TERAPEUTISK TEORI OG METODE

- kritisk psykologi i praksis. Kompendium 1 1996, Kalle  


 

Forord

 

Dette Kompendium indeholder to afsnit:

 

I det første afsnit fremlægges en aktual-empirisk dokumentation af terapeutisk arbejde med 78 personer. Denne dokumentation er optrykt som kapitel 1, 2 og 3.

I det andet afsnit fremlægges 3 teoretiske artikler om grundforhold i den art psykologisk videnskab, som det empiriske arbejde har taget form efter. Disse artikler er optrykt i kapitel 4, 5 og 6. Samlet prøver disse artikler at formulere grundlaget for en almen enkelt-teori på området af menneskelige problemer, konflikter og psykiske forstyrrelser.

I sin helhed skulle det samlede materialet gøre det muligt at tage stilling til konkret psykologisk arbejde i praksis indenfor det social-kliniske og terapeutiske område.

 

En stillingtagen til det foreliggende arbejde er relevant af flere grunde. For det første er det yderst sparsomt, hvad der idag er af offentligt tilgængelig aktual-empirisk arbejde, hvor arbejdet samtidig er båret af forsøg på overvindelse af systematiske utiltrækkeligheder i gængs psykologisk skole-tænkning om terapeutisk arbejde, om dette så er af psykoanalytisk, behavioristisk, systemisk eller af eklektisk art. For det andet er det ikke muligt at videreudvikle og korrigere psykologisk praksis-arbejde, hvis ikke arbejdet kan fremstilles som tilgængelig for kritik, også af de, der direkte berøres af det. For det tredje er vilkårene for psykologisk praksis og teori stadig dér, hvor der må rettes alvorlig kritik mod hovedparten af al psykologiske virksomhed, for som videnskabelig virksomhed ikke at være sin opgave voksen: at kunne stille sig på det enkelte subjekts standpunkt, og herudfra åbne verden, således at udviklingen af ens handleevne som kollektiv råderet over de samfundsmæssige betingelser er den samtidige udvikling af menneskers sanselige virksomhed, af menneskeværd. Det er nærmest således, at den generelle psykologi idag virker ved at ville forhindre dette - i dens lovsang over at bare alle mennesker ville tilpasse sig deres betingelser, ville verden være et bedre sted at klare sig (selv) i. Men mennesker kan ikke tilpasse sig deres betingelser, uden at få et tilpasningsproblem, da hver enkelt menneskes betingelser samtidig er andre menneskers virksomme handlegrundlag.

Det er derfor mit håb at arbejdet med det her fremlagte materiale kan medvirke til at gennemtrænge de mystifikationer og forkortelser, som det social-kliniske og terapeutiske område idag er underlagt og indfanget i, samt at bidrage til perspektivet om udvidelse af hver enkelts handleevne overfor det "svære" - om det er som psykolog, bruger af rådgivning, begge dele eller som pårørende - således at det er livet der står til udvikling, og ikke dets resignative omformning.

 

Kapitlerne i dette Kompendium er skrevet over en længere årrække - og som `samling ` udgør de kun en lille bitte del af et meget større materiale. Et materiale der er udformet på baggrund af en 10.årig praksis i en alternativ psykologisk rådgivning - Rådgivningsgruppen Regnbuen - og ud fra arbejdet med tidsskriftsvirksomhed omkring "Forum kritisk psykologi, teori og praksis", samt ud fra kontinuerligt seminar-arbejde omhandlende forskning i psykologiske grundlagsforhold. Udgangspunktet for det samlede arbejde har fra starten været den almene marxistiske teori og metode og den Kritiske Psykologi, og grundlaget for dette er det videnskabelige sigte omhandlende udviklingen af alment arbejde, dvs. at bevæge praksis derhen, hvor det er alment menneskeværdige livsbetingelser, der fortløbende udvikler sig.

 

Kompendiet anlægger et bestemt snit på ovenstående praksis. Det er kun de artikler, der er af direkte relevans mht. den generelle afklaring af en videnskabeligt funderet psykologisk rådgivningspraksis - forebyggende socialpsykologisk arbejde, vejledning, rådgivning og terapi - der er optrykt. Og selv med dette snit har et større antal artikler, skrifter og pamfletter måtte udelades. Det er et håb at disse senere vil finde vej til en bredere offentlighed.

 

Og et sidste ord: for mange er kritisk psykologi og marxisme såvel en historisk krønike, specielt efter murens fald i 1990, som uforenelig med videnskabelighed. Til disse vil jeg gerne sige: videnskabelighed er partitagen for sin genstand, hverken med et dogme eller med neutralitet, hvilket er udarbejdelse af isomorfi mellem de begrebslige forhold og de tilsvarende genetiske for genstanden, og dette i perspektivet alment arbejde. Dette har som konsekvens, at kun den bestræbelse, der lader sin egen tilgangsvinkel koble sig af til fordel for teori-immanent fremstilling af genstanden selv, ud fra hvordan den har udviklet sig, bygget sig op og bygger sig selv op på ny gennem almen menneskelig praksis, kun denne tilgangsvinkel lader sig videnskabeliggøre. Andre tilgangsvinkler bliver enten historiske parenteser - eller til mindre eller større samfundsmæssige katastrofer.

 

 

God læselyst  

Cand.psych.Kalle Birck-Madsen.

Tlf: 2487 9126

Gaderummet, Nørrebro.

 

3.reviderede udgave september 1996  


Om dette Kompendium

 

Forord ..................................................................................................      s.  i

Om dette kompendium  ..............................................................              s. iii

Udvidet indholdsfortegnelse    .............................................................    s. v

 

Afsnit I: Aktual-empirisk om terapeutisk arbejde.

 

Kapitel 1. Dokumentation af en praksis. 1.maj 1993   ........................................ s.  1

1.1 Datamariale: Oversigt over terapeutisk arbejde i Regnbuen  ...s. 63

1.2 Opgørelse af ressourceforbrug   ....  s. 77

1.3 Kvalitativ oversigt over terapeutisk arbejde   ... s. 82

1.4 Baggrundsvariable for brugergruppen: særlige oplysninger   ... s. 92

1.5 Regnbuens ansøgning til Socialministeriet for 1993   ... s. 98

Kapitel 2. Dokumentation af en praksis II. 31.december 1994  .....................      s.105

2.1 Medlemmer af Regnbuen fra dens start i 1985 og frem til sep. 94 ... s.120

2.2 Oversigt over co-terapeuter, samt skema til co-terapeut-erklæring  ...  s.124

Kapitel 3. Dokumentation af en praksis III: følgebrev til ansøgning om

      autorisation. 27. marts 1995,  samt yderligere korrespondance   ..........    s.127

 

Afsnit II: Grundforhold i psykologien s.133.

 

Kapitel 4. Introduktionsoplæg til den Kritiske Psykologi  ...........................   s.134

Referat af seminaret om "Solidaritet og afværge"   ....  s.158 

 

Kapitel 5.0 Udviklingskonflikter i terapi   .......................................................    s.161

5.1 Terapirebet - skitse til en kritik af terapibehandlingen   ... s.187

5.2 Spiri-Marx   ... s.213

5.3 Om familie-sociologisk analyse, og om biologiske udviklingsfaser ..s.244

5.4 Om opsummeringer som del af den terapeutiske proces  ... s.246

5.5 Menneskelige livsprocesser, psykiske forstyrrelser og psykiatri  ... s.253

5.6 Homo-triplex-mennesket: synålejomfruen og Münchhausen-syndromet .s.261

5.7 Psykiatrien ud af lægernes klør   ... s.267

5.8 Menneskelig sam-arbejde - om en personlig konflikttype  ... s.280

5.9 Artikler om Studenterhus-kampen   ..s.287

 

Kapitel 6. Grundbegreber i psykologien  ..........................................................   s.332

 

Appendiks: "Om unge og selvmord"  ................................................................    s.364

 

Bilag.

Bilag 1: - Dansk Psykolog Forening om Autorisation: "Retningslinier for autorisationsvurdering";

- Autorisationsarbejdsgruppen: "Autorisation - afgrænsning og fortolkningsspørgsmål", 1990; s.i.

Bilag 2: - Autorisationsnævnet/Dansk Psykolog Foreningen`s svar  på autorisationsansøgningen; s.v.

Bilag 3: - Følgebrev til 2.autorisationsansøgning, samt Dansk Psykolog Forenings svar på  denne; s.vii.

Bilag 4: - Følgebrev til 2.autorisationsans., samt PsykologNævnet/Socialministeriets svar på denne; s.ix.

Bilag 5: - Autorisationsskema til PsykologNævnet, samt bilagsliste; s.xi.

Bilag 6: - Lov om psykologer; samt Psykolognævnet om Autorisation: Retningslinier; s.xiv.

Bilag 7: - PsykologNævnets 1.ste svar; s.xxvi; Psykolognævnets 2.det svar; s.xxvii.

Bilag 8: - Oversigt over Regnbue-materiale pr. november 1994; s.xxviii.

Bilag 9: - Avisartikler om Studenterhus-kampen, samt Regnbuens indlæg i bogen om "De autonome"; s.lxix.

 

 

I afsnit I bringes, nærmest som en saga, det dokumentationsmateriale, som er anvendt i forbindelse med ansøgning om autorisation som psykolog. Dokumentationsmaterialet omhandler analyse af 78 rådgivningsforløb i perioden 1987-1992 i Rådgivningsgruppen Regnbuen, og det er udformet som en kvalitativ analyse af dette arbejde. Autorisationsansøgningen antog denne `kvalitative` form, idet jeg ønskede at bidrage til at overvinde det hidtidige perspektiv på psykologers autorisationsordning: 2 års lønarbejde og faglig vejledning af de psykologer, der allerede var på feltet. Som sådan kunne - og kan jeg ikke - se hvad lønarbejde har med autorisation at gøre, specielt ikke indholdsmæssigt; og for det andet er det tveægget at hænge autorisations-kvalifikation op på faglig vejledning af ældre kollegaer, når grundlaget for disses vejledning - på psykologiens nuværende videnskabelige stade - ikke bare er tyndt og tilfældigt, men på væsentlige områder direkte er uvidenskabeligt. Det uvidenskabelige - og nu taler jeg terapeutisk praksis - kommer fra, at man nærmer sig sit menneskelige råmateriale ud fra en personaliseret og lateraliseret psykologisk baggrund, hvilket direkte kan føres tilbage til psykologiens nuværende vilkårlighed med hensyn til valg af grundbegreber og disses kategorielle bestemmelser. Som sådan var mit håb med en `kvalitativ analyse af eget arbejde` som autorisationsbaggrund at fortælle om muligheder og betingelser for, at psykologers autorisation kunne og måtte gøres til et udviklingsarbejde i fællesskab med dets brugergruppeflade, idet autorisationsbestræbelsen ellers trækker sig selv i retning af en simpel komplettering af rådende magtforhold, og dermed uvidenskabeliggørelse af eget arbejsgrundlag.

Om afsnit I er der mere at sige, at kapitel 1 er den første autorisationsansøgning. Vægten i dette ligger på af analyse af det konkrete terapeutiske arbejde, dets resultater, samt i udarbejdelse af tendensudsagn, der bevidst grebet, kan forbedre fremtidigt arbejde. Denne dokumentations-analyse blev tilsendt Autorisationsnævnet i Psykolog Foreningen, som dog ikke på det foreliggende grundlag ville tilkende autorisation. Arbejdet - blev det ment - var ikke bredt nok, og der manglede oplysninger (jvf hertil Bilag 1 og 2).

Autorisationsnævnets holdning var ikke min. Og derfor udformede jeg en yderligere dokumentationsskrivelse med særlig vægt på bestemmelse af de mere sociologiske sammenhænge, hvorunder der var blevet arbejdet med psykologien som forskningsmæssig grundlagsbestræbelse, hvilket også var den kontekst, som det direkte terapeutiske arbejde havde haft som sin forudsætning og sit udgangspunkt. Dette er kapitel 2.

 

I mellemtiden var autorisationskompetencen overgået til PsykologNævnet i Socialministeriet, men da jeg var af den opfattelse, at min første autorisationsansøgning havde fået en faglig set urimelig behandling, blev den yderligere dokumentation tilsendt Psykolog Foreningen med anmodning om en udtalelse, samt til PsykologNævnet til orientering. Begge steder sendte de materialet tilbage, under henvisning til, at det var den anden instans, det angik (jvf Bilag 3 og 4).

 

Herefter var der ikke anden vej end forfra. Jeg udformede derfor et nyt Autorisationsskema, samtidig med at jeg samlede al hidtidig udformet dokumentationsmateriale. Herudover forsynede jeg det med et følgebrev - kapitel 3 omhandlende en opsummering af hidtidig dokumentationsarbejde - hvorefter det blev tilsendt PsykologNævnet i sin helhed (jvf. Bilag 5 og 6). Psykolognævnets svarerede med en formel afvisning på denne ansøgning (jvf. Bilag 7). Og personligt synes jeg det er meget for tyndt, at Nævnet - som en offentlig monopol-institution på området - ikke, endnu i hvert fald, har vist vilje til at gå ind i den fagligt-indholdsmæssige side, når det er dette, der er udgangspunkt og grundlag for autorisation - eller skulle jeg sige: det burde være det! Jeg har derfor bedt om yderligere præcisering af afslaget fra Psykolognævnet (jvf. kapitel 3, brev af 1.september 1995), således at sagen var så grundig belyst som muligt inden en anke til Ombudsmanden blev foretaget. Psykolognævnet svarede på min henvendelse ved at udtale, at Nævnet "ikke ..har.. vurderet kvaliteten af Deres arbejde eller Deres generelle kvalifikationer iøvrigt"(jvf. Psykolognævnet, 19.september 1995, jvf. Bilag 7, s.xxvii). Med dette svar kan jeg kun konkludere, at det er en Ombudsmandssag - og når tid kommer, bliver det det.

 

 

I Afsnit II bringes først - som kapitel 4 - en introduktion til den Kritisk Psykologi. Introduktionen efterfølges af et seminar-referat, der relaterer sig til introduktionens centrale akser: Solidaritet og afværge.

Herefter bringes - som kapitel 5.0 - en generel analyse og bestemmelse af, hvordan psykoterapiens genstand - individet i dets problematiske livssammenhæng - kan bestemmes, samt hvordan der kan arbejdes med denne i og gennem praksis.

Til kapitel 5.0 er tilknyttet 9 underafsnit. Kapitel 5.1 indeholder en positiv bestemmelse af, hvordan psykoterapiens genstand - den terapeutiske `mindsteenhed` som terapiens almenhed i form af individet i dets problematiske livssammenhæng - bevæger sig gennem tre udviklingstrin. Dette afsnit er oprindeligt er udformet som den opsamlende del af et specialeprojekt fra 1986, hvor terapi blev analyseret og bestemt ud fra dets natur- og samfundshistoriske indbundethed. Kapitel 5.2 - Spiri-Marx - omhandler, hvordan det er muligt indenfor en marxistisk tilgang at arbejde med den menneskelig eksistens og krop, anskuet specifikt som bevidsthedsfelt, som moment i en terapeutisk udviklingsproces. I kapitel 5.3 bringes et lille skrift om "familie-sociologisk analyse i relation til biologiske udviklingsfaser", der er et metodisk arbejdspapir for livshistorie-rekonstruktion, medens kapitel 5.4 omhandler brugen af opsummeringer som del af den terapeutiske proces og arbejde. Kapitel 5.5 fortsætter med almene betragtninger om "menneskelige livsprocesser, psykiske forstyrrelser og psykiatri". I kapitel 5.6 bringes en anmeldelse af en bog om "Synålejomfruen" - omhandlende den kvinde der i 1826 fik udskåret 389 synåle, først antaget som slugt i vildelse, senere afsløret som stukket ind udefra. I kapitel 5.7  - "Psykiatrien ud af lægernes klør" - fremsættes en konkret kritik og en indre overskridelse af den psykiatriske og den traditionelt psykologiske tilgang til overvindelse af psykiske forstyrrelser. I dette kapitel fremlægges endvidere hvad effekten er af psykiatrisk og traditionelt arbejde med psykiske forstyrrelser - og dette er skæmmende. I det sidste kapitel - kapitel 5.8 - fremlægges et analyseredskab til praktisk realisering af sagslige arbejdsrelationer - kooperativ produktion - indenfor området af arbejdet med overvindelsen af menneskelige problemer, samt hvordan dette kan gå galt i kraft af tilstedeværelsen af en bestemt konflikttype. Denne konflikttype sættes efterfølgende på teoretisk begreb.

Kapitel 5.9 - Studenterhus-sagen - indeholder forskellige artikler, skrevet i perioden lige efter politistormen på Studenterhuset d. 20. oktober 1993. Til kapitel 5.9 er optrykt Bilag 9, omhandlende avisartikler i de første dage, samt Regnbuens politiske svar på sagen i bogen "De autonome - en bog af og om den autonome bevægelse".

 

I kapitel 6 bringes en artikel om grundbegreber for psykologisk videnskab: `selvsamfundsmæssiggørelse` og `bevidst sanselig virksomhed`.

 

Som Appendiks bringes et oplæg "Om unge og selvmord", specifikt skrevet til unge, der hænger på kanten.