Gaderummet Regnbuen Abonnent siger:

Jeg har været ude af debat i lang tid, faktisk flere år, men faldt over den nye debat om psykiatri, først debatten mellem psykiater Raben Rosenberg 7.7.2012, Fremtidens psykiatri er både ord og kemi - Politiken.dk - og psykolog Henrik Mønitz Risdorf 25.7.2012, Behandlingen lykkedes - patienten er i koma - Politiken.dk, så den tvungne overmedicinering på Glostrup Psykiatri mv. osv. – og nu ”Psykiatrien på et vildspor”i Information" 27.september 2012.

*****.

Det kommer hele tiden nye ting frem om psykiatrisk praksis og bivirkninger osv., der er meget værre end hvad jeg har tænkt tidligere, og i et samlet billede. Men der har ikke været så meget at hænge sit ubehag på. Det er der i dag – fx hvad jeg faldt over fra Forskningsnyt fra 2011, én af mange tusinder der peger i samme retning - 2011 Er antidepressiv medicin afhaengighedsskabende - og alligevel sidder jeg mismodig tilbage, at man kommer ikke igennem på den lange bane.

Det er ’systemet’ gearet til, og næste trin er en udbygning af psykiatrien med psykologer mere centralt placeret – men på samme grundlag, den diagnostiske indfaldsvinkel. Og årene vil gå – gab!

Det er befriende at debatten nu kører bredt og ofte i bedste sendetid, desværre ofte om dødsfald indenfor psykiatrien og spildte liv.

Da Gaderummet i 2006-2009 sloges for sin praksis, var der ikke den debat i offentligheden, som der er nu. Jeg tænker faktisk, at havde den debat, der er nu – startende i 2011 med ’død af psykose’ – og som nu har mange forskellige tråde, været der tilstede dengang hvor Gaderummet i 2007 blev dømt ude af kommunens socialudvalg med kommentaren - ”den væsentligste grund er det manglende samarbejde med psykiatrien, faktisk ikke noget”, maj 2007 Sven Bjerre – var det gået anderledes.

I dag tror jeg ikke det var muligt at nøjes med et sådant argument for at lukke et sted. Men i praksis, må jeg spørge om der er andre steder i dag, hvor psykiatrien direkte udfordres på eget grundlag?

Gaderummet havde gennem mange år udviklet en psykologisk og socialpsykologisk praksis, som også til sidst var meget velbeskrevet, begrundet og dokumenteret – men det talte ikke. For under psykiatrien medicinerer man!

Trods at Gaderummet håndterede en døgnåben åben dør for ’udstødte unge’ på Nørrebro alle årets dage, så offentligheden kun det kaos, som en sådan åben dør altid giver anledning.
Det er som at studere en entré med sko udenfor, og døren er lukket, og hvor der først er et par enlige sko, måske af et bestemt mærke, i stuen, så på næste etage, at se 5 par sko, men på tredje etage her 67 forskellige par sko, nogle større end selv store, andre mindre end muligt!

I Gaderummets tilfælde ved jeg ikke hvor mange hundrede sko, der har været i spil. Men de havde allesammen en bestemt orden i huset. Lige som når man kigger ind bag døren til en lejlighed, hvor man først har skullet gå varsomt gennem sko til sko for at komme frem til døren, og så kigger ind igennem entreen, hvor der er det ene menneske efter det andet, med hver deres særpræg, og som vel udtryk for deres personlighed! Det er et overvældende skue, kender man ikke nogen i forvejen.

Der var dengang med Gaderummet ingen debat om vores ”psykologiske og socialpsykologiske indfaldsvinkel og arbejde”, som var kernen i huset, og som altid var intakt. Havde den ikke været det, ville det have vist sig i uhåndterlige konflikter på alle niveau i huset, og at der ikke kunnet bygges op, og det var et hus også dengang i 2005 og 2006 i stor fremgang og med mange mange mennesker.

Konflikterne kom først da kommunen med tvang synede Gaderummet ud fra instruks om ”Psykiatrisk bosted” – hvad vi ikke var, men det var kommunens kasse for os!

Jeg kan savne en ”psykolog fra neden”, en psykologi der går ud fra, at den anden er medforsker i sin egen proces.
Selvom Psykologforeningen i dag har over 9000 medlemmer, så vil jeg æde min joint på, at det kun er et fåtal af psykologer, der rent faktisk også i praksis, har erfaringer med at arbejde her ud fra. Man er omvendt meget bedre til diagnoser og handletiltag herud fra, tættere på den individuelle psyke og ud fra en bestemt målestok.

Men hvor kan håbefulde psykologer finder uddannelsesteder for denne anden praksis, og er den rentabel?

Der er ofte luftet kritik af den diagnostiske indfaldsvinkel, men hvor findes den praksis i dag, hvor det er en anden logik, der styrer og ikke en ny generel teknik?

Jeg synes det kunne være rart, hvis mastodonten Psykiatri og Psykiatrifonden, blev sat fra bestillingen. Og så tage den derfra.

Men det kræver, at der er nogen de kan gi nøglen til – fx et brugergruppesubjekt - og som kan kopiere den videre til andre.
Nu skal afdelingernes fortsættelse, personaleforhold, ressourceforbrug osv. afgøres ud fra brugersubjektet, deres behov kort som langsigtet, ikke medicinalindustriens og lægers turnusordninger.

Jeg ved ikke hvordan man kommer derhen, men kunne godt tænke mig at se det ske.

For at undgå misforståelser, snakker jeg ikke mod en psykiatri, men at en anden indfaldsvinkel skal være den overordnede og baseret på et brugergruppesubjekt.

Kalle
www.gaderummet.dk

Kommentaren i Information-->