnitlevealder og den signifikante højere overdødelighed på bl.a. socialpsykiatriske bosteder?

RR forholder sig nødigt til psykiatriens mange etiske og faglige problemer i praksis. Han har fokus på landvindingerne, mens han ikke ønsker at beskæftige sig med de nuværende problemstillinger i psykiatrien. Ifølge RR (Pol 3.8) var hans ærinde i kronikken at fremstille et nuanceret billede af en moderne psykiatri. Det sker i en tid, hvor ligene så at sige vælte ud af skabet i behandlingspsykiatrien, og dermed kommer RR til at fremstå som ”komiske Ali”, der forsøger at male et skønmaleri af en moderne psykiatri, som ingen steder findes.

RR lider sammen med størstedelen af psykiaterstanden under en professionskultur, som gør dem hævet over andres oplevelser og perspektiver, i videnskabens navn. Psykiateres magtfuldkommenhed er især et problem for borgerne, der er i deres varetægt, og det er et stort samfundsmæssigt problem i det hele taget. Politikere og forvaltningsfolk i kommuner og regioner skulle tage at interessere sig for psykiatriens ”kunder” og lytte til dem. Og samtidig gøre op med den forestilling, at medicin, og atter mere medicin, helbreder i sig selv. Praksis præges nemlig umådeligt af et lægeligt overherredømme med den konsekvens, at borgeres liv og helbred står på spil.