11_Typografi-elementer - empiriens mindste enheder       / Forside

Dec. 2011

·        element - figur - objekt - notation - konvention

Oversigt over forskellige elementer, figurer, objekter, notationer og konventioner, som det empiriske materiale umiddelbart kaster af sig, og hvad deres kategori- og empiri-orden kan være.
Typografier i forløb --> (under opbygning)

Den nøgne eksistensEksistensens tvenkønnethedDet biologiske individKnudeFormIagttagerens position, subjektets indbundethedIndividetMeditationens kulturformMeditationens udgangspunktMeditationens værensformGennemgangsrelationRelationsforholdMenneskehedens overindividuelle samfundsmæssighed, dets sags- og social-intentionalitetNiveaurelationUdviklingsformModsigelseRelationsformRetningRetningens rumRumRumforholdBlank = angivelse af koncept, egennavnQuali = vurdering / blik udefra / blik herpåSumma = samlet om elementer og forholdQuali-mærket = samlet vurdering på et nyt niveau, eller om det nye niveau i det gamleSigma = element-unikhed

Ovenfor er de anskuelige mindste-enheder, der indtil nu er lokaliseret i det empriske materiale. Disse skal benævnes med typografi-elementer. De er fremkommet gennem et søgende blik på det empiriske materiale, og er et første forsøg på at komme nærmere en indholdsbestemmelse af dets enkelte elementer, i første omgang som materialet tager sig ud gennem modeller og tavler.
Oversigten vil tilstadighed være et foreløbig, da der vil komme flere til, efterhånden som bevægelsen i materialet åbner sig - og oversete bemærkes. Nye mindste-enheder kan komplettere hidtidige, og udvide rummet. Eller de kan tilføre nye former, og nyt indhold. Sigtelinien i arbejdet med dem er, at de perspektivisk må indordnes hinanden gennem materialet, således at deres teoretiske fremstilling i begrebets form, på asymptotisk vis nærmer sig det konkretes egen udviklingsform og historie.

Et forsøg på, med enkelte typografi-elementer, at tage deres kategorielle relatering med ind i begrebet om dem, er i 12_Menneske og samfundsmaessig historisk proces.

Et efterfølgende blik efter ankuelige mindste-enheder har givet følgende nye:
Stempling Mætning Kategoriforhold Modsætningspunkt Modsætninger Kilde til konstitution
jf 13_Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder_Rev_20120406

En anden mindste-enhed er kommet frem gennem forsøg på anskueliggørelse af det terapeutiske rum:
Problemudvikling
Problemudvikling

A. Menneske 3
Den nøgne eksistens. 3
Eksistensens tvekønnedhed. 3
Individet 3

B. Kulturindivid 3
Det biologiske individ. 3
Meditationens kulturform.. 3
Meditationens samfundsgrundlag. 4
Meditationens værensform.. 4

C. Subjekt 4
Iagttagerens position, subjektets indbundethed. 4

D. Relation 4
Relation (vektor) 4
Retning
Forhold. 5
Modsigelse. 5
Niveaurelation. 5
Knude 5
Relationsforhold. 5

E. Rumsættelse 5
Rumforhold. 6
Form.. 6
Relationsform.. 6
Gennemgangrelation. 7
Udviklingsform.. 7

F. Person(ligheden). 7
Kilde til konstitution
Personlighedens eksistentielle udgangspunkt 7

Modsætninger
Modsætningspunkt
Kategoriforhold
Menneskehedens overindividuelle samfundsmæssighed, dets sags- og social-intentionalitet // konkret samfundsform.. 8

Mætning
Stempling

G. Notationer og konventioner. 7
Blank
Quali
Summa
Quali-mærket
Sigma

Metareflektion

Typografi - uden at være det

Billednøgle for typografier

Benævnelse

Historie

 

A

MENNESKE

   

Den nøgne eksistens

Den nøgne eksistens

   

Eksistensens trekønnedhed

Eksistensens trekønnedhed

   

Individet

Individet

   

B

KULTURINDIVID

   

Det biologiske individ

Det biologiske individ

   

Meditationens kulturform

Meditationens kulturform

   

Meditationens udgangspunkt

Meditationens udgangspunkt

   

Meditationens værensform

   

C

SUBJEKT

   

Iagttagerens position, subjektets indbundethed

Iagttagerens position, subjektets indbundethed

   

D

RELATION

   

Relation (vektor)

Relation (vektor)

   

Retning

Retning

   

Forhold

   

Modsigelse

Modsigelse

   

Niveaurelation

Niveaurelation

   

knude

Knude

2011-12-17 Elementet er nyangivet som 'knude'. Oprindeligt var det benævnt med "essentialitet, sammenknytningspunkt", men det er for snævert. Angivelserne hører ikke hjemme i denne første orden på relationsniveau, og er flyttet til "typografi - uden at være det"  

Relationsforhold

Relationsforhold

   

E

RUMSÆTTELSE

   

Rum

Rum

   

Rumforhold

Rumforhold

   

Retningens rum

Retningens rum

   

Form

Form

   

Relationsform

Relationsform

   

Gennemgangsrelation

Gennemgangsrelation

   

Udviklingsform

Udviklingsform

   

F

PERSON(LIGHEDEN)

De følgende typografier er billeder på, hvordan personligheden med sin subjektivitet, synes at vise sig, og hvor igennem materialet er søgt udformet, og hvordan empirien har virker ind herpå.

Teoribundetheden i materialets fremkomst i empirien, markerer en slags "anden orden", som det videre må rette sig ind efter.

 

Kilde til konstiution

Kilde til konstitution

Her synes den "anskuende erkendeform" at nå sin grænse". De følgende typografier er sammensatte, de kan reduceres til tidligere distinkte enkelt-elementer, men samtidig rækker de også ud over dem. Dette kan føres tilbage til, at alle hidtidige typografi-elementer, allerede har en social sammensatsathed, i selve deres tilsynekomst i materialet.  

Personlighedens eksistentielle udgangspunkt

Personlighedens eksistentielle udgangspunkt

Materialets teoribundethed viser sig her. Det rejser de metodiske og teoretiske opgaver, der kan begrebssætte selve overgangen til "anden orden", der allerede er i den 'første orden', men som ikke anskueligt og konfigurativt er i materialets udforming gennem empirien.

 

Modsætninger

Modsætninger

 

2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder  

Modsætningspunkt

Modsætningspunkt

2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder  

Kategoriforhold

Kategoriforhold

2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder  

Menneskehedens overindividuelle samfundsmæssighed,

Menneskehedens overindividuelle samfundsmæssighed,
dets sags- og social-intentionalitet

Hvad er det for en størres sociale orden, som de enkelte elementer fremviser, og som mao. ikke umiddelbar kan aflæses eller skues ud igennem det figural-kvalitative. Og som samtidig synes at ligge til grund for, at materialet har fået en og ikke en anden eller tredje udforming.

 

Mætning

Mætning

2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder  

Stempling

Stempling

2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder

Fundet i model 1994-03-06 Skema 8. Stat og privatejendom som fremmed samfundsmaessiggoerelse - samfundsmaessiggoerelse fra oven

 
Fra analyseprocessen      

Problemudvikling

Problemudvikling

Denne problemtype er konnekteret til 'problemformulering' og 'problemløsning' i Kapitel 9: Problemer, problembestemmelse og misforhold, samt 'problemafklaring' og 'problemsætten' i Kapitel 7: Bevidst sanselig virksomhed

2011-12-10 Anvendt i 1.del b del 1 Tavle og analyse i #Problemudvikling

Elementet er oprindeligt fra 1985.

 

G

NOTATIONER OG KONVENTIONER

Til "anden orden" hører 'notationer' og 'konventioner'.  
Blank = angivelse af koncept, egennavn

Blank = angivelse af koncept, egennavn

.

 
Quali = vurdering / blik udefra / blik herpå

Quali = vurdering / blik udefra / blik herpå

   
Summa = samlet om elementer og forhold

Summa = samlet om elementer og forhold

   
Quali-mærket = samlet vurdering på et nyt niveau, eller om det nye niveau i det gamle Quali-mærket = samlet vurdering på et nyt niveau, eller om det nye niveau i det gamle    
Sigma = element-unikhed

Sigma = element-unikhed

   

TOP

     

Metareflektion

Dette papir om typografi er en meta-reflektion over, hvad det empiriske materiale indeholder af anskuelige enkelt-elementer. Det er et forsøg på, i udgangspunktet, at gøre analysens enkelte elementer bestemmelige, uden samtidig at tilføre eller fratrække information. Ethvert fremhævet element vil føre en struktur ned i stoffet, som analysen vil rette sig ind efter, men stoffet behøver ikke være bundet til elementet. Stoffet kan være større eller af anden orden, lige som strukturen kan forbliver ydre overfor stoffet. Konnekterer stof og struktur, skal der tales om adækvans. Intet stof kan tolkes frit, men bestemmer gennem sin struktur, sin ædakvate tolkning, sin strukturelle egenart.

Det samlede empiriske materiale består af særskilte modeller og tavler, der også er det særlige genstandsniveau, der skal åbnes i begrebets form. De danner et endnu ubegrebet genstandsniveau, og til indkredsning heraf, skal materialet først sigtes gennem en bestemmelse af dets mindste-enheder, eller dets grundelementer. En sådan kan ikke gøres uden en samtidig relatering til andet stof, hvorved dets elementer samtidig realiserer en bestemt orden, det som enhed kan have fælles med andre, eller det kan være enkeltstående. I sidste tilfælde skal der tales om et ’empirisk koncept’.Materialet kan i sin simpleste form ses at bestå af elementer (vektorer) i rum og i betydning. Elementer der er sammenhængende, benævnes med ’figurer’, og de antager herigennem et bestemt rum. Elementer og figurer der i sin anskuelse vinder betydning, er ’objekter’. Figurer danner objekter, mens objekter udpeger figurer.
Vi skal i fremstillingen af materialets enkelt-elementer, kun bevæge os indenfor den 'anskuende erkendeform'. Kun de forhold, der tilhører den umiddelbare og synlige figural-kvalitative orden, skal benævnes, og kun de forhold, der synes at være enkeltstående udtryk for noget fælles. Disse 'entiteter' skal kaldes typografi-elementer.

Typografi-elementer er strukturerende forhold i empiriens afbildning som teori. De er materialets byggesten. De er givet både igennem empirien, som de bestemmer empiriens strukturelle egenart. De er billedlige redskaber til, i tankens form, at håndtere et givent empirisk virkelighedsforhold, da de i deres eksistens samtidig bestemmer virkelighedsforholdene sin plads i den videre bemestringsproces. Der ligger en generalitet i typografi-elementerne. De er både begyndende tanke-elementer, der er ufuldstændige overfor realiteten, som de er den menneskelige billedvirksomheds sammenfatning af denne realitet. Fremhævede typografi-elementer kan gå skævt af materialet, eller de kan åbne materialet, for erkendelse.

Typografi-elementer kan ses som skabeloner, det empiriske materiale skal konceptualiseres igennem. Typografi er således en skabelon, der kan ses at strukturere en bestemt form. Dette kan være logikken i formen, men behøver ikke at være dets historie i empirien. Ét og samme typografi-element, kan i starten af en tekst, anslå strukturen i en bestemt form, for senere i samme tekst, at anslå strukturen i en anden bestemt form. Der kan tales om element-egenskaber, der er fraværende i en form, men nærværende i en identisk anden. Der kan også være tale om ulogisk anvendelse af samme typografi indenfor samme tekst, eller på tværs af flere. Og der kan være tale om, at typografi-elementer undergår en metamorfose, hvor samme indhold præsenteres i tilsyneladende ny form.

Det er således ingen ret linie mellem typografi og skabelon, men en udviklingsrelation i empirien. Typografier kan komme til, og de kan blive skabeloner for andre, mens skabeloner ikke skaber typografier. Vi skal derfor tale om 'udstrækningen' af en typografi. Det omhandler dens tilsynekomst, dens spændvidde og forankring, og dens mulige forandringer og forvandlinger gennem historien. Til en bestemmelse heraf, er det muligt at gå mekanisk til værks. Det vil være muligt med en billedlig digital scanner, at fremhæve alle tegn og deres foreløbige afgrænsning - ligesom scaningen af ansigter er det den anden vej - hvor de optræder i materialet, og i en tidsbunden første form. Det er et simpelt genkendelsesarbejde, og her er skabelonen selve indfaldsvinklen. Med skabelonen ledes der efter en type i typen. En skabelon kan kun inkludere, eller den frastøder. Skabelon relaterer sig til 'segment', som 'udkast' og 'skitser' repræsenterer dets rumlig form. Opståelsen kan gå begge veje.

Det må således analyseres, hvornår og hvordan og under hvilke omstændigheder, at en typografi optræder første gang, og hvad var dens anledning.

Typografi - uden at være det

Elementer, der i sin indføring i teorien, og hvor de optræder første gang, viser sig at måtte ombenævnes, forandes eller nykonciperes. Det hidtidige erstattes ikke, men flyttes til denne liste "Typografier - uden at være det", og bevægelsen skrives i de tilknyttede begreber.

       
 

'Esentialitet, sammenknytningspunkt'
Anvendt i 1.0-9 Problemets indgangsformer

Tidligere set som 'knude'

knude

'Sammenknytningpsunkt' - i betydningen "verknüpfungstype¨ - er efterfølgende fundet hos Eckart Leiser, "Widerspiegelungscharakter von Logik und Mathematik", Campus 1978, s.51. Det angiver formen af 'logiske transaktioners fremstilling', fx. Pythagoras love, som på ingen måde er forudsætningsløse, heller ikke i realiteten (tilføj.2012)