Gaderummet Nyhedsbrev
oktober 2010 Last information
Vandrende socialpsykologisk fristed for udstødte unge
Verden behøver ”åndelige våben” mod virkelighedens miserable tilstand (Karl
Marx).
Et fabulerende Nyhedsbrev, til brud med den privat-offentlige uorden
.jpg)
Indholdsfortegnelse
Et gennembrud – ud fra ’håbets’ a
priori (Ernst Bloch)
Bananrepublikken ”Danemark” og
Enhedslisten
Ombudsmanden
Nødrummet ”Rådmandsgade 60”
Voldsudtryk af libitum
Öde til Gaderummet
Tvangen, kastrationen, det
hvide snit og elektrochokket
Hvorfor fanden giver man dem ikke
et Gaderum – ghettoområderne, dette falske begreb for social og kulturel
kompakthed
Nord og Sydsiden af Nørrebrogade
ved årtusindeskiftet
Still going strong!
Bruttonationalproduktet (BNP) eller
livet
Uddannelse, studier og
oprørsarbejde bryder hermed
’Gaderummet - En tung sag at gå
rundt med’
Uskylden
Sidste nyt. Film, Indlæg, Pawel
arbejde, web
Jeg kan simpelt hen ikke forstå
hvordan det er muligt at slippe af sted med …
Life is Laif v/ Pawel Wasik
De 1013 tomter – nu må vi snart i gang!
Et gennembrud – ud fra ’håbets’ a priori (Ernst Bloch)
Et studiearbejde er blevet færdigt. Et speciale i psykologi har sat fokus på Gaderummets organisationshistorie, fra dens start inden døre i 90-erne til slutningen herpå i 2007. Hvad skete? Hvad var på spil? Og kan det bestemmes? Og såfremt, hvad er konsekvenserne af bestemmelsen med henblik på nye foregribende handletiltag, fagligt såvel som politisk? Det er blevet til skriftet: ”Gaderummet - konkret utopi i krise" af Anne Jønsson.
”Gaderummet -
konkret utopi i krise”
- analyse af
institutionalisering af en selvudviklet kritisk psykologisk psykosocial
behandlingspraksis /pdf
med følgende blog der gerne modtager dine kommentarer
http://gaderummet.com/blog/oprab
Billeder
i dette dokument / Alle
cob-billeder
Det har været et Sisyfosarbejde at finde nerven i, at det ikke lykkedes med Gaderummet, i hvert ikke indtil nu, hvor egen hjemløshed også hersker. Men nu et første bud indenfor det organisationsmæssige altså kommet. Det fik endda også topkarakter.
Mange har siden 2007 været beskæftiget, frivilligt og ufrivilligt, med den usynlige nerve, men ellers uden held for en sammenhængende præsentation af problemfeltet.
På den anden side er det ikke i samme tidsrum lykkedes at få udvirket et svar på påstandene om de psykisk syge, som Gaderummet skulle have frataget medicin, og på hvilket grundlag Gaderummet blev lukket. Socialforvaltningen henholder sig til notater, der er sløret, hvorfor det ikke kan lade sig gøre – hvilket er normal praksis! Og notaterne vil de heller ikke udlevere – hvilket også er normal praksis!
Gaderummet talte – af grunde omhandlede unges fremtidige trivsel og velfærd – psykiatriens monopolbestræbelse imod, at alt skal behandles med psykofarmaka, selv fattigdom! Det er der vist kun én part, der bliver velbehandlet af, medicinalindustrien og dens mange læger på lønningslisten. Men vi talte forgæves.
Se den mundtlige begrundelse her: video 13sek, og den skriftlige her: "I følge Socialudvalget i Københavns Kommune, ikke at kunne indordne sig under psykiatrien”
Bananrepublikken ”Danemark” og Enhedslisten
Vi siger goddag til Bananrepublikken ”Danemark”. Og sender samtidig vores hilsner til Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming, der fik fuld støtte fra Enhedslistens Københavnerbestyrelse og Folketingsgruppe, for deres parlamentariske forræderi overfor Gaderummet.
Med projektet ”Gaderummet – konkret utopi i krise” er det tydeligt, hvad Enhedslisten slagtede. Lige så afslører projektet centrale løgne, som Mikkel Warming af egen kraft formåede at producere. Motivet skulle være fastholdelse af borgmestergagen på kr.61.000 om måneden – hvilket vil være for beskidt til at benævne, så derfor skal andet nævnes: at psykiateren Merete Nordentoft, arg kritiker af Gaderummet uden at have indsigt i hvad hun kritiserer og samtidig belønnet job i medicinalindustrien – jf. følgende links: Jyllands-Posten: 25.april Kritik af bosted vokser - EkstraBladet 5.maj: På listen - EkstraBlads klip frem til 7.maj - Kommentar fra Gaderummet til Merete Nordentoft
- nu skulle være trådt ind Enhedslisten psykiatriudvalg, hvor første handling var at skrotte alt hvad tidligere psykiatriudvalg havde fremstillet.
Gaderummet blev da også i sin tid påskrevet af Mikkel Warming, at psykiatrien er ”kommet meget langt i dag”, så samarbejdet med psykiateren Merete Nordentoft er bestemt ikke en fremmed høne. Og pyt med at psykiatri generelt kun er symptombehandling - for behandling er det! De burde selv æde den tvangs- og pillebehandling, de indkasserer penge for at pådutte andre. Men har man penge, kan man næsten altid købe sig til andet. Som Marx skrev i sine Ungdomsskrifter:
”Min styrke er mine penges styrke. Pengenes egenskaber er mine – deres ejermands – egenskaber og væsenskræfter. Hvad jeg er, og hvad jeg formår, er altså på ingen måde bestemt af min individualitet. Jeg er hæslig, men jeg kan købe mig den skønneste kvinde. Altså er jeg ikke hæslig, thi hæslighedens virkning – dens afskrækkende kraft – har pengene gjort til intet”(s.89n) i 1962 Økonomi og filosofi, udvalgte ungdomsskrifter skrifter fra Marx, med forord af Villy Sørensen.pdf (70s 6.70Mb)
Ombudsmanden
Dog skal det sidste ord fra Ombudsmanden i sagen refereres – om end det ikke ændrer noget, da Ombudsmanden alligevel tilkender "den lægelige fagkundskab" en indiskutabel overdommerfunktion.
Argumentet er at han
”ikke har den lægelige fagkundskab som er nødvendig for at vurdere om Gaderummet eller Hvidovre Hospitals holdning til behandlingen af de unge er den fagligt rigtigste og mest forsvarlige” (s.2) i ”2010-06-01 Ombudsmanden. Lukningen af Gaderummet”.
Ord mod ord – i en magtsammenhæng. Det giver sig selv hvad resultater er, når det stilles således op. Synd at Ombudsmanden ikke valgte at grave en tand dybere i ordene fra psykiatrisk side. Og der bliver en bismag tilbage … som kan være vanskellig at formulere. Men se et forsøg ”Kalle. Jeg kan simpelt hen ikke forstå …”, okt.2010”
Hele sagen er her:
Socialforvaltningen og Gaderummet nov.2006 – dec.2008
Nødrummet
”Rådmandsgade
60 ”
Kommunens erstatning for Gaderummet siden dec.2008
Kommunens erstatning for Gaderummet siden dec.2008
I gentagne perioder og nogen gange dagligt ringer sagsbehandlere til
Gaderummets vandrende telefon. De søger forgæves kontakt til lokalerne i
”Rådmandsgade
Ca. en gang om måneden, nogle gange flere gange, ringer naboer og andre, for
at klage over ”Rådmandsgade
Gaderummets problem var at telefonerne altid var optagne, men den ene var der hele døgnet, så man kom altid igennem. Hvad klager angår, én klage om året i sine 3 år i huset. Og hvad angår for musik, én klage i 2005 over ”for høj musik til begravelsen af Børnemagteren Jesper Tossing Lautrup”.
Der er stort personale i dag, meget få brugere. Og skulle enkelte gamle
Gaderumsbrugere snige sig gennem kontrollen, fordi det er endnu en ny vikar,
der er på kontrolarbejde, så kommer politiet såmænd altid forbi lige efter
alligevel, sådan for at gå en runde. Samtidig er ingen personale i
”Rådmandsgade
Med Gaderummet var det omvendt. Når politiet blev tilkaldt til Gaderummet – og det var en sjældenhed, altid forbundet med ”hvorfor kan vi ikke finde ud af det selv” - var det fordi der stod én der ville ind, og som ikke kunne forstå, at lige meget hvor meget hyn smadrede, så skulle hyn vente til næste husmøde – for det havde et husmøde besluttet, og hvor hyn forinden også havde fået prøvet sin sag.
Voldsudtryk af libitum
Det er noget af et skift til voldsudtryk på bare få måneder. Fra en ungegruppe der respekterede at personalet og omgivelserne også skulle være der, og kunne bruges – og som kun, i tilfælde af rette, blev skældt huden fuldt ud – er det nu lykkedes kommunen at skabe ”uberegnelige og farlige unge”. De er da om noget endnu mere udstødt, end Gaderummets ”udstødte unge” – skabt, ikke af gadens utålelige betingelser, men af kommunen selv!
Men så kan de sikkert også, med det nye samarbejde mellem Enhedslisten og en fornem repræsentant for den biokemiske reduktion af mennesket til manipulerbare neuroner, få stuvet de værst fejlbehandlede af til lukkede afdelinger forskellige steder på Hovedstadens Hospitaler, med mængderabat på såvel piller som på antal diagnoser, som Enhedslisten kan overføre fra det sociale til det psykiatriske område.
I Gaderummets tid var der ingen vagter eller klienter, kun kooperativister. Nu er alt personale blevet til vogtere og visitatorer, til at vise unge andre steder hen – også fra fjernsynsstuen - eller bare ud af døren igen!
Men nu kan man i kommunens nye sted, snedig nok, sidde med sine skjulte guldbajere, og være i fred og føle sig integreret, når bare pilleglasset med ens navn står foran én på kaffebordet, mens man legalt kan dope sig i de private rum. Det gør ondt i hjernen, at det er faktum for flere gamle unge, så hurtigt allerede.
Den sidste måned har ”Rådmandsgade
”Rådmandsgade
2010-07-07 HUS
FORBI Smidt på gaden. Rodløse unge svigtes v Lisbeth Rinholdt
Se også tvg’s film
- TVG Bande Tidende 4. Tingbjerg og det brændte klubhus.
Okt.09. 30 min
- Afleveringsbrev
til Tingbjergrødder
- Artikler fra pressen om Tingbjerg.pdf
- TVG Bande Tidende 2. Løgneren socialborgmester Mikkel Warming. Besøg i Nødrummet Okt.09 30 min
Også økonomisk er det skandale at bruge Gaderummets midler som tilfældet er.
Se artiklen fra 2009, skrevet efter at vi opsnappede et økonomipapir om
Nødrummet i Rådmandsgade 60, omhandlende fantastiske udgifter til ingenting: ”Den
grænseløse kontrol skaber sociale underklasser som affald. Økonomisk artikel
til Socialudvalget 2009. En sammenligning af to forskellige institutionstyper
for hjemløse og udstødte unge”. Artiklen førte til en del kommentarer fra
socialudvalgsmedlemmer, som enten ville vaske sig udenom, eller som mente at
artiklen var af kriminel art. ”Skriveren skulle sidde i fængsel, i stedet for
bag en computer”, som det blev skrevet tilbage af venstres
’Fængsel’ er altså belønningen for at arbejde billigt, indholdsmæssigt, og modsætte sig Socialudvalgets spild af penge, som i Gaderummets tilfælde. Desværre er problemet, at kommunen laver en almindelig institution, kendt alle vegne fra!
Et tankeeksperiment. 625 Gaderum’s med 156.250 ugentlige være- og aktivitetsgæster, 37.500 i løbende social/psykologisk rådgivning, 25.000 faste boere, og 3.125 akademisk og 3.125 studentermæssigt personale for ét års skadende aktivering
Det er kommet frem, godt nok noget sent, men fra en kilde, der er svær at affærdige – selv om den nuværende regering prøver. Rigsrevisionen har ud fra grundige analyser kunnet konstatere, at aktiveringen af de svageste kontanthjæpsmodtagere er slået fejl. Ikke bare kommer færre aktiverede i arbejde, end ikke-aktiverede, men indsatsen koster samtidig 3-4 mia. om året, der fra 2006-2010 er opgjort til 10 mia.
Tænk hvor mange Gaderum’s der kunne være lavet i stedet – også i ”ghettoerne”, som nu igen er til debat, men modsat tidligere vil politiet have mere forbyggende arbejde, mens politikerne fra alle hjørner hellere vil have flere betjente. Det ender sikkert i midten, med mere intensiv SSP-samarbejde - som er en del af problemet - og ingen flere Gaderum’s.
Men med midlerne til den nyttesløse og for hovedparten skadende aktivering, kunne der med budgettet for Gaderummet etableres 625 Gaderum for en årlig udgift på 2.5 mia. De ville, med Gaderummets organisations- og kompetencestruktur, kunne tage sig af omkring 156.250 ugentlige værestedsgæster, med alskens aktivitet, af omkring 37.500 personer i kontinuerlige social/psykologisk rådgivning og terapi, mens omkring 25.000 til stadighed vil have fast ophold/adresse på stedet. Personalet i de 625 Gaderum’s vil være 3.125 akademisk og 3.125 studentermæssigt personale – og alle steder vil have døgnåbent. Samtidig vil alle Gaderum’s, indenfor det samlede budget, kunne bespise op til halvdelen af alle deltagere, lige som alle andre ting er gratis, så som brug af telefon, pc, internet, reparationer af brugsting, kultur og sportsarrangementer for samtlige brugere.
Tja. Hvorfor ikke gøre det sådan? 625 Gaderum’s på landsplan, det er som er der altid et sted i nærheden, hvor end man er, og hvor man kan gå ind og føle sig hjemme, skulle man føle sig utryg, på røven, overflødig eller bare alene.
Samtlige 625 steder kan desuden etableres indenfor én årsudgift af den skadelige aktivering, og dette uden låne- og rentebyrde.
De hører med til historien, at Gaderummet i en etnologisk evalueringsrapport og af kommunen helt tilbage fra år 2000 blev skoset for sin holdning til aktivering, at den i bedste fald sjældent duede, og at man hellere og etisk skulle løse de problemer, som en kontanthjælpsmodtager stod med og selv bad om hjælp til, end at løse alt med en generaliseret standartbehandling. Gaderummets holdning til aktivering, blev nærmest set som rablende vanvid, i hvert fald umodent og uansvarligt. Her 10 år efter, og efter et forbrug på nok 20 mia. til konstateret fejlslagen aktivering, med splid af liv og tid til følge, er der sikkert mange i kontanthjælpsforløb, der nok for første gang på én eller led føler sig anerkendt. Sådanne processer forløser som regel vrede og sorg, men også erkendelse og selvværd. Lad det blive til oprør, og ikke nye systemkasser til menneskelige bunkebryllupper.
Gaderummets andet forargelige forhold dengang, var dets holdning til brug og misbrug af psykofarmaka. Pillen som universalmiddel. Vi så derimod skader, også irreversible skader, på nervesystemet efter brug, og at det for de fleste blev sværere at komme helt på hægterne igen efter endt brug.
Der var også dødsfaldene til sidst i psykiatrien, der blev så talrige i antal pr år i 2009, at den ansvarlige sundhedsminister kun vanskelligt sneg sig uden om en undersøgelse af ”omkring 200 uforklarlige dødsfald i psykiatrien på grund af psykose”. Se Nordjyske.dk 2008-10-23 NJ. Psykofarmaka, psykoser og dødsfald. Overskriften skulle da være nok til at iværksætte en undersøgelse, men nej.
Nu har så en engelsk undersøgelse i 2010 konstateret, at specielt psykosepræparater disponerer for blodpropper – altså endnu en ”bivirkning”, det at død af behandlingen. Se 2010-09-29 Dagens Medicin. Midler mod psykose, 33 procent mere død
Öde til Gaderummet
De sidste sociale statistikker fortæller generelt, at andelen af unge i den såkaldte restgruppe – unge der mistrives – er på samme niveau som i 1990-erne, 15 %, og hvoraf 2 ud af 3 vil falde helt igennem systemet, altså mindst hver tiende unge ud til intet. Dette trods andre milliarder kroner, som Regeringen har investeret i Anbringelsesreformen, Ungepakken, Barnets Reform mm., samtidig med at man med den anden hånd har nedsat samtlige ydelser sociale og arbejdsmæssige ydelser for unge - starthjælp, ungeydelse, introydelse osv. – hvorved der ikke bare er skabt større fattigdom, men også større ulighed, og med en etnisk slagside, hvor det er svært at tro, at det ikke er ganske bevidst intenderet – denne forskelsbehandling? Racisme? Homofobi? Eller den brune fascisme på fremmarch?
Men facit er klart: Systemmæssig ukonformitet – ikke sleske opad, og skide sandheden og hinanden et stykke, når det kommer til det essentielle – dét kan jo mødes med mere fængselsvæsen og strengere straffe for mindre. Jo mere fattigdom, jo mere nødvendig kriminalitet, og med det nuværende, stadigt flere etnisk nye danskere i fængsel Men så kan udvisningskravet jo også strammes.
I samme tidsrum er antallet af unge der årligt får en kompetencegivende uddannelse i stadig fald, og har været det siden midten af 90-erne.
Hvad skete der egentlig i midten af 90-erne, hvis nogen har et svar der kan bidrage?
– ud over en stille betragtning fra Regnbuen og Gaderummets side om et aspekt: I midthalvfemserne stødte vi på personer i rådgivningen, der havde været på forskellige nye psykofarmaka, som, selv om de havde sluppet dem, så var der et eller andet tilbage, der bare var helt ude af orden eller noget ubestemmeligt. Der blev noget ”suspekt” tilbage, og vi prøvede så at spore hvordan stofferne var blevet godkendt mhp. afklaring af bivirkninger. Og stødte da også på forlydender om en stor lukket database over disse i et andet Europæisk land. Journalister borede, men kom ikke videre dengang. Senere har det så vist sig, at Lykkepillen/SSRI mv-præparatet er opfundet – men det kan da ikke være dette???
- om end der i fra samme periode er stadigt flere unge, der kommet på førtidspension, trods at kriterierne er indsnævret betragteligt, så det ikke længere gives af sociale, men nærmest kun af psykiske grunde, og efter at alle psykiatriske behandlingsmuligheder er udtømte.
Kun en enkelt socialarbejder, Betina Post fra Socialrådgiverne, har de senere år været ude og benævne – blot en enkelt gang, det er tydeligt en følsom sag - at der kunne være grund til at kigge på behandlingen, der går forud pensionen. Ja. Det ville være et fund, at få overblik over de psykologiske teknikker og den psykiatriske behandling og de medicinske præparater, der er blevet anvendt – midler der alle er såkaldt ”ansvarlige midler”, der har autoritativt stempel.
Hvorfor er der ikke for længst lavet en sådan undersøgelse? Men det tør autoriterne åbenbart ikke, selv om det skulle være den letteste sag at lave denne analyse, når man nu selv sidder på tallene, journalerne og afgørelserne.
Tvangen, kastrationen, det hvide snit og elektrochokket
Nu laves sådanne analyser faktisk – men i tidsmæssigt sliprum! Dugfrisk,
ikke nyt, men igen yderst oplysende. ”4.500 danskere fik i perioden 1939-1983
det hvide snit. 70 % var ”besværlige kvinder”, Information 20.okt.2010 ”Besværlige
kvinder fik det hvide snit”.
Og hvad kan der så læres af dette? I Informations artikel udtrykker den
interviewede det således: ”Vigtigheden af at evaluere”. Men er det nok? ”Det
hvide snit” blev godt ikke rigtigt evalueret, men hvordan forstå at det blev
praktiseret som et autoritativt indgreb i tusindtal helt op til 1983, uden at
nogen greb ind? Er det fordi at statsbærende fag og institutioner har deres
egen doxa, hvor brugeren, klienten og patienten alene vurderes af samme
fagkollegium som behandler dem, i målestokken ”noget realistisk, noget muligt,
noget tilgængeligt mm., og i et spænd mellem positive virkninger overfor
negative bivirkninger”? Fordi brugergruppen a priori er det nederste led, der
skal betjenes, og derfor ingen medbestemmelse over egne anliggende kan
tilståes? Hvad ville de 4.500 danskere have sagt, hvis de, modsat tvangen til
det hvide snit, blev sat sammen med hinanden med henblik på at formulere sig om
deres egen situation i samfundet, og hvad der konstruktivt kunne gøres?
Det ”hvide snit” er ikke det eneste – som en sort svane! Elektrochok har vundet voldsom udbredelse de senere år, og tidligere var også ”kastration og kvindelig sterilisation” en ganske autoritativ psykiatrisk behandlingsform, jf. oversigt:
Første fase fra starten af 1800-tallet: Internering, tvangsbehandling og tvangsbeskæftigelse af eksproprierede besiddelsesløse mennesker; skitse KalleAnden fase fra midten af 1900-tallet: Internerede og eksproprierede mennesker som psykisk syge under lægen; Historisk om psykiatri, psykoanalyse og New Age Kalle
Tredje fase fra 1929: Kastration og sterilisation af psykisk syge;
Fjerde fase 1939-1983: Det hvide snit gav ro på stuen (Hjernelobotomi). Poliken 31.maj og "Verdensmestre i lobotomi", MetroXpress 1.juni 2007;
Femte nuværende fase fra 1955: Kemisk lobotomi og ?: Seriel standartbehandling af unge og gamle ud fra overfladiske træk og strukturelle positioner;
Gaderummet var et sted for restgruppen, for alle men specielt for restgruppen – hvorfor det også lykkedes. Gaderummet formåede i sin levetid at flytte på restgruppen, således at ikke 1 ud af 5 kom videre, som i det omgivende samfund, men 4 ud af 5 – trods deres i starten marginale og nærmest fraværende livsgrundlag, socialt og psykisk. Det blev gjort med psykologiske og sociale midler, og uden tvang til psykiatri og aktivering, i den forstand ikke at gøre noget bare for at gøre det – som også er dér, hvor tomhed og modløshed sniger sig ind i det psykiskes liv.
Som tak fik Gaderummet en bevilling af Folketinget i år 2000, trods massiv afvisning af arbejdet fra Københavns Kommunes Socialforvaltning. Gaderummet kom igennem til 2007, hvor det på falske og konstruerede påstande fra psykiateren Henrik Rindom og socialborgmester Mikkel Warming lykkedes dem at fratage Gaderummet sine midler, og senere sin bolig - til egen kommunal brug, og dermed misbrug som tilfældet synes at være i dag.
Såfremt – og det ser det ud til – at kommuner generelt gør som Københavns Kommune på det sociale område, så er det spild af penge, der bare forråer!
Hvorfor fanden giver man dem ikke et Gaderum – ghettoområderne, dette falske begreb for social og kulturel kompakthed
Er det virkelig som det efterhånden tit siges – for at kunne effektuere en anden udsmidningspolitik over for problemramte familier – bare en lille gruppe på måske 30-50 unge, der skaber al kriminaliteten i de belastede såkaldte ”ghettoområder”, hvorfor vi flytter deres familier. Eller er det for at det social system kan agere handlekraft?
Utvivlsomt en god idé for nogle familier, men som generaliserbar idé, at tage et problem og flytte det til en anden ramme, for at løse dets problemer, eller give det bedre fremtidsudsigter, dét er bare en anden form for samme mislykkede bestræbelse - er ikke dette tilgrundliggende problem samtidig berørt, og i en vid grad også samtidig løst.
Ved at give ghettorødderne og rødinderne et Gaderum, så ville problemet hurtigt være hurtigst løst, og endda komme godt fra start, såfremt det kun er de såkaldte 30-50 unge personer. Men det er samtidig vrøvl, at det er sådan. De 30-50 personer er ikke gamle i forvejen isolerede sjæle, der falder til ro, hvis de får et skur af en art, men de er del af en større social kontekst, som de er vokset op igennem. Derfor skal der også i et Gaderum være plads til alle de, som enhver rod kender eller på nogen led er forbundet med – og deres problemer kan tit være større og mere grundlæggende for flere problemer til andre sider. Men det er der jo også plads til, når det ikke kun er personalet, der skal bestemme, men også gaden, i det brugerstyrede Gaderum.
Er det virkeligt så enkelt, er der jo ingen argumenter mod et Gaderum. Så giv dem dog Gaderum’s, for selv om de bliver nakket af kommune og psykiatri om nogle år, så vil deres arbejde gavne så længde de består, og de vil med deres viden, ikke længere stå alene, når kampen kommer, og vil heller ikke længere uden forsvar, kunne dæmoniseres af autoritær psykiatri og uforstandig kommuneværen.
Nord og Sydsiden af Nørrebrogade ved årtusindeskiftet
Det var samme antal bz-rødder der i begyndelsen af 90-erne hærgede på Indre Nørrebro, primært på Nordsiden af Nørrebrogade. På Sydsiden var Blågaaard Plads rødderne, og Lille Soweto med al dens pagt i Griffenfeldtsgade. Og der var op til 2003 mange små klubber på sydsiden, lige som Folkets Park Initiativet havde reddet parken fra privat udstykning. På Nordsiden var Gaderummet kommet til i 1996, og der var såmænd heller ikke flere huse på Nørrebro med omegn at slumme.
Efter 2003 begyndte den store lukning af klubberne på Sydsiden – og kun enkelte på Nordsiden blev jævnet med jorden. Solgte de ikke hash til eget forbrug, så var de sikkert en hashklub, der skulle lukkes – sagde politiet. Pudsigt det kun gik ud over de etnisk dominerede klubber.
Efterfølgende kom så stormen på Pusherstreat – som jo er endt resultatløs her det herrens år 2010. Puscherstreat eksisterer stadig, men nu med stridende filialer i snart enhver baggård i hele Storkøbenhavn.
For Gaderummet var det en tid med en brugergruppe, hvor halvdelen havde dobbelt-diagnoser og den anden halvdel intet socialt bagland havde men tvært imod ganske meget system efter sig. En randgruppe til begge grupper var go’e til flasken, som trænede de til at blive skærslippere og/eller slagsbrødre i en endnu ikke set ung alder.
Der er en forskel til trods, at bygge et psykiatrisk hospital og fængselsvæsen til sådanne unge, der ikke vil have det – og for mange selv havde været igennem det - og så at investere i et Gaderum, hvor de selv vil være, fordi de gerne vil ha’ et liv.
De var i Gaderummet slet ikke som de var på gaden, eller som de diagnoser, som systemet havde udstyret dem med. De var dem selv, i deres omstændigheder – og som tiden viste, en kæmpe ressource for både dem selv og andre, ikke fordi det var det som det handlede om med Gaderummet, men det fælles rum frisatte basale behov for at kunne tage sig af hinanden, at drage omsorg og at søge samarbejde.
Still going strong!
Gaderummet er stadig vandrende, men som det går med vandrende sjæle, så bliver de også trætte. Selv de unge skærslippere, der véd hvorfor de går samfundet deres vej, bliver gamle. Og finder enten plads inden døre, eller går direkte i jorden.
Og skulle de havne i en ”ghetto”, hvad skulle de så gøre med den nuværende politik i samfundet??
Måske kunne hyn fortælle om Gaderummets tredje forargelige forhold, forholdet til ”hash”. Gaderummet ville ikke smide brugere ud, fordi de røg hash! Hvilket ifølge kritikere fastholdt brugerne i massiv marginalisering!
For nylig er endnu en stor engelsk undersøgelse kommet. Den viser, at der ingen sammenhæng er mellem brug af hash i en ung alder og senere stofmisbrug.
Hvad sker der egentlig med sådanne ”starutter”, mens tid går? Og som nationaløkonomisk ikke synes at bidrage til bruttonationalproduktet? Ikke i hvert fald hvis der forstås lønarbejde og dermed merværdiproduktion, men kun som reproduktionsomkostning – et forhold der dog selv skaber værdi til sidst gennem bedemænd mv., og alligevel bidrager til nationalproduktet – lige som oprydning efter forurening også gør det.
Alt hvad udveksles kan og som kan kapitaliseres, det er nationalproduktets størrelse – og jo større, jo større levestandart for de i forvejen besiddende, men også yderligere kapital og monopolmagt over klodens fremtid. Og som der ligger på spidsen af denne logik: mere merværdi, mindre klode.
Skærslipperne kommer jo inden døre, til sidst. Og så kan det godt være de stiller støvlerne lige efter. Og nationaløkonomisk kan det være en god økonomisk affære - i form af færre reproduktionsomkostninger/udgifter, og dermed et større merværdioverskud - ikke pleje mennesker i terminalstadiet, andet end hvad presset til, og rentabilitetsmæssigt ikke arbejde mere aktivt foregribende for bedre fælles livssikring, end hvad nuværende magter kan afstå af kontrol over privatiserede ressourcer.
Bruttonationalproduktet (BNP) eller livet
Men består livet i at leve op til et stadigt stigende nationalprodukt? Under de nuværende samfundsmæssige betingelser, et ja. Det er i hvert fald det rådende dictum. Men livet, dette særegne fænomen for ethvert menneskeligt subjekt, det kan ikke skæres efter nationalproduktets logik – det er snarere dens basis.
Dette er én af det nuværende samfunds særegne logikker, hvor tingene stilles omvendt i hovedet på beskueren. Modsigelser kysser hinanden, og ikke først og fremmest menneskelig sanselig væren. Virkeligheden synes at danse for én, og der skal leves op til dens krav!
Nationallogikken er dog faktuel realitet og forudsætningen for levestandart, men det er samtidig en bestemt produktions- og levemåde-logik – anarkistisk samfundsmæssig produktion og privat tilegnelse - ikke formen for generaliseret samfundsmæssighed, snarere tvært imod. Det er den bestemte kapitalistiske logik, hvor ting ikke udveksles ud fra brugsværdi, men ud fra brugsværdi-forventningen, også kaldet vareæstetikken (og en blind plet hos Marx), jf. Teori om ideologi v/ Wolgang Fritz Haug 1979. Kun som ejet, kan brugsværdien udfrittes – hvis nogen.
Tænkning i denne spontane form, der stiller virkeligheden på hovedet, hvor ikke indhold, men udefrakommende indtryks egen dans – ”tingenes oversanselige væren” - er handlingens udløsende moment, er den monetære form for flertalstænkning. Det er mellemgruppens form, midtens bevidsthedsmæssige centrum, og den demokratiske parlamentarismes ypperste form – så længe økonomien ikke demokratiseres. Det er kapitalrefleks omsat til spontant flertalsstyre, der kan forvalte sin egen snævre interesse efter forgodtbefindende eller gøre det i den mulige bredere. Det kaldes ansvarlighed. Ændringstiltag vurderes gennem midtergruppen, og kompromisser og kompensationer realiseres, ud fra fløjenes styrkeforhold. Men aldrig en ”ren politik” – altså ikke 100 % demokrati. En realitet, men en realitet under privatejendommen domæne.
Tænk hvis forældre skulle opdrage deres børn under diktummet af kompromisser og kompensationer, og hvor medbestemmelse over egne vilkår skulle måles i procenter under 100 - de ville blive godt kuk i hovedet – men det er jo de logikker, samfundet synes at opdrage sine voksne igennem.
Uddannelse, studier og oprørsarbejde bryder hermed
Men grupper, organisationer og en institution som Gaderummet? De dør ikke bare, når personerne dør, og systemet tager over. De er nok gjort af samme stof som skærslipperen - der måske dør alene, men som alligevel sætter overindividuelle spor, hvorfra hyn oprindeligt også kom – men er alligevel også helt forskellige.
Forskellen er at grupper generelt skriver historie – med grupper som historiens basis - mens enkeltpersoner kun i særtilfælde gør det. Selv om ingen er død så længe nogen husker, så er der alligevel forskel på et fysisk nutidigt faktum af dét, der går på gaden fra dengang, og et minde om hvad var en gang, hvor flere delte samme sansesfære.
De sidste unge, den sidste generation der kom ind samtidig med at kommunen begynder konflikten med Gaderummet, dem er det ikke gået godt. Faktisk helt ad helvede til.
Ære være en enkeltes minde – Ivos - allerede!
Marx efterlyser et sted ”åndelige våben mod denne verdens miserable tilstand”, hvorved forstås sanselige argumenter, ikke bare rationale, følsomme eller religiøse, men midler til den praktisk forandrende menneskelige virksomhed. Kan begrebet med sit stof – våbnet mod elendighed - ikke gøre dette, er det enten for tidligt eller uden af trit med det hvad det skal udtale sig om.
Et eksisterende samfund bevæger sig videre, men gamle elementer forsvinder ikke. De kan blive historie, noget forgangent, noget oplysende om fortiden, en erfaring måske, som nutiden muteres med. Men helt forsvinde kan de ikke. Selv det mindste korn, i det dybeste sted i oceanerne, kommer med, når kloden skifter sin nuværende form ud med en – sandsynligvis – sort stjerne, som den for en tid næste form.
Gaderummets fysiske konturer toner her i 2010 mere og mere ud, samtidig med at det må konstateres, at de sociale forhold og statistikker, der oprindeligt begrundede Gaderummets opståen i 1990-erne, nu er tilbage til tiden for dengang. Blot med andre navne – og med samme resultatløse tilgang til samme problemer. ”Refraiming” – for at bruge et særligt ord – finder sproglogisk sted, når samme problem blot præsenteres i ny form, som fx ”ghettoen tilbage til samfundet”, hvorfor nissen også flyttet med og vokser. Hvad er det så åbenlyst, at systemet åbenbart ikke kan håndtere, hvorfor statistikken fortsætter, trods at alle kærer sig om det, fra hver deres interesse. Og hvad er dette dét?
Det er det selvbestemte rum på gade- og arealplan, som kommunen ikke kan håndtere, selv om det er dens eneste langsigtede løsningsmedie. Private kan nærmest organisere og gøres alt, på kort sigt og ud fra en egen partsinteresse, er der midler de vil anvende - mens det offentlige i sit spæn mellem statslige interesser og snævert lokale, må beholde magten suverænt på egne hænder, i et konkurrencemæssigt modsætningsforhold til sine borgere.
Det lader til at det eneste, der er muligt under de nuværende økonomisk-politiske ejendomsforhold, det er forskellige afarter af ”del og hersk”, eller i daglig tale kaldet ”herre-knægt-forholdet”. Det ligner, om end begrundet til anden side, at det menneskelige ligeværd ikke synes at kunne rulle, være rentabelt eller psykisk stærk nok til at udholde i kontakt, med mindre der er et samtidig under/over-ordningsforhold, der kan kompensere for utrygheden, ved at være lige på andre områder.
Det potentielt ’gode’, hvad det så end er, kan i dag kun vokse gennem strid – som kærlighed til had, og trods at kærligheden er så meget større og sin egen, så er kærlighed til livet i dag, det samme som din egen økonomiske marginalitet og eksistentielle fattigdom – hvis du må kæmpe alene!
’Gaderummet - En tung sag at gå rundt med’
Gaderummet er blevet beskrevet som ”en tung sag at gå rundt med”. Det kommer fra en nu aldrende bz-aktivist, som må vide hvad han snakker om. Han er én af de få, der kan gå i alle miljøer – Gaderummets, Ungdomshusets, Christianias - og hvad der ellers er at finde udenlandsk af goder af anti-kapitalistiske, økologiske og freaksmæssige squats i andre lande.
Gaderummet blev i sin tid kreeret af unge, der havde behov for det. Udstødte unge, der mente at samfundet også måtte være til for dem. Det blev gjort sammen med studerende og akademikere, skåret efter en venstreorienteret observans, i hvert fald at dømme ud fra deres filosofihistoriske udgangspunkt – den historiske indfaldsvinkel hos Marx – for dem der gad at deltage aktivt.
I alle årene blev marxismen i den offentlige opinion til stadighed lagt i graven, både med lille og med stort M, af en nærmest samstemmende befolkning. Marxismen – og dermed kommunismen som det allestedsnærværende udviklingspotentiale – er lagt så mange gange i graven, som er det, at der altid snakkes om en levende. Uden analyserne fra Marx, eller det fællesmenneskelige stof han fandt sine sanser igennem, var der aldrig kommet et Gaderummet i sin tid – og ej heller var forløberen for Gaderummet ”Rådgivningsgruppen Regnbuen” kommet til verden. Se en nyere kategorial bestemmelse af historien her 2010 Kategorier i Gaderummets socialpsykologiske praksis 1979-2009
Nogen ”fanges” af ”Das Kapital”, andre af ”Mein Kampf” – andre af andre systemer. Af angst for stillingtagen, og en lurende senere offentlig udstilling af denne, sniger mennesket sig ind i samfundet, eller bliver hængende i sin første prægning, som kan være så unik, at den kan skabe diktatoriske regimer.
Med stillingtagen er kun realiteternes verden til rådighed.
Så hvis det er dette, der er ”tungt” ved Gaderummet – realiteterne og ovenstående om den marxistiske arv med dens historiske fremgangsmåde - så er dette bare en krusning på de virkelige byrder. Det tunge er den menneskelige eksistens, som for tiden synes uden ”åndelige våben” mod egen globalkollektive dårskab!
Uskylden
Uskylden er i dag til debat. Enhver præsident eller minister kigges i bukserne, om de engang fx. har røget hash og måske inhaleret, være kommunist sympatisør, evt. lidt promiskuøs nogen sekunder engang, eller andet der lige er oppe i tiden, som kan gøre en forskel - denne virkelighedens mindste informationsenhed, forskellen eller diskrepansen. Det kan der tages bestik af. Her er to bud, skåret over samme læst, men nok med forskelligt resultat for en politisk kamp.
2010-04-23 Opgør med den politiske korrekthed
2010-08-25 Politiken. Lad os skåle for sex og sprut på jobbet
Sidste nyt. Film, Indlæg, Pawel arbejde, web
TVG Ché mm. Film af Pawel Wasiik 2010 30min 
Che Guevara - Mod strømmen af al/ autonom info--service
På vej til fjerneren de
næste dage
TVG269-272 Foredrag om incesttabuet. Universelt tabu, omnihistorisk
eller ?
En Troels-Peter-Produktion okt.2010
Del
1-4. Incest historisk og antropologisk. Universelt tabu, omnihistorisk eller ? 2timer
*
TVG268 Divide and Conquer del 2. Int. med Kalle 30min En Troels-Peter-produktion
TVG267 Divide and Conquer del 1. Int. med Kalle 30min En Troels-Peter-produktion
Nyd en smuk film
TVG273 Midsommer. Frugtbarhedsritualer overfor heksebrænding okt.2010 30min En Troels-Peter-produktion
GR.dokumentar 2010 Dialog i et asymmetrisk magtrum
Historien om kommunens repression og Gaderummets bezættelse. Fortalt gennem filmklip. Del 4, 5, 6 osv. Er på vej
Gr.dok 1,2,3.Dokumentar. Dialog i et asymmetrisk magtrum 1-3 3*30min
Del 1-2-3. Kommunen informerer Gaderummets brugere om husets lukning. Det er første møde efter Gaderummets fratagelse af midler 2.maj 2007 og inden bezættelsen 1.juni 2007. De 3 programmer er starten på en rejse frem til i dag, hvor arkivfilm fra det indre liv og gøren i Gaderummet, vil blive flettet ind, sløret eller bragt i fulde drag, til belysning af historien.
Nye indlæg
2010-07-23 Information. Hvor kan man gå hen, hvis man ikke har et hjem? v/ Tina Rye Hansen / cash
2010-07-13 Information. Kritik af psykologhjælp, v/ Kalle Birck-Madsen / cash, samt Information. Læserbreve vedr. artiklen
Hitlisten fra Gaderummets hjemmesider, uprio orden
2009 ”Vil du eller vil du ikke" - Om overvægt og
vægttabsbehandling. Speciale ud fra kritisk psykologi,
2006 Liv og samfund. Seminarieprojekt
2006 På kanten af Integration, socialpsykologiopgave
2007 Social eksklusion - rum til eksistens?, BA-opgave
2010 "Grundlegung der Psychologie", Klaus Holzkamp - på dansk
”Virksomhed Bevidsthed Personlighed”. A.N.Leontjev
Kapitel 6: Grundbegreber i psykologien.
Kapitel 7: Bevidst sanselig virksomhed
Kapitel 8: Kollektive forformer, fortidigt, nutidigt og fremtidigt
2008 "Psykoser, brugerstyring og faglig kompetence"
2010 Kategorier i Gaderummets socialpsykologiske praksis 1979-2009
Arkiv
rådgivningen Regnbuen 1980-1996 
The White Tigers / Andet For hjemmebyggere af hjemmesider, med html-editor eller Dreamviewer, se alle mulige tools og features på kodeniveau, som du kan bygge med. Skriv tilbage hvis du mangler nogen.
Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvordan det er muligt at slippe af sted med …
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det ikke er muligt at få svar på, hvad der er gjort forkert ift. en påstået ”stærkt psykisk syg person” og ”en alvorligt psykisk syg person” i den selvejende institution ”Gaderummet-Regnbuen” – et påstået kritisabelt forhold omkring medicin, og som var den afgørende grund til fratage Gaderummet sin bevilling, og senere også boligen for Gaderummets unge. Da alle i Gaderummet fastholdt vores anmodning om dokumentation for påstandene om ”fratagelse af medicin” til de påståede 2 psykisk syge, førte det bare til nye påstande om yderligere 2 personer, der nu skulle være henholdt behandling for et påtænkt senere hashmisbrug – som dette altså ikke vides om de er i, om det skete eller ej, men hvorom den politisk ansvarlige borgmester, Mikkel Warming fra Enhedslisten, efterfølgende pålagde sig selv tavshedspligt overfor at oplyse, hvem er. Det var også Mikkel Warming der selv fremsatte påstanden.
Så sørme en pudsig historie, om end de menneskelige omkostninger for Gaderummets mennesker har været enorme.
Da kommunen skulle administrere de midler, som Gaderummet oppebar fra Folketinget, netop fordi bevillingen var gjort permanent, men samtidig overgå til kommens egen administration, skulle midlerne åbenbart kun bruges i kommunens egen plan - aftalegrundlag eller ej over for Gaderummets unge.
Sagde Gaderummet ja til dette, ville vi svigte Gaderummets unge, der havde skabt et overindividuelt sted for flere – netop et psykiatri-frit og tomt opdrage-frit område - hvorfor de også havde fået bevillingen fra Folketinget, men også at begå aftalebrud overfor ministeriet, hvis man nu skulle smide de unge ud, som bevillingen grundlæggende omhandlede, og som også selv havde bygget det op.
Kommunen kunne have sagt dette – vi begår aftalebrud, fordi vi vil bruge jeres midler på andet end hvad I har fået dem til af Folketinget - men det turde Socialudvalg og -forvaltning åbenbart ikke gå frem med.
Og de valgte så i stedet at miskreditere Gaderummet, og hænge undertegnede ud for ”svigt, vanrøgt, uforsvarlighed” mm. overfor psykisk syge, kort sagt at være en slet behandler af unge, der havde det skidt. I skrift, i presse og på utallige møder – men ingen dokumentation vil gives.
Og her er sagen i dag. Folk går i hundene, og kommunens nye sted, fungerer ikke, og kommer aldrig til at fungere. Nu skal kommunen selv leve op til kravene i bevillingen, og tage sig af behovene i den oprindelige målgruppe for Gaderummet, og det kan man ikke med en kun kontrollerende og traditionel socialpædagogik. Der er kun problemer dér, nærmest ingen unge der tillades adgang, og ingen løsninger for de der kommer ind, andet end henvisning til andet. Splid af penge, spild af liv. Og en levende destruktiv provokation.
/Kalle
Life is Laif v/
Pawel
Wasik
znalazl dowod, ze
jestesmy niewidzialni. Ludzka podroz, pielgrzymowanie to iluzja , niewidzalnosc
. abysmy zasmakowali owocow naszej niepodleglosci wobec innych dusz.
widzialnymi bedziemy wkrotce. Duch swiety to solidarnosc. Slowem mozna gwiazdy
poruszac.
Bog jest prawda
historyczna .
'izrael nawet jesli
nie z mojego powodu to z powodu milosci przestanie byc panstwem terytorialnym
Izrael to imie historyczne z Tory
juz niedlugo bedziemy
cieszyc sie solidarnoscia utopii
bedziemy chodzic po
wodzie, bedziemy cieszyc jak dzieci.
Duch swiety z maryja
ojciec nasz:
wszystkich ludzi
zstapi z nieba
coraz potezniejszy w
mocy ducha milosci
daj nam krolestwo
milosci, jak cyganiatka prosimy
czekamy, bez ciebie
niewidzialni miedzy niebem a grobem
jezus nauczyciel,
prezydent, medrzec krol judowski
albo ten od jujitsu
czy to sztuka walki bez walki czy to
przyciagnij jak magnes
do swej niewidzianej truistej duszy
my tez innych
pociagamy nie kuszac rozkosza pokoju
prowadz nas
niewidzialny nas niewidzialnych
iluzja jest iluzja
a ja nie spalem juz dwa dni
i to bez dopalaczy
De 1013 tomter – nu må vi snart i gang!
Den rullende fremtidssikrede landsby, se http://gaderummet.dk/de 13 tomter/
Vi har bygget idémæssigt videre på tidligere projekter, fra Gaderummet – COB-byen i 2001 – og fra Christiania – ATYPIA i 2003 og 2007- der alle tre gange ikke er kommet ud over startrampen. Det sidst tilføgne er jord-delen, som er en gartners tegnede drøm om et naturområde for det sociale, da hans arbejdssted, der tog sig af belastede unge, blev lukket.
¤
Økonomi. Vi slås lidt for vores overlevelse, så
husk os hvis muligt med en mønt på Arbejdernes Landsbank Reg.5361; konto.
0000415718. SE.18194279. Tak for
hjælpen hidtil, det har været uundværligt for os, og det har nyttet. www.gaderummet.dk info@gaderummet.dk Tlf.3581 5555