FORSVAR FRISTEDERNE - UNGDOMSHUSET SKAL OVERLEVE

Da daværende overborgmester Egon Weidekamp i 1982 overgav det gamle Folkets Hus på Jagtvej 69 til Københavns ungdom var det ikke bare manna fra himlen. De unge i ”Initivet for et Ungdomshus” havde kæmpet en hård og ulige kamp for at få et eget sted at være, og Ungdomshuset blev kun en realitet takket være deres standhaftighed og vilje, og at de havde modet til at slås for deres drømme. Drømme om kollektiv frihed, om selvbestemmelse, om basisdemokrati og solidaritet. Og Ungdomshuset lever og bæres i dag 24 år efter af mangfoldigheden af skabende livskraft og kreativitet, som realiseringen af disse drømme til stadighed kaster af sig.

De unge fra dengang er nu blevet grå i toppen, og nye generationer af unge med deres meningers mod er vokset frem som bærende kollektive kræfter i huset – og sådan skal det blive ved med at være!

I dette neoliberalistiske og asociale profitsamfund, hvor alle har ret til et fedt køkken, bare det ikke er et fælleskøkken, og hvor magtarrogance og diskrimination er dagens ret, hvor almisser og kontrol er trådt i stedet for menneskeværdige livsbetingelser, og hvor fattigdom og ulighed vokser med rasende fart. I dette samfund er individuel ensretning og tilpasning til markedets behov åbenbart den eneste tilladte livsform, og der må absolut ikke findes kollektive alternativer. For kollektiviteten er farlig! Den må likvideres!

For kun på den måde kan illusionen om individets såkaldte frie valg opretholdes. Individets reelle afmagt og lidelse kan så mystificeres som personlige mangler og brister, der bortmedicineres med stadig nye typer af psykofarmaka eller med dæmonisering og direkte vold mod de oprørske, der ikke lader sig narre af løgnen om at ”enhver er sin egen lykkes smed”.

For kollektivitet er den eneste vej frem mod en bæredygtig fremtid, hvor udbytning og undertrykkelse er elimineret fra menneskenes verden. I det store og i det små.

Og der skal herfra lyde en stor anerkendelse og tak til Ungdomshuset. Tak for at I har stået imod de asociale højrekræfters stigende destruktionstrang overfor enhver sammenhæng, hvor mennesker mødes på frit land for at gøre verden bedre. Og jeres kamp for Ungdomshuset er ikke bare jeres kamp. Den er også Christianias kamp, den er alle Fristeders kamp! Mod fundamentalisme og åndelig formørkelse. Mod kapitalkræfternes uhæmmede ødelæggelse af ethvert livsgrundlag. Mod undertrykkelse og diskrimination. For retten til et selvbestemt liv!

Vi vil støtte jeres kamp, med hele vores hjerte, med vores få ressourcer, og vi ønsker jer kærlighed og styrke i den kommende tid. Vi har en lille gave med af striktrøjer og blomsterfrø fra morgenfruer, som skal spire og blomstre i haven til sommer!

Solidariske hilsener fra
Husmødet, Gaderummet
Nørrebro 19. november 2006