Jeg vil prøve at tænke en urealistisk tanke højt

At nogen med fingeren i nærheden af en pulje/finansloven, stiller forslag om, at det ”gamle Gaderum” får til opgave, at lave et nyt Gaderum på Indre Nørrebro – dér hvor man bruger politi overfor skydevåben, uden at det nytter nok.

 

I alle Gaderummets år har der været en områdedeling på Indre Nørrebro. Der var Gaderummets side, på nordsiden af Nørrebrogade, og der var den anden side, med Folkets Park – med Gaderummets unge – og så de omkringliggende klubber og Blågårdsdrengene.

Dengang i 1996-2006 talte ingen om muslimer. Og i samtlige år, talte Gaderummet for døve ører, med vores ønske om, ”så giv da Blågårdsrødderne deres klub, lige som vi har”.

I 2003 begyndte man derimod at rydde de klubber, der allerede var. Hvis de ikke var en hashklub, blev de lukket for at ville være det. I dag er der færre hashklubber – resten foregår på gaden, og modsat før rydningen af klubberne og Pusherstreat i 2003, så er de hårde stoffer kommet ind næsten alle vegne. Det har været et spørgsmål om tid, inden skydevåben igen blev nødvendige ingredienser for gademiljøet.

Problemet

For mig er problemet på Indre Nørrebro, at en meget stor gruppe af unge indvandrer kun har gaden som deres fælles sted. Der er ingen stder, hvor de kan være med hinanden, der er altid nogen af hinannen, der ikke kan få lov at komme med ind, ikke fordi man har lavet ballade før, men pga. aldergrænser eller andre grænser.Der er heller ikke for familier nogen stder at tage hen, når man går ud aflejlighden og møder nogen, fra hashryger til professor, og vil gå videre et fælles sted..

 

 

Fordragelighed og respekt

Dengang i sidste årtusinde, var det miljøer på Indre Nørrebro med stor fordragelighed og hjælpsomhed imellem sig. Gaderummet fik i 2000 en moske på 1. og 2.sal, og de lærte os at kende og vi dem.

Udrykningsholdet opstår

I 2001 til 2004 var der så Udrykningsholdet, som Gaderummet deltog i med en repræsentant. Det skulle takle problemet om ”utilpassede unge”. Jeg var med dengang, lige som Benny Lihme, og resten var politimestre eller officerer, og så en enkelt fra Socialministeriet. Jeg oplevede en MUR mellem mig og alle de andre i Udrykningsholdet. Hvad jeg sagde, havde absolut ingen genklang, nogen steder rundt – jo måske var der en enkelt, der krympede sig over mit indstik. Jeg tænkte dengang, at den ”MUR” jeg oplevede, omhandlede andre unge jeg ikke kendte til, på et andet niveau, fx. dem for mig på den anden side af Nørrebrogade, Blågårdsdrengene.

 

De var også meget hårdere, men på anden måde, de havde andre koder, andre familiebindinger og økonomi. Og de behandlede hinanden anderledes, eller også var det noget tredje. Udrykningsholdets gjorde måske ret i at afvise mine ideer. Der var måske brug for tiltag på et andet niveau, end hvad jeg kendte til! Ingen grund til at lytte til mig, om de der små fri- eller væresteder, der kan lige den dér ting mere, som enhver lille egn har brug for.  

Strid og masseslagsmål

Da Gaderummet var ved at flytte ud i 2005, kom det til en strid i gården om skrald. Nogle banale misforståelser, førte til at 3-4 stykker fra Gaderummet kom i strid med 30-40 unge andre, lige kommet fra moskeen. De ”gamle” blev tilkaldt fra moskeen, men en ny misforståelse udspillede sig mellem ham og mig. Alt andet lige var der opstået en stemning, der blev mere og mere anspændt, og så skal der jo kun en forkert øjenbevægelse til, før en eller anden tolker den forkert. Og det skete også.

 

Vi fik alle slag, men delte lige så mange ud og tilbage, selv om vi både var færre, yngre og ældre. Men begge parter kom på en eller anden måde ”med hinandens respekt” ud af det. Der gik heller ikke mere end kort tid, før det videdes på hele Nørrebro, dette sælsomme slagsmål.

Nutid

I dag når jeg gæster de gamle shawarmabarer på Nørrebrogade, hvor Gaderummet lå, så er det for vane at høre, ”hvornår Gaderummet flytter tilbage, vi savner jer, der er brug for jer”, og så kommer der forslag om lokaler, de kender og som måske kan bruges.

 

Jeg kender kun den nedre side af Nørrebrogade, gennem gaden og hashklubberne. Og mange her kender mig.

En tanke

Hvis nu man, dvs. regeringen eller et udvalg, kom på den idé, at lade det Gamle Gaderum lave et nyt gaderum på Indre Nørrebro, på den nedre side af Nørrebrogade, dér hvor vi aldrig har trådt, men hvor jeg er sikker på, at vi kan træde. Det vil være muligt at nogen igen får på snotten, men sådan er det.

Det omhandler en bygning på 2500m2, budget på 8mill, carte blanche for at tage unge i praktik/arbejde, at politiet holder lav profil omkring rygning af hash i Gaderummet, som tidligere, at stedet bygges op i direkte dialog med gaden på Nørrebro, samt at andre myndigheder får besked om, at behandle Gaderummets unge med kærlig hånd.

 

Uden at virke som en idiot, vil jeg alligevel sige at der er så meget substans i tankegangen om Gaderummet, at det må kunne noget også på den anden side af Nørrebrogade. Skydevåben ingen hindring, vil jeg nærmere sige.

 

 

Kalle

2.marts 2009