--- Den tors 11/6/09 skrev Lars Rasmussen <Lars_Rasmussen@br.kk.dk>:

Fra: Lars Rasmussen <Lars_Rasmussen@br.kk.dk>
Emne: SV: ANMODNING OM ET NUANCERET SVAR ANGÅENDE GADERUMMET
Til: "Tina Rye Hansen" <tummyflesh@yahoo.dk>
Dato: torsdag 11. juni 2009 14.50

Dine mail til Jesper skal du ikke sende til mig

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Tina Rye Hansen [mailto:tummyflesh@yahoo.dk]
Sendt: 10. juni 2009 23:22
Til: Mikkel Warming; Jesper Schou Hansen; Peter Schlüter; Ninna Thomsen; Thor Buch Grønlykke; Lars Rasmussen; Jens Nielsen; Finn Rudaizky; Margrethe Wivel; Wallait Khan; Rikke Lauritzen
Cc: SOF Faellespost
Emne: ANMODNING OM ET NUANCERET SVAR ANGÅENDE GADERUMMET

Kære Jesper Schou Hansen

ANMODNING OM ET NUANCERET SVAR ANGÅENDE GADERUMMET

I dit meget korte og uklare svar til Kalle Birck Madsen refererer du til ”en unik særbehandling”. Var denne rettet mod ham eller til Gaderummet. Kalle Birck Madsen er jo ikke Gaderummet, men alligevel synes du at skyde med skyts alene mod ham.

Vi var mange, både frivillige studerende, som jeg, og uddannet personale, der arbejdede under samme tag og med samme humane vinkel i samarbejde med gadens unge. Et sted hvor de unges interesser blev varetaget gennem selvbestemmelse og brugerstyring.  

Denne ”unikke særbehandling” som refereres til, skulle den ligge til grund i at man lod stedet være i sin egen ret og i så fald, var denne unikke særbehandling vel ikke givet til Kalle, men med moralsk ansvar for de unge, som valgte at bruge stedet.

I dit svar vælger du at blive på overfladen, i stedet for at gå ind i det problematiske, om de unge der nu lever på gaden. Du hentyder at de penge, som kommunen nu må bruge, handler om en ansvarsforflygtigelse, mod de unge, fra Kalles side.

Hvordan kan det ny sted med kontrol af de unge, ingen mad, overfladisk sagsbehandling, men hvor man vælger at bruge 1 million på istandsættelse, overvejende af et personalegulv, ses som andet end netop ansvarsforflygtigelse, for unge i nød. 

De unge fra Gaderummet opsøger Kalle og Alina og flere af de tidligere medarbejdere, inklusiv mig, møder dem på gaden, hvor de udtrykker modstand mod det nye sted. De har brug for mere end en overfladisk sagsbehandling, hvor endemål er aktivering og egen bolig – og en bolig man hurtigt mister igen, hvis man ikke samtidig støttes til at kunne klare sig videre.

I Serviceloven står skrevet, at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer og tilbyde aktivitets- og samværstilbud. Samtidig med at der skal ydes gratis rådgivning. I Gaderummet fik de unge gratis psykolog - og rådgivningsbistand på ubestemt tid og kunne deltage i selvvalgte aktiviteter.

Hvad der ikke står skrevet i Serviceloven er hvilken form for rådgivning og hvor lang en periode den gives. Så her kan man ikke definere det ene sted som bedre end et andet. Socialpædagogisk overfor socialpsykologisk må vel være et valg den unge bruger af stedet tager. Instrumentelle særligt tilrettelagte aktiviteter overfor selvvalgte aktiviteter. Opbevaring med omsorg fra pædagoger overfor brugerstyring og mulighed for dybdegående gratis psykolog- og rådgivningsbistand, burde være et frit valg.

I Serviceloven står ikke skrevet at udsatte, først og fremmest, har behov for mad, et minimum eksistenskrav, som de unge ikke får opfyldt, på jeres kommunale tilbud.

Kontrol og administration koster penge, men disse penge, er givet dårligt ud, hvis de unge alligevel ender på gaden, med tomme maver og uden muligt fremtidsperspektiv.

Før, i Gaderummet, var de unge indenfor og fik udviklende hjælp og støtte. Nu, på det ny sted, føres de videre i systemet eller smides til gaden.

Der er brugt brugt mindst en million til indretning og istandsættelse af det ny sted. Samtidig føler de unge ikke de får nogen hjælp. Hverken mad, samtaler eller adgang til computer, med medarbejder, hvor de kan arbejde på deres forskellige sager.

Dette er ikke en personlig sag, mod Kalle Birck Madsen, og jeg beder om et nuanceret svar i denne sag, hvor mange af gadens unge er involveret i en politisk strategisk strid om "rigtigt og forkert". Det ikke er en personlig sag, hvor man kan gå til Kalle personligt. Kalle er ikke Gaderummet og de unge VIL ikke lades i fred. De unge ER blevet ladt alene, gennem Nødrummet og nu opsøger de Kalle, Alina og os andre.

Hvad end der må ligge af gode socialpædagogiske initiativer og politisk-strategiske tiltag, der følger serviceloven til punkt og prikke, i det ny sted. Så må det konkluderes at det ikke virker, for denne gruppe unge. Læs tilbage på Gaderummets historie og se hvad der virkede. Se hvad Gaderummet har formået at gøre for de unge.

Det er jo ikke uden grund at de nu opsøger Kalle og Alina.

Med venlig hilsen

Tina - Frivillig medarbejder

Bachelor i antropologi