Dec. 2011
· element - figur - objekt - notation - konvention
Oversigt over forskellige
elementer, figurer, objekter, notationer og konventioner, som det empiriske materiale umiddelbart kaster
af sig, og hvad deres kategori- og empiri-orden kan være.
Typografier i forløb --> (under opbygning)
Ovenfor er de anskuelige mindste-enheder, der indtil nu er lokaliseret i det empriske materiale. Disse skal benævnes med typografi-elementer. De er fremkommet gennem et søgende blik på det empiriske materiale, og er et første forsøg på at komme nærmere en indholdsbestemmelse af dets enkelte elementer, i første omgang som materialet tager sig ud gennem modeller og tavler.
Oversigten vil tilstadighed være et foreløbig, da der vil komme flere til, efterhånden som bevægelsen i materialet åbner sig - og oversete bemærkes. Nye mindste-enheder kan komplettere hidtidige, og udvide rummet. Eller de kan tilføre nye former, og nyt indhold. Sigtelinien i arbejdet med dem er, at de perspektivisk må indordnes hinanden gennem materialet, således at deres teoretiske fremstilling i begrebets form, på asymptotisk vis nærmer sig det konkretes egen udviklingsform og historie.
Et forsøg på, med enkelte typografi-elementer, at tage deres kategorielle relatering med ind i begrebet om dem, er i 12_Menneske og samfundsmaessig historisk proces.
Et efterfølgende blik efter ankuelige mindste-enheder har givet følgende nye:
jf 13_Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder_Rev_20120406
En anden mindste-enhed er kommet frem gennem forsøg på anskueliggørelse af det terapeutiske rum:
Problemudvikling
A. Menneske
Den nøgne eksistens
Eksistensens tvekønnedhed
Individet
B. Kulturindivid
Det biologiske
individ
Meditationens
kulturform
Meditationens
samfundsgrundlag
Meditationens
værensform
C. Subjekt
Iagttagerens
position, subjektets indbundethed
D.
Relation
Relation
(vektor)
Retning
Forhold
Modsigelse
Niveaurelation
Knude 5
Relationsforhold
E. Rumsættelse
Rumforhold
Form
Relationsform
Gennemgangrelation
Udviklingsform
F.
Person(ligheden)
Kilde til konstitution
Personlighedens
eksistentielle udgangspunkt
Modsætninger
Modsætningspunkt
Kategoriforhold
Menneskehedens
overindividuelle samfundsmæssighed, dets sags- og
social-intentionalitet // konkret samfundsform
Mætning
Stempling
G. Notationer
og konventioner
Blank
Quali
Summa
Quali-mærket
Sigma
Billednøgle for typografier |
Benævnelse |
Historie |
|
A |
MENNESKE |
||
Den nøgne eksistens |
|||
Eksistensens trekønnedhed |
|||
Individet |
|||
B |
KULTURINDIVID |
||
Det biologiske individ |
|||
Meditationens kulturform |
|||
Meditationens udgangspunkt |
|||
Meditationens værensform |
|||
C |
SUBJEKT |
||
Iagttagerens position, subjektets indbundethed |
|||
D |
RELATION |
||
Relation (vektor) |
|||
Retning |
|||
Forhold |
|||
Modsigelse |
|||
Niveaurelation |
|||
Knude |
2011-12-17 Elementet er nyangivet som 'knude'. Oprindeligt var det benævnt med "essentialitet, sammenknytningspunkt", men det er for snævert. Angivelserne hører ikke hjemme i denne første orden på relationsniveau, og er flyttet til "typografi - uden at være det" | ||
Relationsforhold |
|||
E |
RUMSÆTTELSE |
||
Rum |
|||
Rumforhold |
|||
Retningens rum |
|||
Form |
|||
Relationsform |
|||
Gennemgangsrelation |
|||
Udviklingsform |
|||
F |
PERSON(LIGHEDEN) |
De følgende typografier er billeder på, hvordan personligheden med sin subjektivitet, synes at vise sig, og hvor igennem materialet er søgt udformet, og hvordan empirien har virker ind herpå. Teoribundetheden i materialets fremkomst i empirien, markerer en slags "anden orden", som det videre må rette sig ind efter. |
|
![]() |
Kilde til konstitution |
Her synes den "anskuende erkendeform" at nå sin grænse". De følgende typografier er sammensatte, de kan reduceres til tidligere distinkte enkelt-elementer, men samtidig rækker de også ud over dem. Dette kan føres tilbage til, at alle hidtidige typografi-elementer, allerede har en social sammensatsathed, i selve deres tilsynekomst i materialet. | |
Personlighedens eksistentielle udgangspunkt |
Materialets teoribundethed viser sig her. Det rejser de metodiske og teoretiske opgaver, der kan begrebssætte selve overgangen til "anden orden", der allerede er i den 'første orden', men som ikke anskueligt og konfigurativt er i materialets udforming gennem empirien. |
||
![]() |
Modsætninger |
2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder | |
![]() |
Modsætningspunkt |
2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder | |
![]() |
Kategoriforhold |
2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder | |
Menneskehedens overindividuelle samfundsmæssighed, |
Hvad er det for en størres sociale orden, som de enkelte elementer fremviser, og som mao. ikke umiddelbar kan aflæses eller skues ud igennem det figural-kvalitative. Og som samtidig synes at ligge til grund for, at materialet har fået en og ikke en anden eller tredje udforming. |
||
![]() |
Mætning |
2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder | |
![]() |
Stempling |
2011-12-01 Runde 2 i et blik efter anskuelige mindste-enheder |
|
Fra analyseprocessen | |||
ProblemudviklingDenne problemtype er konnekteret til 'problemformulering' og 'problemløsning' i Kapitel 9: Problemer, problembestemmelse og misforhold, samt 'problemafklaring' og 'problemsætten' i Kapitel 7: Bevidst sanselig virksomhed |
2011-12-10 Anvendt i 1.del b del 1 Tavle og analyse i #Problemudvikling Elementet er oprindeligt fra 1985. |
||
G |
NOTATIONER OG KONVENTIONER |
Til "anden orden" hører 'notationer' og 'konventioner'. | |
![]() |
. |
||
![]() |
|||
![]() |
|||
![]() |
Quali-mærket = samlet vurdering på et nyt niveau, eller om det nye niveau i det gamle | ||
![]() |
|||
Dette papir om typografi er en meta-reflektion over, hvad det empiriske materiale indeholder af anskuelige enkelt-elementer. Det er et forsøg på, i udgangspunktet, at gøre analysens enkelte elementer bestemmelige, uden samtidig at tilføre eller fratrække information. Ethvert fremhævet element vil føre en struktur ned i stoffet, som analysen vil rette sig ind efter, men stoffet behøver ikke være bundet til elementet. Stoffet kan være større eller af anden orden, lige som strukturen kan forbliver ydre overfor stoffet. Konnekterer stof og struktur, skal der tales om adækvans. Intet stof kan tolkes frit, men bestemmer gennem sin struktur, sin ædakvate tolkning, sin strukturelle egenart.
Det samlede empiriske materiale
består af særskilte modeller og tavler, der også er det særlige
genstandsniveau, der skal åbnes i begrebets form. De danner et endnu ubegrebet genstandsniveau, og til
indkredsning heraf, skal materialet først sigtes gennem en bestemmelse af dets mindste-enheder, eller dets
grundelementer. En sådan kan ikke gøres uden en samtidig relatering til andet
stof, hvorved dets elementer samtidig realiserer en bestemt orden, det som
enhed kan have fælles med andre, eller det kan være enkeltstående. I sidste
tilfælde skal der tales om et ’empirisk koncept’.Materialet kan i sin simpleste form ses at bestå af
elementer (vektorer) i rum og i betydning. Elementer der er sammenhængende,
benævnes med ’figurer’, og de antager herigennem et bestemt rum. Elementer og
figurer der i sin anskuelse vinder betydning, er ’objekter’. Figurer danner
objekter, mens objekter udpeger figurer.
Vi skal i fremstillingen af materialets enkelt-elementer, kun bevæge os indenfor den 'anskuende erkendeform'. Kun de forhold, der tilhører den umiddelbare og synlige figural-kvalitative orden, skal benævnes, og kun de forhold, der synes at være enkeltstående udtryk for noget fælles. Disse 'entiteter' skal kaldes typografi-elementer.
Typografi-elementer er strukturerende forhold i empiriens afbildning som teori. De er materialets byggesten. De er givet både igennem empirien, som de bestemmer empiriens strukturelle egenart. De er billedlige redskaber til, i tankens form, at håndtere et givent empirisk virkelighedsforhold, da de i deres eksistens samtidig bestemmer virkelighedsforholdene sin plads i den videre bemestringsproces. Der ligger en generalitet i typografi-elementerne. De er både begyndende tanke-elementer, der er ufuldstændige overfor realiteten, som de er den menneskelige billedvirksomheds sammenfatning af denne realitet. Fremhævede typografi-elementer kan gå skævt af materialet, eller de kan åbne materialet, for erkendelse.
Typografi-elementer kan ses som skabeloner, det empiriske materiale skal konceptualiseres igennem. Typografi er således en skabelon, der kan ses at strukturere en bestemt form. Dette kan være logikken i formen, men behøver ikke at være dets historie i empirien. Ét og samme typografi-element, kan i starten af en tekst, anslå strukturen i en bestemt form, for senere i samme tekst, at anslå strukturen i en anden bestemt form. Der kan tales om element-egenskaber, der er fraværende i en form, men nærværende i en identisk anden. Der kan også være tale om ulogisk anvendelse af samme typografi indenfor samme tekst, eller på tværs af flere. Og der kan være tale om, at typografi-elementer undergår en metamorfose, hvor samme indhold præsenteres i tilsyneladende ny form.
Det er således ingen ret linie mellem typografi og skabelon, men en udviklingsrelation i empirien. Typografier kan komme til, og de kan blive skabeloner for andre, mens skabeloner ikke skaber typografier. Vi skal derfor tale om 'udstrækningen' af en typografi. Det omhandler dens tilsynekomst, dens spændvidde og forankring, og dens mulige forandringer og forvandlinger gennem historien. Til en bestemmelse heraf, er det muligt at gå mekanisk til værks. Det vil være muligt med en billedlig digital scanner, at fremhæve alle tegn og deres foreløbige afgrænsning - ligesom scaningen af ansigter er det den anden vej - hvor de optræder i materialet, og i en tidsbunden første form. Det er et simpelt genkendelsesarbejde, og her er skabelonen selve indfaldsvinklen. Med skabelonen ledes der efter en type i typen. En skabelon kan kun inkludere, eller den frastøder. Skabelon relaterer sig til 'segment', som 'udkast' og 'skitser' repræsenterer dets rumlig form. Opståelsen kan gå begge veje.
Det må således analyseres, hvornår og hvordan og under hvilke omstændigheder, at en typografi optræder første gang, og hvad var dens anledning.
Elementer, der i sin indføring i teorien, og hvor de optræder første gang, viser sig at måtte ombenævnes, forandes eller nykonciperes. Det hidtidige erstattes ikke, men flyttes til denne liste "Typografier - uden at være det", og bevægelsen skrives i de tilknyttede begreber.
'Esentialitet, sammenknytningspunkt' |
Tidligere set som 'knude' |
'Sammenknytningpsunkt' - i betydningen "verknüpfungstype¨ - er efterfølgende fundet hos Eckart Leiser, "Widerspiegelungscharakter von Logik und Mathematik", Campus 1978, s.51. Det angiver formen af 'logiske transaktioners fremstilling', fx. Pythagoras love, som på ingen måde er forudsætningsløse, heller ikke i realiteten (tilføj.2012) | |