STATUSRAPPORT                                                        

 

Statusrapporten er et led i erfaringsopsamlingen af de projekter der støttes via tilskud fra Socialministeriet.

 

Denne udgave af statusrapporten er til anvendelse for projekter med et tilskud over 400.000 kr.

 

Husk at skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes til Tilskudssekretariatet på diskette eller via email med tydelig angivelse af journalnummer i dokumentets titel og i emnefeltet!

 

Mailadressen er: rapport@sm.dk

 

Vejledning til besvarelse af de enkelte spørgsmål er indarbejdet i skemaet. De kan evt. også rette henvendelse til Karen Knudsen på telefon 33 92 92 45. Rapporten skal omfangsmæssigt være 10-15 sider med størst vægt på besvarelse af spørgsmål 6-11.

 

Baggrundsoplysninger

 

Emneord (udfyldes af FC):                   

 

Kontaktperson(er):                

 

Navn:                    Kalle Birck-Madsen          

 

Gadenavn, nr.:         Rådmandsgade 60

 

Postnr. & By:                  2200 København N.

 

Evt. tlf. nummer?             35 81 55 55

 

E-mail:                           socpsyk@post6.tele.dk

 

Navn og adresse på

personen, der har udfyldt

skemaet:                  

                                  Maya Thisted, cand.mag.

                                  Gaderummet

Reference (udfyldes af FC):                            

 

Projektets titel:                        Gaderummet-Regnbuen, socialpsykologisk fristed for udstødte unge                    

 

Journalnummer:                     911713-0368     -          

 

Pulje:                                                 Satspuljen – støtte til initiativer for socialt udsatte grupper.          

 

Ansøger:                                      Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune               

 

Bevillingsansvarlige:                  Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune               

 

Påbegyndt:                    Driftsstart   1/5 - 2006

 

Afsluttet:                            D.     /      år:          

 

Tilskuddets størrelse:                                kr.

                         12 rater á 322.916, lig med i alt 3.9 mill

Rapporttype:

                                                  Afsluttende rapport

 

                                                   Midtvejsrapport

(angiv hvilket projektår rapporten omhandler):

                                                 projektår: 2005     

 

 

Spørgsmål

Besvarelse

(Udfyld  i nedenstående felt)

Vejledning til spørgsmål 1.

I spørgsmål 1 ønskes en beskrivelse af baggrunden for projektet, samt de problemstillinger der  er kendetegnende for projektets arbejdsfelt.

  1. Baggrund og problemstilling

 

Hvad er baggrunden for projektet?

 

 

 

 

Gaderummet-Regnbuen er et projekt der i 1996 etablerede sig på grund af et presserende behov for et sted til de dobbelt udstødte unge der ikke kunne fungere på de eksisterende institutioner eller væresteder og som derfor hutlede på gaden. Det er et brugerstyret sted, hvor ungegruppen i høj grad definerer stedet. Vi er således fælles om noget tredje i Gaderummet-Regnbuen, om at få løst de problemer vi sammen får øje på, at få stedet til at favne – og rumme netop de aktuelle problemstillinger, der viser sig i de unges liv, hvilket giver stedet en stor fleksibilitet og mulighed for at rumme mange forskellige typer af problemstillinger, hvor det fælles udgangspunkt er/har været social elendighed. I Gaderummet-Regnbuen er man ikke bare bruger og privat i sin situation. Man fremmer ikke blot sin egen sag, men også de andres. Man oplever at ens problemer ikke bare er private, men hænger sammen med noget større.

 

Beskriv de problemstillinger, der førte til iværksættelse af projektet. (Angiv maksimalt de tre væsentligste problemstillinger)

 

 

Der syntes/synes ikke at eksistere tilbud der kunne rumme unge med institutionslede, unge med manglende tiltro til at systemet vil dem noget godt. Unge der har været udenfor systemet i længere perioder og som hænger i deres liv.

  1. der er således tale om en gruppe som det er vanskeligt at nå med kommunens egne tilbud

For at nå gruppen er der behov for en kombination af flere funktioner, som hver for sig og i deres indbyrdes samspil kan danne rammen for den enkelte unges forandringsproces.

Vejledning til spørgsmål 2.

I spørgsmål 2 ønskes en beskrivelse af projektets formål – hvilke ideer og initiativer er det man ønsker at udbrede med projektet?

 

 

  1. Projektets formål.

 

Hvad er projektets formål?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gaderummet-Regnbuen er et socialpsykologisk fristed med en væresteds – og bofunktion for udstødte – og hjemløse unge. Ligeledes rummer stedet en rådgivning der også er åben for udefrakommende med en lignende problemstilling. Med disse tre tilgange er det formålet at gribe den beskrevne restgruppe af dobbeltudstødte unge, samt andre personer der befinder sig i en socialt klemt situation. Gaderummet-Regnbuen er således et fristed, der søger at yde støtte, accept, anerkendelse og at give konkret mulighed for socialt samvær.


 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 3

Nogle projekter omhandler efteruddannelse af personale, etablering af netværk mv., og er således ikke direkte rettet imod, hvad der kan benævnes som den primære målgruppe som for eksempel narkomaner, sindslidende, hjemløse, udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, handicappede mv. Er projektets målgruppe således personale, pårørende, medarbejdere i forvaltningen mv. beskriv da som det første i spørgsmål 3 hvilken gruppe, der er tale om, og hvor mange der deltager i projektet.

Er projektets målgruppe ikke personale, men udsatte grupper, beskrives i spørgsmål 3, hvordan målgruppen er opgjort for efterfølgende at beskrive målgruppens størrelse og sammensætning nærmere. Opgørelsen af alder og antal foregår ved at angive antallet i målgruppen inden for de fastsatte aldersgrupper

Optællingen af målgruppen kan baseres på enten en optælling af antallet af kontakter projektet modtager eller en optælling af antallet af brugere i projektet. Med kontakter menes det antal besøg, telefonhenvendelser e.l. som projektet modtager i løbet af et år. Måler man antal kontakter kan der optræde gengangere blandt brugerne. I modsætning hertil er optælling af målgruppen ud fra antallet af brugere baseret på, hvor mange forskellige brugere, der reelt er tilknyttet projektet . Måler man målgruppen ud fra antallet af brugere, optælles det altså ikke, hvor mange gange brugerne opsøger projektet, men hvor mange forskellige brugere, der opsøger projektet. Er der anvendt andre metoder til at optælle målgruppens størrelse bedes det beskrevet.

 

  1. Målgruppe

 

Hvem er projektets målgruppe?

(Beskriv kort målgruppen)

Personer i alderen 18 til 30 år. Dels hjemløse, hvis tilværelse er præget af kaos og tydelige personlige og sociale problemer. Dels personer med bolig og igangværende uddannelsesforløb, som hænger tyndt personligt og socialt i en marginaliseret position, er uden bagland eller med et ressourcesvagt netværk og med et meget skrøbeligt økonomisk grundlag. Det manglende bagland for målgruppen er af afgørende betydning, eftersom de kun har et meget begrænset eller slet intet netværk at trække på i deres skrøbelige situation.

For målgruppen gælder endvidere, at det er personer, som i kraft af deres tidligere erfaringer har et skeptisk forhold til de almindelige hjælpe – og behandlingsmuligheder. De er præget af en dårlig sundhedstilstand. For mange har livet i gademiljøet betydet at de blandt andet klarer sig ved hjælp af kriminalitet. Manges tilværelse er låst fast i en minimal tilværelse, præget af overlevelse og et vanskeligt, ofte angstpræget forhold til omverdenen samt misbrug.

Er projektets målgruppe personale, medarbejdere i forvaltningen eller lignende grupper – eksempelvis i forbindelse med et projekt om efteruddannelse?

 

(Sæt kryds)

 Ja:

 

(Hvis ja angiv da antallet af deltagere i projektet, og angiv også hvilke personalegrupper mv., der er tale om.)

 

 Nej:

 

Hvordan er målgruppen opgjort?

(Sæt kun et kryds)

 Antal kontakter:

 

 Antal brugere:

 

Angiv hvor mange i målgruppen der er inden for hver aldersgruppe i nedenstående tabel?:

0 – 10 år

11 – 18 år

19 – 30 år

31 – 67 år

>67 år

     

 

ca.15

 

ca.200

 

ca.75

 

     

 

 

 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 4.

Spørgsmål 4 besvares ud fra, hvilke problemstillinger der karakteriserer den primære målgruppe – altså den gruppe som projektets deltagere arbejder med/for til daglig.

 

 

  1. Projektets primære problemstillinger

 

Hvilke problemstilling(er) karakteriserer målgruppen? Angiv de tre væsentligste problemstillinger, gerne i prioriteret rækkefølge.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er generelt tale om psykisk sårbare unge med tydelige personlige og sociale vanskeligheder. Det gælder for nogle at de er egentlig psykisk syge.

 

Af vigtige problemstillinger skal nævnes:

 

  1. Der er en overvægt af personer, som af personlige grunde ikke magter at bo i egen bolig, eller kun lige magter det via støtte fra Gaderummet-Regnbuen. Mange har forsøgt i perioder, men har opgivet og er vendt tilbage til en omflakkende tilværelse uden fast opholdssted.
  2. En væsentlig del af de unge har et problematisk forhold til de sociale myndigheder, herunder disses medarbejdere. For en betydelig del betyder det, at de i perioder er uden forbindelse til det sociale system.
  3. Livet i gademiljøet har for mange betydet, at de blandt andet har måttet klare sig ved kriminalitet. Det medfører at de har en plettet straffeattest, hvilket besværliggør deres muligheder for at få arbejde. Mange har samtidig et stort efterslæb i form af ubetalte bøder og uafsonede straffe. Disse forhold medfører, at nogle fastholdes i en marginaliseret situation og at mange har vanskelighed ved at komme i gang med en anden form for tilværelse
  4. Fælles for målgruppen er at de enten har et meget tyndt og ressourcesvagt netværk eller slet intet netværk har, når de kommer til Gaderummet-Regnbuen. Mange har en baggrund bag sig med anbringelse udenfor hjemmet eller kommer fra et hjem præget af sociale problemer, misbrug eller psykisk sygdom. Det betyder ofte, at de ingen har at trække på hverken socialt, personligt eller økonomisk.

 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 5.

Nedenfor ønskes en angivelse af antallet af ansatte i projektet og deres uddannelsesmæssige baggrund. Derudover ønskes en angivelse af antallet af frivillige i projektet. Ansatte defineres som den gruppe i projektet, der er aflønnet af projektet. Frivillige defineres som, personer, der arbejder ulønnet i projektet. Endelig ønskes en besvarelse af dels, hvilke parter, der, foruden Socialministeriet, har været involveret i projektet, dels hvordan finansieringen af projektet er konstrueret.

 

  1. Ansatte og samarbejdspartnere

 

Hvor mange er fuldstidsansatte i projektet?

 

4     

 

 

Hvor mange er deltidsansatte i projektet?

 

 

 

6     

 

Hvor mange er frivillige?

 

4          

Angiv antal ansatte inden for hver uddannelsesgruppe:

 

Socialfaglig uddannelse                                   

 

Sundhedsfaglig uddannelse:

 

Erhvervsuddannelse:

 

Andet (erhvervsrelateret erfaring eller lign.):…...

Flere medarbejdere har en tværfaglig uddannelsesbaggrund indenfor humaniora og samfundsfag, hvilket betyder at de fleste profiler falder indenfor det socialfaglige felt.

Er der foruden Socialministeriet andre parter, som deltager i finansieringen af projektet, f.eks. via kontorlokaler, lønninger eller andet? I så fald hvem? 

 

 

                                                                                                                                                                                                   

Hvor stor en andel udgør anden finansiering af projektets samlede finansiering?

 

          

Samarbejder projektet med andre parter f.eks. via styregruppe eller andet fra kommune(r), amt, organisationer, frivillige mv.?

 

 

Samarbejde med misbrugskonsulent, læge Henrik Rindom.

Samarbejde med advokat Laue Traberg Smidt, Hanne Reumert, Vagn Blindkilde.

Div. lokalcentre, praktiserende læger, uddannelsessystemer samt udvalgte dele indenfor psykiatrien.

Samarbejde med Inner Wheel, der donerer store mængder naturalier til stedet, samt generel opbakning og støtte.


Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 6

Spørgsmål 6 omhandler projektets metodiske baggrund. Her ønskes en uddybende beskrivelse af de overvejelser og fremgangsmåder, der er valgt i projektet.

 

  1. Metode

Hvilke faglige overvejelser og strategier er anvendt for at nå projektets mål?

 

Følgende principper er grundlag for dagligdagen i Gaderummet-Regnbuen

Myndiggørelse:

Det tilstræbes at støtte den unge til at træffe beslutninger vedrørende egne forhold og de fælles forhold, der vedrører Gaderummet-Regnbuen, samt at påvirke de samfundsmæssige rammer.

Ligeværdighed:

Brugerne, frivillige og medarbejderne betragtes som ligeværdige.

Krav om udvikling:

Der ydes med – og modspil som hviler på et krav om udvikling i perspektivet på den enkeltes tilværelse.

Deltagelse:

De unge deltager på alle niveauer. Eksempelvis forventes det at man som bo’er i huset tager sine daglige tjanser. Disse fordeles hver mandag på et aktivmøde og hænges i skemaform på opslagstavlen, så det er tydeligt for alle hvem der gør hvad. Gaderummet-Regnbuen er i foråret flyttet til nye, større og bedre lokaler, der muliggør mange flere aktiviteter i huset. Desværre har vi ikke økonomien til at realisere ret mange af stedets drømme, men der er netop prioriteret indkøb af musikinstrumenter, så stedets unge kan danne bands og spille musik. Ellers er en tilbagevendende aktivitet madlavning, hvor brugerne aktivt deltager i folkekøkkenet som afholdes ca. tre gange ugentligt.

En central funktion i huset er fællesmøderne for brugere, boere, frivillige og medarbejdere. På møderne træffes store og små beslutninger om huset. Informationer gøres tilgængelige, udveksles og diskuteres og beslutningerne træffes i fællesskab. Huset og husets konflikter gøres herved åbne og lagt frem til diskussion før de vokser sig store i krogene. Centralt i denne struktur er også fællesmødebogen, som er tilgængelig for alle. Den bruges ligeledes til at formidle information mellem alle i huset.

Tilgængelighed:

Gaderummet-Regnbuen er åbent for alle, der ikke har et andet sted at gå hen. Stedet er døgnåbent årets 365 dage.

Rummelighed:

Ingen afvises uanset hvilket udtryk deres personlige og sociale problem måtte have, dog kan stedet ikke rumme personer med et aktivt misbrug af hårde stoffer, da stedet hviler på et åbenhedsprincip. Stjæles der i huset, belaster det alle hårdt. Misbrugere af hårde stoffer kan blive, hvis de tager en ”kold tyrker”. Gaderummet-Regnbuen har dertil indrettet et ”amokrum”, hvor misbrugeren kan være i fred, samtidig med at huset har et øje på personen og kan træde hjælpende til.

Helhed, sammenhæng og kontinuitet:

Det tilstræbes at skabe et tilbud som i sin helhed og sammenhæng støtter den unge i at skabe en meningsfuld hverdag og perspektiv på hverdagen. Med stedets forskellige facetter, et bosted og et værested, samt en åben rådgivning, kan man som ung indgå på mange niveauer. Efterhånden som man får det bedre, måske får egen lejlighed, kommer i gang med uddannelse eller andre livsforbedrende tiltag, kan man bruge huset i forhold til ens nye behov. Man kan eksempelvis vælge at bruge værestedet, drikke en kop kaffe, eller hænge ud i biblioteket/malerværkstedet og her folde sig ud. Rammerne muliggør mange forskellige anvendelsesmuligheder og blander folk uanset deres psykiske tilstand, således at man ikke bare oplever et niveau af menneskelig væren men mange forskellige.

Mål og handleplaner:

Gaderummet-Regnbuen går aktivt ind i samarbejdet med de unge om formulering af mål og handleplan, men altid på den unges foranledning og præmisser. Man må således selv være med i sin proces, ellers er det bare stedets normative fordringer der dominerer og ikke den enkelte brugers behov der er i fokus. Der er således en stor variation i tilgangen til brugerne og graden af intervention i den enkeltes sag.

 

Vejledning til spørgsmål 7

Her ønskes en beskrivelse af de redskaber, der er anvendt, for at understøtte metoden og opnå projektets mål. Her tænkes bl.a. på, om der er anvendt særlige tilgange for få kontakt til målgruppen.
  1. Redskaber/ aktiviteter

Beskriv hvilke konkrete redskaber, der er  anvendt i projektet?

 

Gaderummet-Regnbuen indeholder tre funktioner, som hver for sig og sammen udgør - og er base for de konkrete anvendte metoder.

1.        En døgnåben værestedsfunktion med mulighed for akut overnatning.

2.        En rådgivningsfunktion.

3.        En bofunktion.

Værestedsfunktionen:

Det primære ved funktionen er at det skal være et fristed, hvor den enkelte kan være uden at føle sig presset af krav om bestemte præstationer eller en bestemt adfærd. Funktionen rummer en række aktiviteter, som kan støtte den enkelte i hverdagen. Disse aktiviteter omfatter bade- og vaskefaciliteter, køkken med mulighed for fællesspisning, forskellige værksteder, fitnessrum, Pc-værksted, bibliotek og læserum, samt mulighed for deltagelse i udflugter og ture. Endvidere omfatter værestedsfunktionen mulighed for akut overnatning, undervisning samt offentlige møder med det formål at åbne Gaderummet-Regnbuen op i forhold til lokalområdet.

 

Rådgivningsfunktionen:

Skal fungere som et supplement til de almindelige hjælpe - og behandlingsmuligheder, der ellers findes. De unge kan enten benytte rådgivningen eller værestedet. I sit samspil kan Gaderummet-Regnbuen udgøre et fast holdepunkt for de unge. For nogles vedkommende i kraft af samspillet mellem rådgivningen og værestedet. Arbejdet i rådgivningen, det være sig den psykologiske såvel som den sociale rådgivning, hviler på følgende principper:

Arbejde på den unges præmisser, hvor det er den unges opfattelse af egne problemer, der er udgangspunkt for samarbejdet.

Total åbenhed om alle informationer, hvor fokus forbliver på den unge og hvor styringen forbliver i den unges hænder.

Invitation til samarbejde, hvor dét, der stiller sig for den unge, er den individuelle/sociale/fælles arbejdsgenstand. Der er således ingen skjulte dagsordener i samarbejdet, hverken i tilgange eller i metoder. Der anlægges et subjektperspektiv på arbejdet.

 

Bofunktionen:

Bofunktionen omfatter flere forskellige former for overnatningsmuligheder. Det drejer sig om følgende:

Sofaen: Sovefunktion i åbent rum med sofaer, hvor brugeren kan komme direkte fra gaden. Kræver ingen formel kontakt til personale eller andre brugere.

Amok-rummet: Rum hvor brugeren kan tillade sig at være voldsomt udafreagerende i forbindelse med de forskellige problemstillinger vedkommende står i. Forefindes i stueplan. Plads til en eller to personer, alt efter omstændighederne.

Boningen:  Består af to store sovesale med køjer. Det er en mere beskyttet del af Gaderummet end det helt åbne forhus. For at få en soveplads skal man først op at vende på et fællesmøde. Dvs. at man skal fremlægge ønske om at komme ned i boningen og få en soveplads, hvorefter beslutningen tages i fællesskab på mødet. Køkkenet: Stedet har flere køkkener. Dels et aflåst fælleskøkken, som bruges, når der laves fællesmad. Herudover har stedet 3 andre køkkener, hvor det ene ligger ved siden af boningen. Dette bruges også til overnatning. Køkkenet bruges til overnatning dels, når sovesalene er fyldt som midlertidig løsning og dels af dem, som enten ikke ønsker en plads i boningen eller af fællesmødet ikke vurderes parate til en plads i boningen. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der er tale om en person, der har stjålet fra de andre beboere.

Karlekammeret: Er et firemandsværelse på 1. sal, der ligger lidt tilbagetrukket fra larm og gennemgang. Det bebos af dem, som har en skolegang eller et arbejde at passe og ønsker lidt roligere forhold. Hvis man ønsker en plads i Karlekammeret tages dette op på et fællesmøde, hvor beslutningen træffes i fællesskab

Enkeltværelserne: Har samme funktion som Karlekammeret. Der er to enkeltværelse, hvorpå der hver kan bo to personer. Det ligger ligeledes lidt tilbagetrukket på 1.sal, og er fortrinsvis for dem, der har en skolegang eller et arbejde at passe. Også her besluttes tildelingen på et fællesmøde.

Gæsteværelset: Bruges af husets gæster. Hvis en af beboerne får familiebesøg eller lign. Desuden bruges gæsteværelset også i kortere perioder til stedets unge, hvis de er særligt skrøbelige og har brug for lidt fred.

 

Vejledning til spørgsmål 8

Spørgsmålet omhandler projektets resultater. Her tænkes på hvilken viden og erfaring der er opnået, og hvilke konkrete tiltag der er gennemført  Spørgsmålet er opdelt i fire underspørgsmål.

 

 

  1. Projektets resultat(er)

 

Beskriv hvilke resultater I har opnået i forhold til projektets formål (som angivet i spørgsmål 2).

 

Gaderummet-Regnbuen flyttede i maj 2005 ind i nye rammer på Rådmandsgade 60. Selvom det er nogle fine – og til projektet meget anvendelige rammer, har de knappe økonomiske ressourcer bremset mange tiltag. Det tager også tid at finde ud af at fungere som sted under de nye rammer, hvilket stadig er en igangværende proces, som der diskuteres meget internt i huset.

 

Vi har gode erfaringer med at løbe folk i gang, således at de faktisk kommer ind på arbejdsmarkedet(ikke aktivering, men reelle jobs). Ligeledes har vi efterhånden fået etableret et godt samarbejde med det lokale center Ydre Nørrebro. Vi er gode til sammen med de ansvarlige på centeret at finde praktiske løsninger på brugernes problemer, således er flere begyndt at knytte an til uddannelsessystemet via VUC-enkeltfag, eller FVU-sprogskole (for at forbedre danskkundskaberne) og på den måde, langsomt finde en vej tilbage til et tidligere interessespor med realistiske drømme for deres fremtid

 

Gaderummet-Regnbuen kan stadig holde fanen højt, når det gælder at holde stedet fri for hårde stoffer. Det er især de unges fortjeneste, da alle kender konsekvenserne af at huse en misbruger af hårde stoffer og hvad det fører med sig af fordækthed, tyveri og manglende forholden sig til sig selv og omverden

 

Beskriv hvilke andre resultater, der evt. er opnået i projektperioden.

 

 

 

Stedet har nu fået etableret et databasesystem til varetagelse af brugerdata i forbindelse med stedets rådgivnings- og boer’arbejde. Databasen fungerer på et niveau, hvor dataene kan gøres til genstand for kvalitativ analyse og dette under hensyntagen til fortrolighed, tavshedspligt og anonymitet. Implementeringen af databasen, der er realiseret via en server er nu færdigudviklet i sine grundtræk og sat i drift. Databasesystemet består specifikt af tre separate databaser, en online database, en admin database og en lukket database.

Hvordan kan det konstateres, at projektet har opnået de beskrevne resultater? - Beskriv konkrete træk, f.eks. vedr. målgruppen, adfærdsmønstre, aktiviteter, samarbejde mv.

 

 

 

Gaderummet-Regnbuen frekventeres i stadig stigende grad af personer i den beskrevne målgruppe. Vi afviser ingen og den støt stigende ungegruppe lægger et betydeligt pres på stedets ansatte. Vi oplever således at sidde med stadig flere sociale sager. Vi mærker hver nedskæring der rammer gruppen, hvor stadig flere drives ud i armod og marginalisering og hvor vi får stadig færre redskaber til at hjælpe dem tilbage til en tålelig tilværelse. Her tænkes eksempelvis på muligheden for revalidering, frem for ufaglært hårdt fysisk arbejde som en udviklingsmulighed, der i dag er svær at opnå.  Logikken synes at være kortsigtet, at slide folk ned og så give dem en pension.

Vi oplever at de iværksatte tiltag ikke driver de udsatte unge i arbejde, men ud i kriminalitet, småjobs uden fremtidsperspektiv og almen hutlen, i en fra-hånden-til-munden overlevelse.

 

Samarbejdet med misbrugskonsulent Henrik Rindom er ved at udvikle sig. Vi har løbende faglige diskussioner, men begynder at have føling med i hvilke situationer vi med fordel kan anvende hans kompetencer.

 

Vi har prioriteret indkøb af instrumenter for at opfylde et dybt følt ønske/behov hos ungegruppen om mulighed for at starte bands og udnytte stedets lokaler til at musicere. 

Er der resultater, som projektet evt. endnu ikke har nået, eller evt. helt har måtte opgive?.

 

 

 

 

At Gaderummet-Regnbuen nu har en fast forankret økonomi er en gave, men det kræver en meget stram prioritering og stort udsyn for opgaven skal løses både på kort og på lang sigt. Dette betyder i høj grad til - og fravalg, hvilket bestemt er noget vi forholder os til på alle møder der afholdes i huset.


 

Spørgsmål

Besvarelse

Vejledning til spørgsmål 9

Spørgsmål 9 skal besvares ud fra om der i projektet er foretaget ændringer i forhold til det, der var planlagt for projektet. Ofte sker der ændringer enten i forhold til målgruppen eller i forhold til, hvordan man vil gribe problemet an. Såfremt der er sket sådanne ændringer ønskes det uddybet.

 

  1. Afvigelser fra den oprindelige projektplan

 

Er der sket justeringer i forhold til den oprindelige projektplan, f.eks. i forhold til projektets målgruppe, tidsplan eller andet? Beskriv hvorfor og hvordan?

 

 

Det var forventet at stedet i de nye, udvidede rammer ville få en øget tilstrømning af brugere, men allerede nu er tilstrømningen steget markant. Det er stedets opfattelse at denne tilstrømning dels hænger sammen med de nye, større rammer og dels kan relateres til den stramme socialpolitik, der marginaliserer skrøbelige unge og presser dem ved at lade dem leve på en overlevelsesøkonomi, der ikke muliggør en hverdag i egen bolig og som tvinger dem ind i aktiveringssammenhænge, som de ikke magter og som ikke fremmer deres sociale sag.

Ligeledes opleves det at personer med anden etnisk baggrund end dansk benytter stedet, jf. ovenstående årsagsforklaring.

Vejledning til spørgsmål 10 & 11.

I spørgsmål 10 og 11 skal projekterne beskrive hvilke succeser og vanskeligheder, der har været i projektperioden. Det må understreges at en beskrivelse af evt. problemer er lige så væsentlig som beskrivelserne af de positive oplevelser.

 

  1. Væsentlige succeser

 

Beskriv hvad der er lykkedes særligt godt i projektforløbet. (Beskriv de tre væsentligste succeser)

 

1.        Gaderummet-Regnbuen rummer en stor gruppe af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Deres sociale sag er ofte yderst kompliceret at få styr på og mange virker opgivende og modløse når de entrerer stedet. Det lykkes dog ofte gennem aktindsigt i deres sag og med et heftigt gå-på-mod at få udredt deres sag, at sørge for at den enkelte får en økonomi og en dagligdag med skole eller arbejde. I Gaderummet-Regnbuen er det primære fokus ikke deres etniske tilhørsforhold, men deres sociale sag. Disse brugere lever side om side med de etniske danskere og opbygger gradvist et netværk, som ikke er muligt på steder kun tiltænkt personer med anden etnisk baggrund end dansk som målgruppe.

2.        Det nye sted rummer langt bedre bo - og opholdsmuligheder end det gamle Gaderum. Det er således lettere at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller at være studerende i Gaderummet-Regnbuen, da det nu er muligt at få sin nattesøvn og muligt at trække sig tilbage til mere rolige rum for at læse lektier eller bare hvile hovedet og kroppen.

3.         Da stedet ikke længere skal kæmpe for sin overlevelse, har der været større fokus på at fremme brugernes sag.

 

  1. Væsentlige problemer

 

Beskriv hvad der har været særligt vanskeligt i projektforløbet.(Beskriv de tre væsentligste problemer)

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er vanskeligt at få stedet til at hænge sammen som en helhed, qua stedets størrelse. Det er et forhold der er oppe og vende på de fleste møder i huset.

 

I det gamle Gaderum fungerede en tjanseliste, hvor boerne mod at bo på stedet deltog i den daglige rengøring og vedligeholdelse af stedet. Når en person af forskellige årsager ikke tog sin tjans, kunne det være en pædagogisk strategi at lade den enkeltes område forfalde og lade kollektivet beslutte eventuelle sanktioner og videre tiltag og således lade den unge forstå at tjansen virkelig afhang af vedkommendes indsats. Her i det nye hus, hvor stedet er underlagt sundhedsfagligt tilsyn, synes det ikke muligt at lade en tjans sejle, indtil vedkommende forstår alvoren i opgaven. Nu ville det være langt mere fatalt, hvis sammenbruddet skete i forbindelse med tilsyn. Der er således kommet en udefrakommende logik ind på et gammelt Gaderumsprincip med meget stress og skældud til følge. Vi har dags dato oplevet et sundhedsfagligt tilsyn, som gik fint, så tiden må vise hvilken betydning, GR’s tilgang til rengøringsarbejdet har på sigt. 

Vejledning til spørgsmål 12 & 13

Her ønskes en beskrivelse af de overvejelser eller kommentar, som projektet ønsker at videregive til andre, der evt. skal påbegynde et lignende projekt. Ved spørgsmål 13 skal fremtidige projektplaner beskrives, såfremt der er tale om en midtvejsrapport.

 

  1. Andre kommentarer eller refleksioner

 

Evt. andre erfaringer, råd til andre projektmagere mv.

 

 

 

 

 

 

  1. Fremtidige projektplaner (udfyldes hvis midtvejsrapport).

 

Beskriv planerne for resten af projektperioden.

 

 

 

Som det løbende fremgår gennem rapporten, er vi midt i en forankringsproces i vores nye hus.

Blandt nye, fremtidige tiltag skal nævnes at vi er ved at få en studiekreds stablet på benene, som et udviklingsforum for stedet med ansatte, brugere, samt studerende udefra som deltagere.


 

Vejledning til spørgsmål 14

Er der tale om en afsluttende rapport bedes man besvare spørgsmål 14, som omhandler forankringen af projektet. Med forankring af projektet menes om projektet fortsætter efter støtteperiodens ophør. Forankring kan have forskellig karakter. Man kan her skelne mellem forankring af projektet og forankring af ideerne/erfaringerne. Forskellen er, at ved forankring af projektet fortsætter projektet mere eller mindre uændret, hvorimod projektet ved forankring af ideerne/erfaringerne kan ophøre, men erfaringerne implementeres i eksempelvis andre dele af den (amts)kommunale forvaltning eller den frivillige verden. Desuden bedes det uddybet hvilken form for forankring, der er tale om.

 

 

  1. Forankring (udfyldes hvis afsluttende rapport).

 

Er der gjort tiltag for at projektet vil opnå forankring? I så fald hvilke? Hvad har udfaldet af forankringstiltagene været?

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                     

 

Vejledning til spørgsmål 15

I spørgsmål 15 skal besvares, hvis viden om projektets eksistens og/eller resultater er videregivet til andre. I den forbindelse ønskes det beskrevet, hvorledes en sådan formidling er foregået. Har der eksempelvis været afholdt seminarer, har man anvendt internettet eller lignende?

  1. Formidling

Er projektets eksistens og/eller resultater formidlet til andre? Til hvem og hvordan?

 

 

 

Gaderummet-Regnbuen er ofte genstand for studerendes interesse, det være sig pædagogstuderende, universitetsstuderende med mange flere. De besøger stedet i grupper eller hold med lærere og skriver efterfølgende rapporter om stedet.

Ofte finder de Gaderummet-Regnbuen gennem vores hjemmeside, som henvender sig bredt til alle interesserede.

Ligeledes er der i årets løb blevet skabt en dokumentarfilm om stedet af tre studerende fra Journalisthøjskolens afsluttende semester.

Endvidere har en fotograf under uddannelse lavet en billedserie om livet i Gaderummet.

I februar var der indslag om stedet i TV2 LORRY.

Derudover holder Gaderummet også jævnligt offentlige møder og filmaftener, som ofte annonceres i lokalbladet, og er åbne for alle interesserede.

Sidst skal nævnes at vi er ved at færdiggøre et 2½-årig forskningsproces, som beskæftiger sig med fastlåsningsproblematikken for vores målgruppe. Det er et projekt, der tager udgangspunkt i en gruppe af stedets unge gennem kvalitative interviews samt diskussion i grupper . Forskningsprojektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond.