Fra: GADERUMMET Kalle [mailto:kallebm@mail.dk]
Sendt: 1. marts 2009 14:01
Til: 'Hamid El Mousti'
Emne: SV: Hellere i fængsel end på kirkegården

 

Hellere fri hash, end flere pædagogisk-politiske løgne, for så er der hverken behov for fængsler eller besøg på kirkegården før tid

 

 

Kære Hamid El Mousti

 

Det er et helt forkert signal at sende. Opfordring til stikkeri, er diktaturstatens varemærke, og den er ikke til for sine borgere. Det gør det bare værre. Og meget værre. Hvordan var det nu, at Chicago – som du selv refererer til - fik et mafiavæsen? Jo det var vist alkoholforbuddet !!!!!!

 

Jeg synes du skal arbejde for frigivelse/legalisering af hashen i stedet. Forbuddet er problemet, men det passer snæversynede rødvinsdrikkere og øldrikkere fint.

Jeg forstår ikke at du ikke gennemskuer det.

 

Den nuværende regering har selv skabt problemet, men dette kan ikke løses med mere af det samme. Forbud på den andens vegne, mens velbjærgede i forvejen har sociale og fysiske betingelser, der gør at man dyrker sin egen pot osv.

I den nuværende form, vokser forbruget af hash, og vokser ud af kontrol. Unge bliver unødigt misbrugere, fordi der ikke kan oplyses om hash, da hash gøres lig hårde stoffer – og det ved alle unge er løgn. Man taber respekten for voksne, når de ikke er ærlige. Med den negative fokus der er på hash, er det meget nemmere at æde nogle piller, for de lugter ikke.

 

Jeg taler for døve ører, måske, men hvad der er sket efter Pucherstreats rydning for flere år siden, er jo lige så forudsigelig som at vand løber nedad. Og det er store dele af politiet jo selv klar over – og var også før rydningen, klar over det. Man kan ikke vinde kampen mod hashen, det er et naturstof bare ikke så skadelig som alkohol; det er som at gå imod at trække vejret, at blive ved med at forbyde det.

 

Al det løgn, der bliver sagt om hash, sådan i pædagogikkens navn, medvirker direkte til disintegration. Hvem kan respektere nogen, der taler mod bedre vidende, bare fordi de vil virke eller fremtræde som ansvarlige.

 

Med venlig hilsen

Kalle

 

Tidligere forsøg på at råbe op: Ingen vil forsvare PusherStreet 4. august 2003; Redelighed om hash søges! Kommentar til Bendt Bendtsen; Hash, Christiania og Samfundet 1.maj 2003.

Og et nyere: 2008-03-09 Brev til politidirektør Hanne Bech Hansen og Svar til Gaderummet 2008-03-27 fra politidirektør Hanne Bech Hansen

 

  Se også "Om hash i et medicinsk perspektiv" http://liberator.dk/index.php/1498


Fra: Hamid El Mousti [mailto:Hamid_El_Mousti@br.kk.dk]
Sendt: 1. marts 2009 10:03
Til: undisclosed-recipients:
Emne: Hellere i fængsel end på kirkegården

 

Hellere i fængsel end på kirkegården

 

Nu er det ganske uskyldige mennesker der bliver ofre for bandekrigen.

Vi vil ikke og vi skal ikke finde os i at Nørrebro bliver forvandlet til Chicago.

Jeg appellerer til alle der har kendskab til folk der har våben eller sælger hash om at gå til politiet. Uanset om våbenbesidderen er din søn, din bror eller din mand er det din pligt at melde ham til politiet. 

Ring til 3314 1448.

Det er bedre for din søn , din bror eller din mand at havne i fængslet end på kirkegården.

Jeg appellerer til imamer, etniske foreninger og etniske mediefolk til at gå kraftigt mod skyderierne

på Nørrebro.

Nok er nok!

 

Hamid El Mousti

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Journalist. Bac. Jur.

Mikkel Vibesgade 1.

1417 K

Tlf. +45 40144892