Velfærdsministeriet § 7. 18. 19. 50 Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål

Særligsoc 2009 / 2010

Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K.

 

Ansøgningsfrist 16. februar 2009

 

GENERELLE OPLYSNINGER

A

Projektets/aktivitetens titel:

 

Fra skæbne til person – samfundsborger gennem selvbestemmelse   

B

I hvilken kommune har projektet postadresse i?

 

København  

C

Ansøger:  Sæt kryds:

  

 

Frivillig forening

 

 

 

 

 

Privat

 

 

 

X

 

Anden

Ansøgers identifikation:                                           Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer:

CVR-nummer:

Eller

Tilskudsansvarliges CPR-nummer:

1

8

1

9

4

2

7

9

 

 

 

 

 

 

 

-

 

 

 

 

 Ansøgers* navn

Gaderummet-Regnbuen

 

Gadenavn, nr.

Thorsgade 63, 2.mf.

 

Postnr. & By

2200 København N

 

Telefonnummer

3581 5555

 

e-mail:

info@gaderummet.dk

 

*En ansøger defineres her som frivillig forening, organisation, grupper og enkeltpersoner  

Navn på kontaktperson

Kalle Birck-Madsen cand.psych.

Gadenavn, nr.

Bogtrykkervej 25, st. th.

Postnr. & By

2400 København NV

Telefonnummer

2487 9126

e-mail:

kallebm@mail.dk

D

Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud.

16.februar 2009 .............................................................................. Kalle Birck-Madsen

Dato

 

Underskrift

 

Tilskudsansvarliges navn

*En *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. 

E

 

Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen.

 

 Projektår*

 

Fra

 

 

Til

 

Beløb i kr.

 

Dag

Md.

År

Dag

Md.

År

 

1

01

06

2009

31

05

2010

  700.000

2

01

06

2010

31

05

2011

  735.000

I alt

 

 

 

 

 

 

1.435.000

*Et projektår defineres her som 12 måneders periode.

 Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit ”Budget” i Praktiske oplysninger. 

F

Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Velfærdsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående:

  Velfærdsministeriets puljenavn:

År:

Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

J.nr.:

Puljen til udviklingsprojekter

2009

1.700.000

 

 

Aktivitetstilbud på væresteder

2009

   730.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Andre tilskudsgivere:

År:

Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G

Har foreningen/ansøgeren tidligere søgt om midler fra denne pulje?

 

 Hvis ja, skriv j.nr.: 821241- 

H

Har organisationen, foreningen eller gruppen modtaget støtte fra kommune i. h. t. § 18 i lov om social service – tidligere § 115?

Er der ydet økonomisk støtte i.h.t. § 18 eller §115 i de foregående 3 år? Hvis ja, udfyld nedenstående tabel.

 Nr.

År

Beløb i kr.

1

 

 

2

 

 

3

 

 

 I

Er der indgået driftsoverenskomst eller aftale med kommune eller region – eller anden form for støtte – f.eks. fri afbenyttelse af lokale?

 

 

 

Ja

 

 

 

X

 

Nej

 men lokalebrug som del af det samlede værestedsarbejde

PROJEKTOPLYSNINGER

1

Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen.

Projektet har til formål at bidrage til den samlede indsats overfor socialt udsatte unge, med udgangspunkt i konkrete unge, der mere eller mindre permanent er udenfor etablerede rammer, og som ikke hidtil har kunnet profitere af sociale sammenhænge med arbejde, uddannelse og/eller bolig, men hvor tiden blot går. Udstødt som ung, med tiden foran sig, til aflagt som gammel, med tiden bag sig. Det er projektets formål, med alle anvendelige midler, at bryde individuel fastlåsthed op, enten som den allerede eksisterer hos kontaktede unge, eller som den udtrykker sig i unge, der lever deres liv på gaden. Projektets fysiske ramme vil være et frivilligt, alternativt værested hvor socialt udstødte unge, samt unge med psykiske og sociale problemer, tilbydes hjælp til en vej ud af håbløshed, ensomhed, isolation, kriminalitet, stofmisbrug, prostitution, bandenetværk m.v. Dette realiseres gennem et døgnåbent værested med en ”åben dør”, hvor de unge, som ikke kan indgå i de traditionelle aktivitets - og uddannelsestilbud, grundet psykiske,. økonomiske, sociale e.a. problemer gives mulighed for gratis støtte og behandling samt mulighed for at indgå i aktiviteter med ligesindede. Stedet vil indeholde to funktioner, ved siden af eller parallelt med indgåen i ”fra skæbne til personlig”:

1.       En brugerstyret gratis værested - og aktivitetsfunktion, som vil imødekomme de unges behov  for, at indgå i aktiviteter, og møde ligesindede.

2.       En behandlingsfunktion, som indeholder gratis psykolog - og rådgivningsbistand, som vil have   til formål, at yde de unge bistand og støtte, efter behov.

De unge vil kunne komme ind fra gaden og personale vil modtage dem der hvor de er. Der vil blive arbejdet med ”åbne rum”, alle de aktiviteter der foregår i byen, og som kunne blive til noget, for den unge. Værestedets faglige, sociale og kreative aktiviteter vil være en baggrundsramme for disse unge. Det er en erfaring fra tidligere, at jo tættere en aktivitet er på en real arbejdsproces, jo mere inkluderer det den unge, såfremt der er støttende ressourcer at modtage ved behov.

2

Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen.

 

Projektet henvender sig til hjemløse eller andre socialt udsatte unge, som er uden arbejde, uddannelse eller anden beskæftigelse. Målgruppen er unge, der hverken har profiteret af særlige projekter/aktiviter og hidtidig professionel støtte, og hvor de i deres egen selvforståelse er ”tabt”, ”kørt over”, ”fucked up” mv., og lige som det, de selv kommer fra. Der vil typisk være en social livsstil, der er gået i arv, og hvor traumer trækker ned, og hvor de nærmest som kropsligt repræsenteret, på gentagen vis tager styringen over den unge. Brugerne forventes at være mellem 15-28 år. Unge i dette projekt vil enten komme fra værestedets brugere og/eller de unge, vi har kendskab til udenfor værestedet, som er i den håbløse situation.

3

Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet.

 

 Projektår**

 

Fra

 

 

Til

 

Antal forskellige brugere

 

Dag

Md.

År

Dag

Md.

År

Pr. uge

Pr. måned

I perioden

1

01

06

2009

31

05

2009

10

20

35

2

01

06

2010

31

05

2010

 10

20

35

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 *En ”bruger” defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet.

 **Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt.  

4

Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering.

 

Projektet ”Fra skæbne til person” er et delprojekt indenfor stedets samlede arbejde, der sigter mod at støtte unge, så deres liv ikke går samfundet eller den unge forbi. Dette være sig gennem personligt støttearbejde til gennemførelse af allerede eksisterende aktiviteter eller etableringen af nye aktiviteter, med henblik på oparbejdning af rutiner, der muliggør fastholdelse af en større social ramme, der kan integrere den unge i en kontinuerlig lære- og udviklingsproces. Håbløse unge har ofte hele byen som deres scene, men samtidig er deres motivstruktur fladet ud, da der ikke synes nogen udvej ud af det håbløse. De unge har en privat selvbestemmelse, som på gentagen vis, støder på andres, uden at noget større eller fælles opstår. Unge kender til hudløshed alle afkroge af deres smertelige sjæl, og kan ikke lære mere af livet! Sådan kan det i hvert fald se ud. Et springende punkt bliver at arbejde med at sansestof hos den unge, møder betydningsforhold uden for det, i det sociale, der kan få lov at trænge ind, give mening, altså at psyken åbner sig for det større.

Hvor værestedets samlede arbejde sigter mod anskueliggørelse af generelle resultater gennem ord, digte tegninger, film, musik, performance mm., så angår ”fra skæbne til person”, at den enkelte unge, med den nødvendige støtte, anskueliggør sig selv, gennem udviklingen af selvbestemmelse. Brugere der knyttes til projektet opføres i stedets database, lige som alt arbejde med den unge noteres ind til fælles brug med den unge. Og hvor det i anonymiseret form, kan bruges i det fælles arbejde med brugerne af dette projekt.

5

Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit ”køn skal tænkes ind i projekterne” i vejledningen

 

 Sæt kryds:

  

 

Kvinder

 

 

 

 

 

Mænd

 

 

 

X

 

Både kvinder og mænd

6

Projektets SMART-sikrede mål på brugerniveau: De SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen

 

Gennem de to funktioner i værestedet, er der en generel ramme om de enkelte unge. Med ”fra skæbne til person” suppleres den generelle ramme med et aktivitetsindhold, der er bestemt ud fra, hvad den konkrete unge, har behov, interesse i eller håb i. ”Fra skæbne til person” kan omhandle den daglige hverdagsstøtte til at passe et allerede eksisterende uddannelsestilbud eller arbejde, eller det kan angå overhovedet at få skabt en hverdag, der kan udvikles videre. Det konkrete arbejde med de enkelte unge, realiseres gennem en hverdag i et fællesskab, hvor aktiviteter og socialt samvær med andre unge i samme situation, kombineres med professionel støtte når der opstår behov for det.

Aktiviteterne vil planlægges løbende i en fast tidsramme, hvor et endeligt produkt bliver visualiseret og dokumenteret ved videooptagelser og fx en fernisering, anden fremvisning eller mundtlige oplæg. Samtidig vil man undervejs i forløbet lave interview og videooptagelser, som skal være med til at tydeliggøre brugernes udbytte ved aktiviteten og muliggøre at forløbet bliver en succes. Aktiviteterne fastlægges og evalueres brugere og personale imellem og en mulig tidsramme for disse fastlægges og er løbende til forhandling undervejs. Den fysiske struktur med de ”åbne fysiske rum” muliggør at aktiviteterne kører sideløbende, så der er adgang til at gå ind og ud af aktiviteter, men stadig være med i en afsluttende proces. Produktet ved aktiviteten har ikke en bestemt form, men der er mulighed for at indgå i det der er bedst for den enkelte bruger. Dette kunne være som ex. filmklipper, den der hænger billeder op ved en fernisering eller den der undervejs har filmet. Aktiviteterne har altså både et praktisk og et kreativt element, som muliggør at den enkelte kan indgå der hvor hans eller hendes evner og interesser er. Samtidig vil den åbne struktur gøre at den enkeltes kropslige virke ikke bremses via planlagte rutiner, samtidig med at det giver den unge handlefrihed. Mulighed for at kunne indgå i en aktivitet eller studiekreds, men ikke skulle gøre det som en pligt, men hvor der er mulighed for at gå til og fra, vil skærpe den unges nysgerrighed og motivere til at prøve nye aktiviteter.

Den generelle tilgang til brugerne vil være at de per excellence ses som ”medforskere på eget liv”. Samtidig vil værestedet have en fysisk ramme hvor personale og brugere indgår på lige fod i forhold til aktivitetsprojekter. Her vil personale, som udgangspunkt, tage initiativ til aktiviteter. men det er idéen at brugerne, på længere sigt, vil indgå som igangsættere og tovholdere i opstart og udvikling af aktiviteter, i det omfang de har mulighed for det og selv ønsker det. Det frivillige element ved projektet vil, ud fra denne idé, ikke kun omfatte studerende e.a., men også forstås som de unge brugere, som på hver deres måde vil bidrage til en opretholdelse af en hverdag, hvor den enkelte både indgår i praktiske eller faglige opgaver og i de bærende aktiviteter. Samtidig med at rådgivningsbistanden udføres i samarbejde med brugeren. Åbenhed i form af inddragelse af den unge i både egen livssituation og mulige løsninger herpå, sammen med samarbejde og dialog om alle husets aktiviteter, vil udvikle den unges tillid til andre og sig selv. Brugerstyring vil garantere at ingen tiltag bliver planlagt eller skemalagt uden de unges medvirken. Disse bærende elementer vil sammen med værestedets åbne dør og åbne rum muliggøre de unges selvbestemmelse og gøre det muligt at den unges personlige, sociale og faglige udvikling sker på den unges egne præmisser. Dette ser vi som selve kernen i dette projekts udviklingsarbejde. 

7

Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår.

Dokumentationen af resultaterne ved aktiviteterne skabes både undervejs i forløbet og efterfølgende med evaluering og åben diskussion ved møder. Projektet skal huske sit arbejde, både det der går godt og det der ikke lykkes rigtigt, og her tænkes det kreative, film og TVGaderummet ind. Håbløse unge forestiller sig ofte ingenting, der ikke allerede er prøvet, og de bliver selv til intet. Anskueliggørelse af ”noget”, der fastholdes i en overindividuel form, kan gøre dette ”intet” til den første perle på en lang snor.

8

Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen.

 

Der vil blive iværksat forskellige aktiviteter, hvoraf de overordnede vil være film, EDB- og medieværksted, musik, male og tegneværksted, samt faglige studiekredse. Tanken er at der er mulighed for frivillige stillinger i de faglige studiekredse, samtidig med at praktikanter kan indgå, i det omfang, at personale har tid til at bistå med vejledning. Aktiviteterne vil have en tovholder, bruger eller medarbejder, som udpeges ved møde inden aktivitetens begyndelse, samtidig med at hver aktivitet også udformes og udarbejdes brugere og personale imellem. Aktiviteterne kombineret med de faglige studiekredse, vil muliggøre at brugerne udvikler sig socialt og fagligt, indenfor det område deres interesser ligger. Fællesskab med ligesindede kombineret med mulighed for at indgå et fællesskab med andre unge i studiekredse, vil skabe en, på den ene side relativ tryg ramme, samtidig med at man tilbydes mulighed for at indgå i en, måske udfordrende sammenhæng, der på længere sigt kan integreres og give den unge ballast og mod til at søge andre uddannelses - eller arbejdssammenhænge.

9

Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført.

Der vil være ugentlige møder, hvor aktivitetsprocessen og de faglige studiekredse, hvor delmål og mål diskuteres og kommenteres i en åben dialog, brugere, frivillige og personale imellem. Disse møder dokumenteres ved referat i en mødebog og gennem filmoptagelser, der samtidig vil indgå som et element i aktiviteterne. Af diskretionshensyn til anonymitet vil de rådgivnings- og behandlingsmæssige forløb ikke, i udgangspunktet, blive filmet. Her vil nedskrevne noter af samtaler og evt. optagelse på diktafon blive anvendt som dokumentationsgrundlag. Dokumentationen skal tjene som erfaringsopsamling, der i bearbejdet form gives tilbage til værestedets brugere, til yderligere debat og praksistiltag.

10

Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med.

Projektet ”fra skæbne til person” fordrer en projektleder, med de nødvendige sociale og psykologiske kompetencer. Derudover, for koordinering, sparring og for håndtering af spidsbelastning, ansættes relevant studentermedhjælp. Med målgruppens særlige begrænsninger, skal der påregnes udgifter til de mest simple dagligdags fornødenheder som mad, transport mv.

Samarbejdspartnere er de instanser, der er inde over brugerens liv, og som brugeren ønsker inddraget i aktiviteten. Projektudviklere har stor erfaring i at arbejde med netværket om en berørt person, og således at det byder sig til, som hjælp til den enkelte unges egen udviklingsproces. Det frivillige element vil være studerende eller andre, dette kunne være de unge brugere, der ønsker at indgå i en proces, hvor der vil være en del forud planlagte tiltag og arbejdsprocesser i forhold til den valgte aktivitet. De frivillige har samtidig mulighed for at undervise eller hjælpe de andre unge, indenfor de evner og kompetencer de ønsker at videregive. Samtidig med at de frivillige, i samarbejde med fagligt personale, vil kunne indgå i andre aktiviteter omkring huset, som regnskab e.a.

11

Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb.

 

Projektudviklere har stor og årelang erfaring med hjælp til marginaliserede og udstødte unge, heriblandt unge fra andre lande, via psykologisk og social rådgivning og værkstedsaktiviteter. Det er et fællestræk, at der endnu ikke er udviklet tværfaglige og internationale platforme, hvor disse unge kan gribes, allerede før eller i starten af deres sociale og personlige deroute. Projektet vil, i vid udstrækning, blive videreført gennem udviklingen af det, for projektet, ”socialpsykologiske arbejde”, gennem forskning, undervisning, kulturarrangementer, fonde og sponsorstøtte, hvorigennem vi aktivt vil søge faglig kontakt til lignende arbejdssammenhænge i andre lande.

12

Antal forskellige frivillige*: Angiv hvor mange forskellige frivillige*, der pr. måned i gennemsnit forventes at være tilknyttet projektet.

  

Pr. måned

Antal forskellige frivillige

 8

 * En ”frivillig” defineres her som en person, der udfører frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er en aktivitet eller handling, der er frivillig. Dvs. uden tvang, ikke er lønnet, der kan dog vare tale om omkostningsgodtgørelse, gratisydelser og symbolske betalinger. Handlingen udføres over for andre end familie og slægt, er til gavn for andre end én selv og familien, og er af formel karakter, til forskel fra almindelig hjælpsomhed. 

13

Projekttype:

 

Sæt kryds 

 

 

Brugerforeninger/brugerorganiseringer inden for sindslidende, hjemløse og misbrugsområdet

 

 

Ferieformål for vanskeligt stillede mennesker

 

 

 

 

 

 

 

 

Krisecentre

 

 

Målrettet projekt i sygdomsforening

 

 

 

 

 

 

 

 

Sociale aktiviteter i boligområder

 

X

Udvikling af frivilligt socialt arbejde