Tilskudsadministrationen

Frivillig forening

Selvejende institution

Velfærdsministeriet

§ 15.75.23.10 Aktivitetstilbud på væresteder mv. (AKTIV)

Ansøgning sendes til:

Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K.

Ansøgningsfrist 09. februar 2009, kl. 12.00.

GENERELLE OPLYSNINGER

Projektets/aktivitetens titel:

Daglig livsførelse og egentligt liv – kollektiv udforskelse og individuel livsudvikling

I hvilken kommune har projektet postadresse i?

Københavns Kommune

Ansøger:

Sæt kryds:

Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer:

CVR-nummer:								Eller	Tilskudsansvarliges CPR-nummer:
1	8	1	9	4	2	7	9			-

*Ansøgers navn**	Gaderummet-Regnbuen
Gadenavn, nr.	Thorsgade 63, 2.mf.
Postnr. & By	2200 København N
Telefonnummer	3581 5555
e-mail:	info@gaderummet.dk

*En ansøger defineres her som kommune, region, selvejende institution, frivillig forening, privat eller anden.

Navn på kontaktperson	Kalle Birck-Madsen, cand.psych.
Gadenavn, nr.	Bogtrykkervej 25, st.th.
Postnr. & By	2400 København NV.
Telefonnummer	2487 9126
e-mail:	kallebm@mail.dk

Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud.

9.februar 2009 Kalle Birck-Madsen

Dato

Underskrift

Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver

*En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til.

Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen.

Projektår*		Fra			Til		Beløb i kr.
	Dag	Md.	År	Dag	Md.	År
1	01	07	2009	30	06	2010	730.000
2	01	07	2010	30	06	2011	766.500
3	01	07	2011	30	06	2012	804.825
4	01	07	2012	30	06	2013	845.066
I alt

*Et projektår defineres her som 12 måneders periode.

Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i vejledningens afsnit ”Budget” i Praktiske oplysninger.

Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Velfærdsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere?

Hvis ja, angiv nedenstående:

Velfærdsministeriets puljenavn:	År:	Ansøgt beløb i kr.	Evt. modtaget tilskud i kr.	J.nr.:
Udviklingsprojekter under statspuljen for 2009	2009	1.700.000

Andre tilskudsgivere:	År:	Ansøgt beløb i kr.	Evt. modtaget tilskud i kr.

PROJEKTOPLYSNINGER

Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen.

Projektets formål er at tilbyde socialt udstødte unge, samt unge med psykiske og sociale problemer, en vej ud af håbløshed, ensomhed, isolation, kriminalitet, stofmisbrug, prostitution, bandenetværk m.v.

Dette ønskes realiseret gennem et døgnåbent alternativt værested for socialt udsatte unge, der grundet psykiske. økonomiske, sociale e.a. problemer ikke kan indgå i de traditionelle aktivitets- og uddannelsestilbud.

Projektet vil – som det nye, og parallelt med den frivillige brug af værestedet og/eller deltagelse i andre aktiviteter – gribe fat i sine unge, gennem involvering i arbejdsprojekter, hvor det er selve ”den daglige livsførelse” - og hvordan denne udvikles, set ud fra den enkeltes ståsted - som er fokus for aktiviteten. Det er målet, at den unge udvikler den daglige livsførelse, således at realiseringen af et ”egentlig liv” asymptotisk går i retning af en social bæredygtig udvikling.

Stedet vil indeholde to funktioner:

1. En brugerstyret gratis værested- og aktivitetsfunktion, som vil imødekomme de unges behov for,

at indgå i aktiviteter, og møde ligesindede.

2. En behandlingsfunktion, som indeholder gratis psykolog- og rådgivningsbistand. Og som har til

formål, at yde de unge bistand og støtte efter behov.

De to funktioner vil supplere hinanden i et integreret hele, hvor de unges personlige, sociale og faglige ressourcer og kompetencer vil forbedres, gennem aktiviteter som skabes og udvikles personale og brugere imellem, og ved mulighed for psykologisk og social støtte når der opstår et behov. At indgå i et socialt fællesskab hvor ”alle er i samme båd” og med selvbestemmelse i form af brugerstyring, vil udvikle de unges sociale kompetencer og selvtillid, samtidig med at en gratis aktiv deltagelse i selvvalgte aktiviteter vil udvikle deres evner og færdigheder. Sammen med mulighed for gratis psykolog- og rådgivningsbistand, vil dette give de unge en ballast til at klare sig i andre sociale sammenhænge og give dem mod til at søge anden beskæftigelse eller uddannelse i samfundet. Projektet kan betegnes som et udviklingsprojekt ud fra tanken om at den individuelle hjælp og rådgivning suppleres med et fællesskab gennem aktiviteter, hvorigennem de unge kan lære at mestre og udvikle deres færdigheder. Indsatsen vil favne menneskets psykologiske, sociale og kreative udviklingspotentiale og dette kan være med til at give de unge øget livskvalitet og tro på deres evner.

Begrebet om ”daglig livsførelse” er en fagligt veludviklet subjektvidenskabelig kategori, jf. K.Holzkamp: ”Grundlegung der Psychologie”, Campus 1983 og ”Daglig livsførelse”, Nordisk Udkast nr.2, 1998. Kategorien er også skematiseret og operationaliseret i eget skrift, jf. ”Marginalisering og psykiske forstyrrelser. Forelæsninger DPU efterår 2007”, s.72. Aktiviteter med fokus på daglig livsførelse – mhp. at forbedre et greb om det i denne, man gerne vil udvikle – vil være projektaktiviteter, der ligger i forlængelse af indgåen i værestedet, og som indgang til udadgående arbejde om kontakt til unge, der isolerer sig, i deres afmagt eller ikke giver andet end deres bande en chance.

Det er et kendt og afgørende forhold, at marginaliseringsprocesser, og ressourcefattigdom, øger den individuelle ritualiseringsproces og mindsker den sociale aktivitetsradius og mobilitet. I en marginal position, bliver det en både kropslig og social erfaring, at det at sætte sig mål, og gennemføre dem, ikke lykkes til fulde, og således at den marginale position, på nærmest flere områder varer ved. Det ses i statistikken. Vi vil gerne komme på sporet af overgangen fra den bevidste sætten sig udviklingsmål, til den substentielle realisering af dem.

Lige så søger marginaliserede unge enten sammen med andre i samme situation eller de isolerer sig helt fra deres generation. Udgangen er ofte kriminalitet og/eller isolation. Et brud med det marginale, forestilles ofte, men forsimplet, som bestående i en afgørende beslutning eller i udførelsen af en særlig viljesakt, og alligevel er det sværere og sværere at bryde med marginalitet, jo mere dette billede danner norm for en forandrings- og udviklingsproces, for den unge har ikke noget at stå imod med, når der opstår konflikt eller når noget uforudset indtræffer.

Det er projektets formål at bryde op med sådanne forenklede forestillinger, der låser de unge, og herigennem udvikle alternativer, der kan initiere vedvarende forandring og social udvikling. Når det lykkes at bryde marginaliteten, er det springende punkt, at der er etableret en livspraktisk interesse hos den unge i at indgå i læreprocesser, der potentielt peger ud af den marginale position, samt at den unge har forudsætningerne og betingelserne for at forfølge sin interesse. Vigtigt er det også at der omkring den unge er et socialt netværk med understøttelsespersoner, som aktivt bakker den unge op, og er med til at sikre at modgang eller mismod ikke tager over som tidligere. Projektet vil i sin tilgang overskride, at individuel udvikling og bæredygtig social integration ikke kun omhandler en særlig evne hos den unge, men at det for at lykkes, kræver en understøttende social ramme.

Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen.

Projektet henvender sig til hjemløse eller andre socialt udsatte unge, som er uden arbejde, uddannelse eller anden beskæftigelse. Brugerne forventes at være mellem 18-28 år, men dette opstilles ikke som adgangskrav, for at være bruger på stedet. Ideen er, at værestedet vil have en ”åben dør”, så alle har mulighed for at komme ind på alle tider af døgnet. Værested- og aktivitetsfunktionen, vil fysisk kunne rumme 3o-4o unge, men rådgivnings- og behandlingsfunktionen alene vil kunne rumme mange flere.

Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet.

Projektår**		Fra			Til		Antal forskellige brugere
	Dag	Md.	År	Dag	Md.	År	Pr. uge	Pr. måned	I perioden
1	01	07	2009	30	06	2010	30	60	120
2	01	07	2010	30	06	2011	40	80	160
3	01	07	2011	30	06	2012	40	80	160
4	01	07	2012	30	06	2013	40	80	160
I alt

*En ”bruger” defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet.

**Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt.

Det er en del af projektet aktivt at involvere unge, der enten isolerer sig i egen lejlighed eller ”nøjes” med gaden og/eller banderne. Initiativtagerne har stor erfaring også med et sådant opsøgende arbejde.

Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. Ved registrering.

Gennem ugentlige husmøder vil de unge brugere, ved deltagelse, blive noteret ved navn. Brugere der indgår i aktiviteter, hvis formål er at begynde at arbejde med deres liv på et personligt plan, eller som har ønsket rådgivning, bliver automatisk registreret, men også anonymiseret, i projektets database. Det er sigtet at opbygge en anskueliggørelse af generelle resultater, gennem ord, tegninger, film, musik, performance mm., som er synlig allerede ved indgangen i projektet. Det er målet at brugerne skal kunne få øje på sig selv i projektets fremstilling af sine resultater, og herigennem medudvikle projektet, ved bevidst at forestå egen udvikling.

Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit ”køn skal tænkes ind i projekterne” i vejledningen

Sæt kryds:

		Kvinder

		Mænd

X		Både kvinder og mænd

Fra tidligere arbejde, er det en erfaring for initiativtagerne, at det drejer sig om unge mænd og kvinder, der dels har brudprocesser på deres familieforhold – et brudt hjem, skilsmisse, dødsfald o.a. – bag sig, og dels primært har levet med kun én af sine forældre, typisk en ung mor, og hvor faderen har været fjern, fraværende eller er død i en tidlig alder. Det resulterer mod en tendens, når puberteten leves igennem, at drenge bliver udadvendte men med fare for rodløshed og dermed tidlig hjemløshed, og at piger havner i en negativ afhængighed, hvor de med deres krop betaler for husly, lommepenge mm. I begge tilfælde fylder stofbrug og kriminalitet meget, men må behandles forskelligt kønnene imellem, da de har forskellig genese og funktion i de unges liv. Det er projektets formål at involvere unge, der er havnet på den forkerte side af loven, og som ikke alene kan finde vej ind i et bæredygtigt samfundsforhold.

Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen.

Gennem de to funktioner ved værestedet vil det konkrete mål være at den enkelte udvikler sig socialt, fagligt og mentalt, så den unge bliver selvbærende i eget liv. Målet realiseres gennem en hverdag i et fællesskab, hvor aktiviteter og socialt samvær med andre unge i samme situation kombineres med professionel støtte når der opstår behov for det. Dette gør det muligt for brugerne at socialisere sig samtidig med at de får styrke til at gennemføre aktiviteter, via en bekræftelse af dem selv ved fællesskab med andre unge i samme situation. Samtidig med at den gratis psykolog- og rådgivningsbistand gør at deres vanskeligheder vil lettes. Dette tilsammen vil favne de unges fulde udviklingspotentiale.

Det introducerede arbejdskoncept – kategorien ”daglig livsførelse” – ligger i forlængelse af værestedets generelle tilgang til brugere, at de per excellence opfattes som ”medforskere på eget liv”, jf. vores ansøgning til ”Udviklingsprojekter under satspuljen for 2009”. Det er et delmål i projektet at bygge en ”reflektorisk hverdag”, således at tilfældigheder udbyttes positivt, og således at forhindringer og begrænsninger for de unges social-integrative udvikling, vedvarende søges overskredet. Som arbejdsredskab råder projektet over et allerede udarbejdet og mangfoldigt visuelt materiale, fra koncepter af teoretiske tegninger af praktiske problemsituationer, til videoer, musik og tv-produktion. TVGaderummet.tv med de ugentlige 3 sendetimer på kanal 23, tænkes aktivt inddraget i forsøg på almengørelse af brugersocialt arbejde.

Aktiviteterne vil planlægges i en fast tidsramme, hvor et endeligt produkt bliver visualiseret og dokumenteret ved videooptagelser og fx en fernisering, anden fremvisning eller mundtlige oplæg. Samtidig vil man undervejs i forløbet lave interview og videooptagelser, som skal være med til at tydeliggøre brugernes udbytte ved aktiviteten og muliggøre at forløbet bliver en succes. Aktiviteterne fastlægges og evalueres brugere og personale imellem og en mulig tidsramme for disse fastlægges og er løbende til forhandling undervejs. Aktiviteterne kører sideløbende, så der er mulighed for at gå ind og ud af aktiviteter, men stadig være med i en afsluttende proces. Produktet ved aktiviteten har ikke en bestemt form, men der er mulighed for at indgå i det der er bedst for den enkelte bruger. Dette kunne være ex. filmklipper, den der hænger billeder op ved en fernisering eller den der undervejs har filmet. Aktiviteterne har altså både et praktisk og et kreativt element, som muliggør at den enkelte kan indgå der hvor hans eller hendes evner og interesser er.

Det er en antagelse for projektets brugere, at brugen af stimulanser og rusmidler har et vist niveau, hvor overforbrug eller direkte misbrug for nogen vil være en realitet. Den enkeltes afhængighed heraf vil derfor være en faktor, som aktivt må inddrages i det samlede arbejde. Det vil for mange udgøre en væsentlig betingelse i den ”daglige livsførelse”, som kræver særskilt bearbejdning. Projektet råder over subjektvidenskabelige koncepter hertil, blandt andet konceptet om livshistoriearbejde, kropsarbejde mm.

Ved at gøre aktiviteterne semesterorienterede, med udgangspunkt i bestemmelse af de enkelte brugeres problemsituation, og opsamling af forandringer i denne, jf. operationaliseringen i punkt 8, sikres mulighed for kvalitetssikring efter SMART-modellen.

Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår.

Dokumentationen af resultaterne ved aktiviteterne skabes både undervejs i forløbet og efterfølgende med evaluering og åben diskussion ved møder, der ligeledes vil blive filmet eller dokumenteret skriftligt. Her tydeliggøres det hvilken effekt aktiviteten har for den enkelte, samtidig med at forslag til hvordan den enkeltes udvikling kan gøres bedre og hvordan gruppens interesse for aktiviteter har brug for udvikling og forbedring eller nye aktiviteter sættes i værk. Samtaleforløb og rådgivningen vil ligeledes dokumenteres skriftligt i databasen, således at den enkeltes problemstilling og udviklingspotentiale tydeliggøres og alle sider af personen inddrages. Dokumentation af resultater, tager sit udgangspunkt i bestemmelsen af overgangen fra den problemsituation, som den unge har med sig ved indgåen i projektet, og hvordan den unge ved opgørelsestidspunktet oplever at befinde sig og fungere. Centralt i opnåelsen af målene/resultaterne står den enkeltes ”udvidelse af sit råderum”, og det vil være en vurdering af de forandringer, der er sket, og hvilken ny problemsituation, der er indtruffet. Operationelt kan der tales om bestemmelse af handlerum, og hvordan det udnyttes gennem: A. tidsmæssig integration af daglige aktiviteter; B. sagsligt—arbejdsdelt organisation af egne muligheder og opgaver; C. social integration af daglige kontakter og opgaver; og D. ”samlet daglig livsførelse”. Teoretisk er det en bestemmelse, der tager sit udgangspunkt i den enkelte bruger, og dennes ”sociale selvforståelse”, således at den daglige tidsøkonomi omhandlende ”problematisering, overlevelsesfordring, relativ autonomi og rutinisering” kan reflekteres gennem det faktiske handlerum, og hvordan dette kan udvides gennem særlige handletiltag.

Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit ”Kriterier for fordeling af støtte” i vejledningen.

De centrale og overordnede aktiviteter vil – ved siden af den psykologiske og sociale rådgivning, og faglige studiekredse - være film, EDB- og medieværksted, musik, male- og tegne værksted. Alle aktiviteter organiseres som en semesterplan, dvs. med opsamling/opstart/nystart hvert halve år, dvs. i august-september og januar-februar. I denne ramme organiseres arbejdet med ”daglig livsførelse -> det egentlige liv”, hvor det egentlige liv er en hypotetisk slutkonstruktion, der er forskellig fra person til person, men som består i en overvindelse af eksisterende social fastlåsthed. Der vil være en tovholder, bruger eller medarbejder, på hver aktivitet/værksted som udpeges på møde ved projektets begyndelse, og hvor hvert projekt også udformes og udarbejdes af brugere og personale imellem.

Projektet ”daglig livsførelse” vil på den ene side være den overordnede platform, for indgang i værestedet, på den anden side vil den være en konkret aktivitet, på lige fod med andre aktiviteter. Samtidig vil det være projektets særlige formål at skabe sammenhæng i og mellem de forskellige aktiviteter, således at værestedet bliver en samlet udviklingsramme for den enkelte bruger, hvor man end befinder sig, socialt og mentalt i hverdagslivet.

Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført.

Der vil være ugentlige møder hvor aktivitetsprocessen og målet med denne diskuteres og kommenteres i en åben dialog brugere og personale imellem. Disse møder dokumenteres ved referat i en mødebog og gennem filmoptagelser, der samtidig vil indgå som et element i aktiviteterne. Af diskretionshensyn til anonymitet vil de rådgivnings- og behandlingsmæssige forløb ikke i udgangspunktet blive filmet. Her vil nedskrevne noter af samtaler og evt. optagelse på diktafon blive anvendt som dokumentationsgrundlag. Dokumentationen skal tjene erfaringsopsamling, der i bearbejdet form gives tilbage til værestedets brugere, til yderligere debat og praksistiltag. For et tidligere forskningsprojekt på området, se ”Projekt Indre Lænke – en undersøgelse af social fastlåsthed blandt marginaliserede unge. Teoretisk-empirisk forskningsprojekt, september 2006, Gaderummet”.

Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med.

Det er hensigten med midlerne fra denne pulje: 1. at have en projektansvarlig til at initiere de praktiske og teoretiske tiltag, der skal involvere de enkelte værestedsbrugere i en overskridende udforskelse af deres livssituation, det tidligere benævnte koncept om ”daglig livsførelse”; 2. at have relevant studenterhjælp til rådighed, både i selve processen med konceptet, som for afvikling gennem kreative tiltag (tegne, musik, teater). Samarbejdspartnere er de instanser, der er inde over brugerens liv, og som brugeren ønsker inddraget i aktiviteten. Projektudviklere har stor erfaring i at arbejde med netværket om en berørt person, og således at det byder sig til, som hjælp til den enkelte unges egen udviklingsproces. Der vil blive søgt tæt kontakt til sundhedspersonale, der skal tilbyde deres service i projektet ved behov, lejlighed eller ved ugentligt fremmøde.

Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb.

Projektudviklere har stor og årelang erfaring med hjælp til marginaliserede og udstødte unge, heriblandt unge fra andre lande, via psykologisk og social rådgivning og værkstedsaktiviteter. Det er et fællestræk, at der endnu ikke er udviklet tværfaglige og internationale platforme, hvor disse unge kan gribes, allerede før eller i starten af deres sociale og personlige deroute.

Projektet vil, i vid udstrækning, blive videreført gennem udviklingen af det, for projektet, ”socialpsykologiske arbejde”, gennem forskning, undervisning, kulturarrangementer, fonde og sponsorstøtte, hvorigennem vi aktivt vil søge faglig kontakt til lignende arbejdssammenhænge i andre lande.