Modellerne er fra det empiriske materiale, hvor de er ' trukket ud'. Modeller lokaliseres gennem deres figurale kvalitet (:billede), som forankres i deres tilknytning til materialet. Modeller gives, om muligt, en dato-og begrebs-bestemmelse, og de listes i datoorden til en første oversigt.
Det er ikke muligt "bare" at søge efter modeller i det empiriske materiale, for hvad er en 'model'? Der vil således, både i udgangspunkt med en første udtrukket oversigt, og senere, komme 'modeller' til, som vil give anledning til, hvad der skal forstås ved en 'model'. Hvordan vælge fra eller til. Hvordan bringe orden blandt de, der synes at være oprindelige, og de der kommer til, eller må det accepteres, at der er en vilkårlighed i empiriindsamlingen. Nej, for det vil ikke være helt tilfældigt, hvordan de enkelte modeller er trukket ud af empirien. Der har været noget på spil. Det er i selve tilgangen til empirien, at en første lokalisering foretages, og denne tilgang kan gentages, udvides eller indsnævres. Men ud over de virkeligt oversete, eller de helt fejlplacerede, så afgøres dette imidlertid af, hvad der forstås ved en model. Bestemmelsen kan blive så favnende, at den fjerner substansen i, at tale om modeller. Modeller kan også udtrækkes så snævert, at de miskrediterer den samlede empiri. Der er mao. brug for begreber om det rum og den akt, der kan ordne dem, ud fra sig selv. Det er det 5.te.dimensionelle rum, som også er analysens grundlæggende udgangspunkt. At bestemme en model, omhandler en bestemmelse i alle dens 5 dimensioner - som det givet må være tilfældet for tavlen også.
For i analysen ikke at gå vilkårligt frem, selv om empirien i analysen vilkårligt kommer til i en eller anden udstrækning - som der endnu ikke er begreb om, jf. ovenstående - må overgangen fra modeller i deres første form, og deres efterfølgende indtræden i analysen, selv bestemmes i begrebets form. Dette gøres ved, når de optræder i analysen, at de samtidig benævnes gennem den bevægelse, der har gjort dem til model af særlig opkomst.