Regnskabsaflæggelse for året 2004, afgivet 18.februar 2005 ved: Kalle Birck-Madsen, daglig leder i Gaderummet-Regnbuen, faglig ansvarlig i rådgivningen.
Regnskabsberetning for året 2004.
Teknisk-administrative arbejdsopgaver.
Regnskabsopsætning og afvikling.
2. Regnskabsoversigt. Anvendelse af midler.
Daglige indkøb og Folkekøkken.
Hovedpungen, udlæg, udlån og tab.
4. Gaderummet-Regnbuen 2004 KONTOPLAN
5. Åbningssaldi 1.januar 2004.
6. Regnskabsoversigt for år 2004.
7. Kommentarer til økonomien år 2004.
A. Forbrugte midler: Konto 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19.
B. Indkomne midler: Konto 20, 21 og 22:
8. Afrapportering de enkelte konto.
10. Årsregnskab. Resultat og balance efter efterposteringer.
12. Oplysninger til Told & Skat for 2004.
13. Revideret regnskab 2004 v/ statsautoriseret revisor Finn Nielsen.
14. Revisionsprotokol 2004 v/ Finn Nielsen.
Regnskabet er foreningens 9. årsregnskab med statsautoriseret revisor. Regnskabet er opbygget som et dobbelt bogholderi ud fra en konterings-nøgle for alle udgifter og indtægter på stedet. Til og med år 2004 er konteringsnøglerne i regnskabet overført og tilpasset ud fra tidligere års regnskab, der har taget deres udgangspunkt i afregning til Socialministeriet.
I 2005 overgår foreningen til den ”Selvejende institution (fond) Gaderummet-Regnbuen”, der på formelt plan virker fra den dag i april-maj 2005, hvor der flyttes ind i vores nye lokaler i Rådmandsgade 60 på Ydre Nørrebro.
For kommende regnskabsafvikling betyder dette, at regnskabet for 2005 opbygges og afvikles ud fra instruks fra Familie- og Arbejdsmarkeds Forvaltningen i København og med brug af konteringsnøglerne i ”Regnskabsskema 2005 Amtskommunal”. Regnskabet for 2005 sættes fra årsskiftet op efter de nye instrukser for selvejende institutioner. Der bliver således et regnskabsmæssigt tilpasningsproblem, når foreningen med flytningen ændrer status, men ved at tage udgangspunkt i de nye instrukser fra start af 2005, bliver dette mindre omfattende og kan gennemføres liniært [1].
Hovedparten af bærende midler for foreningens drift i år 2004 [3] er kommet fra Københavns Kommune, Familie- og ArbejdsmarkedsUdvalget i form af et ”overlevelses/nødbudget” på 145.000 kr. om måneden. Nødbudgettet startede i marts 2002 og var dengang på 100.000 om måneden. Hertil kommer i år 2004 også særskilte mindre bevillinger til dækning af ekstraordinære udgiftsposter ifm. foreningens driftsmæssige sager omkring udflytning fra det nuværende lejemål i Baghuset på Nørrebrogade 56. Fra tidligere år har foreningen det problem, at den likviditetsmæssige status hele tiden er tæt på 0 kroner, således at der ikke over tid er til selv små afvigelser/ændringer i driften. Det har været et evigt puslespil at sikre, at udgifter til tiden har kunnet dækkes – hvilket langt fra altid har været muligt.
Ved siden af de kommunale midler i 2004 har foreningen som tidligere år modtaget private fondsmidler. Vi modtog midler fra ”Ulla og Frode Nielsens Fond” og fra ”Akti Fonden” v/ Erik Brodam. I forhold til tidligere har vi ikke været heldige, trods store bestræbelser på at finde og søge fonde. Til gengæld har vi modtaget, specielt fra Inner Wheel kvinderne, betydelige mængder naturalier, såsom tøj og inventar til dagligdagen, lige som Inner Wheel lokalgrupper og distrikter har samlet små pengegaver ind til os. Blaagaard Kirke ved Stella Sørensen har ydet mad til vores Folkekøkken et utal af gange i årets løb, og som det havde været svært at klare sig uden, ligesom julen blev reddet herfra af Stella. Ligesom sækkene med brød fra bageren på Nørrebrogade 12 flere gange om ugen har været af uvurderlig betydning. Uden alt dette – og den bagved liggende moralske opbakning til arbejdet – havde vores overlevelse for alvor været truet igennem alle de hidtidige års skær.
Sygekassernes Helsefond har ydet støtte til et vigtigt projekt om ”Hverdagsproblemer set udefra – udviklingsperspektiver for socialt udstødte”. Projektets første del blev afviklet november 2004 med en afsluttende 14 dages sommerhustur til Bornholm. I anden del af projektet indgår ligeledes en tur. Vi planlagde ud fra, at første del af projektet kunne holdes indenfor halvdelen af de bevilgede midler på 210.000 kr., da vi ikke forventede at blive overrendt af unge, der ville med. Men vores forventninger blev gjort til skamme. Antallet af unge der ville deltage oversteg langt både forventninger og (del)økonomi, men da det ikke blev ment at det var muligt at afvise nogen frem for andre, fik alle mulighed for at komme med. Turen blev en stor succes, både i fagligt og social forstand. Projektets anden del må rettes ind herefter.
Årsskiftet markerer en foreløbig færdiggørelse af to årelange arbejdsprojekter, en serverbaseret løsning af kommunikationsfladen internt-eksternt i Gaderummet, og etableringen af en brugerdatabase for informationsopsamling og bearbejdning af forhold og vilkår, der angår arbejdet og løsningen af konkrete sociale og psykiske problemer. Det er arbejdsprojekter, der med årene har vundet stor betydning, da arbejdet med dem, blandingen af tekniske og konceptuelle opgaver, både er et arbejde med at gribe/forbedre ”Nu´et”, men også at det kan indgå i noget større som kun fantasien sætter grænser for viderebyg på. For nærværende er databasesystemet designet efter at skulle matche interaktiv onlinetilgang til data, herunder direkte brugertilgang til personlige oplysninger.
Serversystemet.
I 2001 søsattes det første pc-netværk. Men først i slutningen af 2003 var det funktionsdueligt i generel forstand, hvor man kunne forlade sig på, at det sandsynligvis virkede de fleste af døgnets timer, eller at det var muligt selv at få det til det. Siden da er computere slidt ned og opgraderet i en lind strøm, og sat i kombination med al anden elektronik og informationsteknologi. Aktiviteten herom – med Smølf som brændende ildsjæl - har ført til et etableringen af et brugerdefineret serverniveau, der siden efteråret 2004 har kørt fortrinligt og uden afgørende driftsforstyrrelser.
Databasesystemet.
Databasesystemet blev oprindeligt påbegyndt i år 2000. Perspektivet var at etablere en intern database til varetagelse af brugerdata ifm. stedets rådgivnings- og bo´er-arbejde, og gøre det således at dataene var tilgængelig for kvalitativ analyse, og dette under hensyntagen til fortrolighed, tavshedspligt og anonymitet. Arbejdet med databasen – tabel, formular og rapportdesign – har ført til en udvidelse af det oprindelige koncept. Kunne databasen samtidig varetage intern og ekstern kommunikation indenfor en generel elektronisk løsning af alle opgaver, så ville Gaderummet komme helt på højde med den teknologisk udvikling og tidens generelle krav. Aktiviteten herom har ført til konstruktionen af et generelt databasesystem til ”Intern og ekstern kommunikation, sags- og personarbejde, samt arkivering”.
Implementeringen af databasen – der først med indførelsen af serveren kunne sættes op til flerbruger-brug – er nu færdigudviklet i sine grundtræk og sat i drift via serveren. Databasesystemet består specifikt af 3 separate databaser, en ”Online database”, en ”Admin database” og en ”Lukket database”. ”Online” varetager en helt åben kommunikationskanal, a la f.eks. Messenger, som alle kan logge sig ind på; mens ”Admin” er en halvåben database, som alle med et sagsanliggende ifm. Gaderummet har tilgang til. Her sikres fuld offentlighed, gennemsigtighed og åbenhed om alle informationer. Databasen ”Lukket” er derimod en beskyttet database for fortrolige personoplysninger ifm. konkret brugerarbejde. Det er hensigten, at databasebrugergruppefladen – som aktuelt har tre ”vinduer”, eet for hver database – at denne her fra årsskiftet udbygges med informationer og links, således at den udgør en nødvendig men også tilstrækkelig startflade, hvor enhver bums som professor umiddelbart vil føle sig hjemme og hjulpet på vej med det gøremål, man nu engang sidder der for.
Der mangler et sidste løft af arbejdsprojekterne til niveauet af det internetbaserede for databaseenhederne, programmeringen af et SQL-niveau, der ubrydeligt sikrer at data kun er tilgængelig for dem, de skal være tilgængelige for. Det største problem, ved siden af koncept og kodning, er sikring af datasikkerheden. Aktuelt er denne så godt som 100%. Der er kode og kodeniveau på såvel netværk, pc-ere, selve databaserne og selve brugerniveauet i databaserne. Dette er bare ikke tilstrækkeligt ved internetløsninger. Udviklingen/etableringen af dette sidste niveau er så småt i gang, for Gaderummets snarlige flytning åbner bedre plads for arbejdet hermed.
Økonomisk har foreningen måttet bruge en del midler gennem årene på computersystemet som sådan, og på dets vedligeholdelse og opgradering, men uden donationer de sidste 2 år fra firmaer, først af 8 skærme fra RUC, dernæst af 8 og 11 computere Firma X og Nykredit, Otto Mønsteds Plads, var vi slet ikke kommet lidt i land endnu. Computerdele har været en udgiftspost, der ikke har været til at stoppe, højest bremse, for ikke at tabe, miste eller ødelægge allerede opbygget materiel. Betydningen af det Edb-mæssige i Gaderummets arbejde med unge marginaliserede er voksende. Drømmen om at opbygge/etablere en professionel netcafé, med Gaderummets nye unge som bagstoppere og udviklere, lever stadigt sejt, og dens fane løftes stadig mere.
Indtil 2003 eksisterede det teknisk-administrative parallelt med studiekredse i sociologiske og psykologiske forhold. Studiekredsene måtte herefter aflyses pga. mangel på plads, og den daglige overlevelseskamp for stedet tog på daværende tidspunkt også de sidste kræfter. Det ser ud til, studiekredsene kan komme i gang igen, og på en styrket måde, da databasesystemet nu enkelt kan gøre stedets faglige tekster, oplæg, oversættelser, arbejdspapirer osv. tilgængelige for brugere.
Regnskabet er samlet i 15 mapper:
1 mappe med regnskabspapirer omhandlende regnskabsopsætning og aflæggelse.
10 mapper med bilag nummereret fra nummer 1 til 1965, plus supplerende mappe angående Bornholmerturen oktober-november 2004.
2 mapper vedr. løn: een mappe med lønregnskab, og een mappe med årsafregning, årsoplysningssedler og Told&Skat.
1 mappe med konto-udskrifter fra 2 girokonti - een girokonto for Gaderummet og een girokonto for Regnbuen - og udskrifter for Gaderummets 2 bankkonti. Desuden findes kontoen "Kassebeholdning", hvor enhver transaktion via pung og kaffekasse er bogført.
Regnskabet indeholder således følgende 5 konti, heraf de 4 i bank og giro:
1 - Girokonto Regnbuen: 606 9231. Kalle Birck-Madsen kan hæve.
2 - Girokonto Gaderummet: 076 6399. Kalle Birck-Madsen kan hæve.
3 - Bankkonto Gaderummet 5361/0415718. Kalle Birck-Madsen er hæveberettiget
4 - Bankkonto Gaderummet: 5361/0686479. Kalle Birck-Madsen er hæveberettiget.
5 - Kassen, bestående af en hovedpung og fire bipunge, der bæres af navngivne personer, og som er her på stedet i dagligdagen, samt en kaffekasse, hvor man kan gi` sit bidrag for kaffe eller andre ydelser, og hvorfra der kan tages penge ud til køb af dagligdagsvarer til køkkenet og andet nødvendigt. Kalle har haft hovedpungen, mens bipungene har været hos Maya Thisted og Tina Ratshe. Bi-pungene indeholder et mindre beløb til indkøb af dagligdags fornødenheder, og der afregnes til hovedpungen/Kalle. Herudover er er der 2 adhoc-punge, der anvendes af rødderne og rødinderne ifm. indkøb. Adhoc-pungene afregnes til hovedpung/Kalle efter hver brug, lige som Lars Schou – der er her hver anden weekend, og står for de offentlige møder - har en pung, der afregnes efter samme skabelon som de andre punge.
Regnskabet er lavet løbende igennem hele året. Det blev først varetaget af Lotte Langgard, der kom fra ungegruppen, og som ved siden af læste HF. Da Lotte blev færdig med HF i sommeren 2004 ønsker hun at udvide sit arbejde med flere timer, hvad vi ikke kunne tilbyde, hvorfor Lotte stopper i oktober, da hun får arbejde til anden side. Vi finder da en anden regnskabsmedarbejder, der kan tage over, og som er indforstået med, at hele organisationen er under omstrukturering, og derfor kun kan love arbejde indtil flytning til nye lokaler. Dette bliver Slobodan Gavrilovich, der tidligere har haft med foreningens regnskab at gøre, og som har en uddannelse i økonomi/regnskabsføring fra Beograd Universitet [4].
Regnskabet er blevet tjekket i flere omgange:
a - Alle bilag er blevet tjekket op mht. om der var mangler, eller om de ville kunne godtages.
b - Regnskabet på PC'en er blevet stemt af.
c - Regnskabet på PC'en er efterfølgende stemt af med bilagene, konti for konti.
d - Medlemsregisteringen er stemt af ved at Medlemsdatabasen er holdt op imod medlemsindbetalingen i regnskabet på PC'en.
e – Lønregnskab er stemt af med det samlede regnskab.
Der har, ligesom tidligere år, været en vedvarende og vedholdende opgave, at få de unge til at forholde sig straight til indkøb af varer til Gaderummet. Det er gået temmelig godt, som de sidste år, i betragtning af at mange nye unge lige skal prøve ”noget”, også grundet total mangel på egne midler, eller efterfølgende må siges at have været i en psykisk tilstand, hvor det har været for vanskelligt for dem at overskue opgaven, men hvor selve opgaven er af den art, at aktiviteten herom har skubbet lidt på en udvikling i den rigtige retning for den unge. Når det er muligt uddelegeres foranstaltningen ”indkøb”, således at den unge – det være sig den, der har meldt sig til afvikling af folkekøkkenindkøb – selv kommer til at stå for at finde hjælpere til indkøb og i sidste ende også selv skal afregne til en Hoved- eller Bipung. Når det går galt er det nærliggende at spørge pågældende ung, hvad man mener der skal gøres, når nu afregningen tilbage fra de andre er så mangelfuld, som det kan være tilfældet, og det kan være svært at bære. Det være sig f.eks. at have glemt en bon – skal man sendes tilbage, og hvad hvis butikken har lukket ? Skal det gøres i morgen, og hvem husker det ? Eller hvad med hvis der mangler småpenge, og hver især viser hen til makkeren ? Hvad næste gang, der er indkøb, skal de pågældende forbliver ude af indkøbs-ordningen ? Ofte fås svaret, om det så angår en kritik af én selv eller af andre, der har kvajet sig: ”Jeg vil nægte nogen sinde at arbejde sammen med ham!”.
Det er nemt fra Gaderummets side at være mistroisk og prøve at sikre sig mod alle former for snyd og bedrag, når de unge selv skal administrere midler, fx til indkøb til Folkekøkken, men tillid og ”kvalificerede skænderier” ved sløs og forsøg på fifleri – og efterfølgende opsamling - er nok det, som man i dette arbejde kommer længst med. I denne anledning må vi benytte interne/blå bilag, med underskrift fra bruger og stab. Der er følgende uregelmæssigheder, mest knyttet til indkøb til Folkekøkken:
Mappe 1 :
Bilag nr. 53: bon eksisterer, mangler et allezoners klippekort
Bilag nr. 126: forkert bogførings tekst. Skulle være medlem er ”Stine Folvin”, og ikke ”Daniel Øhlers”
Bilag nr. 127: forkert bogførings tekst. Skulle have være medlem ”Helene Hindberg”, og ikke ”Katrine Jørgensen”.
Bilag nr. 181: er i orden, men mangler kopi af check på beløb 6.278,00 kr. - ref. til konto udskrift Nr. 46. Arb.Landsb.
Mappe 2 :
Bilag nr. 361 : er i orden, men mangler kopi af girobetaling – ref. til konto udskrift nr. 98 BG bank
Bilag nr. 308 : Fejl i sammentælling (beløb - fejl). Afregnet kr.6,25 for meget.
Mappe 3 :
Bilag nr. 458 : Tekst fejl. ”Advokatbistand” er de rigtige, ikke ”Salær ifm. Østre landsret”.
Bilag nr. 368 : Bon tabt , på beløb 239,55 kr. – Stine Jessen
Bilag nr. 535 : Bon tabt, på beløb 130,00 kr. – Maya Thisted
Mappe 4 :
Bilag nr. 555 : er i orden ,men mangler kopi af girobetaling – ref. til konto udskrift nr. 104 BG bank
Bilag nr. 601 : bon eksisterer, mangler klippekort på beløb 340,00 kr
Bilag nr. 602 : bon eksisterer, mangler klippekort på beløb 340,00 kr
Bilag nr. 631 : Dankort bon mangler på beløb 1000 kr. – ref. til konto udskrift nr. 106 BG bank
Bilag nr. 635 : Bon tabt på beløb 400,00 kr. – Zlatko Isakovic
Bilag nr. 654 : Bon tabt på klippekort 2 zoner på beløb 105,00 kr – Matshakorn
Bilag nr. 737 : bon eksisterer, men mangler klippekort på beløb 340,00 kr
Bilag nr. 742 : bon udlagt på beløb 80,00 kr – Fatima Petersen
Mappe 5 :
Bilag nr. 897 : mangler kopi af giroindbetaling – ref. til konto udskrift nr. 159 BG bank
Bilag nr. 912 : mangler navn på person: ”Jimmy Randrup” – ref. til konto udskrift nr. 50 Arbejdernes Landsbank.
Bilag nr. 910 : bon tabt på beløb 62,00 kr. – Thorbjørn Boldsen
Mappe 6 :
Bilag nr. 1074 : bon tabt, på beløb 30,00 kr. – Heidi Balker
Bilag nr. 1088 : bon tabt, men klippekort eksisterer på beløb 105,00 kr. – Maya Thisted
Bilag nr. 1106 : bon eksisterer, men mangler klippekort 2 zoner – Maya Thisted
Mappe 8:
Bilag nr. 1480 : Dankort kvittering mangler – ref. til konto udskrift nr. 127 BG bank
Bilag nr. 1481 : Codan forsikring betalt på beløb 1528,50, men girokortet mangler – ref. til konto udskrift nr. 128 BG bank
Bilag nr. 1484 : bon tabt på beløb 116,50 kr. – ref. til konto udskrift nr. 130 BG bank
Bilag nr. 1485 : bon tabt på beløb 230,00 kr. – ref. til konto udskrift nr. 130 BG bank
Mappe 10 :
Bilag nr. 1944 : mangler bankoverførselskvittering på beløb 1480,00 kr. til hjemrejse – ref. til konto udskrift nr. 72 Arb. Landsbank.
* Bilag 333 har en fejlkontering. Det skal være konto 1950, ”løn”, men tastet ind som 1949, som ”løn uden skattetræk”. Det angår konsulentbistand på kr.7.708,60 til Kirsten Hebo, cvr.nr.2666 4624, som skal afregnes som B-indkomst.
Regnskabet har følgende ledige bilagsnumre: 70, 179, 214, 219, 275, 300, 301, 330, 1183 og 1958.
Forholdet til bon på klippekort – og klippekortet i sig selv - synes at være det sværeste at ændre på, trods at det nu er flere år gammelt, at man ikke kan købe klippekort i bussen. For næsten enhver ny ung heroppe er selve klippekortet tilstrækkelig dokumentation, også selv om de inden indkøb heraf er blevet belært om det modsatte.
Som regnskabet foreligger nu, har vi ingen konstaterbare fejl. Iht. det foreliggende regnskab vil de fejl, der kan være tilbage, væsentligst være fejl i teksten vedr. en kontering, ikke selve konteringen. Det kan dog ikke udelukkes, at de fejlretninger, som er blevet foretaget ifm. revisionen, når vi er stødt på dem, har givet anledning til "sidefejl", såsom at et konteringsnummer, der er rettet på pc-eren, ikke også er blevet rettet direkte på bilaget.
Ved siden af regnskabet har stedet en Medlemsdatabase, hvor alle medlemmer er ført ind hvad angår navn, adresse og fødselsdato. Pr. 31.12.2004 havde Gaderummet 31 betalende medlemmer, hvilket er lidt mindre end sidste år. Der er i praksis - eller i dagligdagen – voldsomt mange flere brugere af Gaderummet-Regnbuen, men typisk er at gæster eller ”ydre støtter” er mere flittig til at blive medlem end de daglige brugere. Det afhænger af at huske at minde folk om medlemskab, når de har penge. Brugere opfordres til at blive medlemmer via opslag, men det indgår ikke i dagligdagen som et omdrejningspunkt, om en bruger er medlem eller ej. Og i den nuværende situation, hvor stedet er på vej ind i en Selvejende Institutions-form, er fokus på medlemmer til Gaderummets ”gamle” forening sat lidt i bero [5]. Det er endnu ikke afklaret og besluttet, hvordan denne gamle medlemsforeningen skal videreføres det nye sted. Skal den overgå til et brugerråd, eller skal brugerrådet dannes fra bunden af, på ny?
Medlemsindbetalinger til Gaderummet har fundet sted på to måder: via Gaderummets girokonto, hvad der er blevet opfordret til at benytte, eller indbetaling på stedet til indehaveren af en af pungene. I sidstnævnte tilfælde er der kun taget imod indmelding, såfremt personen selv har udfyldt girokortet.
Indkomne midler er bogført efter hvem på stedet, der er ansøger, og efter hvem der har givet/ydet.
Udgående midler som indkøb af dagligdagsvarer, redskaber osv., er gjort via giro/dankort af undertegnede, men samtidig er indkøb uddelegeret så meget som muligt ved at involvere så mange forskellige brugere som muligt i indkøb af diverse ting. Indkøb på denne måde er foretaget ved udlæg fra pung til aktivist, eller ved brug af adhoc-punge.
Det er en del af den pædagogiske praksis at inddrage brugerne i så vid udstrækning som muligt, også ift. daglige indkøb, og de utallige måder, hvorpå man kan ”kvaje sig på” – glemme/tabe bon, forlægge det købte, købe forkert og alligevel begynde at bruge det, så det ikke kan byttes, tage/gøre fællesindkøb i/til egen lomme mv. – søges gjort til en udviklingsopgave, så det kan gå bedre næste gang. Det sker også, at unge på indkøb, eller som måske bare er nede og veksle penge for Gaderummet, at de kort tid efter kommer tilbage med en håndskrevet kvittering fra politiet om, at deres penge er konfiskeret. De er blevet stoppet på gaden og har haft et udestående bødeforlæg.
Jeg skal i det følgende på noget nær detaljeniveau beskrive, i relation til forbrug, handleprocedurer og former som løsningen af opgaver, problemer og konflikter kan få, når en hverdag starter, ud- og afvikler sig. Det gøres i sigtet, at tydeliggøre eksisterende logikker, således at der er et velformuleret afsæt til diskussion og udvikling af nye handleformer overfor de helt sikkert også nye og større opgaver og problemer ved indflytningen i det nye hus foråret 2005.
Politikken på stedet er at betale efter evne, men det er meget så som så, og der er stort set ingen evne af betydning. Generelt er det ikke blevet krævet, at man betaler for brug af telefon, kaffe, en bid brød - hvis det er der - men at man som bruger af stedet anvender sin økonomiske formåen til at få gammel gæld ud af verden, fx. til DSB, politiet, boligselskaber mm., således at man kan tage herfra med (mere) rent bord. Derfor er Folkekøkkenet også frit.
Dér hvor mennesker heroppe, primært har valgt at bidrage økonomisk, er med naturalier, fx. brød og kaffe købt med til foredrag, eller hvis det har været den første i måneden, så at købe en masse madvarer til fælles brug.
Vi har stort set det forløbne år kunnet afholde Folkekøkken 2-3 dage om ugen. I nogen perioder dog færre gange om ugen pga. manglende økonomi. Det er smerteligt at iagttage, at fravær af folkekøkkenet selv over bare en lille periode, nærmest kan ses på mange unge på den måde, at de både er lidt tynde men også lidt fede i huden og oppustet i kroppen, fordi de ikke får andet at spise end det gamle brød fra bageren, som fryseren næsten altid indeholder noget af. Her har hjælpen fra kirkemenneskene fra Blaagaard Kirke været uundværlig. De har skaffet økonomi og sammen med Gaderummets unge lavet mad til Folkekøkkenet de sidste 2-3 mandage i hver måned, undtagen i sommerperioden. Ligeledes har vi fået en betydelig mængde madvarer af forskellig art til brug i køkkenet.
I forbindelse med daglige indkøb og afholdelse af Folkekøkkenet er der ofte en lille difference mellem udlæg og dét, der kommer tilbage (jf. tidligere). Vi sørger for, at manglende/ugyldige/bortkomne bon´er fra Folkekøkkenet er noteret på selve dagen, med de involveredes underskrift. Der kan også mangle nogle penge i en lille størrelsesorden, men omstændigheder kan gøre, at det nærmest bliver dysfunktionelt at gøre for meget ud af, hvem der sidst havde pungen, og hvem der husker noget andet, og dermed hvor de er blevet af. Med mellemrum tages problemerne op gennem diskussion af selve ordningen, og dens fungeren, og hvem der ikke kan finde ud af hvad mm. [6] [7].
Det samme er på spil, når vi skal hente møblement eller tøj, dyner og andre ting hos givere. Det foregår på Longjohn eller med lejet vogn eller taxa. Der skal være en ”tjekket” rod med, og som kan forestå det, men alligevel kan det gå galt. Vi kom sidst til at ridse en nymalet trappe hele vejen ned fra 3.je sal til stuen, med et skab der skulle have været skilt ad, før dets udflytning! Vi har lovet at erstatte en udbedring af det.
Op igennem 2004 har der været en del små-tyverier, dels af mobiltelefoner der har ligget fremme, dels er privat tøj og jakker blevet gennemrodet en antal gange, og værdier i form af små pengebeløb er blevet fjernet. I flere tilfælde er det et åbent spørgsmål, om noget er blevet fjernet fra en lomme gennem et tyveri, eller om det er personen selv, der i sin specielle psykosociale tilstand har mistet det på ukendt/uskøn måde [8].
I starten af 2004 tog Gaderummet i mod en pige i midten af 20-erne, som ellers havde levet på gaden som narko-prostitueret over flere år. Hun klarede den ”kolde tyrker”, men blev efter kort tid taget igen-igen for at rode i andres jakke- eller bukselommer, hvorved der tit forsvandt forskellige værdisager. Det lykkedes ikke for Gaderummet at beholde hende. Hun kunne ikke udtrykke, at hun ”ikke fremover også ville holde sig væk fra folks lommer og tasker”, ”og desuden havde hun aldrig stjålet noget fra nogen, det var andre de stjal fra hende”, som hun formulerede sig på et husmøde. På samme husmøde udtrykte mere end halvdelen af tilstedeværende unge, at de konkret var blevet bestjålet af hende, og at man på denne baggrund ikke ønskede, at hun kom ud over dagtimerne, når der var personale til stede. Man ønskede ikke igen med sikkerhed at blive bestjålet om natten, når man sov. Dette ”dagtilbud” var ikke nok for hende, så hun har vendt sig til gaden igen.
Som tidligere er det en væsentlig akse at ta´ sig af de unge, der har det værst, ikke har andre steder at gå hen eller er smidt ud fra sine vante eller eneste steder. Der er ofte et problem vedrørende fremmødeforbud for den unge ift. Socialcentret. I den tid et sådant forbud varer, evt. sat i værk pga. truende eller destruktiv adfærd ved fremmøde på Socialcentret, står den unges liv i bedste fald på stand by, hvis stedet er heldig at kunne gribe den unge med beskæftigelse indtil et normaliseret forhold til Socialcentret igen er etableret.
Unge i denne kategori er ”svære” i enhver henseende, og det giver en særegen arbejdslogik eller "stil", da inventar som stole mv. ikke holder så længe. Det være sig ved hård eller uheldig brug eller ved at tingen skulle smadres, fordi den repræsenterede noget negativt, hvilket over tid tit angår telefonen. Mangen en sagsbehandlerbesked har resulteret i en telefon som næste skrald, til at bære ud, og end ikke bare en lille ubeskadiget knap tilbage, der kan bruges i opbygningen af en næste telefon.
Men klunsning af ting afhjælper dette, og gør det til at arbejde med. Desuden er inddragelse af unge i en ”genbrugsverden” en verden, som de fleste også tager til sig. Enten er den unge en god klunser i forvejen, eller også bliver man det hurtigt, da fordelene er åbenlyse. Det er en verden, der minimerer skellet mellem integrerede og marginaliserede. På det sidste har vi oplevet at stadigt flere naboer kommer op med ting til os, som de ellers ville have sat ned i storskrald, og også at møbler og andre ting placeres på vores trappe. Der skal bare lyde en stor tak.
Med jævne mellemrum gennem året, og gennem de sidste mange år, bliver der stillet kasser med køkkenting oppe foran døren på 4.sal. Personen der kom med det, ville aldrig med ind, hvis man mødte ham. Han havde altid travlt. Han var gårdmand i en anden baggård på Nørrebro, og havde som ung selv levet på gaden.
Takling af konflikter af større eller mindre art og voldsomhed er således en del af det daglige arbejde og liv inden for dette samfundsmæssige område af marginalisering, udstødning, forarmelse og fejlbehandling [9].
Op igennem 2000 og 2001 blev det tydeligt, at der var udviklet en mere kompetent og kompleks ungegruppe, trods ungegruppens altid meget sammensatte karakter af helt nye unge, der positivt ment er ”totalt kaotiske” og gamle unge/brugere der er på vej ud, ved at flytte, eller er flyttet, eller hvor arbejde og studier tager over, og deres tilstedeværen i Gaderummets daglige liv falder væk som en kontinuerlig faktor. Udviklingen fortsatte op igennem 2002, og kan måske bedst beskrives gennem følgende ordveksling mellem socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, der ved et møde i Gaderummet spørger en ung, hvad ”I gør hvis unge er psykotiske?”. Den unge svarer: ” Der er mange forskellige former for psykoser. Der er de indadvendte og de udadvendte som fx … og …”. Og han fortalte videre.
Der er tilkommet gruppen en diskriminationsevne ift identificering af særlige psykiske tilstande, som endvidere i det daglige beriges gennem de stadige diskussioner, som dagens aviser giver anledning til, omkring den behandling og de behandlingsformer som andre unge modtager eller ikke modtager, og hvad der mere generelt skal til, også uddannelses- og erhvervsmæssigt. De unge udgør en stærk kollektiv erfaringsfond, som specielt - hvad angår unge psykotiske - er uundværlig for en adækvat støtte fra staben og rådgivningens side.
Tidligere år er der blevet talt om ”konflikter med voldelig udgang”, men også at antallet med årene er blevet færre. De er stadigvæk få, og ift. sammenlignelige steder for sådanne unge meget få. Sprut og hårde stoffer er den typiske initierende faktor, når destruktion ubestemmeligt begynder at hærge.
Foreningen har aldrig tidligere brugt urinprøver til at tjekke unge ud med. Kontakten ungegruppen og stab har været således, at man vidste det, når det var tilfældet – og handlede således herfra. Men op gennem 2003 og til midten af 2004 kom mange nye unge til Gaderummet i smågrupper af 2-3 stykker, der kendte hinanden fra deres tidligere ”sted” i systemet eller fra gadeplateauet. Voldsomt mange af disse, viste det sig lidt senere, havde et sidemisbrug af hårde stoffer, ofte blandet op med et blandingsmisbrug af psykofamaka, som de – fordi de var tidligere ”fortrolige” – hjalp hinanden med at skjule overfor andre i Gaderummet. Her blev urinprøver som realitetskonfrontatorer nødvendige, og de har været taget i brug en halv snes gange det sidste halve år.
Det var næsten muligt at stille et ”kvartals-ur” ifm. tilgangen af disse nye stofbrugende unge – som jo alle erklærede at ”der ikke var noget at komme efter hvad angik hårde stoffer”. Efter 3 måneder har nogen trappet sig ud, brudt med deres fortrolige misbrugergruppe; de resterende gerådet sig ud i den art konflikter, hvor der dømmes mistanke om junk, evt. ved at blive taget med nålen i armen. Det nytter ikke noget, at den unge forsvarer sig med, at man tager det udenfor Gaderummet, ligesom dealere altid hævder, at de kun dealer andre steder. Ved hårde stoffer må boere trække deres grænse definitivt, ellers kan de ikke være boere.
Så hver tredje måned nærmest er der et par uger, hvor nye unge omstrukturerer sig til at junk ligger i fortiden; mens andre unge vises videre til nedtrapning eller anden behandling. Flere vælger dog gaden til igen, hvis deres brug og blandingsmisbrug af hårde stoffer og psykofarmaka ekskluderer dem fra fortsat overnatning i Gaderummet, men over tid kan det også konstateres, at de får kontakt med andre herberger eller gennemgår psykiatrisk indlæggelse. Og det sker igen og igen, år efter år. Det synes at angå unge, helt uden bagland, kun med systemkontakt – socialcenter, psykiatri, misbrugsambulatorium, herberg – og med et socialt netværk af det til gaden og tidspunktet tilbudte. Deres betingelser til at håndtere deres liv i Gaderummet, hvor de ”overvinder junken på stedet” synes fraværende på et centralt punkt: der er ikke en rum, nærmest et ”rum for ex-junkier, der tager en kold tyrker”, som et kollektivt funktionselement, som der kan knyttes an til. De unge, der af sig selv skiller sig af med junken indenfor de første par måneder - hvorefter de begynder at snakke om, hvem nu af andre der skal hjælpes, og hvem der stadig ikke indrømmer sin junk, og skal hjælpes mere på vej – de synes at adskille sig, fra de unge, der ikke klarer det, ved deres evne til at knytte nye sociale kontakter, hvor den problematiske fortid for personen kan få lov at leve lidt i den fælles offentlighed, altså at der sker en potentiel ophævelse af distinktionen mellem privat og offentlig hvad angår ens handleevne, aktuel velbefindende og biografisk historie i forhold til en fælles flade i Gaderummet. Er de unge så dooped af stoffer, brugen af junk over tid, at de altid er i en tilstand, hvor de ikke helt ved hvad der er oppe og nede, så kommer de aldrig ind i nye læreprocesser med andre unge, hvor ”stof-trangen/tvangen” for en tid får lov at stå stand-by, og man får et glimt af en anden verden, der måske kan lade sig gøre – for den var der jo lige før! Udebliver disse sociale udvekslinger, og holder den unge stadig sine ”stof-kort” tæt på kroppen som et privat anliggende – ”Selvfølgelig tager jeg ikke stoffer i Gaderummet, men udenfor. Jeg troede det var accepteret”, sagt af en ny ung, da han for anden gang på 2 måneder blev nuppet på bagtrappen med en sprøjte – så skilles vejene uden noget forandrende element. Er der derimod åbnet for en art proces, hvor dialogen med den unge, fra stedet og andre unge, åbner op for fri tænkning, så at sige inde fra og ud, så vil selv en karantæne for en boer, være et formøde for næste arbejdsmøde. I sommeren 2004 boede en relativ ny ung i Folkets Park den uge, han fik karantæne fra Gaderummet pga. sprøjte og freebase. Han er nu stoffri og i gang med skolen.
Det synes at være den unges evne til gruppetilknytning, der er afgørende. Omvendt skal dette også ses ud fra ungegruppens byden den unge velkommen eller ikke, og ud fra de præmisser, som dette sker på.
Igennem 2003 og 2004 har vi søgt, når vi stødte på unge, der ikke kunne blive på stedet af ovennævnte stofgrunde, eller unge med massiv dødsdruk, som stedet ikke fortsat ville kunne rumme, at hjælpe dem økonomisk til at komme væk fra byen til en afgiftning. Der kan være en gammel ven, langt væk, eller der er noget familie man kan få lov at blive fedet op hos, hvis ellers man ikke drikker (eller stjæler som sidst). 14 dage eller en måned sådanne steder har afklaret meget for mange unge, og økonomisk er det i størrelsesorden 2000-5000 kr. til transport og diverse til sted og person. Det er ikke praktiseret at anvende medarbejderressourcer på afgiftning/nedtrapning uden for Gaderummets lokaler, så ovennævnte afhænger af den unges egen gamle (familie)-netværk, og det er for mange unge helt fraværende.
Hvis det forandrende element ikke indfinder sig, eller kan fremskaffes, fås ad åre en ung på førtidspension på social eller psykisk indikation, eventuelt i beskyttet bolig/værksted. Det må gennemtænkes i det nye Gaderum, hvordan disse unge og Gaderummet ikke bare bliver en gennemgangsfase i hinandens liv, men et forandrende forhold ud af marginaliteten.
Unge med retspsykiatrisk baggrund, som har forladt deres anbringelsessted, eventuelt pådømt til psykiatrisk behandling, er også et gennemgående opdukkende forhold i Gaderummet. Vi formidler kontakt tilbage, søger udredning af baggrunden for at det kom så vidt, også efter at behandlingsdommen var sat i værk. Vores intervention ender gennemgående med godt resultat. Vi synes at være et lille enzym, der binder parterne op på at skulle tage hinanden alvorligt, trods diktumet om ”den syges mangel på sygdomsindsigt”, som tit starter sådanne processer, hvor den unge så deserterer. Der kommer kontakt ung og behandlersystem imellem og ændringer indfinder sig, som gør det muligt for den unge frivilligt at tage tilbage. Mangen en konflikt her er simple autoritetskonflikter, som en gået i hårdknude, og hvor den unge fatter sig placeret i en underordnet position, overfor bedrevidende voksne, hvis erfaringshorisont end ikke når ens lillebroder til ankelsokkerne. Det fortsatte systemkrav om indordning er livstidsspilde, set fra den unge, der mener, at andet er mere relevant. Her fremhæves gennemgående manglen på sociale muligheder for at være kreativ, musisk og kulturel aktiv, trods at man måske er en lidt speciel person. Fraværet af fri tilgang til at dyrke kreative interesser eller indgå i basale arbejdsprocesser, som der selv bestemmes over, opleves som myndighedstab, og som fastholdende én i en sygelig maginaliseret postion, uden personligt fremtidsperspektiv. Et stridspunkt kan også være konflikt klient og behandlersystem omkring hash. Det kan konstateres, at behandlersystemet ofte sætter sin nul-tolerance igennem, hvorefter klienten af princip forfægter sin ret til at ryge, lige som andre har deres ret til at drikke alkohol. Striden er uløselig, indtil det erfares at der er sociale skillelinier i brugen af rusmidler. I forhold til Gaderummet kan det uden omsvøm konstateteres, at den ”store dræber”, eller den der altid lægger alt øde, i slagsmål, tyveri mm., det er nu engang alkohol.
Igennem årene, i sammenhæng med stedets evne til at differentiere mellem psykotiske processer af psykosocial art og psykoselignende stof- og alkoholrelaterede tilstandsformer, er slagsmålene blevet mere ”rene” i deres udtryksformer. De forskellige psykiske tilstandsformer mikses kun indledningsvist sammen, og typisk mest i forbindelse med fest eller weekend-samvær, hvilket så også i efter-åndedraget, når stumperne af Gaderummet søges stillet op igen, bringer nyt frem om nye som gamle unge. To gange det forløbne år er kontoret blevet ”væltet” ifm slagsmål, og begge gange gik det ud over regnskabsmapperne mv., men det meste har ladet sig reetablere. I det nye hus skal regnskabsmateriale kunne beskyttes/låses inde, så der ikke kan komme uregelmæssigheder af sådan grund.
Slagsmål er, set som funktionsdimension, utrolig kompleks. Der er mange arter, selv når de psykologiske psykoseformer er inddæmmet gennem intervention med kollektive handlenormer: ”Ham/hende slår du ikke (igen) (tilbage på)! Ligesom med andre uoverensstemmelser, så hører løsningen hjemme ved fællesmødebordet. Skal det indkaldes?”
Uddifferentieringen af de psykologiske psykoseformer har betydet mere opmærksomhed på to andre konfliktkonstellationer, der kan overgå i slagsmål. De omhandler når ”afmagt, alle broer brændt, går over i slagsmål”, og når ”hakkeordenen etableres og udfordres”.
Førstnævnte udspiller sig typisk, når en ung er blevet handlet ind i en mere og mere desperat livsførelse, der ender med, at han er én mod alle, typisk sekunderet af flere der søger at neddysse ham. Den anden er indgangskonflikter, der så kan gentage sig igen og igen over tid, hvor bare simpel interageren i fælles lokaler og aktiviteter fører til, at en batalje, ”en kommen på kant om situationen eller i hændelsen”, fører til endnu en batalje, der så ender i det hurtige fysiske udslag og slagsmål, oftest sekunderet af alkohol.
De fleste slagsmål er blandingsformer, og ganske sælsomme at betragte, agere med og interagere i. Det spottes hurtigt, hvad karakteren af det initierede slagsmål. Om det nærmest er en ”likvidering på spil”, dvs. en ordentlig røvfuld, og så må man jo blive skjold, når man kan komme til det. Eller om det er en batalje, der nærmest i kraft af sin sammensætning parterne imellem, er en batalje, de selv må løse. Her er andre med i rummet, som dem der sørger for en ”stoppen” og at kampens hede ikke lægger mere øde end nødvendigt. Tit kan det betragtes, at mange søger at stoppe sådanne slagsmål, for selv at have så meget på sinde, at de selv starter et slagsmål inde i slagsmålet. Sådanne slagsmål kan bølge gennem Gaderummets fællesstue igennem nærmest flere timer og være umulige at stoppe, selv om alle forsøger på det. Der er en vis emotionel tid, der skal udleves/overståes. Er det én mod alle kan det tage mange timer, hvis han eller hun er i en ”tilstand at ligne med en psykose”. Hvis det mere er bataljer mellem 2 parter – med hver deres heppende eller dæmpende bagland – kan det tage nogle snese minutter, hvor det nærmest er muligt for de enkelte ind i mellem at holde lidt pause fra slagsmålet, for så med fornyet iver at kaste sig ind i det igen, for herigennem at få kål på dén og de, der ikke kan dæmpe/styre sig. Det er dén, der ikke kan stoppe op, der må gå ud og køle af. Afhængig af karakteren af ophidselse – vred men dog noget fattet, eller ikke totalt ude af den – bliver man smidt ud for dagen eller natten. Kan man intet, og er man stadig et problem for alle bæres problemet automatisk af de unge ind i rådgivningen, da man anmoder om stabens tilstedeværelse – hvis den ikke allerede er der - for en videre løsning.
Karakteristisk for brugen af alkohol, hash og andre stoffer er, at jo flere oplysende aktiviteter og jo tættere de er på de unges hverdagsliv – undervisning, offentlige møder, konkrete praktiske projekter – jo mere træder brugen af stimulanser i baggrunden. For de fleste unge er brugen og misbruget relateret til en gennemgående problematisk social situation, hvor der kun synes én vej, og det er vejen ”fremad”, da der sjældent er en familiært bagland, som den unge kan trække på. Nogen unge har et decideret misbrug af hash eller alkohol, men som i den grad det begrænses fra Gaderummets side som den første handling, så dropper den unge ud af Gaderummet, da man i så tilfælde ikke får mulighed for rent socialt at komme ind i en proces med andre på stedet, hvor et muligt andet indhold træder frem. Det er karakteristik at forbud skubber den unge tilbage på gaden, kolonihaven, skuret mv., hvilket ikke kan undre, da livet i den form er det eneste den unge har. Det er derfor livsførelsen, der for den unge, skal udvikles, og her er bruget eller misbruget ofte kun en overflade eller form, der skjuler en masse bristede drømme om en anden livsførelse, men hvor man mangler kraften og opbakningen fra andre til at man kan sætte det igennem, eller overhovedet tør formulere det højt.
Aktuelt må det konstateres at Gaderummets politik overfor hårde stoffer er yderst funktionel overfor den gruppe af unge, der har problemer hermed. Det kan desværre konstateres, at der er en rand af unge – fra starten af 20-erne til slutningen – der som dealere lever på den anden side af periferien til Gaderummet, og hvor de brænder deres liv i begge ender. Af og til dukker disse unge op i Gaderummet, vil videre, men der sker ikke mere, næste aftale brændes. De har fået placeret sig social-økonomisk på en sådan måde, at de er nødt til at deale for at opretholde deres livsførelse, hvor der altid er penge til stoffer, også selv om ens bistandshjælp midlertidigt er stoppet. Behovet for et opgør med denne livsstil, hvor man egentligt ikke er noget i sig selv, kræver noget af et alternativ at definere sig ind i. Når det lykkes at få en kontakt, der bærer videre, er det ofte i forbindelse med kontakt til skolevæsenet igen. Nogen timer i skole, så flere timer, og måske der skal startes et par gange, med halvt års mellemrum. Første nye handleform er typisk, at misbruget søges begrænset, i starten af det udskydes til så sent på dagen som muligt, ved at uddannelse/aktivitets-indgåen bliver konkurrerende dagsorden til dagligdagens stadige hjælpeløshed overfor egne basale livsomstændigheder.
Det samme gælder unge, der lever af kriminalitet. Bidder man sig fast i Gaderummet – eller gives man disse muligheder - så stopper kriminaliteten stort set af sig selv, også for de mere garvede. Låneordningen viser til eksempel, at de unge, der over et år eller 2, har oparbejdet en gæld på kr.2-4000,-, at disse for det første er ude af kriminalitet og decideret misbrug som livsførelse, og for det andet enten er kommet ud i lejlighed og uddannelse, eller er på vej til det.
Stedet har en udlånsordning [10]. Den er de unges økonomisk nødhjælpskasse, og undertegnedes mareridt. Den har skullet hvile på de frivillige midler, som stedet modtager, uden at dette er lykkes helt de sidste år. Men dens funktion og betydning rækker langt ud over dette. Meget af dét, der sættes til på ordningen, opvejes af positive forandringer til anden side, nedgang i tyveri, konfliktminimering, bedre ernæring, færre drop ud af bolig, flere ind i lejemål, aflastning fra tiggeri osv. Låneordningen er blevet stedets ”fælles socialkontor”.
Generelt må "Socialkontor-funktionen" omhandle, hvad man fra bestyrelsens - og i sidste ende generalforsamlingens - side kan acceptere af "Tab" på denne måde. Indtil nu har hele ordningen hvilet på tillid, hvilket er at foretrække, og det synes også som om at tillidsaspektet i sig selv fremmer den individuelle og dermed kollektive ansvarlighed. Dér, hvor det er gået i den forkerte retning, omhandler forskellige forhold, men centralt synes det at være kombinationen af en utroværdig historiefortælling og ønsket om hjælp til gældssanering ift. venner, forstået på den måde at hvis det utroværdige også må vurderes som et problematisk livsbiografisk aspekt, som den unge har sloges med, ja så vil tilståelsen af et lån være at gøre den unge endnu en bjørnetjeneste [11].
For år 2004 er det samlede udlån i ca. kr.70.000, hvoraf halvdelen foreslås afskrevet, mens det i 2003 var på kr.55.406 [12].
Ved 2001-2 blev det mere tydeligt, at låneordningen havde fået et nyt aspekt. Det angik unge, der af psykiatrien udskrives til gaden – og som efterfølgende havner i Gaderummet. Enten har de ingen økonomiske midler med ud, og det kan være først på måneden, eller også slipper midlerne op få dage efter. Lån til at klare sig igennem dagene indtil den første, betyder at den unge kan holde skinnet på næsen, og undgå at rode sig ud i andet og mere.
I 2003 og 2004 kommer et yderligere aspekt til låneordningen. Flere og flere unge havner i forbindelse med hjemløshed imellem to eller flere kommuner eller socialcentre, hvor det først efter lang tid (måneder) og stort møje lykkes at sikre, at der i det mindste er en kontakthjælp at leve af. Her forhindrer låneordninger, at det for en ung går meget galt på meget kort tid, på nærmest uoprettelig måde.
I enkelte tilfælde er der givet nødhjælp til at komme igennem måneden, med nyanskaffelse af eventuel telefon, sygesikringskort og pas. Her er unge kommet kravlende fra gaden, rullet eller som på anden måde har mistet alt, herunder identifikation. Her er anvendt interne/blå bilag.
Det skal bemærkes, at gennem 7 år har der været formidlet nødlån [13] til mere end 450, hvoraf 186 stadig står i restance
Stedet har ikke en lommepengeordning. Det kræver en adskillelse mellem stab- og brugermiljø, som ikke er mulig i den eksisterende struktur. Men medarbejdere søges tit plattet – af nød – hvor en eller anden form for ”lommepengepulje” kunne gøre en positiv forskel. En ganske dagligdagslogik er håndteringen af, at nogen unge i starten ikke kan skelne stedet fra fx Hovedbanen, hvor man kan sidde ned eller stå rundt omkring og så spørge de forbipasserende nye gæster om smøger og diverse.
Regnskabsbaggrunden for år 2004 er den hidtidige definition af Gaderummet-Regnbuen som et socialpsykologisk fristed, indeholdende to juridiske subjekter og en samarbejdsaftale:
1. Rådgivningsgruppen Regnbuen, en alternativ psykologisk rådgivning på subjektvidenskabelig, Kritisk Psykologisk, grundlag. Regnbuen som rådgivning er fra 22.maj 1985. Regnbuen er kategoriseret som en almennyttig forening, der er skattefritaget og fritaget for lønsumsafgift. Regnbuen har SE. nr. 1819 4279, hvilket blev etableret ifm. modtagelse af personer i arbejdstræning, aktivering mv. Fra år 2000 har Regnbuen også haft ansatte, og dermed forestået udbetaling af løn og al anden afregning til Told & Skat, ATP, Feriepenge mm. Der er aldrig udbetalt noget vederlag af nogen art til nogen frivillig i rådgivningen. Modsat er arbejdsindtægter for foredrag, psykologerklæringer mm. ubeskåret tilgået rådgivningen og senere Gaderummet.
Rådgivningens formålsparagraf er at
”yde gratis vejledning, rådgivning og terapi til trængte personer i krise og nød …. Ved gruppens opløsning skal gruppens ejendom og eventuelle overskud tilfalde en organisation eller et initiativ, der arbejder for socialt belastede unge”.
2. Initiativgruppen Gaderummet [15] er et være- og aktivitetssted, og har status af en almennyttig medlemsforening. Gaderummet er fra 15.september 1996. Gaderummets formålsparagraf har fra starten været:
At skabe debat om unges sociale vilkår i Danmark, f.eks. gennem foredrag, studiekredse, og deltagelse i den offentlige debat.
At drive et værested, hvor marginaliserede unge med sociale og psykiske problemer tilbydes deltagelse i aktiviteter og undervisning, samt ved behov rådgivning. Målet er at give en bred socialpsykologisk støtte, der når hele vejen rundt om den unges samlede livssituation.
Hvis foreningen opløses overføres samtlige aktiver til almennyttige formål for befolkningen i København
Og 3: Mellem Gaderummet og rådgivningen er der den 5.juli1996 indgået en samarbejdsaftale om i fællesskab og i fælles lokaler at drive, udvikle og almengøre aktiviteterne.
Kombinationen af være- og aktivitetssted med psykologisk rådgivning er efterfølgende blevet til konceptet "Socialpsykologisk fristed for udstødte unge", som i dag præger gaderummets logo.
Det skal bemærkes, at rådgivningen som juridisk subjekt er nedlagt som forening og har overgivet sine værdier til Gaderummet-Regnbuen. Det sker dog først, når den selvejende institution Gaderummet-Regnbuen endelig godkendes af Civilretsdirektoratet, hvilket forventes at finde sted april 2005 ifm. indflytningen i Rådmandsgade. Alle bank- og giroforbindelser, arbejdsgiverregistrering mv. skal ændres i denne bevægelse. Dette er opgaver, som allerede nu forberedes.
----------------------------------------------------------------------------
Kontonummer Kontonavn Type Sum fra Sum til
----------------------------------------------------------------------------
LOKALEUDGIFTER: (omkostning) Tekst
1100 Lokaleudg. (inkl. antennebidrag) Drift
1110 Husleje Drift
1111 El Drift
1112 Varme Drift
1113 Gas Drift
1120 Telefon Drift
1130 Forsikring - Falk Drift
1140 Vedligehold Drift
1150 Inventar, værested (aktiv) Drift
1160 Nøgler Drift
1170 Rengøringsartikler Drift
1171 Leje Drift
1180 Husholdningsartikler Drift
1190 Gæster Drift
* Sum for lokaleudgifter Sum 1100 1198
KONTORUDGIFTER: (omkostning) Tekst
1200 Kontorudgifter div. Drift
1202 Midler til ekstern evaluering Drift
1203 Møbler (§ 115, KBH´s kommune) Drift
1210 EDB mv. Drift
1220 Porto Drift
1230 Kopiering/tryk Drift
1240 Abonnementer/tidsskrifter Drift
1250 Litteraturindkøb Drift
* Sum for kontorudgifter Sum 1200 1298
PERSONALEUDGIFTER: (omkostning) Tekst
1300 Transport Drift
1310 Mad & drikke Drift
1320 Kursusudgifter Drift
1330 Personaleudgifter Drift
* Sum personaleudgifter Sum 1300 1398
GRUPPEAKTIVITETER: (omkostning) Tekst
1400 Arrangementer Drift
1410 Materialer/aktiviteter Drift
1411 Materialer/akt. (cykelvedligeh.) Drift
1412 Maleriværksted DUF Drift
1440 Toiletartikler Drift
1450 Mad & drikke Drift
1460 Aviser og avisabonnementer Drift
1470 Gruppeaktiviteter div. (+foto) Drift
1471 Rådgivning Drift
1480 Fattigrøvsfest Drift
1490 Julefrokost og nytår Drift
* Sum for gruppeaktiviteter Sum 1400 1498
RENTEOMKOSTNINGER: Tekst
1500 Renteudgifter RGB Drift
1510 Renteudgifter GR Drift
1520 Renteudgifter Arb. Landsbank GR Drift
* Sum for renteudgifter Sum 1500 1598
ØVRIGE UDGIFTER: (omkostning) Tekst
1800 Indskud/depositum (passiv) Drift
1810 Revision og advokat Drift
1820 Gebyrer/bank Drift
1830 Gaderumsgæld Drift
* Sum for øvrige udgifter Sum 1800 1898
VIRKSOMHED: (omkostning) Tekst
1900 Lønsum Drift
1910 Feriekonto Drift
1920 Arbejdsmarkedsbidrag Drift
1930 ATP Drift
1940 A-skat Drift
1949 løn uden skattetræk Drift
1950 Løn Drift
1951 Pension Drift
1960 Refusion Drift
* Som for virksomhed/løn Sum 1900 1998
INDTÆGTER: (passiv) Tekst
2000 Medlemskontingent Drift
2003 Medlemsbidrag Drift
2010 Private bidrag Drift
2015 Betaling for privat brug Drift
2020 Tilskud og fonde Drift
2021 KBH´s kommune Drift
2023 "
2024 Sociale sikringsstyrrelse Drift
2025 Tilskud KBH´s komm. § 115 -møbl. Drift
2026 KBH´s kommune, kulturforv. Drift
2030 Lån til stedet Drift
2040 Foredrag Drift
2041 Diverse opgaver Drift
2050 Udlæg Status
2060 Udlån Status
2065 Løbende udlån Status
2070 Tab Drift
2090 Overførsler Status
* Sum for indtægter Sum 2000 2098
RENTEINDTÆGTER: (indtægt) Tekst
2100 Renteindtægter RGB Drift
2110 Renteindtægter GR Drift
2120 Renteingtægter Arb. Landsbank Drift
* Sum for renteindtægter Sum 2100 2198
KAPITAL: (aktiv) Tekst
2200 Bankgiro RGB - 6069231 Status
2205 Depositum lejemål Status
2206 Tilg.hav. erstatn. & lønsumsafg. Status
2210 Bankgiro GR - 0766399 Status
2220 Arb. Landsbank GR 5361 0686479 Status
2221 Arb. Landsbank GR 5361 0415718 Status
2230 Kassebeholdning Status
2231 Kassedifference Status
2240 Skyldige omkostninger Status
2250 Feriepngeforpligtigelse Status
2323 TIlskud Kbh.Kommune 10.kontot ja Status
5000 Egenkapital Status
* Sum for kapital Sum 2200 5001
56100 Konto for debit Drift
65100 Konto for kredit Drift
-----------------------------------------------------------------------------
De nedenstående angivelser er til oversigt. I revisors beretning ses de præcise tal, herunder kapitalbevægelsen.
Indtægter: |
2004 Gaderums- tal |
2004 Revisortal |
2003 Revisortal |
2002 Revisortal |
2001 Revisortal |
20 Indtægter: |
-1.785.748 |
-1.844.394 |
-1.713.802 |
-1.451.451 |
1.700592 |
21 Rente, indtægter: |
|||||
22 Kapital: |
|||||
Indtægter i alt: |
-1.785.748 |
-1.844.394 |
-1.713.802 |
-1.451.451 |
-1.700.592 |
Udgifter: |
|||||
11 Lokaleudgifter: |
325.972 |
322.779 |
310.390 |
318.886 |
339.457 |
12 Kontorudgifter: |
68.850 |
164.537 |
107.671 |
208.858 |
194.202 |
13 Personaleudgifter: |
29.997 |
1.276 |
748 |
1.141 |
11.147 |
14 Gruppeaktiviteter: |
340.160 |
233.796 |
216.784 |
199.906 |
223.290 |
15 Renteomkostninger: |
78 |
2.154 |
111 |
69 |
39 |
18 Øvr. Udgifter: |
101.998 |
65.000 |
49.069 |
48.335 |
48.335 |
19 Virksomhed: |
1.034.240 |
1.002.173 |
1.166.742 |
654.031 |
816.519 |
Udgifter i alt: |
1.799.078 |
1.791.715 |
1.851.515 |
1.431.226 |
1.751.858,67 |
I kapitel 7 gives kommentarer til de enkelte poster. Det er revisors opgørelse, der bruges i kommentarerne. Tallenes forskellighed skyldes omposteringer, blandt andet er transport flyttet fra personale til gruppeudgifter, hvor den også hjemme. Forskellen på kontoen for gruppeaktivitet omhandler primært, at revisor har udlignet indtægter og udgifter til projekt ”Indre lås”, støttet af Sygekassernes Helsefond, der først skal afrapporteres samlet ved slut i 2005.
I kapitel 8 forefindes udskrift over alle posteringskonti fra regnskab til revisor. Kapitel 9 er en oversigt over efterposteringer fra revisor. Mens kapitel 10 er årsregnskab med resultat og balance i det reviderede regnskab.
Regnskabet er opdelt i "forbrugte midler" (konto 11, 12, 13, 14, 15, 18 og 19), og "tildelte midler" (konto 20, 21 og 22).
Gaderummet fungerer i forhold til ansatte, nye og gamle brugere via en indsats på en række områder, hvorunder de væsentligste er nedenstående:
· Pc-systemet og dets samlede fungeren. Til tekstarbejde, scanning, fax, fotoarbejde, musik, spil på inter- og intranet, administrativt arbejde, kommunikation – og vedvarende udbygning og opbygning af nye computere ud fra gamle, fra bunden af, fra den mindste chips og op igennem bundkortet og videre ud mod det softwaremæssige.
· Rådgivning, fra hjælp til boligsøgning, holde i hånden hos tandlægen, skabe kontakt til socialcenter/aktiveringssted/uddannelsessted/arbejdsplads/familie mm., psykologisk vejledning/rådgivning/terapi til overvindelse af psykiske problemer, nød og afmagt.
· Gruppeaktiviteter, herunder at unge og gamle får mulighed for at gribe hinanden gennem løsningen af daglige arbejdsopgaver, eller gennem adhoc-projekter at blive inviteret med ind i nye lære- og praksisformer af forandrende karakter.
· De daglige arbejdsopgaver, internt og i forhold til andre unge udenfor stedet, som realiserer stedets målsætninger overfor varetagelse af krav og behov fra værestedsbrugere, bo´ere, klienter, ansatte og frivillige, samt den refleksive praksis herom gennem fællesmødebogens store og små indlæg, og nu fremover også gennem databasesystemet onlineservice.
· Ungeaktiviteter, undervisning, offentlige møder, afholdelse af studiekredse.
· Brobygning/gadearbejde, besøg på psykiatrisk afdeling, fængslet mm., rejser, projektarbejde mv.
Forbruget alle år spejler at vores udgifter er relateret til at skulle håndteres indenfor en økonomisk ramme, hvor der i udgangspunktet ikke er midler nok til dækningen af basale behov, initiering af nødvendige arbejdsprocesser, vedligeholdelse af eksisterende betingelser mv. Vores knaphedsøkonomi har dét at klunse integreret i sig, så selv små gaver/midler fra andre kan flytte og forbedre mange ting. Det har været nærmest umuligt de sidste flere år at have et budget. Indtægterne har jævnt hen været så uregelmæssige, at de er allerede står til forfald, når vi får dem. Det har været en umulig opgave at bibeholde eller opspare en likvid kapital at trække på. Det sidste år har medført mange nye udgifter qua en bredere praksis, først i forhold til magistraten og efterfølgende i relation til det nye hus. Der har ingen midler været til disse nye områder – med de store krav de stiller – hvilket har været ”Opgaven”. Det kan siges på den måde, at kun hvis Gaderummet-Regnbuen på de eksisterende præmisser, med det givne nødbudget, kunne arbejde sig videre mod det større, så kunne vi fastholde politikernes og magistratens engagement og forpligtigelse i arbejdet, men samtidig skulle vi gøre dette, ikke bare ud fra en nulsums-økonomi, men ud fra en mindre økonomisk ramme end tidligere. Vores udviklingsopgave de sidste par år har med andre ord haft paradokskarakter.
Forbrug.
Det samlede forbrug for år 2004 er på kr.1.799.000, mod kr.1.851.000 i 2003, kr.1.433.000 i 2002, mod kr.1.633.000 i 2001, kr.1.678.000 i år 2000, kr.508.000 i 1999, kr.423.000 i 1998, og kr.446.000 i 1997.
Variationen i forbrug gennem årene placerer sig væsentligst på følgende 3 områder:
1. Forbrug af arbejdskraft
2. Investering i pc-systemet
3. Aktiviteter, rejser, transport.
Lønudgifterne i år 2004 er på kr.1.002.173 mod kr.1.167.000 i 2003, og kr.654.000 i år 2002.
Indtil 2002 bestod det lønnede personale af undertegnede og 4-5 studentermedhjælpere på 10 timer ugentligt. De første måneder af år 2002 måtte alle fyres, for at genansættes en måned efter, men i 2003 – efter CASA’s evalueringsrapport – kunne der nu indenfor et forhøjede nødbudget ansættes en psykolog mere. Aktuelt består staben nu af 2 psykologer, 4 studentermedhjælpere, 1 regnskabsmedarbejder, 2 i jobtræning (en psykolog og en socialpædagog), 1 filosof i jobtilbud med løntilskud, en skolelærer i skånejob, samt 2 unge i virksomhedspraktik.
Dagligdagen, vil jeg mene, hænger sammen, men den gør det kun fordi så mange flere end staben går ind og påtager sig også store og tunge arbejdsopgaver, det være sig sagsudredning, ungepleje, byggeprojekter mv.
Ressourcerne til den psykologisk rådgivning af de unge er desværre stadig et meget stort problem. Der er nærmest en ”råbende mangel” på disse terapeutiske ressourcer, og bedre bliver det ikke når der samtidig er lokalemangel, og dermed ingen stille steder at sætte sig hen og samtale.
Der er et stort skel mellem at have en kompetencegivende uddannelse relateret til Gaderummet-Regnbuens arbejdsfelt, det psykosociale eller det socialt-kliniske område, og så også gennem løsning af opgaver, problemer og konflikter at kunne fungere i praksis på stedet. Situationen og problemstillingerne for de unge og de lidt ældre, der opsøger os, er ofte af en meget kompleks og langvarig karakter, hvor det er vanskelig at træde ind og varetage udredning og afhjælpning af problemstillingerne. Der er ingen ”rene” psykiske, sociale eller somatiske problemer, men derimod årelange indvikletheder, der såvel har trukket psyken skævt, kroppen ned i smerte, og gjort det sociale til en slagmark, hvorom det kan være svært at mene noget som helst positivt, og hvor et stort antal instanser allerede er inde over, uden at en løsning synes at være på vej.
Kigger man på, hvorfor det synes at være svært at arbejde sig ind i Gaderummet-Regnbuen, så synes erfaring/kompetence med kropsarbejde, langvarig psykiatrisk og psykologisk (fejl)behandling, gruppearbejde/konflikter/stoffer, praktiske- og tekniske færdigheder, at være de centrale omdrejningspunkter, hvor en ansættelse lykkes eller ej, og hvor man ikke bliver overflødig på stedet. Det er nu engang den professionelle, der skal tilpasse sig brugerens præmisser for løsning af problemet, og ikke omvendt. Det kan ikke nytte noget, at fordi man ikke kan løse et kropsligt spændingsproblem, at man så som psykolog finder et psykologisk problem at arbejde med, eller fordi man ikke kan gennemskue de juridiske procedurer omkring fx tvangsindlæggelse, at man så undlader at forholde sig hertil. Der er således, udover mangel på arbejdskraft, også problemet om flaskehalse i Gaderummet-Regnbuen: psykologiserede/psykiatriserede unge, med en lang historie her, er tit stillet i en situation, hvor det er den adækvate samtidige tilgang på såvel det kropslige, det psykiske og det sociale område, der er afgørende for om det lykkes eller ej. Sådanne unge, som søger stedet, er svære at henvise videre, selv ved kronisk tid- og ressourcemangel, fordi der ikke er nogen steder, eller fordi ekstern henvisning vil resultere i ny fejlbehandling. Når unge, med årelang behandling til anden side, får blik for Gaderummet som den sidste bastion for et liv, så vil en viderehenvisning af den unge nærmest være hjælp til at lukke låget for den unges kiste!
Det er tit så lidt, der skal til, for at et menneskes liv lykkes eller ej, og dette ”lidt” fremskaffes også tit, som oftest eller generelt, men ikke alment. Problemer vi bare ikke har tid at gå ind i, vel vidende at vi har færdigheden til at befordre en løsning som er svær (umulig!) at finde et andet sted, er og bliver stedets smertelige akilleshæl. Stedets studiekredse tidligere havde fokus på udviklingen af ovenstående kompetencer, som desværre i dag stadig kun er meget sporadisk repræsenteret på universitetsniveau. Men flytningen til det nye hus åbner op for, at studiekredsene igen kan reetableres.
Netop dette at det er vanskeligt at afvise de unges bøn om hjælp, og endvidere at der ikke findes nogen reelle henvisningsmuligheder, der griber de unges samlede problemsituation ret, har medført stigningen i lønudgifterne i år 2004. Vi søgte og fik forhøjet nødbudgettet, således at der kunne ansættes en psykolog mere.
Det er desværre stadig således, at når alligevel må henvise videre – hvad der gøres – at vi efterfølgende erfarer, at den unge ikke har henvendt sig det andet sted, men er gået mere i hundene.
Edb-udgifter konteres under kontor/administrationsudgifter, hvilket dækker at det såvel er udgifter til personale som til brugere.
De samlede udgifter til kontor/administration er i 2004 på kr.164.537, mens de i 2003 var på kr.108.000 og i år 2002 på kr.209.000. Stigninger sækker udgifter til advokat og retssager ifm. nuværende bolig. Stigninger skjuler en nedgang i Edb-anskaffelser, da vi med udgangen af år 2003 havde det basale grundmateriel, herunder serveren. Det skyldes specielt også at vi i 2003 og 2004 var heldige at blive doneret såvel monitorers som anvendelige computere. Aktuelt er der dog behov for nyinvesteringer, da der trods dette er stor mangel på at kunne komme til en pc-er, hvilket er gældende for såvel brugere som ansatte. Det er mindst brug for investering i 10 nye arbejdsstationer med relativt kraftigt hardware, samt i 2 scanner-enheder.
Lokalebegrænsningerne præger stadig kontorets "hjælpefunktion", fremskaffelsen/formidlinger af al mulig dagligdags brugskluns såsom computerdele, dele til kontorstole og lamper, bøger, møbler og mad.
De kommende lagerrum i det nye hus vil lette og smidiggøre en tagen-i-mod-nye og sende-gamle-godt-på-vej. Vi søger så godt som muligt at hjælpe med at opbygge et hjem, når en ung får en lejlighed - for typisk er, at man ingenting havde, da man oprindeligt ankom til Gaderummet.
Vi har i årets løb fået mange ting af støtter, og her haft en del udgifter til transport. ”Transport” er opført under personaleudgifter, konto 1300-1330, og angår i 2004 omkring kr.30.000.
Gruppeaktiviteter tegner sig i år 2004 for kr.234.000, mod kr.217.000 i 2003, kr.199.000 i år 2002, kr.230.000 i 2001 og kr.380.000 i år 2000.
Der er lille stigning i pr 2004 if. 2003. Der er bare flere mennesker i dag, og de er også mere forarmede end tidligere, så samlet må det siges, at ”servicen” er blevet ringere. Bedre bliver det ikke af, at der stadig må kæmpes hårdt for computertilgang, både af personale og af brugere.
I gruppeaktiviteter eksisterer også midlerne til projekt ”Den indre lås” fra Sygekassernes Helsefond. Af en samlet bevilling på kr.210.000 bruges de kr.147.000 i 2004, men hvor vi hidtil kun har modtaget de kr.105.000. Der er anmodet om yderligere udbetaling af kr.65.000 til dækning af allerede afholdte udgifter i forbindelse med projektets første del. Disse kommer først i år 2005. Midlerne ifm. Sygekassernes Helsefond – indtægter og udgifter - er regnskabsmæssigt nulstillet i denne konto.
I forhold til år 2000, 2001 og 2002, hvor stedets unge kom ud og rejse til udlandet, har der siden ikke været økonomiske midler til at finansiere dette. Det er dog et afgørende savn, idet udenlandsrejserne har været en uvurderlig mulighed for de unge gaderumsbrugere for at blive løftet ud af hverdagen og ind i en kontekst hvor de bliver mødt og betragtet, ikke som marginaliserede, eller som udskud, men derimod som almindelige unge, fra et andet land. Dette sker ikke desværre ikke ved rejser indenrigs – hvad vi også erfarede ved projektturen til Bornholm i efteråret 2004.
Udgifterne til "Fattigrøvsfester", dvs. ingen entré, billige øller, bands mv. en gang hvert halve år, og til jule- og nytårsarrangementer, til folkekøkkenet og til andre aktiviteter ligger på et lidt lavere niveau end tidligere år.
Udgifter vedr. lokaler, telefon, forsikring mv. ligger på samme niveau som tidligere. Der er stigninger i udgifter til forsikring og telefon. Aktuelt er vi dog i gang med at omarrangere vores telefonsystem, da det ser ud til, at vi for mindre penge kan få en bedre telefondækning i det nye hys, hvis vi kan få nogle af linierne kørt over internettet.
De samlede indkomne midler for år 2004 er på kr.1.844.000, mod kr.1.713.000 i 2003, kr.1.451.000 i 2002, kr.1.633.000 i 2001, kr.1.726.000 i år 2000, kr.421.000 i 1999, kr.394.000 i 1998, og kr.599.000 i 1997.
Stigningen på mere end 150% i indkomne midler fra 1999 til 2000, fra kr.421.000 til kr.1.726.000 omhandler tildeling af midler fra Folketingets Socialudvalg. Midlerne fik vi også igennem år 2001. I år 2002 sker der et fald i indkomne midler, omhandlende flere måneder i starten af året uden nogen støtte nogen steder fra, og hvor vi senere kommer på nødbudget. Det skyldes at Socialministeriet har ”givet os videre” til Københavns Kommune, hvor der nok var politisk opbakning, men hvor det kneb mere med den administrative velvilje fra magistratens side. Der skulle flere eksterne evalueringer til, samt et hårdt afmystificerings-arbejde med at klarlægge Gaderummets situation og målsætning, for at forandre dette i positiv retning.
Vi oplevede ligeledes i 2003 en vedvarende modstand mod enhver kontakt fra Gaderummets side til Københavns Kommune, trods opbakning fra et politisk flertal i udvalget og i Borgerrepræsentationen. Svartiden på et brev, en henvendelse, var mellem ½ og 3/4 år, og svarene var som oftest henholdende.
I slutningen af 2003 og starten af 2004 kunne vi konstatere, at embedsmændene i kommunen opererede med to konkurrerende dagsordener: at forholde sig til Gaderummet, som på daværende tidspunkt arbejdede for at finde en anden bolig, eller selv at lave en anden institution, der kunne erstatte Gaderummets arbejde. I denne periode oplevede vi gentagne gange, at et muligt boligemne måtte opgives på grund af usvævende modstand fra embedsværket, hvilket resulterede i, at vi slutteligt kontaktede Socialministeriet, for at få dem til at præcisere hvad midlerne var øremærket til, og hvad der ville ske med dem, hvis ikke Gaderummet fandt en bolig indenfor den af kommunen fastsatte tidsramme. Svaret var entydigt, at midlerne var sat af til Gaderummet, og såfremt de ikke kunne komme til udbetaling, så skulle de gå tilbage til Socialministeriet.
Tilbagemeldingen fra Socialministeriet medvirkede til en øget samarbejdsvilje fra kommunens side, hvilket yderligere er blevet styrket efter vi i 2004 skiftede fra 10. til 8. kontor i Københavns kommune. Det gode samarbejde i en respektfuld atmosfære har resulteret i at vi med stor hjælp fra ejendomsmægler Jens Hansen, nu har fundet et egnet hus, hvortil vi flytter senest 25.april 2005.
Vi troede ellers, at vi også havde slidt Jens Hansen op. Trods at Gaderummet to gange blev gået af embedsmændene i kommunen, når han havde fundet et egnet hus til os, stillet budget op og meget mere, så blev han ved, og ringede en dag og spurgte om huset i Rådmandsgade 60 – nu trykkeri, men oprindelig en gammel købmandsgård - var noget for os, for så ville han kontakte ejeren, og se om det kunne komme på tale at udleje det til Gaderummet. Vi ventede spændt i 6 uger, så kom ”ja-et” fra ejerne.
Siden år 2002 har de bærende midler kommet fra Københavns Kommune i form af et nødbudget på først kr.100.000 om måneden. Dette blev op igennem 2003 sat op til kr.145.000, ligesom vi har fået dækket nogle enkeltudgifter, som det ikke har været muligt at afholde indenfor vores budgetmæssige ramme, men som var nødvendige for stedets opretholdelse og fortsatte fungeren.
Siden år 2002 har der ikke været midler til et helt projekt for Gaderummet-Regnbuen, hvilket har medført mange fravalg, men desværre også, at vi har set os nødsaget til at tage midler fra Gaderummets oprindelige lille kapital, som allerede var helt væk en måned inde i år 2002. Dette har betydet, i at vi ikke var i stand til at stille kapital i ”kroner og ører” til fondsdannelsen i 2004-5, hvorfor vores server af værdi kr.29.998,75 blev stillet som fondskapital i Civilretsdirektoratet. Det er tilkendegivet, at vi vil blive godkendt som fond på dette grundlag, når vi flytter ind i huset, og har de fornødne tilsynsforhold i orden.
Det har været vores held, at der overhovedet var ejendomsmæglere, der stadig ville hjælpe os, trods de forudsigelige afslag, når vi søgte at fremme en ejendomsovertagelse med kommunens hjælp, trods det politiske krav, at det var Gaderummet selv der skulle finde og etablere en ny bolig, som kommunen så efterfølgende ville konfirmere, hvis det var indenfor budgetrammen. Embedsværket, som formidleren mellem Gaderummet og politikerne, glimrede desværre ved ikke at komme på banen i meget lang tid!
Vi er nok noget af et specielt projekt, et projekt i ”rendestenshøjde”, som vi nogen gange formulerer os, men det er tydeligt at stort set alle, i hvert fald mange, ”tager os til sig”, når de hen ad vejen begynder at erfare, hvad det er for konkrete unge der opsøger os, hvad det er for et liv de har levet, og hvad det er for en tilstand, som de er i. Så bliver det tydeligt, at der er behov for institutioner i rendestenshøjde, ikke for at gøre nogen en bjørnetjeneste, men for at starte, hvor tingene i forvejen er. Her er kaos ikke bare uorden, men en særlig orden, der først skal udredes og tydeliggøres for at udvikling kan finde sted.
Økonomisk beretning for årene 2000 til 2003 sluttede på samme måde, og således:
”På mange punkter er stedet stadig en "bundløs brønd", hvad angår midler til basal overlevelse. Men midlerne i '00 (og 2001) har gjort sin store gavn. Det største problem er manglen på plads til såvel faglige aktiviteter og til reel beboelse. Den største frygt angår at der ikke findes en løsning på boligudsmidningsproblemet, der muliggør et andet sted for ophold, før vi igen – dvs. i løbet af få måneder - skal ind med ansøgninger om midler til forsat drift. I så fald vil vi være stillet i en total uoverstigelig konfliktsituation. På den anden side kan det ikke være rigtigt, at man i en by – eller storby som København er – ikke kan løse et problem af den art, som Gaderummet-Regnbuen er stillet med. …….
Vi venter i skrivende stund på et udspil fra Københavns Kommune mht., hvordan de vil initiere et samarbejde med os. Problemet er, at hvis kommunen kun går frem med at ville indføre deres struktur i arbejdet, så vil det blive en struktur, der støder unge fra sig – som det allerede sker i de etablerede sociale og sundhedsmæssige strukturer, og hvor op til 30% af de unge mistrives, modsætter sig hjælp eller får det dårligere af det”.
Sådan slutter økonomisk beretning for 2004 altså ikke! Til gengæld må det om kommunens engagement – og Socialministeriets – siges, at siden vi fandt det sidste hus, og efter at Socialministeriet præciserede, at de afsatte midler var til Gaderummet og ikke til kommunen, så er samarbejdet kommet i stand over en bred front og gået godt. Kun uforudsete byggeproblemer kan skubbe indflytningen til efter 25.april 2005 !
Nedenfor ses oversigt over anvendte midler på de enkelte konti.
--------------------------------------------------------
Gaderummet-Regnbuen 2004, interne tal, givet til revisor
--------------------------------------------------------
2004 2003
VIRKSOMHED: (omkostning)
SPECIFIKATIONER TIL REGNSKABET
LOKALEUDGIFTER: (omkostning)
Lokaleudg. (inkl. antennebidrag) 6.121 -
Husleje 132.267 -
El 59.966 -
Varme 18.207 -
Gas 0 -
Telefon 71.207 -
Forsikring - Falk 16.125 -
Vedligehold 5.346 -
Inventar, værested (aktiv) 4.209 -
Nøgler 4.052 -
Rengøringsartikler 1.086 -
Leje 1.782 -
Husholdningsartikler 5.600 -
Gæster 0 -
—————————— ——————————
Sum for lokaleudgifter 325.972 -
KONTORUDGIFTER: (omkostning)
Kontorudgifter div. 17.195 -
Midler til ekstern evaluering 0 -
Møbler (§ 115, KBH´s kommune) 0 -
EDB mv. 40.840 -
Porto 2.129 -
Kopiering/tryk 54 -
Abonnementer/tidsskrifter 6.948 -
Litteraturindkøb 1.681 -
—————————— ——————————
Sum for kontorudgifter 68.850 -
PERSONALEUDGIFTER: (omkostning)
Transport 28.721 -
Mad & drikke 0 -
Kursusudgifter 150 -
Personaleudgifter 1.126 -
—————————— ——————————
Sum personaleudgifter 29.997 -
GRUPPEAKTIVITETER: (omkostning)
Arrangementer 14.308 -
Materialer/aktiviteter 499 -
Materialer/akt. (cykelvedligeh.) 66.014 -
Maleriværksted DUF 0 -
Toiletartikler 3.314 -
Mad & drikke 53.019 -
Aviser og avisabonnementer 23.128 -
Gruppeaktiviteter div. (+foto) 162.967 -
Rådgivning 4.538 -
Fattigrøvsfest 0 -
Julefrokost og nytår 12.370 -
—————————— ——————————
Sum for gruppeaktiviteter 340.160 -
RENTEOMKOSTNINGER:
Renteudgifter RGB 15 -
Renteudgifter GR 43 -
Renteudgifter Arb. Landsbank GR 19 -
—————————— ——————————
Sum for renteudgifter 78 -
ØVRIGE UDGIFTER: (omkostning)
Indskud/depositum (passiv) 1.629 -
Revision og advokat 95.500 -
Gebyrer/bank 4.869 -
Gaderumsgæld 0 -
—————————— ——————————
Sum for øvrige udgiftrer 101.998 -
VIRKSOMHED: (omkostning)
Lønsum 0 -
Feriekonto 70.797 -
Arbejdsmarkedsbidrag 78.379 -
ATP 5.889 -
A-skat 243.117 -
løn uden skattetræk 7.708 -
Løn 605.294 -
Pension 70.037 -
Refusion 46.982 -
—————————— ——————————
Som for virksomhed/løn 1.034.240 -
INDTÆGTER: (passiv)
Medlemskontingent 2.100 -
Medlemsbidrag 0 -
Private bidrag 1.858 -
Betaling for privat brug 0 -
Tilskud og fonde 69.791 -
KBH´s kommune 1.585.000 -
"
Sociale sikringsstyrrelse 0 -
Tilskud KBH´s komm. § 115 -møbl. 0 -
KBH´s kommune, kulturforv. 0 -
Lån til stedet 0 -
Foredrag 435 -
Diverse opgaver 0 -
Udlæg 17.276 -
Udlån 20.412 -
Løbende udlån 81.603 -
Tab 0 -
Overførsler -65.853 -
—————————— ——————————
Sum for indtægter 1.785.748 -
RENTEINDTÆGTER: (indtægt)
Renteindtægter RGB 0 -
Renteindtægter GR 70 -
Renteingtægter Arb. Landsbank 41 -
—————————— ——————————
Sum for renteindtægter 112 -
KAPITAL: (aktiv)
Bankgiro RGB - 6069231 3.688 -
Depositum lejemål 30.358 -
Tilg.hav. erstatn. & lønsumsafg. 0 -
Bankgiro GR - 0766399 71.677 -
Arb. Landsbank GR 5361 0686479 9.775 -
Arb. Landsbank GR 5361 0415718 1.553 -
Kassebeholdning 277 -
Kassedifference -15.428 -
Skyldige omkostninger -55.354 -
Feriepngeforpligtigelse -41.235 -
TIlskud Kbh.Kommune 10.kontot ja -45.000 -
Egenkapital -9.252 -
—————————— ——————————
Sum for kapital 48.939 -
Konto for debit 9.837 -
Konto for kredit 76.335 -
[1] Indtil 2003 blev dele af regnskabet afviklet med DOS-programmer, der var tunge og ukomplekse at arbejde med, men de virkede og deres ”freeware”-status passede til stedets økonomi. I år 2003 overgik hele regnskabet til Windows-baserede programmer, til ”Summa Summarum Professionel” for hele driften og til ”Din Løn” for selve lønregnskabet. Begge er ”autoriserede” programmer til regnskabsafvikling.
Erfaringerne med 2003-regnskabet gik desværre delvis tabt i 2004, da vores regnskabsmedarbejder valgte at stoppe pga. den stadige usikkerhed på stedets fortsatte overlevelse, herunder midler til lønudbetaling for afviklet arbejde. Usikkerheden var for stor. Men vi fandt en ny regnskabsmedarbejder, ligeledes fra ”ungegruppen”, hvilket alle år har været prioriteret pga. de hermed synlige og praktiske tråde mellem ungegruppens ønsker om anskaffelser, deres pris og deres betydning for den samlede økonomi.
[2] Tidligere har følgende støttet Gaderummet-Regnbuen:
Støtter i 2003: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter og enkeltpersoner; Birthe Drescher, Inner Wheel; Den Sociale Sikringsstyrelse; Københavns Kommune 10.kontor, FAU.
Støtte i 2002: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter og enkeltpersoner; Dansk Socialrådgiverforening; Den Sociale Sikringsstyrelse; Københavns Kommune 10.kontor, FAU.
Støtte år 2001: Inner Wheel Lokalgrupper/Distrikter; Inner Wheel Landsmøde (prisoverrækkelse); Otto og Gerda Bings Mindelegat; Ulla og Frode Nielsens Fond; Folketingets Socialudvalg - satspuljen; Københavns Kommunes Socialrådgiverforening (Hæderspris for nytænkning og omsorg) ; FOS-driftstilskud fra 5%-puljen; 15M-puljen.
Støtter år 2000: Tips og Lotto; Illum fonden; Emil Hjorts Fond; Julestøtte; Inner Wheel; Ellen Hørups Fond; Dansk Ungdoms Fællesråd; Gerda Laustens Fond; Købmand Svend Hansen og Hustru; Forskningsfonden af 1971; Otto og Gerda Binds Mindelegat; FOS-driftstilskud; Københavns Kommune; Private bidrag; Folketingets Socialudvalg - satspuljen; 15M-puljen.
Støtter år 1999: Tips og Lotto, Danmarks Nationalbank; Gerda Laustsens Fond; Købmand Svend Hansen og Hustru; Dansk Ungdoms Fællesråd; Ellen Hørups Fond; Inner Wheel Gentofte, København og Virum, samt Fredensborg og Ballerup; Otto og Gerda Bings mindelegat; FOS-driftstilskud; Private bidrag.
Støtter år 1998: FOS-driftstilskud; Tips og Lotto; Frimurerordenen; Gerda Laustsens Fond; Dansk Sygeplejerske Vikarservice; Dansk Forsorgsselskab; Arbejdsmarkedsstyrelsen; pris fra Odd Fellow Ordenens Børnefond (prisoverrækkelse); Rosafonden; Otto og Gerda Bing, Mindelegat; Private bidrag
Støtter år 1997: FOS-driftstilskud; Ankerprisen (prisoverrækkelse); Private bidrag.
[3] Foreningens midler i 2003 kom ligeledes fra Københavns Kommune i form af et ”overlevelses/nødbudget”. Størrelsen var på 100.000 kr. om måneden, men dette blev for de sidste måneder i 2003 hævet til 140.000, ligesom der blev ydet dækning af særlige udgiftsposter, som ikke kunne afholdes indenfor budgettet. Det samme gjorde sig gældende i 2002, hvor der dog først blev ydet midler fra kommunal side til foreningen fra marts 2002. Indtil da havde foreningen for år 2000 og 2001 været finansieret af midler fra Folketingets Socialudvalg – og før da, fra 1985 for rådgivningens og fra 1996 for Gaderummets vedkommende, primært ved frivillige midler og alene ved gratis arbejdskraft. Økonomisk blev foreningens budget formindsket med omkring 1/3-del ved overgangs til kommunal støtte i foråret 2002. Der var således i 2002 nogle måneder helt uden kommunal eller statslig støtte, hvilket - sammenholdt med nødbudgettets senere faktiske størrelse - stort set spiste hele vores kapital / formue, og det har ikke siden været muligt at oparbejde nogen likvid kapital. Selv basale små uforudsete udgifter var der ikke rum til at handle på. Og trods lovning om støtte var økonomien i starten af 2002 så dårlig, at hele medarbejderstaben i en periode måtte fyres.
En træghed i den samlede proces, primært omhandlende at der ikke kunne findes et passende andet lejemål at flytte til, betød en fastfrysning af, at foreningen skulle klare sig ud fra ”nødbudgettet”, med visse undtagelsesmæssige tilskud, der blev udbetalt senere ved ansøgning, i de fleste tilfælde gik de op til ¾ år før der kom afklaring, da der ikke kunne opnås kontakt til kommunens administrative processer.
[4] Vilkårene for regnskabsafvikling har været af en sådan art, og økonomien dertil af en meget begrænset størrelse, at det kræver betydelig ”gå på mod” for dets håndtering. Det omhandler, at regnskabet må laves ved en computer i fællesrummet, som – af mangel på andre computere – inddrages i de daglige rutiner, når den ikke anvendes til regnskab. Som pædagogisk middel er det valgt at gøre regnskabsopsætning og afrapportering så tæt på brugernes situation som muligt, og gennem inddragelse af så mange som muligt, for herigennem at initiere økonomiske problemstillinger hos de unge til læring. Mange unge har et manglende forhold til deres egen økonomi, men ved at inddrage dem som opsættere, indtastere m.m., kan man hjælpe til med opbygningen af en økonomisk tankegang, der kan hjælpe den unge til en bedre styring af egen økonomi. Centralt er at mange unge er i en tilstand, hvor indlæring må sætte af så konkret som muligt, hvis der skal kunne ske fremskridt i den unges forvaltning af egne midler.
[5] Den anden forening, ”Rådgivningsgruppen Regnbuen”, der er udgangspunkt for arbejde tilbage fra 1985, og som stifter Gaderummet i 1986, er i 2004 formelt nedlagt, og dets midler tilgået Gaderummet.
[6] Det er en stadig opgave at gi` videre til stedets brugere, såvel de umiddelbart tjekkede som de tilsyneladende utjekkede, at man skal huske bon eller kvittering ved indkøb, men i utallige tilfælde er det alligevel gået galt Der synes ikke at være den store forskel mellem, at nogle brugere med særlige problemer er mere glemsomme eller rodede end andre, men mest af alt synes der at være tale om en sammenhæng med pågældendes livsførelse, og det er denne, der skal i fokus, når man skal støtte op eller medvirke til at undgå kiks og fejl. Man kan have totalt kaos om sig, men alligevel have en indre selvbestemmende kerne. Her er glemsomhed en lapsus, en ubetænksomhed, og man ærgres! Eller man er tjekket udadtil, og flyder indadtil. Her vil glemsomhed være distraktion, og den afværgende hovedrysten en overgivelse. Her kan eller vil man gøre skaden god igen, men ind imellem er det, pga. tid eller afstand, ikke længere besværet værd. Der findes utallige overgange i dette fænomen om psykiske mikroprocesser selv på dette simple niveau af arbejdsprocesser, og at gøre dem til genstand for opmærksomhed med den pågældende, rummer tit store potentialer for kontakt med andre og mere væsentlige forhold, som ellers ikke træder frem, men skjuler sig i en inderverden af ofte pinefuld karakter.
[7] Kaffekassens exit. Op igennem år 2001 tabte kaffekassen helt sin funktion. Den vil næppe være til at reetablere igen. Brugergruppen er for stor og for sammensat. Nu står den der mere symbolsk, når den ellers er til at finde, og alle bidrag går direkte til en pung. Stedet har haft sin Kaffekasse fra begyndelsen i 1996, placeret i køkkenet. Den består af et syltetøjsglas, hvor der er skåret hul i det aftagelige låg, så penge kan lægges i - eller ved at skrue låget af, at penge kan tages ud. Kaffekassen er til økonomiske bidrag i dagligdagen. Folk opfordres til at støtte med en mønt for kaffe eller andet, hvis man har denne mulighed. Desuden skal man betale for kopier, hvis de er til kommerciel brug. Op igennem år 2000 tabte kaffekassen sin hovedfunktion som "hurtig-formidler-af-små-lån", fx. penge til bus- og togbilletter hvis man om morgenen skulle af sted og ingen midler havde. Kaffekassen forsvandt for mange gange, dog uden at der synes at være forsvundet midler af betydning, men nok til at man ikke helt kunne "stole" på den.
[8] I år 2003 mistede vi vores Christiania-cykel. Modsat at den blev stjålet ”indefra” – alle har i alle årene vist hvor nøglen var – blev den stjålet ”udefra”: Efter endt brug blev den efterladt ulåst, og næste morgen var den væk. En eftersøgning i byen gav ikke resultat. Den er ellers ret genkendelig.
Vi har efterfølgende investeret i en LongJohn, som er blevet renoveret af de unge, og som i dag er et pænt ”flagskib” af en cykel at være. Ligeledes blev der i 2003 stjålet flere video-maskiner, men de var næsten alle af ældre dato og gaver, så det var til at bære. I 2003 var vi også ude for dum ”rulning”. En tabt pung kom ikke tilbage til sin ejermand, da den blev fundet, men derimod – viste det sig sener
e - stukket i egen lomme. Da det efterfølgende blev trevlet op, viste det sig at personen havde et skjult stofmisbrug. Det er dog endt godt, for personen har siden da kvittet stofferne.
I år 2002 mistede vi et video-kamera, en DVD-afspiller og vores fax. Om det er tyveri ”indefra” eller ”udefra” vides endnu ikke. Værdien ved genanskaffelse vil være omkring kr.30.000. Alle computere og skærme er forblevet intakte, om end nogle RAM er blevet stjålet, men de omsættelige computere er nu også forsynet med alarm. Tyverierne sker i perioden, hvor Gaderummets økonomi er helt i bund og hvor det er uklart, hvad der muligvis fremover vil blive tilstået af midler fra Københavns Kommune, og hvor længe. Enhver organisation frygter et sådant dødvande, hvad angår organisationens omsættelige arbejdsmidler, men typisk kan man sikre sig ved en fysisk nedlukning af lokalerne og gennem udelukkelse af personer, indtil situationen er afklaret, ligesom meget i forvejen hviler på kontrol. Det kan Gaderummet ikke gøre. Ydre forhold til en tilspidset periode på mere end en måned, hvor tyveri var på alle dagsordener i sensommeren 2002 – faktisk samtidig med at Gaderummet og rådgivningen blev eksternt evalueret af CASA – har også spillet en afgørende rolle for dagsordenen. Det omhandler nok forhold, hvor unge har været i gældsklemmer til kriminelle fora, og hvor deres adfærd reduceres til en radarfungeren omkring, hvordan en tiltusken sig tilgængelige midler kan foregå. Utroligt mange mobiltelefoner er blevet stjålet i årets løb, lige som flere punge på mystisk vis er forsvundet fra beboerne. Det har betydet en intern opstramning af og fra brugerne selv mht. overblikket over, hvem der på ethvert givent tidspunkt faktisk er tilstede, og hvad deres situation kan tænkes at være. Husmødet tog i 2002 en længere konflikt ift. enkelte navngivne unge på stedet. Den omhandler, at disse unge, i forbindelse med opklaring/afklaring af de tidligere tyverier, udviste en adfærd, hvor de med trusler om vold søgte at stemple de andre unge i Gaderummet, som muligvis kunne huske noget eller havde set noget af værdi for at lokalisere tyven/tyvene, som ”stikkere”. Disse unge må gøre op med sig selv, om det er stikkeri at oplyse om, hvem der fjerner eller misbruger hvad i Gaderummet, eller om det tværtimod er fælles ansvarlighed, som også de må efterleve. I første tilfælde betyder det, at disse unge ikke vil kunne komme i Gaderummet, med mindre der er specifikt opsyn omkring dem. Så må de nøjes med at komme i dagtimerne, eller efter aftale med stab.
Omkring tyveri fra stedet i år 2001, eller ting som uretmæssigt er blevet fjernet, har der været et enkelt indbrud en tidlig vintermorgen, hvor en helt nyindkøbt pc blev fjernet. Det var et tyveri uden skade på dør, så forsikringen dækkede ikke. Herefter investerede vi i tyverialarmer til alle pc-ere, og har siden fået fred. Derudover er der i 2001 forsvundet små effekter som mobiltelefoner, der har ligget fremme, udvalgte cd-ere mm. Alt i alt effekter for omkring kr.3.000, mod det dobbelte året før. En gammel video forsvandt også, om end den også kan være blevet smidt ud. Men dette er nærmest ingenting ift de værdier/brugsting, der naturligt ligger fremme i dagligdagen og om natten, og hvor mange mennesker, der er her, også ukendte nye, og ift. hvor forarmet og belastet man i mange tilfælde er.
Der har været store konflikter omkring mad i det private køleskab. Der er forsvundet meget mad i nattetimerne, af andres private. Vi har altid gratis brød fra en bager på Nørrebro nr.12, vi får 2 til 5 sække brød om ugen. Det fryses ned eller bruges med det samme, men det kan være svært at blive mæt af brød alene!
I efteråret 2000 mistede vi vores uskyld. Vi havde indbrud for første gang nogen sinde. Bagdøren på 4.sal blev en tidlig morgen sparket ind, og inden andre i de tilstødende lokaler og de faste boere på 5.sal opdagede det, var nogen løbet med 3 pc-ere og en Dream-cast. Naboer fortalte senere, at de havde observeret en mistænkelig bil på gaden dagen før, og i gården på selve tidspunktet for indbrudet, men de havde ikke gjort mere. Vi fandt ikke bilen eller tyvene, men konstaterede at virksomheden på 2.-sal i vores ejendom 2 måneder før havde haft et lignende indbrud, hvor der også var blevet stjålet computer-udstyr. Vores forsikring har dækket vores tab ved indbrudet, på nær kr.5.000,- i selvrisiko.
[9] Antallet af konflikter med voldelig udgang er faldet gennem alle årene og ligger nu på 2-3 episoder om året. Mens år 1998 havde 7-8 konflikter med voldelig udgang, men begrænset til almindelig husspektakler, uden indblanding udefra, så var volds-episoderne i 1999 halveret og mindre i omfang, hvilket sandsynligvis hang sammen med at brugen af opiater - kokain og amfetamin - gik ned. Dog var flere unge på stedet på (beroligende) psykofarmaka, som de kæmpede med at komme ud af, dog uden det store held i 1999, men flere af disse kom ud af deres brug op igennem år 2000. Stedets flere faglige ressourcer har bidraget til dette. I år 2000 var der kun ubetydelige skærmydsler på stedet. Og dette er fortsat i år 2001, hvor der også synes at være realiseret et meget større overblik og flere kompetencer i ungegruppen ift. særlige problemer hos unge, der har ophold i eller bruger Gaderummet. Det er mere tydeligt og synligt, at ungegruppen er der, når kontroverser mellem nogen er under udvikling. Man kan både gi´ mere snor på rette tid og gribe ret ind hvis det udvikler sig uhensigtsmæssigt. Det gælder også ift. unge, der er psykotiske eller i en tilstand at ligne hermed. Jeg tilskriver den flade struktur med de to ligeværdige subjekter, Gaderummet og Regnbuen, æren for dette, for jeg tror ikke at undervisning om håndtering af ”problematiske unge” fra en stab overfor en udvalgt del af brugergruppen eller for en gruppe frivillige, der ved given lejlighed skal takle det, vil komme bare i nærheden af de kompetencer, som brugergruppen som samlet subjekt må siges at være i besiddelse af.
Modsat den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen oplevede vi i år 2001 og 2002 ikke en stigning i brug af stoffer. Brugen af hash og af alkohol er på samme niveau, mens brugen af kokain, syre/LSD, ekstasy og amfetamin er blevet klart mindre, uden at det er indtrykket, at det er flyttet uden for Gaderummet. Så alt i alt er det godt gået af ungegruppen, idet vold og misbrug af opiater er et dagligdags fænomen på de institutioner indenfor socialvæsenet og indenfor psykiatrien, som vi er sammenlignelige med. Og det ser heller ikke ud som om, at brugen af stoffer bare er flyttet udenfor Gaderummet. Det omhandler sandsynligvis, at de unge omkring Gaderummet ikke føler sig højt stresset, fordi de med Gaderummet har et bagland at trække på. Som nævnt andet sted kommer flere i 2003-2004 til Gaderummet med et skjult misbrug af hårde stoffer. Så den stigning i brug af stoffer, som Sundhedsstyrelsen registrerede i 2001-2, fik Gaderummet først at møde 2 år efter – men med overvældende styrke, for vi måtte bruge urinprøver til at trænge til bunds i løsningen af problemet. Det har holdt hårdt, såvel i slutningen af 2003 og frem til sommeren 2004, men jeg tror det kan siges at vi vandt kampen igen, og igen kan være stolt af, at der ”ikke er hårde stoffer i Gaderummet”.
Mens de tidligere år havde sine få og enkeltstående episoder med politiet - pga. for høj musik, grundet åbenstående vinduer, hvor naboer har tilkaldt politiet - så har der ikke været problemer af den art i år 2004. Ligeså er episoderne ift. naboer - og hermed udgifter til "nabo-pleje" - blevet mindre. Det kan skyldes at naboer ikke klager, selv om de er generet, fordi vi er på vej til at flytte, men hertil hører også at de unge er blevet bedre til ikke at larme, også om natten.
Mens der var en del acting-out fra flere unges side igennem år 2001 og 2002, hvor 5-10 små ruder i trappeopgangen måtte holde for flere gange, også når de var blevet lavet, så er der stort set ikke smadret ruder siden. Vi valgte dengang hent at undlade at sætte nye ruder i, hvis ikke vi kunne finde dén, der havde gjort det, eller hvis den unge var for psykotisk til at sanse noget som helst, og hvor indlæringsproduktet ville være helt fraværende. Nu har vi så en trappeopgang, hvor der kun er ruder i hvert tredje vindue. Godt at trappen ikke vender ud til en vind-side, men tankevækkende er at rudeknusning aftager eksponentielt med antallet af ikke-knuste-ruder tilbage, når der altså først går hul og én til to ruder er smadret.
Desværre havde år 2001 en kniv-episode, hvor en ny bruger skadede en anden ny bruger. Politiet blev indblandet, men har senere henlagt sagen overfor hende. Hun er efterfølgende samlet op af rådgivningen, og er i dag på vej til en revalidering, som hun for længst skulle have været på. Vi er ellers generelt vandt til at tage knive, også almindelige lommeknive, fra unge, men der går altid lidt tid inden vi får spottet, at man eventuelt går rundt med en sådan på sig.
[10] Indtil februar '98 var det muligt via flere ressourcepersoners privatøkonomi på stedet at klare små og store lån til lommepenge eller til personlige fornødenheder til brugere/medlemmer, hvis de var i nød og havnet helt uden midler. I rimelig udstrækning blev lånene betalt tilbage, og kun hvis personer helt forsvandt fra stedet, eller ulykker trådte til, blev lånene ikke indfriet. Siden februar '98 har der ikke været nogle ressourcepersoner tilstede med den her beskrevne private udlåns-formåen, hvilket betød at der måtte åbnes op for små lån til personlige fornødenheder, huslejerestancer mv.
Indgangen i denne udlånsverden har betydet en "Socialkontor-funktion" på stedet, der på den ene side er nødvendig for overhovedet at hjælpe nogen tørskinnet igennem hele måneden, og som i flere tilfælde overhovedet har muliggjort, at det kunne være relevant at yde psykologisk rådgivning: manglende huslejeindbetaling, truende venner der vil ha` lån tilbage, en cykel-reparation der skal indløses, ingen smøger mv. kan fylde så meget, at det er her, der skal startes. På den anden side er det et "problematisk problem", for lån givet til unge på bistand eller uden for bistandssystemet kan nemt sætte dem i en ny økonomisk klemme. Det er ligesom med kredit i kiosken eller på værtshuset, der først mister pengene, senere kunden! Men sådan er det ikke gået i praksis. Det er også blevet klart, at låneordningen for nogle unge er små kontaktforsøg til en omverden, som de gerne vil integreres i, men hvor de ikke ved om de tør.
Med "Socialkontor-funktionen" var det imidlertid blevet tydeligt, at mange unge havde brug for - og ønsker hjælp til styring af deres økonomi, så siden 99 har vi søgt at tage mere vare på dette aspekt. Men at have en udlåns-ordning er også at måtte operere med tab: dels vil nogen forsvinde fra stedet, før de har betalt gælden af, dels vil nogen unge - blandt andet ved hjælp af låneordningen - kunne bringe sig på højkant eller undgå ødelæggende katastrofer, men deres afbetalingsevne vil i en lang tid være ikke-eksisterende. I år 2001 betalte en gammel bruger af stedet - som ellers havde været forsvundet siden 98 - sit lån på kr.4.000,- af. Han kom forbi med pengene og kommentaren: "De rejsepenge jeg lånte, gjorde både at jeg kom frem, men også at jeg kom i gang med en lille virksomhed, som jeg i dag lever af". I år 2002 dukkede en anden gammel bruger op, som ikke havde været der i 2 år. Han kom og betalte sin gæld på kr.1.000, som han havde oparbejdet i den periode, hvor han flyttede fra gaden af og ind i Gaderummet, og senere ud igen og på værelse. År 2003 og 2004 har ligeledes sine glædeshistorier her. Én betalte sin gæld på 10.000 kr. ned til ¼-del, da han gennem længere tid ifm. arbejde havde sparet op.
[11] Udlånsordningen “fylder” mht. indkrævning af de udlånte midler i praksis lige så meget som problemet med at få en del beboere til at tage deres rengøringstjans. Mens stedet blev "bøffet" af en ung en enkelt gang i 99 med en dækningsløs check, så har der ikke været episoder af denne art i år siden. Generelt må det siges, at eksistensen af låneordningen med sikkerhed betyder mindre kriminalitet uden for stedet, og at det er lettere for unge, tilknyttet stedet, med en låneordning, at komme videre uden en kriminel livsstil for at skaffe til dagen og vejen, når eksisterende midler få dage inde i måneden er brugt op og/eller at der intet socialt/familiært bagland er at ty til. Låneordningen tilbyder denne "valgmulighed": at integrere sig gennem udvirkelse af nye samfundsmæssige handlerum eller blive derude i sin marginalitet.
[12] For år 2003 er det samlede udlån på kr.55.406, hvor kr.28.000 afskrives. For år 2002 er der tale om et udlån på kr.38.905, hvor kr.19.000 er afskrevet. For år 2001 er der tale om et løbende udlån, udlån og udlæg på i alt kr.72.840,-, hvoraf kr.36.420,- afskrevet som tab. I år 2000 var det samlede udlån på 44.730,-, og afskrevet som tab kr.25.000,-. For år 1999 var det samlede udlån på kr.34.256,-, og tabet angik kr.16.321,-. I 1998 var det samlede udlån på kr.22.152,-, mens tabet var kr.6.694,-.
[13] Posten (regnskabsposterne 2050, 2060 og 2065) angår således en generel driftsudgift til akut nødhjælp og overlevelseshjælp, der konteres som nødvendige udlån, og som tilbagebetalingspligtig. Regnskabsmæssigt må dette tilgodehavende vurderes, da ikke alt bare kommer tilbage. Der foretages derfor nedskrivning af tilgodehavende iht. hvad det er værd. Dette er gjort for hvert regnskabsår siden Gaderummets begyndelse i 1996. Internt fastholdes de afskrevne udlæg.
[14] Efter 15.års frivilligt arbejde lykkes det for år 2000 og 2001 at få en finanslovsbevilling af en størrelsesorden, der muliggjorde lønnet arbejdskraft. Vi var som frivilligt projekt slidt ned, men da strukturen og handleprocedurerne var intakte, kunne der umiddelbart bygges videre på det. Implementeringen af en lønnet ressourceside ved siden af eller parallelt med det frivillige arbejde gik gnidningsfrit i 2000, og siden da er et egentligt organisatorisk stabsniveau etableret, hvilket for nærværende udgør betingelserne for etablering af næste organisationsniveau som selvejende institution.
Et vigtigt gode er desværre blevet tabt fra 2002, hvor alle medarbejdere også måtte fyres pga. manglende økonomi. Det angår studiekredsene i psykologiske og sociale emner, der fungerede fra 1995 og frem med deltagelse af psykologistuderende fra RUC og KUA. I 2002 måtte de af pladsgrunde aflyses, og de har endnu ikke kunnet sættes i gang igen, trods at de er vigtige for rekruttering og fornyelse af nye frivillige ressourcer til stedet. Man troede, fejlagtigt, at Gaderummets lokaleproblem snart ville have fundet en løsning, og studiekredsene kunne sættes i gang igen.
Et vigtigt gode er gennem årene blevet vores serversystem og brugerdatabase, ved siden af vores hjemmeside, der endnu er udliciteret til at ligge på eksternt domæne. Der kom skred i vores hardware og software-opbygning af pc-ere til et netværkssystem med udgangen af 2002, og lykken blev gjort med midler fra Tips og Lotto til investering i en professionel serverstation. Implementeringen af denne som server i netværket muliggjorde, at en på stedet opbygget brugerdatabase kunne sættes op til flerbruger-funktion. Brugerdatabasen var dengang på designniveau med henblik på at rumme kvalitativ information i analyse øjemed, og fungerede mest som et elektronisk kartotek.
Det var noget af en opgave, der sommeren 2003 blev slået an: Opsætning af serveren, det store sorte og brummede ”dyr” over i hjørnet, med alle hængelåsene på. Skulle der installeres Linux, Windows eller begge dele. Den skulle blive til intern bruger- og databaseserver, internetspilleserver og vores hjemmeside skulle hjem. Samtidig skulle brugerdatabasen selv have et programmeringsmæssigt løft, så den var flerbrugeroperatibel, men også kodebeskyttet ved fortrolige oplysninger.
Vores hjemmeside her januar 2005 er stadig ude. Internetspilleserveren er ikke implementeret, da denne af driftsmæssige grunde skal placeres i en separat serverstation, hvor genstart ikke influerer på organisationsmæssigt dataarbejde. Men databasen til organisationsmæssig, sagsmæssig og personmæssig sagsbehandling er sat op og fungerer. Den er så driftssikker og udbygget, at den fra nu af kan tåle at blive fyldt op med alle slags data, og skulle der senere ske ændringer i design, vil dataene flyde med i de nye ark. Det eneste usikre element er placeringen af genveje fra databaseelementer til baggrundsdokumenter i arkiver. Disse skal muligvis manuelt ændres, når serveren ved indgang i det nye hus i Rådmandsgade vil blive lagt ned, for så at blive bygget op fra grunden af. Såvel ud fra to års indhøstede erfaringer med en simpel Linux-udgave og Windows i kombination, hvor serverudvidelser skal indføres, men også ud fra hvordan brugergruppefladeopsætningen kan gøres til mest funktionelt hjælpemiddel for brugeren, om man er bums eller professor. Tanken er at enhver i det nye hus skal kunne klikke sig ind på alle informationer om organisationen – fuld åbenhed, gennemsigtighed – og arbejde videre med/på det, og også således at forskellige enheder i huset har hver deres domæneområde, der som del af helheden, indeholder informationer om, hvad de er på tale på givne områder i huset. Det svarer til elektroniske fællemødebøger, hvor alle aktive bøger samtidig er tilgængelig for alle på samme tid via en pc-er. Et struktureret fagligt arbejde med dette formidlingsniveau kan ses som en vægtning af informationsudveksling subgrupper imellem, hvilket det nye hus næppe undgår at betjene sig af – der vil være flere forskellige grupper i huset, med hver sit fysiske snit ift. helheden - men som også med fordel er formidler af sager, der er større end ens egen eller husets. Overblik og kvalitativ snak for handlen forudsætter fri og åben informationstilgang.
[15] Initiativet til et socialpsykologisk fristed kommer fra Regnbuen, der stillede økonomi og inventar til rådighed for opbygningen af Gaderummet fra 13.august '96. Regnbuen havde dén interesse med Gaderummet, at der også skulle være plads til de gadebørn/unge, der havde brug for mere frirum, politisk aktivitet, pleje og omsorg, end et kun dagåbent være- og aktivitetssted kunne tilbyde, samt at de involverede unge blev tilstået brugerstyring, der gik helt igennem til det basale, således at den ville være reel og praktisk. Brugerstyringen i rådgivningen - centreret i 3 forhold: 1. rådgivning på brugerens præmisser, 2. total åbenhed, og 3. invitation til samarbejde og ingen skjulte metoder og triks - havde vist sig at skabe positive, konstruktive og effektive udviklingsbetingelser for den psykologiske rådgivning, og forestillingen var, at implementeringen af dette i være- og aktivitetsdelen uden om rådgivningen ville kunne skubbe det samlede arbejde langt fremad, og bidrage til løsningen af de problemer som andre sammenhænge indenfor det sociale- og sundhedsmæssige område endnu ikke havde formået. Mens rådgivningen opererer ud fra et brugerperspektiv, opererer Gaderummet med et samarbejdsperspektiv. De faglige ressourcer kommer fra Regnbuen, og udvikles på det frivillige område gennem tilknytning af psykologistuderende fra psykologistudiet på KUA og på RUC.