STATUSRAPPORT                                                        

 

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra Socialministeriet.

 

Denne udgave af statusrapporten er til anvendelse for projekter med et tilskud over 400.000 kr.

 

Husk at skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til Tilskudssekretariatet på diskette eller via e-mail med tydelig angivelse af journalnummer i dokumentets titel og i emnefeltet!

 

Mailadressen er: rapport@sm.dk

 

Vejledning til besvarelse af de enkelte spørgsmål er indarbejdet i skemaet. De kan evt. også rette henvendelse til Karen Knudsen på telefon 33 92 92 45. Rapporten skal omfangsmæssigt være 10-15 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 6-11.

 

Baggrundsoplysninger

 

Emneord (udfyldes af FC):                             

 

Kontaktperson(er):        Københavns Kommune

 

Navn:                               Jens Aabroe Nielsen

 

Gadenavn, nr.:                 Bernstorffsgade 17

 

Postnr. & By:                  1592 København V

 

Evt. tlf. nummer?             3317 3272

 

Navn og adresse på

personen, der har udfyldt

skemaet:                         Samme som ovenfor

Reference (udfyldes af FC):                            

 

Projektets titel:

                       Gaderummet – Socialpsykologisk fristed for udstødte unge

 

Journalnummer:                     911713-0368

 

Pulje:                                       Satspuljen – støtte til initiativer for socialt udsatte grupper

 

Ansøger:                                 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune

 

Bevillingsansvarlige:             Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune                

 

Påbegyndt:                        D. 1/10  år: 2004 (leje og efterfølgende ombygning). Driftsstart 1/5 2005

 

Afsluttet:                            D.     /      år:          

 

Tilskuddets størrelse:           3.875.000  kr. pr. år i 2 år fra 1/1 04. Efterfølgende aftalt med ministeriet at 5.166.667 kr. anvendes til forberedelse/overlevelsesbudget m.v. og 2.583.333 kr. udbetales i rater a 322.916 kr. til dækning af 8/12 drift, startende 1. maj 2005.

 

Rapporttype:

                                                  Afsluttende rapport

 

                                                   Midtvejsrapport

(angiv hvilket projektår rapporten omhandler):

                                                 projektår: 2004

 

 


Spørgsmål

Besvarelse

(Udfyld  i nedenstående felt)

Vejledning til spørgsmål 1.

I spørgsmål 1 ønskes en beskrivelse af baggrunden for projektet, samt de problemstillinger der  er kendetegnende for projektets arbejdsfelt.

 

 

1.        Baggrund og problemstilling

 

 

Hvad er baggrunden for projektet?

 

 

 

 

 

Baggrunden for projektet er at hjælpe en gruppe af unge, som er hjemløse, og hvis tilværelse er præget kaos og tydelige personlige og sociale problemer. Det er personer som i kraft af tidligere erfaringer har et skeptisk forhold til almindelige hjælpe- og behandlingsmuligheder. De er præget af overlevelse og et ofte angstpræget forhold til omverdenen samt misbrug.

 

Beskriv de problemstillinger, der førte til iværksættelse af projektet. (Angiv maksimalt de tre væsentligste problemstillinger)

 

 

1) Der er tale om en gruppe unge, som det er vanskeligt at nå med kommunens egne tilbud.  2 ) Det er tale om en kombination af flere funktioner, som hver for sig og i deres indbyrdes samspil kan danne rammen for den enkelte unges forandringsproces. 

Vejledning til spørgsmål 2.

I spørgsmål 2 ønskes en beskrivelse af projektets formål – hvilke ideer og initiativer er det man ønsker at udbrede med projektet?

 

 

2.        Projektets formål.

 

Hvad er projektets formål?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektets formål er at stille en ramme til rådighed, som giver brugerne mulighed for at blive selvhjulpne personligt, socialt og økonomisk. Endvidere at være et fristed, som rummer de dobbelt udstødte gennem at yde støtte, accept, anerkendelse og muligheder for socialt samvær.


 

Spørgsmål

Besvarelse


Vejledning til spørgsmål 3

Nogle projekter omhandler efteruddannelse af personale, etablering af netværk mv., og er således ikke direkte rettet imod, hvad der kan benævnes som den primære målgruppe som for eksempel narkomaner, sindslidende, hjemløse, udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, handicappede mv. Er projektets målgruppe således personale, pårørende, medarbejdere i forvaltningen mv. beskriv da som det første i spørgsmål 3 hvilken gruppe, der er tale om, og hvor mange der deltager i projektet.

 

Er projektets målgruppe ikke personale, men udsatte grupper, beskrives i spørgsmål 3, hvordan målgruppen er opgjort for efterfølgende at beskrive målgruppens størrelse og sammensætning nærmere. Opgørelsen af alder og antal foregår ved at angive antallet i målgruppen inden for de fastsatte aldersgrupper

 

Optællingen af målgruppen kan baseres på enten en optælling af antallet af kontakter projektet modtager eller en optælling af antallet af brugere i projektet. Med kontakter menes det antal besøg, telefonhenvendelser e.l. som projektet modtager i løbet af et år. Måler man antal kontakter kan der optræde gengangere blandt brugerne. I modsætning hertil er optælling af målgruppen ud fra antallet af brugere baseret på, hvor mange forskellige brugere, der reelt er tilknyttet projektet . Måler man målgruppen ud fra antallet af brugere, optælles det altså ikke, hvor mange gange brugerne opsøger projektet, men hvor mange forskellige brugere, der opsøger projektet. Er der anvendt andre metoder til at optælle målgruppens størrelse bedes det beskrevet.

 

3.         

Målgruppe

 

Hvem er projektets målgruppe?

(Beskriv kort målgruppen)

Mennesker i alderen 18 til 30 år. Dels hjemløse, hvis tilværelse er præget af kaos og tydelige personlige og sociale problemer. Dels folk med bolig og igangværende uddannelsesforløb, som hænger tyndt personligt og socialt i en marginaliseret position, er uden bagland og med et meget skrøbeligt økonomisk grundlag.

For målgruppen gælder endvidere at det er mennesker, som i kraft af deres tidligere erfaringer har et skeptisk forhold til de almindelige hjælpe- og behandlingsmuligheder. De er præget af en dårlig sundhedstilstand.

For mange har livet i gademiljøet betydet, at de bl.a. klarer sig ved kriminalitet. Manges tilværelse er låst fast i en minimal tilværelse, præget af ren overlevelse og et vanskeligt, ofte angstpræget forhold til omverdenen samt misbrug.

 

Er projektets målgruppe personale, medarbejdere i forvaltningen eller lignende grupper – eksempelvis i forbindelse med et projekt om efteruddannelse?

 

(Sæt kryds)

 

 Ja:

 

(Hvis ja angiv da antallet af deltagere i projektet, og angiv også hvilke personalegrupper mv., der er tale om.)

 

x Nej:

 

Hvordan er målgruppen opgjort?

 

(Sæt kun et kryds)

 

x Antal kontakter: Opgørelsen er ud fra ”særlig kontakt”, dvs. der er indgået en aftale om hjælp/støtte/samtale/ intervention på et eller andet punkt eller niveau.

 

Gennemsnitligt i 2004 er der:

20 bo´ere (2/3 i forløb/handleplan, 1/3 nye)

60 i psykologiske løb ( 45 i længere samtaler pr uge, evt. med inddragelse af kroppen, udadgående arbejde o.a.)

 

Værestedsbrugere registreres ikke, men ligger omkring 200 forskellige høveder om ungen.

 

 

 

Angiv hvor mange i målgruppen der er inden for hver aldersgruppe i nedenstående tabel?:

 

0 – 10 år

11 – 18 år

19 – 30 år

31 – 67 år

>67 år -

 

     

 

 

 

     

 

 

 

      

 

 

 

     

 

 

 

     

 

 


 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 4.

Spørgsmål 4 besvares ud fra, hvilke problemstillinger der karakteriserer den primære målgruppe – altså den gruppe som projektets deltagere arbejder med/for til daglig.

 

 

4.         

Projektets primære problemstillinger

 

Hvilke problemstilling(er) karakteriserer målgruppen? Angiv de tre væsentligste problemstillinger, gerne i prioriteret rækkefølge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Angiv problemstillingerne i nedenstående felt)

 

Der er generelt tale om psykisk sårbare med tydelige personlige og sociale vanskeligheder. Det gælder for nogle at de er egentlig psykisk syge.

 

Af vigtige problemstillinger skal nævnes:

 

1. Der er en overvægt af personer, som af personlige og økonomiske grunde ikke magter at bo i egen bolig, eller kun lige magter det via støtte fra Gaderummet. Mange har forsøgt i perioder, men har opgivet og er vendt tilbage til en omflakkende tilværelse uden fast opholdssted.

 

2. En væsentlig del af de unge har et problematisk forhold til de sociale myndigheder, herunder disses medarbejdere. For en betydelig del betyder det, at de i perioder er uden forbindelse til det sociale system.

 

3 Livet i gademiljøet har for mange betydet, at de blandt andet har måttet klare sig ved kriminalitet. De medfører at de har en plettet straffeattest, hvilket besværliggør deres muligheder for at få arbejde. Mange har samtidig et stort efterslæb i form af ubetalte bøder og uafsonede straffe. Disse forhold medfører, at nogle fastholdes i en marginaliseret situation, og at mange har vanskelighed ved at komme i gang med en anden form for tilværelse.

 


 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 5.

Nedenfor ønskes en angivelse af antallet af ansatte i projektet og deres uddannelsesmæssige baggrund. Derudover ønskes en angivelse af antallet af frivillige i projektet. Ansatte defineres som den gruppe i projektet, der er aflønnet af projektet. Frivillige defineres som, personer, der arbejder ulønnet i projektet. Endelig ønskes en besvarelse af dels, hvilke parter, der, foruden Socialministeriet, har været involveret i projektet, dels hvordan finansieringen af projektet er konstrueret.

 

5.        Ansatte og samarbejdspartnere

 

Hvor mange er fuldtidsansatte i projektet?

 

Ca. 5 – 6 (endnu ikke helt fastlagt)

 

 

 

Hvor mange er deltidsansatte i projektet?

 

 

 

Kan endnu ikke siges

 

Hvor mange er frivillige?

 

Kan endnu ikke siges

Angiv antal ansatte inden for hver uddannelsesgruppe:

 

Socialfaglig uddannelse:                                  

 

Sundhedsfaglig uddannelse:

 

Erhvervsuddannelse:

 

Andet (erhvervsrelateret erfaring eller lign.):

 

 

 

 

Kan endnu ikke besvares, men der vil blive lagt vægt på at den stedets medarbejdere har en tværfaglig uddannelsesbaggrund. 

Er der foruden Socialministeriet andre parter, som deltager i finansieringen af projektet, f.eks. via kontorlokaler, lønninger eller andet? I så fald hvem?

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i finansieringen via en overførsel fra 2004 til 2005 af et mindre forbrug på 840.000 kr. Beløbet er besluttet anvendt til delvis dækning af udgifter til indretningen af de nye lokaler i Rådmandsgade 60.

Hvor stor en andel udgør anden finansiering af projektets samlede finansiering?

 

De 840.000 kr. skal sættes i forhold til det af Socialministeriet bevilgede tilskud på 3.875.000 kr. for hvert af årene 2004 og 2005. 

Samarbejder projektet med andre parter f.eks. via styregruppe eller andet fra kommune(r), amt, organisationer, frivillige mv.?

 

 

 

Projektet vil blive organiseret som en selvejende institution i form af en fond. Der er løbende kontakt mellem Gaderummet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er ikke herudover tænkt etableret samarbejde med andre parter .


Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 6

Spørgsmål 6 omhandler projektets metodiske baggrund. Her ønskes en uddybende beskrivelse af de overvejelser og fremgangsmåder, der er valgt i projektet.

 

6.        Metode

 

Hvilke faglige overvejelser og strategier er anvendt for at nå projektets mål?

 

 

Følgende principper er grundlag for livet i Gaderummet.

Myndiggørelse.

Det tilstræbes at støtte den unge til at træffe beslutninger vedr. egne forhold og de fælles forhold, der vedrører Gaderummet samt påvirke de samfundsmæssige rammer.

Ligeværdighed.

Brugerne, frivillig og medarbejdere betragtes som ligeværdige. 

Krav om udvikling.

Der ydes med og modspil som hviler på et krav om udvikling i perspektivet på den enkeltes tilværelse.

Deltagelse.

De unge deltager på alle niveauer.

Tilgængelighed.

Gaderummet er åbent for alle, der ikke har et andet sted at gå hen.

Rummelighed.

Ingen afvises uanset hvilket udtryk deres personlige og sociale problem måtte have.

Helhed, sammenhæng og kontinuitet.

Det tilstræbes at skabe et tilbud som i sin helhed og sammenhæng støtter den unge i skabe en meningsfuld hverdag og perspektiv på hverdagen.

Mål og handleplaner.

Gaderummet går aktivt ind i samarbejdet med de unge om formulering af mål og handleplan.

Vejledning til spørgsmål 7

Her ønskes en beskrivelse af de redskaber, der er anvendt, for at understøtte metoden og opnå projektets mål. Her tænkes bl.a. på, om der er anvendt særlige tilgange for få kontakt til målgruppen.

 

7.        Redskaber/ aktiviteter

 

Beskriv hvilke konkrete redskaber, der er  anvendt i projektet?

 

 

Gaderummet indeholder tre funktioner, som hver for sig og sammen udgør og er base for de konkret anvendte metoder.

1.        En døgnåben værestedsfunktion med mulighed for akut overnatning.

2.        En rådgivningsfunktion

3.        En bofunktion.

Værestedsfunktionen.

Det primære ved funktionen er at det skal være et fristed, hvor den enkelte kan være uden at føle sig presset af krav om bestemte præstationer eller en bestemt adfærd.  Funktionen rummer en række aktiviteter, som kan støtte den enkelte i hverdagen.

Disse aktiviteter omfatter bade- og vaskefaciliteter, køkken med mulighed for fællesspisning, forskellige værksteder, fitnessrum, PC-værksted, bibliotek og læserum, samt mulighed for deltagelse i udflugter og  ture. Endvidere omfatter værestedsfunktionen mulighed for akut overnatning, undervisning samt offentlige møder med det formål at åbne Gaderummet op i forhold til lokalområdet.

Rådgivningsfunktionen. 

Skal fungere som et supplement til de almindelige hjælpe og behandling. De unge kan enten benytte rådgivningen eller værestedet. I andre tilfælde er det omvendt. I sit samspil kan Gaderummet udgøre et fast holdepunkt for de unge. For nogles vedkommende i kraft af samspillet mellem rådgivningen og værestedet. Arbejdet i rådgivningen hviler på følgende principper:

Arbejde på den unges præmisser, hvor det er den unges opfattelse af egne problemer, der er udgangspunkt for samarbejdet.  

Total åbenhed om alle informationer, hvor fokus forbliver på den unge og hvor styringen forbliver i den unges hænder.

Invitation til samarbejde, hvor dét, der stiller sig for den unge, er den individuelle/sociale/fælles arbejdsgenstand. Der er således ingen skjulte dagsordener i samarbejdet, hverken i tilgange eller i metoder. Der anlægges et subjektperspektiv på arbejdet.

 

Bofunktionen.

Bofunktionen omfatter flere forskellige former for overnatningsmuligheder. Det drejer sig om følgende:

Sofaen: Sovefunktion i åbent rum med sofaer, hvor brugeren kan komme direkte fra gaden.  Planlagt i stueplan med plads til at rumme op til 5 personer.

Pusterummet: Sovefunktion bestående af 2 værelser med plads til 2 i hver værelse og med tekøkken. Planlagt på 1. sal. Plads til at rumme op til 4 personer.

Amokrummet: Rum hvor brugeren kan tillade sig at gå amok i forbindelse med de forskellige problemstillinger vedkommende er udsat for. Planlagt i stueplan. Plads til 1 person.

Soveafsnit: Planlagt i stueplan. Bestående af 2 enheder med plads til flere sovende i hver enhed. Foreløbigt planlagt til at rumme op til 10 – 20 personer.

Bokollektiv: Planlagt på 1. sal. Kollegielignende. 3 værelser med plads til 1 person i hvert værelse.  Plads til at rumme i alt 3 personer.

Vejledning til spørgsmål 8

Spørgsmålet omhandler projektets resultater. Her tænkes på hvilken viden og erfaring der er opnået, og hvilke konkrete tiltag der er gennemført  Spørgsmålet er opdelt i fire underspørgsmål.

 

 

8.        Projektets resultat(er)

 

 

Beskriv hvilke resultater I har opnået i forhold til projektets formål (som angivet i spørgsmål 2).

 

 

Kan endnu ikke angives, da projektet endnu ikke er i drift i forhold i de fremtidige lokalemæssige rammer og med den planlagte bemanding.

Beskriv hvilke andre resultater, der evt. er opnået i projektperioden.

 

 

 

Samme svar som ovenfor 

Hvordan kan det konstateres, at projektet har opnået de beskrevne resultater? - Beskriv konkrete træk, f.eks. vedr. målgruppen, adfærdsmønstre, aktiviteter, samarbejde mv.

 

 

 

 

Samme svar som ovenfor

Er der resultater, som projektet evt. endnu ikke har nået, eller evt. helt har måtte opgive?.

 

 

 

 

Samme svar som ovenfor


 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 9

Spørgsmål 9 skal besvares ud fra om der i projektet er foretaget ændringer i forhold til det, der var planlagt for projektet. Ofte sker der ændringer enten i forhold til målgruppen eller i forhold til, hvordan man vil gribe problemet an. Såfremt der er sket sådanne ændringer ønskes det uddybet.

 

9.        Afvigelser fra den oprindelige projektplan

 

Er der sket justeringer i forhold til den oprindelige projektplan, f.eks. i forhold til projektets målgruppe, tidsplan eller andet? Beskriv hvorfor og hvordan?

 

 

Projektet er blevet forsinket på grund af problemer med at finde egnede lokaler. De lokaler, som Gaderummet nu flytter ind i, blev først fundet efter at ministeriet havde givet sin bevilling, og først på dette tidspunkt var det muligt at opgøre størrelsen af de nødvendige udgifter til ombygning og indretning af Gaderummets fremtidige lokaler. Der har på den baggrund været en  korrespondance mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og ministeriet med henblik på ministeriets godkendelse af, at en del af de bevilgede driftsmidler blev konverteret til anlægsmidler. Ministeriet har med brev af 1. februar 2005 godkendt den ovenfor i rubrikken ”baggrundsoplysninger” angivne fordeling af de samlede midler på henholdsvis anlægsmidler og driftsmidler.  

Vejledning til spørgsmål 10 & 11.

I spørgsmål 10 og 11 skal projekterne beskrive hvilke succeser og vanskeligheder, der har været i projektperioden. Det må understreges at en beskrivelse af evt. problemer er lige så væsentlig som beskrivelserne af de positive oplevelser.

 

10.     Væsentlige succeser

 

Beskriv hvad der er lykkedes særligt godt i projektforløbet. (Beskriv de tre væsentligste succeser)

 

 

Kan endnu ikke besvares, da projektet endnu ikke er startet. Der skal dog peges på, at der i det hidtidige forberedende skridt har der været et udmærket samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen omkring ombygningen af de nye lokaler.

 

11.      Væsentlige problemer

 

Beskriv hvad der har været særligt vanskeligt i projektforløbet.(Beskriv de tre væsentligste problemer)

 

 

 

 

 

 

 

 

Kan endnu ikke besvares.

Vejledning til spørgsmål 12 & 13

Her ønskes en beskrivelse af de overvejelser eller kommentar, som projektet ønsker at videregive til andre, der evt. skal påbegynde et lignende projekt. Ved spørgsmål 13 skal fremtidige projektplaner beskrives, såfremt der er tale om en midtvejsrapport.

 

12.     Andre kommentarer eller refleksioner

 

Evt. andre erfaringer, råd til andre projektmagere mv.

 

 

 

 

Der har været stor politisk bevågenhed omkring Gaderummet og det administrative forløb har været både langvarigt og kompliceret med mange involverede følelser. Efter at der nu er fundet egnede lokaler er der kommet en betydelig grad af ro over projektet og både medarbejderne og de unge i Gaderummet glæder sig til at flytte til nyrenoverede og meget mere rummelige lokaler.   

 

 

13.     Fremtidige projektplaner (udfyldes hvis midtvejsrapport).

 

Beskriv planerne for resten af projektperioden.

 

 

 

Indretningen af Gaderummets nye lokaler på adressen Rådmandsgade 60, 2200 Nørrebro skrider planmæssigt frem. Det forventes, at Gaderummet kan flytte ind i slutningen af april måned 2005. 

 

Ejendommen i Rådmandsgade 60 er en trelænget 2 etages bygning med kælder. Ejendommen er beliggende i et kvarter med blandet erhvervs og boligbyggeri og må vurderes som meget velegnet i forhold til Gaderummets målgruppe. 

 

Gaderummet vil blive indpasset med bofunktion, opholds- funktioner, rådgivningsfunktioner og værkstedsfunktioner. Endvidere er der planlagt diverse personalerum.

 

Med indflytning i de nye lokaler vil Familie- og Arbejds- markeds forvaltningen kunne igangsætte godkendelses- procedure efter servicelovens § 94 a.

 

Der foreligger aftale mellem Gaderummet, Familie- og Arbejds- markedsforvaltningen og Embedslægeinstitutionen om igangsætning af et sundhedsfagligt tilsyn, ligeledes når Gaderummet flytter i nye lokaler. Tilsynet indebærer to anmeldte sundhedsfaglige tilsynsbesøg om året.

 

Der er endvidere indgået aftale mellem Gaderummet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om et løbende   skærpet socialfagligt tilsyn med Gaderummet. Aftalen indebærer, at forvaltningen aflægger to uanmeldte tilsynsbesøg i Gaderummet hvert år. 

 

Der forventes indgået aftale mellem Gaderummet og H:S om at H:S stiller psykiatrisk bistand til rådighed for Gaderummet.

 

Der foreligger udkast til vedtægter for Gaderummet, der indebærer, at tilbuddet organiseres som et fond. Gaderummet har korresponderet med Civilretsdirektoratet om indholdet af vedtægterne og Civilretsdirektoratet har over for forvaltningen tilkendegivet, at man er indstillet på at godkende Gaderummet som et fond på det nu foreliggende grundlag, når forvaltningen har godkendt Gaderummet.

 

 

 

 


 

Vejledning til spørgsmål 14

Er der tale om en afsluttende rapport bedes man besvare spørgsmål 14, som omhandler forankringen af projektet. Med forankring af projektet menes om projektet fortsætter efter støtteperiodens ophør. Forankring kan have forskellig karakter. Man kan her skelne mellem forankring af projektet og forankring af ideerne/erfaringerne. Forskellen er, at ved forankring af projektet fortsætter projektet mere eller mindre uændret, hvorimod projektet ved forankring af ideerne/erfaringerne kan ophøre, men erfaringerne implementeres i eksempelvis andre dele af den (amts)kommunale forvaltning eller den frivillige verden. Desuden bedes det uddybet hvilken form for forankring, der er tale om.

 

 

14.     Forankring (udfyldes hvis afsluttende rapport).

 

Er der gjort tiltag for at projektet vil opnå forankring? I så fald hvilke? Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været?

 

 

 

 


Vejledning til spørgsmål 15

I spørgsmål 15 skal besvares, hvis viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til andre. I den forbindelse ønskes det beskrevet, hvorledes en sådan formidling er foregået. Har der eksempelvis været afholdt seminarer, har man anvendt internettet eller lignende?

15.     Formidling

Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem og hvordan?

 

 

 

Son nævnt er der stor politisk bevågenhed omkring Gaderummet og også i pressen er der interesse. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er løbende orienteret om status for projektet og har i den forbindelse fået forelagt forskellige spørgsmål til stillingtagen. Der er ikke herudover taget nye initiativer til at formidle kendskab til projektets eksistens og/eller resultater til andre.