At blive pisset på - kommentar til Enhedslisten
Af Ulrik Madsen, ulrikmadsenkbh@gmail.com, sendt: 23.juni 2012 22:06
Til Enhedslisten: christine.lundgaard@ft.dk; signe.faerch@gmail.com; jakob.lindblom@gmail.com; hjvad@stofanet.dk; gleerup@ruc.dk; line@barfod.org; mikael_hertoft@yahoo.com; bjarnethyregod@vip.cybercity.dk; katrine@ktmj.dk; s.egge@fiber.dk; jaks@foa.dk; flydtkjaer@youmail.dk; piaboisen@mail.dk; ole.d.jensen@3f.dk; helgeboj@mail.tele.dk; jensotto@pc.dk; bruno.jerup@mail.dk; elpecl@ft.dk; mllerlole11@gmail.com; rygaardj@gmail.com; anders.hadberg@ft.dk; pernille.skipper@ft.dk; briansnielsen@gmail.com; lassepno@gmail.com; stine.brix@ft.dk; rabaxu1@gmail.com; ELJOSN@ft.dk; Christian.Juhl@ft.dk; ELFRAA@ft.dk; elrolu@ft.dk; Jorgen.Arbo-Baehr@ft.dk; Finn.S@ft.dk; Henning.Hyllested@ft.dk; Lars.Dohn@ft.dk; Nikolaj.Villumsen@ft.dk; kbh@enhedslisten.dk; Kopi til info@gaderummet.dk
Hej Enhedslisten
Jeg forstår godt at I er pissehamrende sure over at være blevet vraget, pisset på og ydmyget af regeringen til fordel for en asocial skatteaftale med V og K. Men I glemmer vist at I jo selv har gjort præcis det samme og med ligeså stor kynisme - I har jo tidligere vist at I selv er villige til at lade kynismen tage over og ydmyge og pisse på andre, og oven i købet svage i samfundet - præcis samme forræderi, som I nu er udsat for og føler ekstrem harme over, har I selv udøvet på andre!
Jeg tænker på at Enhedslisten i 2007-2008 aktivt deltog i at give fristedet Gaderummet kniven - og det på et grundlag der var smækfyldt med fejl og urigtige begrundelser. Hvis I allerede har glemt hvad Gaderummet egentlig var, så kan jeg fortælle at det var et fristed for udstødte gade-unge i København - særligt for dem der ikke kunne rummes på de almindelige institutioner og den almindelige pædagogik, og derfor kun havde gaden og kriminaliteten. Et fristed med en åben dør! Og det virkede! Og Gaderummet insisterede på brugernes ret til selv at vælge sin behandling, og på at tilbyde andre behandlingsmetoder før at man brugte psykiatrien og brugte "lykke"-medicinen på de her "opgivede" unge. Det som her siges i videoen - "Medicindød juni 2012" - var kendt allerede dengang i 2007 (tilføjelse adm.)
Men som med alle andre alternativer til psykiatrien skulle
Gaderummet så hænges ud og slagtes - og med påstanden om at Gaderummet ikke
ville samarbejde nok med psykiatrien og påstande om at Gaderummet nærmest
aktivt spærrede for brugernes adgang til sundhedsbehandling blev det lukket.
Og jeres Mikkel Warming og Rikke Lauritzen gik forrest, selvom de
tidligere havde tilkendegivet at de ikke "forstod at Gaderummet skulle gøres
til et problem". Pludselig, efter Socialdemokraterne havde angrebet dem i
pressen, vendte de på en tallerken og angreb nu Gaderummet! Vi skrev og
skrev til Enhedslisten København og til borgmesteren, vi skrev og skrev for at
rette op på de forkerte "fakta" om Gaderummet
der blev lagt til grund, vi fik ingen svar - Vi skrev og skrev til jer i
Enhedslistens hovedbestyrelse, folketingsgruppe osv, for at få hjælp og fordi
vi ikke kunne forstå at Enhedslisten kunne være så iskold og fordi at lukningen
ville betyde enorme ødelæggende konsekvenser for de her unge... Men jo, vi fik
intet svar fra jer, ingen hjælp, I ville ikke høre os og ikke svare.
I lod jer derimod forblænde af Mikkel Warmings karaktermord
på Gaderummets forstander Kalle BM - et godt gammelt politikertrick når man har
en dårlig sag, men som bare skal gennemtrumfes - og I lukkede øjenen og valgte
at lytte til det kyniske spin der kom fra jeres egne rækker, og til dem fra
enhedslisten der havde et personligt problem med ansatte i Gaderummet, ikke med
fagligheden eller stedet! Gaderummet blev ryddet i slutningen af 2008. Og
resultatet: Et "nyt sted", men som var et almindeligt
socialpædagogisk sted, men hvor mange af Gaderummets brugere ikke kunne rummes,
som vi havde advaret mod - de blev smidt ud eller skred selv tilbage til gaden,
- og jo ganske rigtigt var der nogen af de tidligere brugere der godt kunne
være i det nye - det var dem som kunne finde ud af at spille
socialpædagogik-spillet og indordne sig under disse rammer, men dem der ikke
kunne, og det var mange - UD. Der gik ikke lang tid før den åbne dør blev
lukket !!! Vi støder nu på de mange der faldt
fra rundt omkring i København. FX. En tidligere ansat har fortalt mig at hun
har mødt B på en bænk, helt hvid i hovedet og med stikmærker, og i øvrigt
udmagret. Hun fik et chock. Der er også P der nu oplevede at blive fanget i det
psykiatriske system, selvom han blomstrede i Gaderummet! Men psykiatrien kunne
ikke se hans potentiale, de ser ham som en underlig fisk der skal medicineres
for at blive rask! (som om man kan medicinere sociale problemer væk!) Der
er også K på 20 år, som er så nedbrudt pga af hendes historie på gaden med
voldtægter, at hun ikke kan sove og knap nok kan tale eller gå
Derfor er det også så kvalmende nu at se hvor forargede I er over at regeringen laver asocial politik med VK og at I føler jeg ydmyget og pisset på. For når det kommer til stykket er I lige så store hyklere som de er - for i sidste instans vælger I jer selv og magten fremfor det I prædiker I vil vælge. (Her tænker jeg fx også på at I straks da I nærmede jeg spærregrænsen var villige til at fjerne Asmaa Abdol Hamid fra jeres liste - så I kunne please vælgerne og fastholde pladser i Folketinget. Så langt rækkede kompromisløsheden. Wow!) Rend mig! I skulle tage og gå ud på gaden og finde de forhutlede unge fra Gaderummet som I stak i ryggen - og se dem I øjnene, men det tør I ikke! I vil hellere holde fast i karakterløgnene om Gaderummet og Gaderummets forstander og andre ansatte, så I kan retfærdiggøre jeres slagtning af Gaderummet overfor jer selv. Jeg ved godt at der florerer sindssygt mange rygter og bagtalerier i Enhedslisten om Gaderummet - men hvem af jer har oprigtigt søgt at afklare deres sandhedsgrad ???
I slagtede Gaderummet, og spillede samme spil som det i offentligt kritiserer andre partier for at gøre. Gå ud og kig de unge i øjnene før I nu skriger hysterisk videre over regeringens opførsel! I er præcis ligeså kyniske som dem, og præcis det overgreb I føler nu har I selv gjort på andre unge borgere, der ikke selv havde eller har en stemme der er høj nok til at blive hørt. Føj! I har ingen berettigelse når I selv har opført jeg så svinsk og har forrådt så svage mennesker. Føj føj! I burde have en forfærdelig beskidt smag i jeres mund.
Ulrik Madsen
tidligere brugt Gaderummet og også været frivilligt
medhjælper