.gif) |
.gif) |
21/2010
Toppsykiater i lommen på
medicinalindustrien
Flere af Danmarks førende børnepsykiatere har tætte forbindelser til
medicinalindustrien. De står samtidig i spidsen for en arbejdsgruppe, som
udarbejder retningslinier for behandlingen af børn med ADHD. Programmet
lovpriser netop medicin som den bedste løsning.
Af: Gitte Rebsdorf
Overlæge og professor Per Hove Thomsen er en mand med flere roller. Han
hører til blandt toppen af eksperter inden for børne- og ungepsykiatrien
herhjemme og underviser andre læger om behandling af børn med ADHD. Han er
med til at udarbejde officielle anbefalinger til behandling af børn med
ADHD og andre psykiske lidelser. Per Hove Thomsen har på den måde stor
indflydelse på behandlingen af det stigende antal børn med diagnosen
ADHD.
Men den førende børnepsykiater tjener også andre interesser.
Igennem flere år har han haft tætte bånd til de medicinalvirksomheder, som
fremstiller og sælger medicin til børn med psykiske vanskeligheder. Han er
foredragsholder, underviser og konsulent for medicinalvirksomheden
Novartis, som fremstiller ritalin. Ritalin er et amfetaminlignende stof,
der bliver brugt til at behandle børn med ADHD. Derudover er han konsulent
for en anden medicinalvirksomhed, UCB, som også fremstiller medicin til
børn med ADHD.
Det fremgår af en liste fra Lægemiddelstyrelsen fra
september 2009. Men det er en meget uheldig cocktail, mener Michael
Kaster, der er specialist i klinisk psykologi. Han henviser til, at
flere undersøgelser, blandt andet fra det anerkendte Cochrane Center,
viser, at der sker en påvirkning, når læger er tilknyttet
medicinalindustrien.
"Forskningen peger på, at læger, der samarbejder
med medicinalindustrien, har en tendens til at overvurdere de gavnlige
effekter af medicinen og undervurdere de negative. På den måde risikerer
vi, at der sker en fejlbehandling af børnene," siger Michael Kaster, der
udover at være privatpraktiserende psykolog også er børnesagkyndig
rådgiver ved statsforvaltningen.
Per Hove Thomsen erkender, at hans
samarbejde med industrien påvirker hans arbejde som børnepsykiater. Men
til trods for det agter han at fortsætte.
"Jeg synes, at et fornuftigt
samarbejde med industrien er nødvendigt. Der er store økonomiske
interesser på spil, men industrien fremstiller medicin, som gerne skulle
gavne børnene. Og så skal man gøre sig klart, at man kan lade sig påvirke
af det. Jeg tror ikke, at jeg kan undgå at blive påvirket, men samarbejdet
er nødvendigt for at kunne komme videre og lave relevant forskning," siger
børnepsykiateren.
Psykiatere bør være uvildige. Per
Hove Thomsen er imidlertid ikke den eneste læge, der arbejder for
medicinalindustrien, samtidig med at han bestrider et job som
børnepsykiater på et offentligt hospital. Ifølge Lægemiddelstyrelsens
liste fra september 2009 gør blandt andre overlæge Tine Houmann og
overlæge Torben Isager fra Glostrup Hospital det også. De er begge
konsulenter for Eli Lilly.
De to psykiatere har ligesom Per Hove
Thomsen været med til at udarbejde det såkaldte referenceprogram for
udredning og behandling af børn med ADHD, hvilket aktuelt er ved at blive
revideret. Programmet afgør i vid udstrækning, hvordan behandlingen af
børn med ADHD skal foregå. Sundhedsstyrelsen henviser til programmet i et
statusnotat om udviklingen inden for børnepsykiatrien, hvilket er med til
at cementere dets betydningsfulde rolle.
Men det er problematisk, at
psykiatere, som samarbejder med medicinalindustrien, afgør, hvordan de
officielle anbefalinger skal se ud, mener psykolog Michael
Kaster.
"Læger, der udarbejder behandlingsvejledninger, skal
naturligvis altid være uvildige og uafhængige af personlige og økonomiske
interesser. Forældre til børn med ADHD skal kunne være sikre på, at
anbefalingerne er fagligt optimale. Det er meget afgørende, at vi kan være
sikre på, at disse børn får en korrekt og uvildig behandling," siger
han.
Steffen Thirstrup, der er institutchef ved Institut for Rationel
Farmakoterapi, kritiserer samtidig, at psykiaterne skjuler, at de har
flere forskellige roller.
"Det er meget vigtigt med åbenhed. Og derfor
burde det også fremgå af referenceprogrammet, at lægerne er tilknyttet
medicinalindustrien," siger han.
Hos de danske sundhedsmyndigheder er
der ikke meget hjælp at hente. De blander sig ikke i, at børnepsykiatere,
der udarbejder standarder for behandlingen, samtidig er tilknyttet
medicinalindustrien.
"Jeg har ikke kendskab til, hvilke læger der er
tilknyttet medicinalindustrien. Det er ikke vores opgave at kontrollere.
Vi har et reaktivt tilsyn og har ikke mulighed for at undersøge, om
tilknytningen giver problemer," siger chef i Sundhedsstyrelsens afdeling
for tilsyn Anne Mette Dons.
Anbefaler medicin.
Referenceprogrammet gavner i høj grad medicinalindustrien. For kigger man
nærmere på programmet, fremgår det, at medicin bliver anbefalet som den
bedste løsning til børn med ADHD. I programmet fra 2008 står der således:
'Børn, som har ADHD i moderat til svær grad, bør som første valg
tilbydes farmakologisk behandling'.
Per Hove Thomsen medgiver da også,
at medicinalvirksomhederne næppe er kede af den anbefaling.
"Jeg vil
formode, at de er tilfredse. Det er jo i deres interesse. Men vores
anbefaling er baseret på en gennemgang af den videnskabelige litteratur,"
siger han.
Samtidig fremgår det af programmet, at medicinen hjælper
børn med ADHD. Den fjerner deres uro og forbedrer deres skolearbejde.
I programmet står:
'Talrige undersøgelser (RCT) har siden 1960'
erne dokumenteret, at omkring 65-75 procent af børn og unge med ADHD i
alderen 6-18 år har positiv effekt af methylphenidat eller dexamfetamin
med forbedring af ADHD-kernesymptomer i form af bedre og mere vedvarende
opmærksomhed, reduceret motorisk uro og rastløshed, bedre præcision i
skolearbejdet og mindre impulsivitet'.
Psykolog Michael Kaster mener,
at programmet er fagligt unuanceret.
"Referenceprogrammet har ikke det
faglige niveau, man kunne ønske sig. Det er populært at forklare ADHD som
en medfødt fejl i hjernen, men det er der ikke belæg for. Der er ikke
fundet gener, som afgør, at ADHD er medfødt. Og når det bliver fremhævet,
at medicinen virker, er det en form for omvendt argumentation. Medicinen
virker. Men det gør den på alle. Også på dem, der ikke har ADHD," fastslår
han.
Har før været i søgelyset. At psykiaternes tilknytning
til medicinalindustrien kan have en betydning for, hvor meget medicin de
udskriver, antyder de store geografiske forskelle, der er på brugen af
medicin. Da Børn&Unge skrev om medicin til børn i 2007, viste det sig,
at Århus, hvor Per Hove Thomsen holder til, var det sted, hvor der blev
brugt mest medicin til børn med ADHD.
Tendensen blev bekræftet af
Lægemiddelstyrelsen i et notat fra foråret 2010. Her fremgår det, at
Region Midtjylland udskriver dobbelt så meget medicin, som Region
Syddanmark for eksempel gør. Til det siger Per Hove Thomsen:
"Århus har
altid været et sted, hvor man udskrev meget medicin. Det har ikke noget
med mig at gøre. Sådan har det været lige siden 1960'erne."
Det er
ikke første gang, at Per Hove Thomsen er i søgelyset for sit samarbejde
med medicinalindustrien. Han er tidligere blevet kritiseret for at have
udarbejdet materiale for medicinalfirmaet Pfizer, hvor brugen af
lykkepiller til børn bliver anbefalet.
Men det har ikke affødt en
reaktion fra myndighedernes side. Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen
anser lægernes samarbejde med industrien som
uundgåeligt.
"Lægemiddelindustrien vil have fat i lægerne, fordi de er
eksperter. Så det er svært at undgå. Vi bruger også selv de samme
eksperter. Blandt børnepsykiatere er der enighed om, at medicin er den
bedste løsning, så vi har ikke anledning til bekymring.
Vores
bekymring går mere på, at flere og flere får diagnosen, og at forbruget er
stigende," siger hun.
Eksplosion i brug af medicin.
At der er store penge at tjene for medicinalindustrien, vidner netop det
stigende forbrug om. Brugen af medicin til børn og unge med ADHD er
eksploderet i de seneste årtier. Det amfetaminlignende stof Ritalin har
været brugt siden 1955, og som beskrevet tidligere i Børn&Unge er
forbruget fra 1997 til 2006 øget med mere end 900 procent. Den udvikling
er taget til.
Af lægemiddelstyrelsens seneste notat fra området
fremgår det nemlig, at der i løbet af de seneste 10 år er sket en
tidobling af forbruget. Tallene fra Lægemiddelstyrelsen viser samtidig, at
børn, der er startet på at bruge Ritalin, har svært ved at slippe ud af
medicinforbruget. Efter otte år er næsten halvdelen af børnene fortsat i
medicinsk behandling, fremgår det af tallene
Da Børn&Unge skrev om
medicin til børn i 2007 kaldte psykolog Peter La Cour fra Københavns
Universitet brugen af medicin for 'et meget stort eksperiment'. Det
begrundede han med, at langtidsvirkningerne af medicinen er ukendte.
Samtidig viste en unik spørgeskemaundersøgelse, som Børn&Unge
foretog blandt 100 forældre til børn og unge med ADHD, at næsten halvdelen
af forældrene oplevede alvorlige bivirkninger hos deres børn. Forældrene
beskrev dengang, hvordan deres børn havde angstanfald, depression eller
hjerteproblemer.
Professor Per Hove Thomsen afviste dengang, at der er
alvorlige bivirkninger ved medicinen.
"Samlet set spiller
bivirkningerne ikke den store rolle. Der kan være problemer med, at
børnene ikke kan sove, men det kan også skyldes sygdommen. Desuden kan der
være problemer med appetitløshed og tristhed. Men man skal altid afveje
fordele og ulemper," sagde professoren tilbage i
2007.
Faresignaler. Heller ikke Lægemiddelstyrelsen fandt,
at der var grund til bekymring. I en skrivelse, som blev lagt på
styrelsens hjemmeside den 29. august 2007, stod:
'På baggrund af de
samlede internationale erfaringer vurderer Lægemiddelstyrelsen, at
medicinsk behandling af ADHD har en god effekt og hos de fleste er
veltolereret'.
Men styrelsen har nu ændret opfattelse. I en skrivelse
fra den 10. juni i år, som ligger på styrelsens hjemmeside, fremgår det,
at der skal mere fokus på bivirkningerne ved medicinen. Det skyldes det
stærkt stigende forbrug, og at Lægemiddelstyrelsen har modtaget 183
indberetninger om bivirkninger, oplyser ph.d. Line Michan fra afdelingen
for forbrugersikkerhed, .
"De fleste bivirkninger, som bliver
indberettet, er af psykisk karakter og handler om, at patienterne bliver
aggressive eller angste. Vi ved også, at der er patienter, som har
udviklet psykoser eller depression, så vi skærper vores fokus. Det samme
sker internationalt i blandt andet Det Europæiske Lægemiddelagentur,"
siger hun.
Konkret har bivirkningerne fået styrelsen til at skærpe sine
krav til brugen af ADHD-medicin i det såkaldte produktresume. Her står, at
medicinen kun må bruges, når andre tiltag har været forsøgt. Det kan være
pædagogiske eller psykologiske tiltag.
"Vi ved også, at midlerne kan
påvirke hjertet, så på det område har vi også indskærpet, at der skal være
ekstra varsomhed," siger Line Michan.
Når der nu er konstateret så
alvorlige bivirkninger ved brugen af medicin, undrer psykolog Michael
Kaster sig over, at man ikke i højere grad bruger psykologiske og
pædagogiske metoder til at hjælpe børnene. Samtidig hæfter han sig ved, at
over halvdelen af de læger fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som
har været med til at udarbejde det gældende referenceprogram, samarbejder
med medicinalindustrien.
"Det er ikke overbevisende. Pædagogiske og
psykologiske betragtninger er helt fraværende i programmet, og det er
meget mærkværdigt, for der findes gode metoder, der af den vej kunne
hjælpe disse børn," fastslår han.
Børn & Unge nr. 21 / 2010 |