Kommentarer til artiklen ”Kritik af psykologhjælp”

 

Dansk Psykolog Forening
http://www.information.dk/240992

Henrik Eriksen, cand.psych./psykolog, 7.-8.august 2010

… har ca. 7.500 psykologer som medlemmer. På DPF’s hjemmeside er der online adgang til en database med debatindlæg og artikler publiceret i Psykolog Nyt (PN) siden 1997 (herom senere). I Information (21. juli) reagerede jeg på et læserbrev (13. juli) af Kalle Birck-Madsen (KB-M), cand.psych.-/psykolog. Han fremførte forskellige kritiske perspektiver på psykologhjælp samt på psykologers og psykologstandens fraværende prioritering af at udvikle en » … psykologi om det virkelige menneske …«

Hvorfor rejse en debat i Information, som KB-M med al respekt og efter min bedste søgning i databasen, ikke de seneste 13 år har forsøgt at rejse i PN? Et forum aktuelt bestående af ca. 7.500 psykologer er vel i sagens natur en relevant modtagergruppe af kritikken. Tillige vil visse af psykologerne have interesse for at indgå i en kvalificeret debat til at fremme en psykologi, der lever op til KB-M’s ønsker. Hvorfor ikke tale til hovedet, i stedet for til alt muligt andet? Målrettet kommunikation rammer måske ikke altid plet, men i de fleste tilfælde i det mindste indenfor skiven. Jeg ser frem til at læse KB-M’s eller andres eventuelle kritik af psykologhjælp o.a. i PN samt den eventuelle debat indlæggene måske afstedkommer dér.

Psykologiens menneske- videnskabelighed
http://www.information.dk/240546

Peter Weis-Fogh, København N, 2.august 2010

13. juli efterspørger Kalle Birch-Madsen en grundlagsteori for psykologisk metodologi. KB-M ser hovedproblemet i behandlerens stillen sig ‘udenfor, over det konkrete individ med det samme uvidenskabelige postulat om ‘iagttagerens uafhængighed af sin genstand’, som psykiatrien - med tilpasning som uvilkårligt resultat. 20. juli fokuserer Henrik Eriksen derimod på KB-M’s forslag om kritisk psykologi som grundlags-teori, idet han spørger om én enkeltstående teori vil være efterstræbelsesværdig når det gælder det psykiske, det menneskelige og ‘sygdom og fænomenet bag sygdom på’. Alternativt vil HE søge grundlag i Antropologisk Psykologi. Men at nævne denne og sygdom i samme åndedrag er en misforståelse. Den antropologiske psykologi er hér mere på linje med KB-M end med HE, idet den - som ‘paraplyprojekt’ - søger at beskrive det almentmenneskelige, inklusive det tilsyneladende patologiske. Såvel i Antropologisk som i Kritisk Psykologi er udgangspunktet, at den enkeltes handlemåder er adækvate i forhold til de oplevede handlemuligheder i en konkret livssituation. En videnskabeligt funderet metodologi må tage sit udgangspunkt hér. Overlad sygeliggørelse til andre videnskaber end psykologien, HE. Eller bedre: kritiser det også dér.

Pluralisme og validitet
http://www.information.dk/239606#comments

Henrik Eriksen, København NV. Information 20.juli 2010

Tak til Birck-Madsen for hans perspektiver på psykologhjælp (13. juli). Han efterlyser en » … grundlagsteori til udvikling af metodologisk fremgangsmåde …« for at imødegå at enhver psykologisk behandling bliver tilfældig og vilkårlig. Er det én teori, der skal udgøre ét grundlag for samtlige psykologers måde at begribe psyke, menneske, sygdom og fænomenet bag en sygdom på? Monstro sådan én er mulig, uden at der bliver tale om en dogmatisk og absolut forestilling af en slags? Jeg mener ikke, at sådan én enkeltstående teori vil være efterstræbelsesværdig. Tolerance for og accept af forskellighed, også i relation til opfattelser og forståelser af hvad et givent humanpsykologisk fænomens beskaffenhed kan erkendes som, kan måske bidrage til at gøre dialogen og debatten mellem mulige uenige repræsentanter internt i en faggruppe og eksternt mellem relaterede fagdiscipliner, kompliceret og langsommelig.

En tredje bivirkning, om jeg så må sige, kan være en forøget grad af konstruktivitet. Pluralisme og validitet er forenelige størrelser i psykologisk undersøgelse og behandling. Måden dette udmøntes på, kan diskuteres. Et blandt flere eksempler på en » … psykologi om det virkelige menneske, individet som ‘bevidst sanselig virksomhed’ …«, som Birck-Madsen efterlyser, kunne være Mammens Den menneskelige sans. Andre mere nutidige eksempler findes i den antropologiske psykologi.

 

Den 2. aug. 2010 12.17 skrev troels peter schmidt<troelspeter.schmidt@gmail.com>:

Troels Schmidt Abonnent siger:

Se og lyt gerne til et uddybende og baggrundsrelaterede YouTube video interview med cand.psych. Kalle Birch Madsen, tidligere forstander Gaderummet - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=WInNarw8lTM&feature…

Plus

Kære venner,
send gerne denne mail til dem som måtte påskønne det!


I Information idag diskuteres Kalles tidligere indlæg og efterfølgende debat. Det er første gang jeg hører at der er noget der hedder "Antropologisk Psykologi", men som åbenbart har det godt med kritisk psykologi. Jeg synes at indlægget støtter kritisk psykologi på en konstruktiv måde, skønt!

Følgende har jeg sat ind på Informations Internet debatsider:

Psykologiens menneske- videnskabelighed

Som supplement til Peter Weis-Foghs indsigtsfuld kommentar ovenfor til Henrik Eriksens ditto d. 20. juli kan det måske være frugtbart for læseren at jeg henviser til mit YouTube video interview med Kalle Birch Madsen tidligere forstander Gaderummet - klik på:

http://www.youtube.com/watch?v=WInNarw8lTM&feature=PlayList&p=9639C567B4055F70&playnext_from=PL&index=0&playnext=1