PROBLEMER I DEN

MENNESKELIGE PSYKOLOGI

Kritisk psykologi og sociologi. Kompendium 2, 1997, Kalle  


Forord.

 

Siden antikken er mennesket blevet beskrevet gennem sin maske, sin "persona". Slaven er et "talende redskab", sagde Aristoteles. Mennesket er borger. Herigennem blev virkeligheden delt op i binariteter, i poler, og den menneskelige tænkning, emotionalitet og handleevne måtte rette sig ind efter strukturen af "dem der oppe" og "dem under een". Den menneskelige psyke blev gjort til inderlighed og utilgængelig for andre, for hvem var mennesket når det kom til stykket: "een deroppe", der var human, eller "een dernede" der var oprører; og hvem kunne spørge om dette på andet end egne vegne, nu hvor fællesskabets platform, ligeværd, var væk. Men civilisationen af begge parter kunne tage sin begyndelse. Siden har denne drevet historien fremad, fra splintret helhed til splittet del, og forfra i en stadig uendelig løkke. Og lige siden har den grundlæggende samfundsmæssigt-menneskelige struktur i sin natur-indbinding, hvorfra splittelsen begyndte, ligget underdrejet, for kraftløs og for svag til at kunne sætte sig igennem i global målestok. Civilisationen vandt sin egen kamp, med barbari og civilisering af det utæmmelige iboende sit eget projekt.

Nu hvor det globale med den postmoderne æra og informationsteknologi er blevet til instrument for det lokale, qua det historisk udviklede verdenshistoriske samkvem, kan der endelig stilles spørgsmålstegn ved civilisationen, og ved dens begrundelse for vedblivende at ville være dominerende. Uden at sige for meget er der kun tungtvejende grunde til, at det kan og skal være anderledes i den fællesmenneskelige omgang med hinanden. For antikken, eller de asiatiske slavesamfund, er måske nok civilisationens vugge, men kun idéhistorisk, altså halvt og fremmed for sig selv, ej menneskehedens sanselige udgangspunkt. Fremfor fortsatte historiske revolutioner som etisk barbari eller fantastiske drømme, som enhver menneskelig ytring drakonisk skal passes ind og ned i, må det handle om behov for en anden historisk retning på fremtiden i nutiden.

 

Som menneskeligt samfund kommer tingene kun eet sted fra, fra fællesskabets omgang med naturen, også den individuelt menneskelige natur. Her udspringer den fælles kilde til menneskehedens indhold. Det må gøres begribeligt, hvordan livet i de nuværende fællesskaber egentlig bevæger sig, for hvis ikke det nye skulle komme fra det nuværende, hvor skulle det ellers komme fra, på anden end metafysisk vis, Guddommeligt eller mekanisk. Det må studeres, hvordan grundlæggende levemåder reproducerer den nuværende stadigt mere socialt polariserede verden, mellem rig og fattig og mellem barn og voksen, og dette samtidig med at den globale krigstrussel skubbes længere i baggrunden. Det må fremanalyseres, hvori og hvorfra nyudvikling i sig selv må siges at ville og kunne komme fra. Det er disse og disses udviklingspotentialer, der må styrkes. Det er håbet med nærværende Kompendium 2, at det bidrager til at kaste lys herover.

 

Bidragene er generelt skrevet i overensstemmelse med den historiske tanke, at udvikling er indeholdt i alt, hvorfor bidragene selv er at anskue som udviklingsforhold af eet, set fra det enkelte individs ståsted, større sociologisk og samfundsmæssigt forhold. Dette er søgt reflekteret i bidragene, som det grundlag, hvorigennem de er konciperet. Mennesket er nok biologi, men såvel dets form som dets udviklingshistorie er social: fællesmenneskelig produktion af livsomstændighederne. Det er sanselighed, med et diktum fra Marx, som kun eksisterende som menneskelig sanselighed i kraft af medmennesket.

Upåagtet målestok så er det ikke et ordentligt liv nogen alment tilbydes nogen. Fokus er derfor på udviklingen af begreber til at gribe de særlige og specifikke strukturer, der er på tale ved skærpede situationer af konflikt og overgribende nød. Hver gang er der også et menneskeligt fællesskab til stede, ganske ofte som fraværende, hvad der ultimativt producerer den `tragiske personlighed`. Teksterne er et kig ind i disse nærmest generaliserende livsprocesser, med det perspektiv at finde veje ud, og dermed også af denne vej at realisere den psykologi der åbner verden for een som det menneskelige subjekt man er, for udviklingen af bevidst sanselig virksomhed.

Analyse fra dette ståsted af menneskeligt forkastet råmateriale er historisk et uhyre fænomen og et volds- og udbytningsforhold, som hver enkelt nødes ned i, i større eller mindre grad. På sin vis er verden til i dag en forrykt og smertelig verden. Men kan det lykkes at lære den at kende i dens genese, og dermed gribe den i sin udviklingshistorie, vil den ikke kunne undgå at blive bevidst om sin anden væren. Der vil være et liv at vokse ind i, fremfor fortsat mørke og fælles forarmelse.

   

Kalle Birck-Madsen

Rådgivningsgruppen Regnbuen

Gaderummet, Nørrebrogade 56, Baghus, 4.sal

2200 København N. Mob. 2487 9126

 

 

Om dette kompendium

Forord

 

Afsnit III: Kritisk psykologi som samfundsvidenskab.

 

Kapitel 7. Bevidst sanselig virksomhed ...................................................... s. 1

   7.1 Sanselighed I   ..s.3

   7.2 Sanselig antagonisme II   ..s.16

   7.3 Sanselig virksomhed III   ..s.26

Kapitel 8. Kollektive forformer - fortidigt, nutidigt og fremtidigt  ..s. 50

Kapitel 9. Problemer, problembestemmelse og misforhold   ..............s. 70

Kapitel 10. Hvad er terapi? Oparbejdning af et begreb           ...............s.91

 

Afsnit IV: Politisk psykologi.

  

Kapitel 11. At svare igen med udvikling   ................................................. s.134

11.0 Brecht om filosofiens hovedspørgsmål s.147; 11.1 Terapi - et problem om afmagt. August 1985 s.148; 11.2 Lidt fra Regnbuen - alternativ rådgivning. Marts 87 s.160; 11.3 Forår for friheden. Nekrolog. 1.maj 1988 s.162; 11.4 Forum Kritisk Psykologi - politisk! Maj 1988 s.163; 11.5 Leder refleks - den almene forblændelsessammenhæng. April 1989 s.169; 11.6 At være sin eksistens bekendt s.171; 11.7 Solidarisk psykologi - indstik til tværfaglighed. September 1990 s.173; 11.8 Et hjerte der slår - muren der faldt. Oktober 1990 s.176; 11.9 Kulden, døden og kærligheden s.186; 11.10 Om selvfordømmelse som oplevet modstand! s.187.

 

Kapitel 12. Behovenes problem   .................................................................. s.188

   12.1 Problemet om de menneskelige behov ...s.190

   12.2 Uddybende kommentarer til problemet om de menneskelige behov ...s.207

   12.3 Findes der et behov for socialisme? ...s.212

 

Kapitel 13. Civilisationsteori ...........................................................................s.225

   13.1 Kapitalismen: Statssamfundshistorie og fremmedgjort form for

verdenshistorie ...s.226

   13.2 Freuds psykoanalyse som civilisationsmyte ...s.271

 

Appendiks 2: Indholdsmæssige bestemmelser af psykologiske         grundbegreber op til 1982  ......................... s.287

2.1 Overordnet forståelsesramme s.287; 2.2 Almene bestemmelser om menneskelige udviklingsnødvendigheder og -muligheder s.288; 2.3 Konsekvenser for terapeutisk-pædagogisk virksomhed: Kritisk Psykologi og Psykoanalysen s.292; 2.4 Problemet om metodegrundlaget for Kritisk Psykologi s.297

Referencer .................................................................................................................... s.300

Udvidet indholdsfortegnelse Kompendium 1 ................................................................   s.308

Udvidet indholdsfortegnelse Kompendium 2 .................................................................  s.314

 

 

Kompendium 2 indeholder bidrag på området af personlighedspsykologi og socialpsykologi. Der foretages afdækning af almene strukturer i individuelle personers konkrete liv under de nuværende samfundsmæssige betingelser. Tyngdepunktet i bidragene ligger på psykologiens genstandsudvikling i relation til konkret arbejde med socialt-kliniske problemer og konflikter. Nogle af bidragene er bearbejdede oplæg fra seminarer om grundlagsproblemer i Kritisk Psykologi og fra praksisarbejde i Rådgivningsgruppen Regnbuen, omhandlende alternativ psykologisk rådgivning. Andre bidrag er skrevet til lejligheden ifm. Regnbuens delprojekt "Helhedsbehandling af unge i krise og nød", der er blevet støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i årene 1995 og 1996.  

Kompendium 2 følger således op på Kompendium 1/1995 vedrørende aktual-empirisk bestemmelse af, hvordan udviklingsforhold kan fremmes indenfor området af psykologisk vejledning, rådgivning og terapi. Hvor genstanden i Kompendium 1 er det enkelte subjekt, så anlægger Kompendium 2 et mere socialpsykologisk og sociologisk snit på området, med henblik på begrebsligt at fange de `subjektive faktorer`, hvorigennem den enkelte bevidst, foregribende og planmæssigt kan gribe ændrende og forbedrende ind i sine livsbetingelser sammen med andre.

Det skal tilføjes, at Kompendium 1 og 2 bliver fulgt op af yderligere kompendier i 1997 og 98, omhandlende "historisk-terapeutiske logikker", "psykologisk erklæringsarbejde", og "nødvendings-logikker i terapeutisk regi".

 

   

Og til sidst. Dette Kompendium skylder en kæmpe tak til en stor gruppe mennesker på kryds og tværs i mit faglige, politiske og personlige liv:

Solidaritetshuset, Rådgivningsgruppen Regnbuen, Studiekredsen, Helhedshusgruppen, Initiativgruppen Gaderummet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, samt faglig sekretær Ulla Britt Reynagard Hansen for utrættelig hjælp i processen på såvel det tekstmæssige som på det typografiske område.