STATUSRAPPORT
Statusrapporten
er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra
Socialministeriet.
Denne udgave af statusrapporten er til anvendelse
for projekter med et tilskud over 400.000 kr.
Husk at skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til Tilskudssekretariatet på diskette eller via e-mail med tydelig angivelse af journalnummer i dokumentets titel og i emnefeltet!
Mailadressen er: rapport@sm.dk
Vejledning
til besvarelse af de enkelte spørgsmål er indarbejdet i skemaet. De kan evt.
også rette henvendelse til Karen Knudsen på telefon 33 92 92 45. Rapporten skal
omfangsmæssigt være 10-15 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål
6-11.
Spørgsmål |
Besvarelse (Udfyld i nedenstående felt) |
|
Vejledning til spørgsmål 1. I
spørgsmål 1 ønskes en beskrivelse af baggrunden for projektet, samt de
problemstillinger der er
kendetegnende for projektets arbejdsfelt. |
||
1.
Baggrund og problemstilling |
Hvad
er baggrunden for projektet? |
Baggrunden
for projektet er at hjælpe en gruppe af unge, som er hjemløse, og hvis
tilværelse er præget kaos og tydelige personlige og sociale problemer. Det er
personer som i kraft af tidligere erfaringer har et skeptisk forhold til
almindelige hjælpe- og behandlingsmuligheder. De er præget af overlevelse og
et ofte angstpræget forhold til omverdenen samt misbrug. |
Beskriv de problemstillinger, der førte til iværksættelse af projektet. (Angiv maksimalt de tre væsentligste problemstillinger) |
1) Der
er tale om en gruppe unge, som det er vanskeligt at nå med kommunens egne
tilbud. 2 ) Det er tale om en
kombination af flere funktioner, som hver for sig og i deres indbyrdes
samspil kan danne rammen for den enkelte unges forandringsproces. |
|
Vejledning til spørgsmål 2. I
spørgsmål 2 ønskes en beskrivelse af projektets formål – hvilke ideer og
initiativer er det man ønsker at udbrede med projektet? |
||
2.
Projektets formål. |
Hvad
er projektets formål? |
Projektets
formål er at stille en ramme til rådighed, som giver brugerne mulighed for at
blive selvhjulpne personligt, socialt og økonomisk. Endvidere at være et
fristed, som rummer de dobbelt udstødte gennem at yde støtte, accept,
anerkendelse og muligheder for socialt samvær. |
Spørgsmål |
Besvarelse |
|
Vejledning til spørgsmål 4. Spørgsmål 4 besvares ud fra, hvilke problemstillinger der karakteriserer den primære målgruppe – altså den gruppe som projektets deltagere arbejder med/for til daglig. |
||
4.
Projektets
primære problemstillinger |
Hvilke problemstilling(er) karakteriserer målgruppen?
Angiv de tre væsentligste problemstillinger, gerne i prioriteret rækkefølge. |
(Angiv problemstillingerne i
nedenstående felt) Der er
generelt tale om psykisk sårbare med tydelige personlige og sociale
vanskeligheder. Det gælder for nogle at de er egentlig psykisk syge. Af
vigtige problemstillinger skal nævnes: 1. Der
er en overvægt af personer, som af personlige og økonomiske grunde ikke
magter at bo i egen bolig, eller kun lige magter det via støtte fra
Gaderummet. Mange har forsøgt i perioder, men har opgivet og er vendt tilbage
til en omflakkende tilværelse uden fast opholdssted. 2. En
væsentlig del af de unge har et problematisk forhold til de sociale
myndigheder, herunder disses medarbejdere. For en betydelig del betyder det,
at de i perioder er uden forbindelse til det sociale system. 3
Livet i gademiljøet har for mange betydet, at de blandt andet har måttet
klare sig ved kriminalitet. De medfører at de har en plettet straffeattest,
hvilket besværliggør deres muligheder for at få arbejde. Mange har samtidig
et stort efterslæb i form af ubetalte bøder og uafsonede straffe. Disse
forhold medfører, at nogle fastholdes i en marginaliseret situation, og at
mange har vanskelighed ved at komme i gang med en anden form for tilværelse. |
Spørgsmål |
Besvarelse |
|
Vejledning til spørgsmål 5. Nedenfor ønskes en angivelse af antallet af ansatte i projektet og deres uddannelsesmæssige baggrund. Derudover ønskes en angivelse af antallet af frivillige i projektet. Ansatte defineres som den gruppe i projektet, der er aflønnet af projektet. Frivillige defineres som, personer, der arbejder ulønnet i projektet. Endelig ønskes en besvarelse af dels, hvilke parter, der, foruden Socialministeriet, har været involveret i projektet, dels hvordan finansieringen af projektet er konstrueret. |
||
5.
Ansatte og samarbejdspartnere |
Hvor
mange er fuldtidsansatte i projektet? |
Ca. 5
– 6 (endnu ikke helt fastlagt) |
Hvor
mange er deltidsansatte i projektet? |
Kan
endnu ikke siges |
|
Hvor
mange er frivillige? |
Kan
endnu ikke siges |
|
Angiv antal ansatte inden for hver uddannelsesgruppe: Socialfaglig
uddannelse: Sundhedsfaglig
uddannelse: Erhvervsuddannelse: Andet
(erhvervsrelateret erfaring eller lign.): |
Kan
endnu ikke besvares, men der vil blive lagt vægt på at den stedets
medarbejdere har en tværfaglig uddannelsesbaggrund. |
|
Er der foruden Socialministeriet andre parter, som deltager i finansieringen af projektet, f.eks. via kontorlokaler, lønninger eller andet? I så fald hvem? |
Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i finansieringen via en overførsel
fra 2004 til 2005 af et mindre forbrug på 840.000 kr. Beløbet er besluttet
anvendt til delvis dækning af udgifter til indretningen af de nye lokaler i
Rådmandsgade 60. |
|
Hvor
stor en andel udgør anden finansiering af projektets samlede finansiering? |
De
840.000 kr. skal sættes i forhold til det af Socialministeriet bevilgede
tilskud på 3.875.000 kr. for hvert af årene 2004 og 2005. |
|
Samarbejder
projektet med andre parter f.eks. via styregruppe eller andet fra kommune(r),
amt, organisationer, frivillige mv.? |
Projektet
vil blive organiseret som en selvejende institution i form af en fond. Der er
løbende kontakt mellem Gaderummet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Der er ikke herudover tænkt etableret samarbejde med andre parter . |
|
Spørgsmål |
Besvarelse |
|
Vejledning til spørgsmål 6 Spørgsmål
6 omhandler projektets metodiske baggrund. Her ønskes en uddybende
beskrivelse af de overvejelser og fremgangsmåder, der er valgt i projektet. |
||
6.
Metode |
Hvilke
faglige overvejelser og strategier er anvendt for at nå projektets mål? |
Følgende
principper er grundlag for livet i Gaderummet. Myndiggørelse. Det
tilstræbes at støtte den unge til at træffe beslutninger vedr. egne forhold
og de fælles forhold, der vedrører Gaderummet samt påvirke de samfundsmæssige
rammer. Ligeværdighed. Brugerne,
frivillig og medarbejdere betragtes som ligeværdige. Krav om udvikling. Der
ydes med og modspil som hviler på et krav om udvikling i perspektivet på den
enkeltes tilværelse. Deltagelse. De
unge deltager på alle niveauer. Tilgængelighed. Gaderummet
er åbent for alle, der ikke har et andet sted at gå hen. Rummelighed. Ingen
afvises uanset hvilket udtryk deres personlige og sociale problem måtte have.
Helhed, sammenhæng og
kontinuitet. Det
tilstræbes at skabe et tilbud som i sin helhed og sammenhæng støtter den unge
i skabe en meningsfuld hverdag og perspektiv på hverdagen. Mål og handleplaner. Gaderummet
går aktivt ind i samarbejdet med de unge om formulering af mål og handleplan.
|
Vejledning til spørgsmål 7 Her
ønskes en beskrivelse af de redskaber, der er anvendt, for at understøtte
metoden og opnå projektets mål. Her tænkes bl.a. på, om der er anvendt
særlige tilgange for få kontakt til målgruppen. |
||
7.
Redskaber/ aktiviteter |
Beskriv hvilke konkrete redskaber, der er anvendt i projektet? |
Gaderummet
indeholder tre funktioner, som hver for sig og sammen udgør og er base for de
konkret anvendte metoder. 1.
En
døgnåben værestedsfunktion med mulighed for akut overnatning. 2.
En
rådgivningsfunktion 3.
En
bofunktion. Værestedsfunktionen. Det
primære ved funktionen er at det skal være et fristed, hvor den enkelte kan
være uden at føle sig presset af krav om bestemte præstationer eller en
bestemt adfærd. Funktionen rummer en række
aktiviteter, som kan støtte den enkelte i hverdagen. Disse
aktiviteter omfatter bade- og vaskefaciliteter, køkken med mulighed for
fællesspisning, forskellige værksteder, fitnessrum, PC-værksted, bibliotek og
læserum, samt mulighed for deltagelse i udflugter og ture. Endvidere omfatter
værestedsfunktionen mulighed for akut overnatning, undervisning samt
offentlige møder med det formål at åbne Gaderummet op i forhold til
lokalområdet. Rådgivningsfunktionen. Skal
fungere som et supplement til de almindelige hjælpe og behandling. De unge
kan enten benytte rådgivningen eller værestedet. I andre tilfælde er det
omvendt. I sit samspil kan Gaderummet udgøre et fast holdepunkt for de unge.
For nogles vedkommende i kraft af samspillet mellem rådgivningen og
værestedet. Arbejdet i rådgivningen hviler på følgende principper: Arbejde på den unges præmisser,
hvor det er
den unges opfattelse af egne problemer, der er udgangspunkt for
samarbejdet. Total åbenhed om alle
informationer,
hvor fokus forbliver på den unge og hvor styringen forbliver i den unges
hænder. Invitation til samarbejde, hvor
dét, der stiller sig for den unge, er den individuelle/sociale/fælles
arbejdsgenstand. Der er således ingen skjulte dagsordener i samarbejdet,
hverken i tilgange eller i metoder. Der anlægges et subjektperspektiv på
arbejdet. Bofunktionen. Bofunktionen
omfatter flere forskellige former for overnatningsmuligheder. Det drejer sig
om følgende: Sofaen: Sovefunktion i åbent rum med
sofaer, hvor brugeren kan komme direkte fra gaden. Planlagt i stueplan med plads til at rumme op til 5 personer. Pusterummet: Sovefunktion bestående af 2
værelser med plads til 2 i hver værelse og med tekøkken. Planlagt på 1. sal.
Plads til at rumme op til 4 personer. Amokrummet: Rum hvor brugeren kan tillade
sig at gå amok i forbindelse med de forskellige problemstillinger vedkommende
er udsat for. Planlagt i stueplan. Plads til 1 person. Soveafsnit: Planlagt i stueplan.
Bestående af 2 enheder med plads til flere sovende i hver enhed. Foreløbigt
planlagt til at rumme op til 10 – 20 personer. Bokollektiv: Planlagt på 1. sal.
Kollegielignende. 3 værelser med plads til 1 person i hvert værelse. Plads til at rumme i alt 3 personer. |
Vejledning til spørgsmål 8 Spørgsmålet
omhandler projektets resultater. Her tænkes på hvilken viden og erfaring der
er opnået, og hvilke konkrete tiltag der er gennemført Spørgsmålet er opdelt i fire
underspørgsmål. |
||
8.
Projektets resultat(er) |
Beskriv
hvilke resultater I har opnået i forhold til projektets formål (som angivet i
spørgsmål 2). |
Kan
endnu ikke angives, da projektet endnu ikke er i drift i forhold i de fremtidige
lokalemæssige rammer og med den planlagte bemanding. |
Beskriv
hvilke andre resultater, der evt. er opnået i projektperioden. |
Samme
svar som ovenfor |
|
Hvordan
kan det konstateres, at projektet har opnået de beskrevne resultater? -
Beskriv konkrete træk, f.eks. vedr. målgruppen, adfærdsmønstre, aktiviteter,
samarbejde mv. |
Samme
svar som ovenfor |
|
Er der
resultater, som projektet evt. endnu ikke har nået, eller evt. helt har måtte
opgive?. |
Samme
svar som ovenfor |
Spørgsmål |
Besvarelse |
||
Vejledning til
spørgsmål 9 Spørgsmål 9 skal besvares ud fra om der i
projektet er foretaget ændringer i forhold til det, der var planlagt for
projektet. Ofte sker der ændringer enten i forhold til målgruppen eller i
forhold til, hvordan man vil gribe problemet an. Såfremt der er sket sådanne
ændringer ønskes det uddybet. |
|||
9.
Afvigelser fra den oprindelige
projektplan |
Er der
sket justeringer i forhold til den oprindelige projektplan, f.eks. i forhold
til projektets målgruppe, tidsplan eller andet? Beskriv hvorfor og hvordan? |
Projektet
er blevet forsinket på grund af problemer med at finde egnede lokaler. De
lokaler, som Gaderummet nu flytter ind i, blev først fundet efter at
ministeriet havde givet sin bevilling, og først på dette tidspunkt var det
muligt at opgøre størrelsen af de nødvendige udgifter til ombygning og
indretning af Gaderummets fremtidige lokaler. Der har på den baggrund været
en korrespondance mellem Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen og ministeriet med henblik på ministeriets
godkendelse af, at en del af de bevilgede driftsmidler blev konverteret til
anlægsmidler. Ministeriet har med brev af 1. februar 2005 godkendt den
ovenfor i rubrikken ”baggrundsoplysninger” angivne fordeling af de samlede
midler på henholdsvis anlægsmidler og driftsmidler. |
|
Vejledning til spørgsmål 10 & 11. I
spørgsmål 10 og 11 skal projekterne beskrive hvilke succeser og
vanskeligheder, der har været i projektperioden. Det må understreges at en
beskrivelse af evt. problemer er lige så væsentlig som beskrivelserne af de
positive oplevelser. |
|||
10.
Væsentlige succeser |
Beskriv
hvad der er lykkedes særligt godt i projektforløbet. (Beskriv de tre væsentligste succeser) |
Kan
endnu ikke besvares, da projektet endnu ikke er startet. Der skal dog peges
på, at der i det hidtidige forberedende skridt har der været et udmærket
samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen omkring ombygningen
af de nye lokaler. |
|
11.
Væsentlige problemer |
Beskriv
hvad der har været særligt vanskeligt i projektforløbet.(Beskriv de tre væsentligste problemer) |
Kan
endnu ikke besvares. |
|
Vejledning til
spørgsmål 12 & 13 Her ønskes en beskrivelse af de overvejelser eller
kommentar, som projektet ønsker at videregive til andre, der evt. skal
påbegynde et lignende projekt. Ved spørgsmål 13 skal fremtidige projektplaner
beskrives, såfremt der er tale om en midtvejsrapport. |
|||
12.
Andre kommentarer eller
refleksioner |
Evt.
andre erfaringer, råd til andre projektmagere mv. |
Der
har været stor politisk bevågenhed omkring Gaderummet og det administrative
forløb har været både langvarigt og kompliceret med mange involverede
følelser. Efter at der nu er fundet egnede lokaler er der kommet en betydelig
grad af ro over projektet og både medarbejderne og de unge i Gaderummet
glæder sig til at flytte til nyrenoverede og meget mere rummelige
lokaler. |
|
13.
Fremtidige projektplaner (udfyldes hvis midtvejsrapport). |
Beskriv
planerne for resten af projektperioden. |
Indretningen af Gaderummets nye lokaler på
adressen Rådmandsgade 60, 2200 Nørrebro skrider planmæssigt frem. Det
forventes, at Gaderummet kan flytte ind i slutningen af april måned
2005. Ejendommen i Rådmandsgade 60 er en trelænget 2 etages
bygning med kælder. Ejendommen er beliggende i et kvarter med blandet
erhvervs og boligbyggeri og må vurderes som meget velegnet i forhold til
Gaderummets målgruppe. Gaderummet vil blive indpasset med bofunktion, opholds-
funktioner, rådgivningsfunktioner og værkstedsfunktioner. Endvidere er der
planlagt diverse personalerum. Med
indflytning i de nye lokaler vil Familie- og Arbejds- markeds forvaltningen
kunne igangsætte godkendelses- procedure efter servicelovens § 94 a. Der
foreligger aftale mellem Gaderummet, Familie- og Arbejds-
markedsforvaltningen og Embedslægeinstitutionen om igangsætning af et
sundhedsfagligt tilsyn, ligeledes når Gaderummet flytter i nye lokaler.
Tilsynet indebærer to anmeldte sundhedsfaglige tilsynsbesøg om året. Der er
endvidere indgået aftale mellem Gaderummet og Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen om et løbende
skærpet socialfagligt tilsyn med Gaderummet. Aftalen indebærer, at
forvaltningen aflægger to uanmeldte tilsynsbesøg i Gaderummet hvert år. Der forventes indgået aftale mellem Gaderummet og H:S
om at H:S stiller psykiatrisk bistand til rådighed for Gaderummet. Der foreligger udkast til vedtægter for Gaderummet, der
indebærer, at tilbuddet organiseres som et fond. Gaderummet har
korresponderet med Civilretsdirektoratet om indholdet af vedtægterne og
Civilretsdirektoratet har over for forvaltningen tilkendegivet, at man er
indstillet på at godkende Gaderummet som et fond på det nu foreliggende
grundlag, når forvaltningen har godkendt Gaderummet. |
|
Vejledning til spørgsmål 14Er der tale om en afsluttende rapport bedes man besvare
spørgsmål 14, som omhandler forankringen af projektet. Med forankring af
projektet menes om projektet fortsætter efter støtteperiodens ophør.
Forankring kan have forskellig karakter. Man kan her skelne mellem forankring af projektet og forankring af ideerne/erfaringerne.
Forskellen er, at ved forankring af
projektet fortsætter projektet mere eller mindre uændret, hvorimod
projektet ved forankring af
ideerne/erfaringerne kan ophøre, men erfaringerne implementeres i
eksempelvis andre dele af den (amts)kommunale forvaltning eller den
frivillige verden. Desuden bedes det uddybet hvilken form for forankring, der
er tale om. |
||
14.
Forankring (udfyldes hvis afsluttende rapport). |
Er der
gjort tiltag for at projektet vil opnå forankring? I så fald hvilke? Hvad har
udfaldet af forankringstiltagene været? |
|
Vejledning til spørgsmål 15 I
spørgsmål 15 skal besvares, hvis viden om projektets eksistens og/eller
resultater er videregivet til andre. I den forbindelse ønskes det beskrevet,
hvorledes en sådan formidling er foregået. Har der eksempelvis været afholdt
seminarer, har man anvendt internettet eller lignende? |
||
15.
Formidling |
Er
projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem og
hvordan? |
Son
nævnt er der stor politisk bevågenhed omkring Gaderummet og også i pressen er
der interesse. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er løbende orienteret om
status for projektet og har i den forbindelse fået forelagt forskellige
spørgsmål til stillingtagen. Der er ikke herudover taget nye initiativer til
at formidle kendskab til projektets eksistens og/eller resultater til
andre. |