Forholdet mellem miljøproblemer og økonomisk vækst er blevet dækket af Jørgen Steen Nielsen (JSN) i en interessant artikelserie for nylig. Han slutter 15. april af med en leder med en række opfordringer til bl.a. økonomer til at tage disse spørgsmål op.

Blandt de professionelle deltagere i den vedvarende debat om forholdet mellem økonomisk vækst og miljøproblemer skelnes ofte mellem økologiske økonomer og miljøøkonomer. JSN’s artikelserie er først og fremmest præget af synspunkterne fra den førstnævnte gruppe. Disse er typisk mere radikale i deres tilgang til problemstillingerne og afviser en række af de tankegange, som i øvrigt trives i den økonomiske videnskab. Miljøøkonomer beskæftiger sig med de samme problemstillinger som forurening, klimaspørgsmål, udtømning af naturresurser o.l., men betjener sig i højere grad af de samme referencerammer som mainstream-økonomien i øvrigt og indtager typisk en mere nuanceret holdning til problemstillingerne. Miljøøkonomerne kan derfor spille en formidlende rolle mellem de forskellige ekstreme synspunkter i denne vigtige debat.

Jeg vil gerne her kommentere nogle af udsagnene, som til dels lader til at bunde i misforståelser om den traditionelle økonomiske mainstream-tankegang og dens holdning til miljøproblemer generelt. En del af debatten om disse emner går desværre ofte ud på, at folk taler forbi hinanden, og derfor vil det være godt med lidt begrebsafklaring.

Kreativiteten

Lad os tage spørgsmålet om man overhovedet kan opretholde positiv økonomisk vækst i det lange løb. JSN skriver, at vækst kun vil kunne opretholdes på lang sigt, hvis økonomien udfolder sig i et åbent biofysisk system, hvis økonomien i sit indhold er immateriel, eller hvis termodynamikkens love er forkerte - og konkluderer så, at da ingen af delene er tilfældet, er langsigtet vækst en umulighed.

Denne ret udbredte opfattelse bygger dog på en forkert opfattelse af, hvad man egentlig forstår ved økonomisk vækst. Det er nemlig ganske rigtigt, at bl.a. indsigten fra termodynamikken gør, at evig produktionsvækst i en rent fysisk forstand ikke er mulig. Men det, man forstår ved økonomisk vækst, er heller ikke nødvendigvis en stadig større produktion målt i fysiske dimensioner som tons, kubikmeter o.l., men derimod væksten i værdien af det, vi producerer.

En meget vigtig del af moderne økonomisk vækstteori understreger den menneskelige opfindsomhed og kreativitets rolle i vækstprocessen. Nye ideer og opfindelser kan gøre det muligt at få større værdi ud af den samme mængde materie og energi, f.eks ved hjælp af nye energibesparende processer.

Tag et enkelt eksempel: De første danske computere var enorme maskinerier, der kunne fylde et helt kælderlokale i de laboratorier hvor de blev fremstillet. Moderne bærbare computere, som nu er hvermandseje, kan meget mere end disse historiske mastodonter, samtidig med at det fysiske råvareindhold i deres fremstilling er langt mindre.

Og der er ikke naturlove, der på samme måde begrænser den menneskelige iderigdoms muligheder. Eller sagt med andre ord: Det er kun en halv usandhed, at økonomien er immateriel. Vores produktion har faktisk en meget vigtig immateriel side, og er vores kreativitet tilstrækkelig stor, vil det også fremover principielt være muligt at forøge værdien af vores forbrug, selv om vi lever i en fysisk begrænset verden med endelige naturresurser.

Grundlæggende forhold

Dermed er det ikke sagt, at vi kan være sikre på, at den økonomiske vækst vil fortsætte i al evighed. Den del af moderne vækstteori, som beskæftiger sig hermed, har identificeret en række grundlæggende forhold for bl.a. vores produktionsteknologi, som kan gøre det enten umuligt eller uønskeligt at opretholde væksten. Det er imidlertid næppe muligt i dag definitivt at sige noget om, hvorvidt disse begrænsninger rent faktisk vil indfinde sig i det lange løb.

Hvad, vi kan sige med meget stor sandsynlighed, er, at der i de næste mange år vil være en tendens til stigende velstand i verden - hvilket kan blive til stor gavn for os alle. Ikke mindst for det store flertal af verdens befolknin,g som lever på et lavere materielt niveau end her i Danmark, og som for en dels vedkommende ikke engang kan få dækket de daglige fornødenheder.

Langsigtede tendenser

Et andet udsagn fra JSN er, at vores nuværende markedsøkonomiske system kun kan skabe samfundsmæssig stabilitet ved selv at vokse. Og specielt at økonomisk vækst er en nødvendig betingelse for at undgå arbejdsløshed. Her forveksler man typisk konjunkturbetingede udsving i beskæftigelsen, der ganske rigtigt også påvirker BNP-væksten fra år til år, med de mere langsigtede tendenser, som er afgørende for væksten i vores materielle levestandard i det lange løb.

Det afgørende for BNP-væksten på lang sigt er væksten i produktiviteten, som gør det muligt at fremstille varer og tjenesteydelser af stadig større værdi per arbejdstime. Nogle har målt denne teknologisk betingede produktivitetsvækst til at ligge i størrelsesordenen et par procent om året omtrent lige siden den industrielle revolution. I en situation med stabil beskæftigelse vil en sådan vækst i teknologien slå lige ud i en tilsvarende BNP-vækst på to procent. Falder beskæftigelsen imidlertid, fordi økonomien er ramt af en konjunkturnedgang, vil ledigheden stige, og det vil føre til en tilsvarende lavere BNP-vækst - og endda et direkte fald i den målte produktion hvis der er tale om en kraftig lavkonjunktur.

I sådan en situation er det naturligt at ønske at bringe ledigheden tilbage på sit gamle og lavere niveau, og sådan en udvikling vil så igen medføre en højere BNP-vækst. Et fald i BNP-væksten, som skyldes, at produktivitetsvæksten, altså de teknologiske fremskridt, blev formindsket, vil imidlertid ikke true beskæftigelsen - hvis vel at mærke reallønsudviklingen tilpasser sig den nye og ændrede situation.

Hvis den hidtidige vækst i vores opfindsomhed og teknologiske muligheder faktisk en dag rinder ud, er der altså ingen grund til at tro, at det skulle true beskæftigelsen i det lange løb. Eller det markedsøkonomiske system i øvrigt. Derimod ville det føre til, at vi gik glip af nogle opfindelser, som ellers ville kunne lette vores dagligdag.

Behov for aktiv politik

Hvad er så budskaberne typisk fra mainstream-miljøøkonomerne?

Det er, at der ikke er nogen tvivl om, at vores moderne levevis og produktion skaber en række miljøproblemer. Nogle af disse kan være af ret alvorlig karakter, som f.eks klimaproblemer, og ofte vil markedsøkonomien ikke af sig selv, dvs. uden indgreb fra det offentliges side, være i stand til at løse disse problemer optimalt. Derfor er der behov for at føre en aktiv miljøpolitik i mange situationer. Det kan f.eks ske ved at opkræve grønne afgifter af passende størrelse, eller ved at skabe klarere ejendomsrettigheder til bestemte naturresurser for at undgå det, der kaldes Fælledens Problem, som kan medføre overfiskeri og afskovning.

Derimod er det noget af en blindgyde at angribe BNP-væksten som sådan. Og i forhold til moderne økonomisk videnskab er det at slå en åben dør ind at kræve, at BNP skal suppleres med andre indikatorer for trivsel og bæredygtighed. Økonomisk teori, der beskæftiger sig med menneskelig velfærd, har i adskillige årtier anerkendt, at denne velfærd kan tænkes at afhænge af mange forskellige ting; ud over vores materielle forbrug af varer og tjenesteydelser, som vel de færreste vil frakende en væsentlig betydning for vores velbefindende, gælder det f.eks fænomener som fritid, et godt helbred, samfundsmæssige forhold som eksempelvis fordelingsspørgsmål - og også de velfærdsmæssige fordele der er forbundet med et godt og uforurenet miljø.

Det er således på ingen måde et resultat fra den moderne økonomiske videnskab, at et stort BNP er det eneste saliggørende mål.

Diskussionen om disse problemstillinger er selvsagt uhyre vigtig, og i forhold til faren for at havne i en blindgyde kunne man opfordre Information til en tilsvarende artikelserie, der mere nuanceret beskrev miljøøkonomernes svar på mulighederne for fortsat vækst uden at skabe en uholdbar miljøtilstand.

Poul Schou er chefkonsulent, Det Økonomiske Råd. Derudover er han ekstern lektor i økonomi ved Københavns Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling og forskellige videnskabelige artikler om økonomisk vækst og miljøproblemer

Kronikkens synspunkter udtrykker ikke nødvendigvis holdningen hos De Økonomiske Råds formandskab

Læs også Henrik Jensens kommentar om emnet på side 20

Fakta: Kronikserie

For nylig mødtes 380 økonomer og andre fagfolk i Barcelona for at diskutere bæredygtige alternativer til den kriseplagede vækstøkonomi. Mødet blev grundigt dækket i Informations artikelserie ’Drømmen om en ny økonomi’. Information har bedt en række fagfolk forholde sig til de kontroversielle spørgsmål: Kan vækstøkonomien fortsætte? Er der noget alternativ? Hvordan ser vejen til en bæredygtig økonomi ud?
Læs med de næste fem dage