Velfærdsministeriet

 

Skema til projektskitse for udviklingsprojekter under satspuljen for 2009

 

Ansøgningen sendes til Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K

 

Ansøgningsfrist d. 15. januar 2009

 

 

 

GENERELLE OPLYSNINGER

 

A

Projektets titel

Skriv titel her: Lille Gaderum – døgnåbent fristed for unge, et sted at være

 

B

I hvilken kommune har projektet postadresse?

Skriv kommunenavn her: København

 

C

Ansøger

 

Sæt kryds:

 

 

x

 

Frivillig forening

 

x

 

Selvejende institution

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Privat

 

 

 

Anden

 

 

Ansøgers identifikation:                                           Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer:

CVR-nummer:

Eller

Tilskudsansvarliges CPR-nummer:

1

8

1

9

4

2

7

9

 

 

 

 

 

 

 

-

 

 

 

 

 

 

Ansøgers* navn

Gaderummet-Regnbuen

Gadenavn, nr.

Thorsgade 63, 2.mf.

Postnr. & By

2200 København N

Telefonnummer

35815555

e-mail:

socpsyk@post6.tele.dk

 

*En ansøger defineres her som en NGO, frivillig organisation, privat m.v.

 

 

Navn på kontaktperson

Kalle Birck-Madsen, cand.psych.

Gadenavn, nr.

Bogtrykkervej 25, st. th.

Postnr. & By

2400 København NV.

Telefonnummer

24879126; 35813788

e-mail:

kallebm@mail.dk

 

 

D

Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud.

 

15.1.2009                                                                 Kalle Birk-Madsen

 

Dato

 

Underskrift

 

Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver

 

*En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til.

 

E

Hvilket beløb søges der om fra puljen?

 

 

Projektår

År

Beløb i kr.

1

2009

1, 700.000 heraf løn 1.mill. og husleje og aktiviteter 700.000

2

2010

1.785.000

3

2011

1.874.250

4

2012

1.967.962

I alt

 

7.327.212

F

Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Velfærdsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere?

Hvis ja, angiv nedenstående:

Velfærdsministeriets puljenavn:

År:

Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

J.nr.:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre tilskudsgivere:

År:

Ansøgt beløb i kr.

Evt. modtaget tilskud i kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PROJEKTOPLYSNINGER

 

Tema: Sæt kryds ved det tema, som udviklingsprojektet ligger inden for:

 

x

At afhjælpe problemer, som mennesker – såvel yngre som ældre – med sociale vanskeligheder og/eller funktionsnedsættelser oplever i Danmark i dag.

 

 

 

Et aktivt ældreliv

   

1

Projektets formål

Projektets formål er at tilbyde socialt udstødte unge, samt unge med psykiske og sociale problemer, en vej ud af marginalisering, ensomhed, isolation, kriminalitet, stofmisbrug, prostitution, bandenetværk m.v. Dette ønskes realiseret igennem et ’døgnåbent fristed for unge’, der tænkes at rumme 2 funktioner:

  • En gratis, brugerstyret og døgnåben værestedsfunktion, hvor daglige gøremål og andre aktiviteter, arrangeret hovedsageligt på initiativ fra brugerne, vil finde sted som samlingspunkt
  • En gratis og døgnåben rådgivningsfunktion, hvor kvalificeret personale vil være til rådighed for brugerne.

Med disse to funktioner i fristedet, ønskes mere konkret at tilbyde udsatte unge 1) mulighed for at indgå i et fællesskab, hvor man yder efter evne og kan påtage sig ansvar i den udstrækning man ønsker det, 2) gratis psykologisk behandling i den udstrækning man har behov for og ønsker det, samt 3) gratis rådgivning i relation til det offentlige system, herunder kontanthjælpssystemet, kriminalforsorgen, sundhedssystemet m.v.

I fællesskab med de unge opbygges således et udviklingsprojekt, ud fra tanken om at den individuelle og kollektive støtte gensidigt supplerer hinanden. Til opbakning for brugerne og for en kollektiv erfaringsopsamling og udvikling, opbygges studiekredse ud fra interesser, evner og behov. Indsatsen vil give de unge øget livskvalitet og tro på deres evner, som kan give dem ballast til fx at stoppe et misbrug, vælge kriminalitet fra eller søge optagelse på en uddannelse. Sammenfattende vil de unge få udviklet færdigheder og evner, samtidig med at de får mulighed for at integrere disse ressourcer i vante og nye sammenhænge.

2

Projektets målgruppe

Projektet henvender sig til unge i nød, der af sociale, økonomiske eller andre årsager ikke modtager den professionelle og menneskelige støtte de har behov for, for at kunne bevæge sig ud af en uhensigtsmæssig livssituation. Således vil projektet rumme socialt marginaliserede unge, såvel som socialt integrerede unge. Aldersmæssigt forventes brugerne som udgangspunkt at være mellem 16 og 28 år. Dette stilles dog ikke som adgangskrav.

3

Projektets konkrete mål

Projektets konkrete mål er, at brugerne kommer til at indgå i sociale sammenhænge. Og herigennem udvikler, opdager eller genvinder personlige ressourcer, med det resultat at de bevæger sig mod en frigørelse fra de forhold, der ellers fastholder dem i en utilfredsstillende og uhensigtsmæssig tilværelse. De vil indgå i grupper og i studiekredse, som de selv er med til at vælge og tage initiativ til. Mere overordnet ønskes det, at højne brugernes livskvalitet på langvarig basis, herunder deres mulighed for og evne til at indgå i samfundet, og leve op til dets krav. Ved at deres sociale og kreative evner udvikles, vil de unge opbygge en ballast, gennem en tillid til sig selv, i forhold til andre og dermed blive bedre rustet til at indgå i andre sociale- eller uddannelsesmæssige sammenhænge.

4

Hvordan nås resultaterne? (Projektets forandringsteori)

Som nævnt rummer projektet 2 funktioner, dvs. en værestedsfunktion, med aktiviteter som en integreret del, hvor samarbejde, lighed, åbenhed, fællesskab og tolerance er i fokus, samt en rådgivningsfunktion, hvor individets behov er i centrum. Således er der tale om opbyggende praksis på to niveauer.

I værestedsfunktionen - hvor miljøet er relativt trygt, fordi alle ”er i samme båd” – vil brugeren opleve sig som tilhørende og værdsat i en gruppe, og herigennem opbygge et socialt netværk med gensidig støtte. Derved hæves problemet fra individniveau til et kollektivt niveau, hvorved den enkelte bruger ikke vil føle sig forfejlet, ensom eller afvigende. Gennem aktiviteter, såsom edb, maleri, musik og medieformidling, som indgås på brugernes egne evner og initiativ, er det muligt at lære af hinanden og samtidig lære fra sig. Tanken er at medkvalificere de unge i projektet som ’medforskere’ på eget livs udvikling. Teoretisk finder vi fundamentet i den subjektvidenskabelige psykologi. I psykologrådgivningen er der rum til at gå dybere ind i den enkelte brugers situation, behov og problemer. Det er brugerens beslutning, hvorvidt denne vil benytte en eller begge funktioner. Det er formålet med rådgivningen, at hjælpe den unge med at genvinde sin handleevne, så den unge aktivt kan handle på sit velbefindende, sine interesser og behov.

Projektets bærende aktiviteter er det rådgivningsmæssige, kreative, mediemæssige og det omsorgsmæssige, og i rammen af unges selvvisitering, og med fokus på medforsker-konceptet. Det er erfaringen fra tidligere projekter, at i samme grad som den unges tages alvorligt, og uden at den unge på forhånd skal ”afregne” en modydelse, da frisættes behovet for at tage ansvar, drage omsorg og deltage i det fælles, ud fra ønsket om at følge op på egne interesser. Balancen mellem aktiviteter hvor brugerne både indgår i grupper og individuel fordybelse, vil stimulere den enkelte og være med til at give indsigt og erfaring, som han eller hun vil kunne bruge til at videregive eller diskutere med andre. Denne vekslen gør at den enkelte vil opdage nye sider ved sig selv. Det kreative element ved aktiviteterne vil stimulere fantasi og sætte billeder og ord på problemstillinger, og give den enkelte et sprog og en erkendelse af indre forhold. Samtidig med at de indgår i en gruppe hvor tanker kan blive sat på ord og ind i en dybere faglig sammenhæng gennem studiekredse. Dette vil gøre det muligt for brugerne at forstå egne problemstillinger på flere niveauer og give dem redskaber, gennem samtaler eller andre udtryk som kunst, musik og film.

5

Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering

De kollektive og individuelle forhold, som brugerne indgår i, tænkes aktivt dokumenteret, bearbejdet og udviklet, gennem indførelse af forskellige værktøjer, som fx video-optagelser og problemanalyser heraf, brug af teater, musik, tegning mm. Hvad der sker, dokumenteres og bearbejdes med video og tv-udsendelser i TVGaderummet. De kollektive processer og individuelle behandlingsforløb registreres og behandles løbende i en database, så det er muligt at tænke aktivt over problemer, konflikter, og udvikling. Fristedets generelle åbenhed fastholdes gennem en åben brugermøde-bog, refererende alle diskussioner og beslutninger i værestedet.

Projektet etableres med henblik på en generel udvikling af deltagernes individuelle handleevne og velbefindende, individuelt og kollektivt. Med fokus på velbefindende og handleevne, og det uløste der enten presser eller udfordrer den enkelte, opsamles, analyseres og bearbejdes i et individuelt-kollektivt perspektiv hvad der er på spil, hvordan problemet udvikler sig over tid, hvad der kan gøres, samt hvad der generelt er på spil for en løsning. Også hvad angår andre unge, i samme situation. Gennem ugentlige møder for brugere og personale tages emner op hvis aktualitet bestemmes på mødet. Her diskuteres bl.a. ugens forløb og nye forslag til studiekredse og aktiviteter der når alle brugerne. Samtidig vil det være muligt for den enkelte bruger at tage kontakt til personale døgnets 24 timer for behov og ønsker. Den åbne dialog på møderne og den daglige kontakt, brugere og personale imellem, gør det muligt at fremsætte kritik og komme med forslag til forbedring af både den faglige tilgang og de daglige sociale relationer.

Organisationen er, i tidligere udgaver, analyseret og dokumenteret et stort antal gange. Her skal henvises til ekstern evaluering ved CASA nov. 2002: ”Gaderummet – evaluering af et værested med bo- og rådgivningsfunktion for unge”, Gaderummets eget forskningsprojekt fra sept. 2006: ”PROJEKT INDRE LÆNKE - en undersøgelse af social fastlåshed blandt margininaliserede unge”, samt artiklen af undertegnede fra okt. 2007: ”Marginalisering og forståelse af psykiske konflikter – på baggrund af subjektvidenskabelig tilgang”. (Alle tekster kan findes på www.gaderummet.dk)

6

Organisering og organisatoriske forudsætninger

Projektets ophav er fonden Gaderummet-Regnbuen, fra 2005, samt medlemsforeningen Initiativgruppen Gaderummet, fra 1996, den nu nedlagte psykologiske rådgivning, Regnbuen, 1985-2004, samt TVGaderummet fra 2007.

Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling tager sit udgangspunkt i, at organisationen skal fremme de enkelte deltageres demokratiske indflydelse på eget liv. Dette sikres gennem en flad og fuldkommen åben struktur i alle led, således at det er muligt at tænke med på alle niveauer. De ugentlige møder brugere og personale imellem, er omdrejningspunktet for definering og fordeling af nye opgaver. Det tilstræbes at opgavefordelingen foregår i fællesskab, hvor de stærkeste skuldre bærer mest.  Projektet tænkes bemandet med psykolog (projektleder), socialfaglig/-filosofisk akademisk medarbejder, regnskabsmedarbejder, samt projektansættelser (timeansættelse) af unge i udvalgte aktiviteter. Projektansættelser gøres ud fra de unges autodidaktiske kompetencer, med henblik på at de på længere sigt får struktur på eget liv og selvtillid til egne kræfter, og søger ind i kompetencegivende uddannelser. Det vil være projektlederens opgave at sikre, at der for de enkelte deltagere er fora for at øve indflydelse, samt at være bagstopper for problemopsamling i de enkelte aktiviteter.

Ansøger har 25 års erfaring med sociale udviklingsprojekter, heraf 15 år som leder, samt 25 års erfaring som psykolog, med alle typer af psykosociale og psykologiske problemer.

7

Forankring og udbredelse

Projektet forankres i en socialpsykologisk faglig tilgang til arbejdet med udstødte unge. Iværksætterne – dvs. projektets medarbejdere – vil til enhver tid være indstillet på at være brobyggere for vidensoverførsel, gennem faglige oplæg hos relevante uddannelsesinstitutioner og foreninger, faglige indlæg i ugeblade, aviser og tidsskrifter, samt eventuelt som deltagere i et tværfagligt forskningsprojekt. Ydermere vil praktikanter fra relevante uddannelser, studiegrupper og frivillige medarbejdere, inddrages i arbejdet, så kendskab til projektets teoretiske og metodiske forudsætninger udbredes i et tværfagligt forum. Det rådgivningsmæssige aspekt ved projektet, tænkes udviklet gennem inddragelse af psykologistuderende i arbejdet, lige som andre studerende søges inddraget i værestedets kreative, musiske og medieorienterede (og Edb) aktiviteter.

Projektet etableres og udvikles med inddragelse af frivillige med faglig ekspertise, med vægt på universitetsstuderende og tværfaglighed, og således at projektet kan gøre sig erfaringer med ”salg” af ydelser indenfor udvalgte områder. Dette kan først sættes i værk, når projektet er kommet over sin opstartsfase og selvfinansiering vil, til en vis grad, kunne muliggøres gennem disse ydelser, jo flere områder, jo mindre ekstern finansiering.

8

Projektets nyhedsværdi

Projektet er nyskabende, fordi ingen hidtidige tilbud har været døgnåbne. Desuden er den absolutte brugerstyring, som er grundstenen i værestedsfunktionen, unik. Særligt sidstnævnte bør fremhæves, fordi der heri også ligger muligheden for at videnskabeliggøre effekten af social interaktion igennem et selvbestemmende og selvorganiserende kollektiv, som medie og metode for psykologisk terapi og behandling. Samspillet mellem den individuelle terapi og kollektivets positive effekt på individets selvværd, selvopfattelse og selvtillid, er en hidtil underprioriteret metode i arbejdet med unge med massive sociale og psykologiske problemer.

Der er meget lidt tilgængelig viden om brugerstyret praksis, dvs. om individuel rådgivning og kollektiv projektudvikling med udgangspunkt i brugeren som medforsker, men meget viden om rådgivning og projektudvikling ud fra faste mål og med visiterede deltagere/brugere, dvs. ud fra en asymmetrisk relation, der ikke står til at ændre. Det er projektets generelle mål at udvikle begreber til afdækning og analyse heraf, og at formidle dette til andre projekter og interessenter.