12_Naturhistoriens udvikling til menneskelig samfundsmæssighed / Forside

22. November 2011

 

Modeludkastet hviler i to akser:

1.   Menneskets etableringsproces - ud fra enkelte typografi-elementer

Den nøgne eksistens Individet Iagttagerens position, subjektets indbundethed Personlighedens eksistentielle udgangspunkt Menneskehedens overindividuelle samfundsmaessighed

2.   Samfundshistorien som menneskets livsgrundlag - relatering til Kritisk Psykologi (Holzkamp 1983)

 

Nedenstående modeludkast er fremkommet ved at gøre enkelte typografi-elementer til en meningssammenhæng, og spørge efter deres større relatering til teorikategorier.

  

Akse 1: Menneskets etableringsproces

- ’menneske, ’individ’, ’subjekt’, ’person’ og ’social-intentionelle sagsforhold’.

Denne akse fremkommer ved at ordne typografi-elementerne i de simpleste ’meningsgivende ’entiter´, og undersøge deres forbindelser. Dette giver i første omgang en udviklingsrelation mellem 5 typer: ’menneske, ’individ’, ’subjekt’, ’person’ og ’social-intentionelle sagsforhold’. De er socialt bestemt i deres fremføring i materialet, og de slår alle ’sociale rum’ op, som de udvikler sig igennem. Disse social rum kan bestemmes nærmere, ved at relatere typerne til deres kategoriale placering i de teoretiske antagelser, der har givet anledning hertil.

De teoretiske antagelser var – og er – at menneske og samfund er et udviklingsprodukt af naturhistorien. Samfund skaber mennesker, og mennesker skaber samfundshistorie.

Akse 2: Samfundshistorien som menneskets livsgrundlag

Klaus Holzkamp har i GdP, fremført en kategorial bestemmelse af denne overordnet kategorisammenhæng for det samfundsmæssige individ. Den ses bestående af 5 niveauer:

Menneskehedens overindividuelle samfundsmaessighed A.  Objektivt bestemte historiske livsbetingelser
Personlighedens eksistentielle udgangspunkt B.  Betydnings- og handlesammenhænge

De 5 individual-videnskabelige kategoriniveauer (Holzkamp 1983, s.356)

Iagttagerens position, subjektets indbundethedC.  Subjektive handlegrunde ...............
Individet D.  Psykiske dimensioner ved handleevne / velbefindende
Den nøgne eksistens E.   Det biologisk-fysiologiske grundlag

 

 

Vi skal præcisere Holzkamps bestemmelse, så niveauet af den menneskelige personlighed som subjekt selv kan træde frem. Når det objektivt materielle (A) ikke virker direkte gennem det subjektivt biologiske (D og E), men gennem udviklede samfundsmæssigt bestemte formidlingsniveauer (B og C), så må subjektet i denne objektive formidlingsproces, selv træde frem som subjekt igennem dets objektivitet. Og det sker gennem personligheden i dens social-intentionelle sagsforhold. Nedenfor er en modelfgur, til dette niveau:

Ved at udbygge Holzkamps niveau A og D og E, med bestemmelse af de ’sociale rum’ for henholdsvis subjekt og person, som de bevæger sig gennem samfundsformen, fås et første begreb om den ”menneskelige personlighed”, som den kan være repræsenteret i den begrebslige tilgang til materialet. Bestemmelserne der skal trækkes på, er for begrebet 'person' artiklen 'Grundbegreber i psykologien, og for 'subjekt' er det artiklen "Kollektive forformer - fortidigt, nutidigt og fremtidigt

De rum der her kommer på tale, er for ’subjektet’ dets relatering til ’arbejdsvirksomhed og praksis” (a1)

 

og for person dets relatering til ”sociale kollektiver’ (a2). Nedenfor

De benævnes a1 og a2, for at markere, at de hører hjemme på den materielle side, og som det samfundsmæssige stof, hvorigennem det personlige subjekt realiserer sit liv igennem. Niveauerne B og C – betydnings- og handlesammenhænge, og subjektive handlegrunde – flyder så at sige igennem de sociale rum, hvorigennem de finder deres stoflige tilknytning.

 

Det niveau, der her efterlyses, er niveauet, hvor selve udveklingsprocessen sker, mellem det personlige subjekt og dets sociale omverden. Vi leder efter billedet - efter det der sker i midten!

 

Formidlingsniveauerne B og C er af denne grund tegnet i deres rumlige form. De virker horisontalt og vertikalt på samme tid, og danner et samtidigt knudepunkt i den menneskelige sag, produktionen af livsomstændighederne, som deres formidlende tredje. De formidler såvel mellem objekt og subjekt, som mellem person og omverden.

Skematisk således: