Kære Eva

Jeg skriver for at de rene linjer, der har været mellem os, kan fortsætte. Tillad mig min kontante tone, men det er nemmest for klarhedens skyld. Min problemstilling er samlet op til sidst, markeret med gult.

Indhold

ARGUMENTERNES TID ER FORBI 1

LOVNINGEN.. 2

AT RUMME UNGE HJEMLØSE. 2

DOG I DET MINDSTE AT KUNNE HOLDE OFFENTLIGE MØDER. 2

TÆNK AT SKULLE STILLE SIT RUSMIDDELFORBRUG TIL SKUE. 2

SELV I DET MINDSTE HJØRNE, INGEN PLADS TIL EN JUNKFRI ZONE. 2

FJENDEBILLEDER!. 3

SNEVEJRET. 3

AT SNAKKE SORT. 3

DE MANGE MANDETIMER, DE STADIGE EVENTS, OG INGEN UNGE HJEMLØSE SOM HUSSUBJEKT. 3

AA I HUSET. 4

FRA UDGANGSPUNKT TIL GRUNDLAG. 4

MIN VILDFARELSE. 4

ARGUMENTERNES TID ER FORBI
Jeg skriver ikke for en feberredning for Gaderummet. Min anmodning sidst om, at du tog en runde mere med dit bagland, var måske en sådan. Jeg oplever at argumenternes tid fra min side er forbi.

a.       Jeg kan nævne en personproblemstilling, som omhandler junken i huset, måske allerede ankommet. Kender ham fra tidligere, nogle år tilbage, og begge gange i huset som tydeligt påvirket af noget. Han kommer måske gennem en anden i huset! Men vi har ikke givet os til kende overfor hinanden. Jeg vil med forslaget til husorden i huset, ikke kunne benævne – afklare behovet for hjælp, eller hvad der er på spil - eller handle på det. For de onde vil le, og de gode vil græde!

b.      Jeg kender ikke dine afklaringer med de forskellige aktører op igennem projektet, før jeg begyndte at skrive, ikke rundt, men til dig og Steen, for andet lå lidt som illoyalt. De forskellige papirer skulle alle fra en start have været frem i en midte, på en mailingliste, så alle kunne tænke med og deltage, for ellers gåes der frem fra tue til tue, uden om det bord, der i sidste ende skal tage stilling til produktet.  Bordets foreninger og enkeltpersoner snakker ikke direkte sammen, men gennem en anden dagsorden, som bordet ikke kender. Den tilfældige tidsmæssige ankomst af aktører til projektet, kommer til at styre projektets kommende indhold og mål. Det gør det umuligt at diskutere de forskellige foreninger og enkeltpersoners mulige bidrag, og hvorvidt det er gode ideer, og hvordan for huset, eller om det er fake og tomt, selv om det giver sig ud for at være andet. Der skabes en abstrakt konstruktion, at indgå i, hængende i luften, ikke en struktur af samarbejdsforhold alle enkelte imellem, der skal få huset til at hænge sammen nedefra og indefra.
Et papir som dette hører vel også hjemme i midten, på husets bord.

LOVNINGEN
Jeg holder min lovning med Gaderummet om at åbne og lukke en dag om ugen, og der kommer en svømmegruppe mv., og vi gør praktiske ting for huset de næste 2-3 måneder. Men Gaderummet kan ikke være med i den foreningsdannelsesproces, som jeg aner du lægger op til med dine papirer om ”Fælles målsætning” og ”Husorden”.

AT RUMME UNGE HJEMLØSE
Husordenen sp ærrer totalt for at kunne komme i kontakt med unge hjemløse, og for at unge hjemløse kan danne netværk unge imellem, og gøre sig til en ressource. Og således kunne komme ud af hjemløsheden. Alkohol og hash begrænsningen, betyder junk/hårde stoffer/piller i huset, fordelt ligeligt mellem huset og et evt. skur. Og uden at der kan handles på det – med eller uden skur!
Folk vil køre rundt i påvirket tilstand, uden at det kan omtales, hvad der er hvad – som om hash og junk er det samme! Alt bliver gjort privat. Og husets sammenhængskraft, må hele tiden tilføres fra oven.

DOG I DET MINDSTE AT KUNNE HOLDE OFFENTLIGE MØDER
Jeg troede sidst p å sidste mødet, da jeg læste dine skriftlige ting, at Gaderummet og andre dog kunne holde eventuelle møder sammen, herunder faglige og offentlige møder i huset. Men det kan vi ikke engang. Et offentligt møde uden en ølkasse, er ikke noget offentligt møde.

Gaderummet er en junkfri zone for socialt arbejde. Man må afluse sig, for at være med, og kan det ikke gøres i døren, hjælper vi med et andet sted. Og vi har derfor heller ikke misbrugsbehandling imellem os, eller som særlig del af arbejdet. Den fylder kun i selve øjeblikket/afhandlingen med en ny ung. Men politikken omkring hash og øl, som en anden selvmedicinering end pillerne, giver et valg. Denne står ikke i vejen for at nå den unge, og gøre den unge til ressource.

TÆNK AT SKULLE STILLE SIT RUSMIDDELFORBRUG TIL SKUE
Vores m øder som fællesmøder, hvor det faglige/arbejdsmæssige er færdigt, indeholder altid enkelte hashrygende personer og enkelte øldrikkere. Ud af 25 er vel 5 rygere, 10 cigaretrygere, 5 ryger hash og ikke cigaretter, og 5 er ikke-rygere. 1o drikker vel øl, 2 måske vin. Og for nogle er såvel øl som hashen, enten en dum vane, eller en god ting i forhold til, hvad de kom fra. Der er også anledninger, hvor man giver en kasse øl!

SELV I DET MINDSTE HJØRNE, INGEN PLADS TIL EN JUNKFRI ZONE
Selv i det mindste hj ørne i huset, vil vi ikke kunne have vores arbejdsmennesker med os, end ikke som svømmegruppe, eller som en madgruppe i huset. Vi kan ikke snakke sammen og handle, når halvdelen står udenfor! Al fælles handlen bliver en konstruktion. Har tidligere tænkt, at så kunne henvendelser til Gaderummet, afgrænses til en bestemt dag, og til forreste lokaler. Men dette er også brud på husorden.

Mit netværk med Gaderummet, vil komme til at leve med junk, eller få junk tæt ind på livet, både i huset og nede i det planlagte skur. Og uden at det vil kunne italesættes for handlinger fra husets side.

Udspillet til husorden, er en ren katastrofekurs. Både som konstruktion, der skal kunne holde huset sammen, og som løsning af umiddelbare konflikter. End ikke 5 daglige ledere vil kunne holde sammen på det.

FJENDEBILLEDER!
Der har h ørt forskellige ord køre rundt som noget advarende. Det skal ikke være et ”Mændenes hjem 2”, ”ikke store hunde her”, osv. osv. Jeg ved ikke om det er rettet mod mig og Gaderummet eller mod SAND. Jeg tror faktisk det er begge dele! Men reglerne tiltænkt huset er paradoksalt nok, nærmest identisk med reglerne på ”Mændenes Hjem”. Et hus skal vel ikke skabes i fjendebilleder blandt samvirkende stiftere!

Du valgte sidst at formulere dit og Aberdeens perspektiv, gennem såvel et værdisæt som en husorden, for herigennem at komme videre. Det kunne du også have gjort i starten, og dermed sparret en masse diskussion, som alligevel ikke ville få nogen betydning. Det gøres aktuelt, så trådene til en foreningsdannelse kan skabes. Der er bare ikke noget kompromis, i det du fremsætter. Det er cleenhouse regler, vigør-regler og lignende. Det er så heller ikke muligt på et sådant niveau, at lave et kompromis. Så det er et valg, du træffer!

SNEVEJRET
Men det er m åske her det hele sner. ”Junken udenfor” har alle været enige i, indtil nu.

Men nu er junken indenfor acceptabel, bare den er taget udenfor. Og så hash og junk i samme kasse! Det er et helt forkert signal i år 2015.

AT SNAKKE SORT
Skal det v ære sådan, så forstår jeg hvorfor jeg snakker sort, tomt eller til ingen tilhørere. For det er slet ikke det hus, vi hidtil har talt om. ”Et åbent hus, åbent for alle og omkring unge hjemløse”, men uden en skelnen mellem hash, øl og hårde stoffer inden døre, bare usynlighed, kan det kun gå galt. Både for hus og for unge hjemløse.

Hvis Gaderummet så kunne have et eget hjørne i huset, til at hjælpe huset med sit junkproblem, ville huset have en chance overfor opgaven med unge hjemløse, men det bliver så med øl og hash i måde, også som følge af at unge slipper deres psykofarmaka, som de får hjælp. Men end ikke et sådant miljø vil vi kunne invitere til i huset, i et afgrænset hjørne en dag om ugen. Huset kunne skabe sig en brugergruppe, der arbejder med. Det gøres ikke ved at forbyde synligheden af øl og hash, hvor al frivillig arbejdskraft vil gå op i at skaffe det synlige af vejen.

DE MANGE MANDETIMER, DE STADIGE EVENTS, OG INGEN UNGE HJEMLØSE SOM HUSSUBJEKT
Det vil kr æve mange mandetimer at holde åbent, og at der er nogen hele tiden, og at alle ting hele tiden skal arrangeres af frivillige. Der vil ikke være og kunne blive nogen brugergruppe, der bliver bærer af dette, af husets interne liv. Det bliver et kontormiljø med frivillige vagter. Husordenen lægger op at unge (hjemløse) holder sig væk, eller indgår i et ufrivilligt stofmisbrugermiljø. Ud fra en ressourcemæssig tilgang, bidrager huset i denne form, næppe til nogen mindskelse af den sociale ulighed, da det primært er et rum til voksne frivillige, aktuelt med et større eller mindre anstrengt forhold til ”unge hjemløse”.

AA I HUSET
N år jeg læser husets alkoholpolitik, så er det som AA. Jeg fatter ikke for mig selv, at jeg ikke før har rejst spørgsmålet om alkohol til fx møder, politiske og diverse, festaftener osv., men jeg har ikke set det som et problem voksne mennesker imellem, vel vidende at nogen slås med problemer her, og så finder vi løsninger. Skal man arbejde med unge hjemløse, skal man også kunne arbejde med dette som voksne. Det er blevet til fritidshjemsregler, ikke regler et voksent kollektiv skal kunne håndtere, og hjælpe andre unge med! Men som jeg nu kan forstå det, så er det uden for emne, for det er kun et hus for de synligt cleen eller for de ikke-for-påvirkede. Sådan en omvendt AA.

FRA UDGANGSPUNKT TIL GRUNDLAG.
Konceptet for huset har ikke været simpelt at aflæse i sit slutresultat, selv om det egentlig er enkelt i sit udgangspunkt som ”Helle for unge hjemløse”.

1.       Det kan tages bogstaveligt, som et pusterum for en hjemløs på vandring, og at organisationer tager sig sammen om den unge, mens den unge gæster huset. Og går videre til næste dag. Huset må basere sin eksistens på daglige events, som forestås af frivillige og organisationer. Rusmiddelpolitikken kan her være som for et kontormiljø.

2.       Eller det kan tages som en hjælp til unge hjemløse, der skal medvirke til at den unge kommer ud af hjemløsheden, blandt andet ved at unge kan danne miljø i huset, og at huset finder ressourcer til støtte af de udsatte i mellem dem. Organisationer deler her hus med hjemløse unge, for de unge. Og skal kunne rumme dem på en konstruktiv måde.

3.       Punkt 1 kan rummes i punkt 2, som et selvstændigt organisationsrum i huset, som organisationerne med events grupper, åbner og lukker i huset. Husets åbning, dagligdag og lukning, er noget helt andet.


MIN VILDFARELSE
Jeg må i min vildfarelse konstatere, at der ikke er tænkt på punkt 2, i det oprindelige koncept.

Jeg ville så gerne finde et sted udefra, hvor jeg kunne stille mig og se på al ting fra et neutralt hjørne. Men jeg jo været med til at sidde ved bordet. Så uvildig bliver jeg aldrig. Jeg ønsker bare at huset kommer godt i gang og overlever.

Men jeg kan heller ikke se, at husordenen tilgodeser SANDs gode arbejde, og SANDs muligheder for at tage vare på sine mennesker, og sin målgruppe på en ordentlig måde, og egentlig på legitim måde. Den gør SANDs mennesker og deres livshistorier til et deficit i huset, nærmest som uønskede oppe i de store kontorer og lokaler.

Men det kan også være, at jeg heller ikke har forstået denne dimension i det hele.

Bedste hils
Kalle
16. april 2015