1. uddrag tavlen 2012-05-25 / fuld skærm / Forside / index 2

Nedenfor er listet de informationer, der er fremkommet ved at tage udgangspunkt i 'tavlen' og følge dens historie til 'modellen', og til deres fælles grundlag i 'Forum for Kritisk Psykologi'. Tavlen kan ikke analyseres i sig selv - hvad ingen ting kan - men her måtte vi gå uden for tavlen, hvor vi fandt modellen, hvor den syntes at komme fra, samt at de havde samme grundlag i en kritisk historisk tilgang til det menneskelige individ. For overhovedet at kunne sige noget begrundet om 'tavlen', må vi altså tale ud fra hele dette grundlag. Dette har taget form af en begebsmæssig oparbejdning af de problemstillinger, der rejser sig, når en 'tavle' gøres til genstand for videnskabelig analyse, hvilket samtidig har resulteret i udarbejdelsen af forskellige distinktioner til at gribe tavlens empiriske indhold teoretisk. Dette er gået igennem en oparbejdning af 'modellen', og tilsvarende for grundlaget i FfKP. Vores genstandsfelt er således indkredset eller begrebsligt udarbejdet på et første niveau.

Efter modellen og efter FfKP gik analysen tilbage til tavlen. En begrebsrejse kan siges at vende tilbage til sit eget udgangspunkt. Her er 3 tavlerækker indtil nu blevet analyseret, og en 4.de er påbegyndt. Tavlerækkerne er tilfældigt udvalgte, men det er vægtet, at der fra starten af analysen, skal være tavler fra begyndelsen, midten og fra den sidste del af praksis, for det kan ikke antages, at modeller og tavler er de samme i starten som i slutningen, men tvært imod må det antages, at de udvikle sig sammen med praksis og igennem dens specifikke empiri.

Tavlerækkerne 0253, 0653 og 0699 er påbegyndt, og analyseresultaterne er gengivet nedenfor. Teksten for de 3 tavlerækker er ændret, hvor det har været nødvendigt for læsbarheden, mens uklarheder i begrebsanvendelsen er samlet op i det kommende papir "At klippe en tavle". Analyserne er foretaget parallelt, og der er vendt tilbage til de enkelte tavler et utal af gange, dels mht. hvordan de kan eller skal analyseres, dels hvordan de kan repræsenteres i analysen.

--> for 2012-05-25 1. Om tavlen i analysen